Fælles faglighed åbner døre

- Vi havde borgere, som var så belastende at være sammen med, at hjælperne ikke ville komme hos dem, eller også blev de syge. Det er psykisk hårdt at komme hos en borger, der hele tiden skælder ud eller kommer med perfide bemærkninger om hjælperens person eller faglighed. Og det er belastende aldrig at kunne gøre noget godt nok i borgerens øjne eller at blive truet og afvist ved døren.

Ordene kommer fra sygeplejerske Charlotte Winther. Hun er gruppeleder for Rødovre Kommunes specialteam, som tager sig af omkring 40 såkaldt ”skæve eksistenser” i kommunen. Det er borgere, som fx er psykisk syge, stofmisbrugere eller har en behandlingsdom. Nogle har en adfærd, som kan være skræmmende, og som let kan føre til konflikter. Fælles for dem er, at de har svært ved at tage imod den hjælp og pleje, de har brug for.

Den opgave er specialteamet blevet rustet til bl.a. med uddannelse i kommunikation og konflikthåndtering. Men det, der er det særlige ved teamet, er, at det foruden sygeplejersker, social- og sundhedshjælpere og -assistenter også har en socialpædagog og en ergoterapeut med på holdet.

- Vi kiggede på, hvad der skulle til, for at medarbejderne kunne komme ind i borgernes hjem og udføre deres arbejde. Og det blev hurtigt klart for os, at vi havde brug for at blive styret ud af plejetænkningen og inddrage andre fagligheder, forklarer Lisbeth Frænde Olsen, assisterende hjemmeplejeleder. 

Nogle gange lufter vi bare ud

Specialteamet blev oprettet i 2009. Formålet var at skabe et team med særlige kompetencer til at tage sig af borgere med komplekse problemstillinger. Det handler bl.a. om at kunne aflæse borgernes signaler.

- Vi har borgere, som er psykisk syge, og som ikke vil åbne døren, når vi kommer. Nogle gange må vi opgive, men andre gange får vi lov at komme ind, men nøjes med at lufte ud, fordi vi kan mærke på borgerens reaktioner, at vi risikerer at komme i konflikt, hvis vi gør mere, siger social- og sundhedsassistent Natashia Stæhr.

Specialteamet sørger også for, at det er de samme medarbejdere, der kommer hos de særligt sårbare borgere.

- Det betyder, at de kender os, og vi lærer dem og deres reaktioner at kende. På den måde opbygger vi et tillidsforhold og kender den enkelte så godt, at vi kan mærke, hvornår vi skal acceptere ikke at gøre mere, for hvis vi gør det, kan vi risikere at ende i en situation med vold, fortæller Charlotte Winther.

Fælles faglighed

Teamet har i dag udviklet sin egen fælles faglighed, og det vigtigste er, at medarbejderne til sammen får opfyldt borgerens behov og ikke giver op, når det er svært.    

- Vi hjælper hinanden ude hos borgeren og bliver hele tiden bedre til at finde ud af, hvad der fungerer bedst. Fx er vi altid to om at forflytte en borger med lift. Det gør vi ofte uden at tale sammen, for vi ved, hvad vi skal gøre, helt ned i detaljer, som hvilken strop der skal placeres hvor. Det betyder, at borgeren kan mærke, at vi har styr på det og føler sig tryg. På den måde undgår vi konflikter, siger Natashia Stæhr.

Højt informationsniveau

Teamets dagvagter mødes hver morgen, og om eftermiddagen overlapper de med aftenvagten, så de kan fortælle hinanden, hvordan det går med ”deres” borgere og blive enige om de fælles mål og lægge en plan. En gang om måneden samles teamet til supervision fordelt på to hold.

- Vi har et meget højt informationsniveau og taler sammen om, hvad der undrer os, og hvad der irriterer os. Vi hjælper hinanden med at tolke borgernes reaktioner og forbereder os på, hvordan vi skal nærme os en borger, der kan reagere med trusler og vold. Vi bruger supervisionen til at tale om situationer, hvor vi har følt os truet, eller hvor noget ikke lykkedes, men også til at tale om succeser, siger Nataschia Stæhr.

Nogle begynder at samarbejde

Og teamets succes er ikke til at tage fejl af. Det lykkes specialteamet at afværge langt de fleste konflikter og undgå trusler. Og de er ikke udsat for fysisk vold. Til gengæld oplever de, at nogle af de borgere, der før var sværest at nå, udvikler sig og begynder at samarbejde og gøre ting, de ikke har gjort i mange år, fx vaske op. Den slags sejre bliver fortalt og fejret med kager og anerkendelse, ligesom teamet samler succeshistorierne i en lille bog. 

- Borgerne er de samme som før, vi fik specialteamet. De er stadig krævende og ”skæve” sammenlignet med de fleste. Men de er ikke længere belastende for os, fordi vi nu ved, hvad vi skal gøre, og hvordan vi skal forberede os, når vi skal hjem til dem, så vi stopper konflikter og undgår trusler og vold, siger gruppeleder Charlotte Winther.