Faste strukturer efter fusion skaber ro for både lærere og elever

Når der er rod i organisationen, så påvirker det både lærere og elever. Og sådan var situationen, da skoletilbuddet Labyrinten blev dannet i 2012 ved sammenlægning af fire specialtilbud for 50 skolebørn i Varde Kommune.

- Da jeg startede som leder i 2012, kom både personale og elever fra fire forskellige skoler, så der var fire forskellige måder at gøre tingene på. Og når medarbejderne gik forskelligt til eleverne, så skabte det usikkerhed og dermed ofte konflikter og udadreagerende adfærd, siger Peter Grønn Prior, der er leder på Labyrinten.

Han fortæller, at skolen i starten havde en hel del magtanvendelser. Det betød rigtig mange sygemeldinger hos personalet og også stor udskiftning, fordi det var et hårdt miljø. Men han fortæller, at der nu er kommet mere ro. Der er færre sygemeldinger og antallet af magtanvendelser er faldet markant: I perioden fra august til december 2014 havde skolen 26 magtanvendelser. I samme periode i 2015 havde skolen haft ni episoder.

Forebyggelse med faste rammer

Skolen gjorde fra starten meget ud af at registrere alle episoder med vold og trusler, men da skemaerne hobede sig op, blev det klart, at der var behov for en mere forebyggende indsats. Denne indsats skulle have to ben – det ene handlede om at skabe faste rammer for børnene, og det anden ben handlede om arbejdet med personalet.

Trine-Sofie Josephsen, der er arbejdsmiljørepræsentant i Labyrinten, fortæller, at det var nødvendigt at skabe en rød tråd i dagligdagen. Derfor besluttede man, at bygge hverdagen op efter en fast og stram struktur. Der blev udarbejdet detaljerede planer for, hvordan hverdagen skulle forløbe, og det var helt ned i detaljen med, hvem der skulle sige godmorgen og farvel, og hvordan lektionerne skulle forløbe. Det handlede om både at have en plan a, b, c for at være helt forberedt på alle tænkelige situationer.

Der blev også vedtaget faste procedurer. Fx skal eleverne aflevere deres mobiltelefoner, når de kommer til skolen. De ældste elever har lov til at få den udleveret i pauser, men ellers er der ingen undtagelser.

- Det lyder som et lille og enkelt tiltag, men det har betydet alverden. Tidligere blev reglen tolket forskelligt, og det gav en usikkerhed hos eleverne. Og den usikkerhed kunne være starten på en konflikt. Nu er der en helt fast regel, og det giver tryghed hos eleverne. Især hos de elever, som er mere udadreagerende, siger Peter Grønn Prior.

I Labyrinten er personalet enige om, at den systematiske tilgang til eleverne har virket efter hensigten.

- Vi har en oplevelse af, at vores arbejde med systematik har båret frugt. I starten havde vi ikke nogen tydelighed, og det smittede af på børnene. Når vi er forvirrede, hvordan kan børnene så undgå at blive det? Vores samarbejde om kerneopgaven skal være stabilt, ellers krakelerer det, siger Trine-Sofie Josephsen.

At anerkende medarbejdernes usikkerhed

Det andet ben i arbejdet med en stabil hverdag har handlet om personalet. Her har det blandt medarbejderne været vigtigt at skabe nogle trygge rammer, hvor man er der for hinanden og anerkender hinanden.

Elin Damgård Reisner, der er lærer i Labyrinten, fortæller, at det har været vigtigt, at man støttede op omkring hinanden. Og her har tillid været et vigtigt element. Det er nemlig tilliden, som har været medvirkende til, at man har turde at tage de faglige diskussioner medarbejdere imellem.

- Fordi vi havde forskellige tilgange til, hvordan man skulle gribe situationerne an, har det været ekstremt vigtigt, at vi fik en fælles pædagogisk retning at gå ud fra, og som alle kunne støtte op omkring. Desuden har det været vigtigt at kunne rumme hinandens faglige forskelligheder og hjælpe hinanden, når der har været brug for det. For i bund og grund vil vi jo alle sammen børnene det bedste, fortæller Elin Damgård Reisner.

Fælles forståelse

I Labyrinten prioriteres samarbejdet højt, så man har en fælles forståelse for, hvordan man skal håndtere tingene. Bl.a. hvordan man identificerer en optrappende konflikt, og hvordan man undgår, at den eskalerer.

-  Vi har fundet ud af, at det er hensigtsmæssigt at vurdere, hvilket humør nogle af de mere udadreagerende elever er i, når de møder ind om morgenen. Det gør vi ved hjælp af farvekoderne rød, gul eller grøn. Hvis eleven kommer op i det gule felt, så forebygger vi situationen ved ikke at gå for mange voksne hen til eleven. Det kan nemlig være med til at optrappe konflikten, fortæller Elin Damsgaard.

Ved at skabe en fælles forståelse for processerne, har det betydet færre magtanvendelser samt en mere rolig og tryg dagligdag. Både blandt elever, men også medarbejdere. Hertil har Labyrinten også erkendt, at det er en proces, som aldrig slutter, da de forskellige elever også har forskellige behov.

- Det, der virkede i år, behøver ikke nødvendigvis at fungere til næste år. Det er denne proces man hele tiden skal være nysgerrig på, siger Peter Grønn Prior.