Godt arbejdsmiljø skaber børnetrivsel

Børn føler sig som en vigtig del af fællesskabet, når de får lov til at hjælpe de voksne, fortæller lederen af Børnehuset Mundi i Vanløse, Sommer Babbett Mathilde Svensson. Her er børnenes udvikling og det gode arbejdsmiljø for medarbejderne blevet to sider af samme sag. Under parolen ”Kan selv, vil selv” arbejder børn og voksne sammen i hverdagen, så de voksne ikke skal løfte for meget og børnene får lov at vise, at de kan rigtig meget selv.

Færre løft med selvhjulpne børn

I vuggestuer og børnehaver har medarbejderne traditionelt mange løft, børnene bliver afleveret fra mor eller fars favn til pædagogens favn. I skiftesituationer bliver børnene løftet op på puslebordet, eller medarbejderen bukker sig ned og skifter bleen. Medarbejderne rydder op, skænker op og tørrer op stort set fra morgen til aften. Det giver mange daglige løft, ofte skæve løft og akavede stillinger, der slider på kroppen, fordi det er mange timer hver dag.

Og det er netop det daglige slid på pædagoger og medarbejdere, der er baggrunden for Arbejdstilsynets kampagne ”Kan selv, vil selv”. Kampagnen gør opmærksom på, at det kan aflaste pædagoger og andre medarbejdere i institutionerne, hvis børnene bliver mere selvhjulpne.

”Jeg synes, det er en super relevant kampagne, og så er det første gang, der kommer fokus på, at det pædagogiske arbejde også kan være en del af det at skabe et godt arbejdsmiljø for de ansatte. Det er virkelig en løsning, der både gavner de ansatte og børnene,” siger Sommer Babbett Mathilde Svensson.

Hyggeligere måltider, når børnene hjælper til

Børnene deltager i de praktiske opgaver, der følger med hverdagen i institutionen.

- Børnene vil gerne selv hælde vand op i glasset, de vil også gerne selv kravle op på de høje stole og sætte sig til rette omkring bordet. De oplever en stolthed over selv at kunne. Og for mig som pædagog skaber det ro omkring spisesituationen, at jeg ikke hele tiden skal rejse mig for at skænke vand op eller løfte et barn op på en stol. I stedet kan jeg sidde roligt og være i øjenhøjde med børnene og tale med dem. Vores spisesituation bliver bedre af, at jeg ikke hele tiden rejser mig for at gøre noget, siger kulturpædagog Sine Lykke Jonassen, som også fortæller, at børnene er med til oprydningen efter måltidet.

- De praktiske opgaver er en del af vores måde at være sammen med børnene på. Det sparer de ansatte for rigtig mange små løft, og børnene kan godt lide det. De får en rolle i fællesskabet, og det får dem til at føle sig værdifulde, siger Sine Lykke Jonassen.

Forældrene er med i processen

Arbejdstilsynets pjece og plakater bruges flittigt i Børnehuset Mundi.

- Plakaterne hænger mange steder i institutionen, og pjecen til forældrene er blevet en fast del af vores startpakke til nye forældre. Den er rigtig god som introduktion til, hvordan vi arbejder, og hvorfor vi gør det. Det er vigtigt, at forældrene arbejder med os og forstår, hvorfor vi ikke tager imod deres barn, når de rækker os det i favnen, men i stedet beder dem sætte barnet ned, så det selv kan kravle op på skødet af os.

- Det er så vigtigt, at forældrene ikke oplever det som en afvisning, men i stedet forstår, at det handler om at skabe et godt arbejdsmiljø for både børn og voksne. Vi bruger også materialet fra Arbejdstilsynet som udgangspunkt for en dialog med forældrene. Og det er skønt, at der er tegninger, så man kan se hvad vi taler om,  siger Sommer Babbett Mathilde Svensson og tilføjer, at et godt arbejdsmiljø er fundamentet for en velfungerende institution.

Fokus på kommunikation med ikke danske forældre

Hos Mundi er Arbejdstilsynets pjece oversat til både kinesisk, arabisk og engelsk.

- Det har vi valgt at gøre, fordi det er så vigtigt, at forældre med en anden kulturel baggrund også inddrages i det pædagogiske arbejde, for det skaber forståelse på tværs af kulturelle forskelle. I nogle kulturer betragtes det at bære børnene som en ekstra måde at yde omsorg på, og så handler det om at skabe forståelse for, at vi yder omsorg på en anden måde. Vi vil gerne sidde med børnene og også gerne bære dem i situationer, hvor det handler om at trøste et barn. Men i stedet for de mange daglige løft som opstår, hvis et barn bliver afleveret i favnen på personalet, inviterer vi forældrene ind på stuen, så de kan aflevere deres barn på gulvet, hvor vi sidder. Og vi taler gerne med forældrene om fordelene ved at aflevere på den måde,  siger Sine Lykke Jonassen.

Færre sygedage

En anden fordel ved denne måde at arbejde på er ifølge Sommer Babbett Mathilde Svensson, at det har nedsat sygefraværet, hvilket betyder større kontinuitet for børnene.

- Når vi passer på personalet, får vi færre sygedage, og de er gladere på arbejdet, og alt det kommer jo også børnene til gode, siger hun.

Når vuggestuebørnene skal sove, kravler de selv op i krybben.

- Vi har simpelthen fjernet benene fra krybben, så den står direkte på gulvet, for så kan børnene selv kravle op i den. På den måde slipper personalet for et løft, og børnene slipper for at have sele på. Det er et godt eksempel på en af de løsninger, der både er god for personalet og for børnene, fortæller Sine Lykke Jonassen.

Bleskift kan også foregå på mange forskellige måder i Mundi.

- En pædagog kom til mig og fortalte, at hun fik ondt i ryggen af at bøje sig ned, når bleskiftet foregik med barnet stående på gulvet. Så fandt vi lige en skammel, som barnet kunne træde op på, og så var problemet løst. Medarbejderen fik ikke længere ondt i ryggen og barnet fik trænet sin balance på skamlen. Det behøver ikke at være dyre løsninger, man skal bare have blik for den gode løsning, siger Sine Lykke Jonassen.

Ned i tempo

På en travl hverdagsmorgen kan det være fristende for mor eller far lige hurtigt at putte barnet i flyverdragten og lyne lynlåsen og så af sted. Men i institutionen har de ikke travlt.

- Det tager længere tid at få tøj på og komme ud på legepladsen, når børnene selv skal hjælpe til med at få tøjet på. Men børnenes læreproces er en del af det pædagogiske arbejde og derfor er det helt okay, at det tager lidt længere tid. Børnene er ved at tilegne sig nogle færdigheder, der får deres selvtillid til at vokse, forklarer Sommer Babbett Mathilde Svensson.

Det handler ikke altid om normeringer

Leder og medarbejdere er enige om at ”Kan selv, vil selv” kampagnen ikke kræver ekstra ressourcer, men tværtimod øger både børn og voksnes overskud i hverdagen.

- Vi arbejder på et område, der har været udsat for nedskæringer de sidste mange år, og derfor er det ekstra vigtigt med en gennemtænkt struktur i hverdagen. Og så gør vi os umage for at have en konstruktiv tilgang til hverdagens udfordringer. Vi hjælper ikke børnene ved hele tiden at fokusere på det, vi ikke kan. Vi skal fokusere på det, vi kan, og så skal vi dyrke dialogen med forældrene, så de arbejder med os. På den måde får vi også ekstra ressourcer i hverdagen, og det kommer i sidste ende børnene til gode, siger Sommer Babbett Mathilde Svensson.

Læs mere om kampagnen "Kan selv, vil selv"