Lændeklæde skal stoppe konflikter

HYGIEJNEREGLERNE ER IKKE TIL DISKUSSION. AFVASKNING UDEN BADETØJ. Sådan står der på store skilte i Frederiksberg Svømmehal. Alligevel oplever personalet ofte konflikter med især drenge med indvandrerbaggrund. De vil ikke tage badebukserne af, når de skal vaskes. Fordi de af religiøse eller kulturelle årsager ikke vil vise sig nøgne sammen med andre.

- Men det dur ikke. Reglerne gælder for alle. Hvis vi bare én gang ser gennem fingre med, at én står under bruseren med tøj på, er der 25 andre, som ikke forstår, hvorfor de skal vaske sig uden tøj på, siger Viggo Møller, der er leder af svømmehallen.

Konflikten har eksisteret i mange år. Også før der kom indvandrere blandt gæsterne i svømmehallen. Men med flere besøgende med anden etnisk og kulturel baggrund end dansk voksede antallet af konflikter.

Lændeklæde gør det nemt

I badeanstalternes omklædningsrum i Budapest så Viggo Møller mænd med lændeklæde. Det inspirerede ham til at indføre det samme i Frederiksberg Svømmehal. Han fik produceret lændeklæder, som svømmehallen solgte til badegæsterne for 60 kr.

- Det er meget nemt at tage et lændeklæde på, mens man har underbukser på og bagefter tage underbukserne af. Og det er nemt at komme til at vaske sig og tage badebukser på uden at blive set nøgen, forklarer Viggo Møller.  

Det gik også meget godt med at få de voksne mænd til at bruge dem. Men drengene vil ikke. De synes ikke, det er ”cool” at gå med lændeklæde.

- Mange prøver at snyde sig til at gå under bruseren med badebukser på, eller de prøver den med, at ”ingen af de andre beder mig tage bukserne af.” Men det ved jeg, at mine kolleger gør, siger Higino Tranberg, der er livredder i svømmehallen.

- Vi prøver at tale pænt til dem og forklare reglerne. Nogle forstår det godt, men vil alligevel ikke. Andre tager det meget personligt og bliver meget grove. Og der er også nogle, der kommer med trusler om, at de venter udenfor eller siger ”Vi ved, hvor du bor. Vi kommer og smadrer dig og din familie”, siger Higino Tranberg. 

Hvis konflikten fortsætter, kalder livredderne som regel på en kollega.

- Det kan dæmpe konflikten, at der kommer en anden, fordi det er den første, de møder, de er sur på. Nogle gange er det bedst, hvis det er lederen, der kommer, fortæller livredder Cheng Yong Cheng.

Nogle af drengene bliver bortvist fra svømmehallen. De får ikke karantæne, men får at vide, at det er ”tak for i dag”. 

Kurser i konflikthåndtering

De ansatte i svømmehallen er ikke upåvirkede over for drengenes trusler.

- Det er ubehageligt at stå over for en gruppe på 7-8 store drenge der truer, så selvfølgelig påvirker det personalet, siger Viggo Møller.

Han har derfor valgt at sætte ind på flere måder. Personalet har fået kurser i konflikthåndtering, og Viggo Møller har fået kontakt med Hani Al-Sobehi, som er kulturpilot i RessourceCenter Ydre Nørrebro, et aktivitetssted for drenge mellem 13 og 18 år. Det er netop den gruppe, som indimellem gør arbejdslivet surt for livredderne og bademestrene i svømmehallen.

Hani Al-Sobehi har et omfattende netværk i indvandrerkredse og kender drengene. Eller også kender han nogen, der kender nogen. Så når der har været alvorlige konflikter i svømmehallen, kan han ved at spørge sig for nemt finde frem til de drenge, der var involveret. Han tager en snak med dem om, hvordan de skal opføre sig i svømmehallen.

- De fleste forstår det godt, siger Hani Al-Sobehi.

Samtaler hjælper

Men nogle gange skyldes konflikterne også, at drengene har generet de andre gæster i svømmehallen, og er der tale om en alvorlig konflikt, bliver drengene indkaldt til et møde, hvor også Viggo Møller er med. 

- Det sender et signal om, at vi betragter det, de har gjort, som alvorligt, og at det har konsekvenser for dem, siger Viggo Møller.

- Når de kommer til mødet, ved de godt, at de har gjort noget skidt. Så vi giver dem ikke store skideballer, men snakker med dem i en god tone, forklarer hvorfor livredderne beder dem tage tøjet af, og prøver at få dem til at forstå, at reglerne om afvaskning ikke er et angreb på dem, eller fordi vi vil se dem nøgne, men at det har betydning for deres egen sundhed, siger Viggo Møller.

Og samtalerne hjælper.

- Bagefter er de lettede og glade. De kan godt se, at de har begået en fejl, og de samme drenge kommer ikke med trusler igen, siger Hani Al-Sobehi.  

I’m cool, I shower before pool

Men det er ikke muligt for Viggo Møller og Hani Al-Sobehi at tale med alle de drenge, der nægter at tage tøjet af i bruserummet. I stedet prøver de at gøre lændeklæderne ”cool” at gå med.

Hani Al-Sobehi er sammen med nogle drenge fra RessourceCenter Ydre Nørrebro i gang med at designe et nyt lændeklæde. Det bliver sort og får påtrykt teksten: ”I’m cool. I shower before pool.”

De første 300 lændeklæder bliver delt gratis ud, og drengene kan få deres initialer trykt på det. Når de er delt ud, kan man låne et lændeklæde, hvorpå der står ”tilhører Frederiksberg Svømmehal”. Samtidig indretter svømmehallen fire nye brusenicher med låger af matteret glas, både i mændenes og kvindernes omklædningsrum. 

Urenheder gør klor sundhedsfarligt

Kursus i konflikthåndtering