Gå til hovedindholdet

Giv gården et sikkerhedstjek

Se, hvor de alvorligste ulykker i landbruget sker, og hvad I kan gøre for at komme sikkert hjem - hver dag.

Grøn traktor på grøn mark og blå himmel i baggrunden

Risikozoner i landbruget

I Arbejdstilsynet har vi særligt fokus på fem risikozoner for ulykker i landbruget: Maskiner, håndtering af dyr, gylle, bigballer, og arbejde i højden. Fælles for ulykkerne i de fem zoner er, at de kan forebygges.

Del et sikkert staldtip

En quiz på morgenmødet, et farvet mærke ved aggressive dyr og et åbent traktorvindue.

Det er tre virkelige eksempler på små praktiske handlinger, der er testet af hverdagen på danske landbrug. Gode vaner, der kan bidrage til en mere sikker arbejdsdag på landets gårde.

Hvad gør I for at komme sikkert hjem hver dag?

Kamera i traktoren

Med kameraer i traktoren kan medarbejderne på et midtjysk landbrug bedre orientere sig i de blinde vinkler, der nemt kan opstå på en stor, moderne traktor.

Quiz din medarbejder

Hvordan følger man op, når man har instrueret sine ansatte? På et sjællandsk landbrug bruger de quizzer på medarbejdermøderne. Så er det sjovt og sikkert på samme tid.

Ude med riven

"Stik ikke fingrene ind, hvor de kan blive klemt" - det råd kommer fra en medarbejder, der har oplevet flere kollegaer komme til skade, når noget har sat maskinen i stå. Brug fx en rive eller lign. til at fjerne det, der har sat sig fast.

Sikkerhedsfodtøj i stalden

Flere landmænd fortæller, at de og deres medarbejdere altid bruger sikkerhedssko i stalden. Så er de sikret mod de tunge klove, hvis de skal ind til dyrene.

Spejle ved hjørner

Et trafikspejl ved et farligt hjørne kan forhindre farlige påkørsler. Mange er begyndt at bruge spejlene indendørs, men spejlet kan også redde liv ude mellem gårdens bygninger.

To om opgaven

En landmand fortæller, at de altid overvejer, om der skal to medarbejdere på opgaven. Skal der fx drives køer eller fjernes en kalv, så kan det være nødvendigt at hjælpes ad, for at løse opgaven sikkert.

Henter PDF