Sidst revideret: 21. januar 2024
Samløft med kran
Som arbejdsgiver skal du sikre, at når der anvendes udstyr til at løfte materialer, så skal de ansatte være instrueret i brugen af udstyret.
Samløft er løft og transport af en byrde med mere end én kran eller mere end ét spil i samme kran. Samløft skal planlægges og må kun foretages af personer med krancertifikat, også selvom belastningen er lavere end 8 tonsmeter.
Spørgsmål og svar om samløft med kran
- Hvordan kan man få udført service på en platformlift til persontransport?
- Hvis platformliften er tilknyttet en enkelt privat bolig, er der så krav om regelmæssigt tilsyn af en certificeret sagkyndig virksomhed?
-
Skal en personløfter anmeldes til Arbejdstilsynet?
Nej, personløftere skal ikke længere anmeldes til Arbejdstilsynet. Ændringen trådte i kraft den 1. juli 2018.
Anvendelse af tekniske hjælpemidler - Bekendtgørelse 428 - 2022 - med senere ændringer
-
Hvad er kravet til uddannelse ved samløft med kraner?
Der stilles ikke krav om uddannelse ved arbejde med kraner eller lignende maskiner, hvis der ikke er mulighed for sideværts mekanisk drevne bevægelser. Det vil sige, hvis kranen eller den lignende maskine kun har mekanisk drevet løft af byrden i lodret retning.
Det betyder, at de 2 kranførere, der arbejder sammen med manuelt drevet travers løbekat, er undtaget for krav om uddannelse, – og der er heller ikke krav om certifikat.
Arbejdsmiljøfaglige uddannelser - Bekendtgørelse 1978 - 2021 - med senere ændringer - § 4, stk. 5
-
Er en teleskoplæsser med en fast monteret kurv undtaget fra certifikatkravet?
Nej, det er kun egentlige transportable personløftere som bomlifte o.l. der ikke er omfattet af certifikatkrav. Nedenfor kan du læse de vigtigste regler for arbejdsplatforme:
- Det er kun tilladt at løfte personer med teleskoplæsser, hvis både teleskoplæsseren og arbejdsplatform er beregnet til det, og i øvrigt opfylder maskindirektivets krav til en personløfter.
- En arbejdsplatform til en teleskoplæsser er udskifteligt udstyr jf. maskindirektivet, og den skal dermed være CE mærket. Der er i dag mange arbejdsplatforme i brug, som er CE mærket sammen med teleskoplæsseren. Det vil fortsat være lovligt at bruge sådanne arbejdsplatforme med den pågældende teleskoplæsser.
- Arbejdsplatformen skal være forsynet med betjeningsorganer, og må ikke samtidig kunne betjenes fra teleskoplæsserens førerplads.
- Det skal fremgå af brugsanvisningen til arbejdsplatformen, hvilke teleskoplæssere den må anvendes med.
- Arbejdsplatform og teleskoplæsser skal efterses i henhold til leverandørens anvisninger, og den samlede personløfter skal have et årligt hovedeftersyn. Arbejdsgiveren har ansvaret for begge dele.
- De særlige lempeligere regler for personløft med gaffeltruck gælder ikke for personløft med teleskoplæsser eller andre maskiner.
-
Må vi selv stå for eftersynet af vores håndværktøj, stiger og andre tekniske hjælpemidler?
Ja, hvis det er en sagkyndig, en ekspert, der laver eftersynet ud fra leverandørens retningslinjer.
Eksperten skal være fagligt i stand til at lave et forsvarligt eftersyn. Hvis producenten eller leverandøren har skrevet en servicemanual eller noget lignende information, skal eksperten bruge det til eftersynet.
Eksperten behøver ikke have et særligt kursus
Vi stiller ikke krav om, at eksperten har et ”kursus i eftersyn”, men det kan være en god idé at tage et.
Eftersyn cirka en gang om året
Hvis brugsanvisningen ikke nævner, hvor tit I bør lave et eftersyn, regner vi normalt hver 12. måned for et passende interval.
Nogle tekniske hjælpemidler skal I efterse oftere. Det skal I fx i de situationer, hvor det tekniske hjælpemiddel bliver udsat for nogle påvirkninger, der kan lave en skade eller være årsag til, at der opstår en farlig situation.
Eftersynsskemaer
Der findes eftersynsskemaer med de punkter, I specielt skal tjekke på de forskellige typer værktøjer eller hjælpemidler. Skemaerne findes hos både BFA Industri BAR og BAU Jord til bord.
Lovpligtige eftersyn af maskiner og værktøjer – BFA Industri
Lovpligtige eftersyn af landbrugsmaskiner og udstyr – BAU Jord til Bord
På Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside finder du spørgsmål og svar om el