Lys og musik dæmper gemytterne

Daglig kontakt med et voldeligt og selvdestruktivt miljø

Reggaerytmer og en afdæmpet belysning giver varme og ro til stofmisbrugere, alkoholikere og hjemløse, som er blandt de brugere, der hver dag går ud og ind ad Mændenes Hjem i Istedgade i København. 

- Vi arbejder midt i et miljø med hjemløse og misbrugere. Det betyder, at vi er i daglig kontakt med miljøer, som er både voldelige og selvdestruktive, siger leder gennem 16 år, Robert Olsen.

Hjemmets cirka 60 ansatte og 45 frivillige medarbejdere tilbyder social rådgivning på gaden, sygepleje eller lægehjælp i nærområdet samt mere almindelige ydelser som et varmt bad, rent tøj og en seng at sove i eller bare en snak med en medarbejder. 

Sikkerhedsleder Christian Tandrup siger, at der indberettes cirka 40 episoder om året, men at langt de fleste er møntet på den faglige rolle og ikke det enkelte individ. Der er også mange konflikter brugerne imellem, hvor medarbejderne må mægle mellem parterne.

Mindre vold og færre trusler

- Antallet af volds- og trusselsepisoder er imidlertid faldet i de seneste år, hvis man sammenligner med antallet af brugere. Samtidig er medarbejderne blevet langt mere opmærksomme på at anmelde episoderne som en arbejdsskade, siger Christian Tandrup. 

For nogle måneder siden registrerede man et besøgstal på knap 1.600 mennesker på et døgn fordelt på 400-600 forskellige personer. Robert Olsen siger, at institutionen er den mest besøgte af sin slags i hele Norden. 

Socialt design

Ledelsen og sikkerhedsorganisationen har konstant fokus på at forbedre og udvikle arbejdsmiljøet, og der er indført en lang række sikkerhedsprocedurer og brugerinddragelse. Samtidig er der fokus på at skabe et hjem, hvor brugerne mødes på en værdig måde.

- Vi vil gerne møde brugerne på en ligeværdig måde. Derfor vælger mange medarbejdere at spise sammen med brugerne, læse avis og bare tale sammen. Det er alt sammen med til at minimere antallet af konflikter, siger Robert Olsen.

Det er også baggrunden for en større renovering, der blev sat i gang i 2004. Det skete i samarbejde med to kunstnere, som foreslog en ombygning ud fra begrebet socialt design.

Kort fortalt går det ud på, at brugerne af en institution eller et rum bliver inddraget i processerne og kommer med konkrete forslag. 

- Derfor har vi for eksempel placeret en campingvogn i café- og opholdsrummet, som vi bruger til møder. Det at holde møder signalerer magt, men når det fore­går i en campingvogn, er det med til at nedtone magtforholdet, siger Robert Olsen. 

- På lignende vis er vores gamle reception lavet om til et soverum, der giver mindelser om, hvordan en kupe i en togvogn er designet. Her føler man tryghed, fordi mange fra tid til anden har sovet i et tog, siger han.

En tryg base uden skranker

Der er også tænkt over materialevalget.

- Vi har brugt massivt træ, terrazzo og kobber, fordi vi på den måde ønsker at skabe en tryg base i brugernes ellers meget ustabile og kaotiske liv. Og så har vi brudt vægge ned og ændret på adgangsforholdene.  

- Før i tiden kom man til en skranke, der mest af alt lignede en østtysk paskontrol. Og inden man nåede så langt, skulle man via en port i Lille Istedgade og to saloondøre. Sådan ser det stadig ud på mange institutioner, siger Robert Olsen. 

- Vi besluttede at lave en ny indgang, hvor man går direkte ind i et cafémiljø, hvor der er en bar. Her finder brugerne som regel en medarbejder, hvor de kan få råd og vejledning eller hente hjemløseavisen "Hus Forbi". Om aftenen og i weekenden er brugerne i baren og står for kaffe og musikvalg. Vi har gjort meget ud af, at nedbryde skrankerne mellem personale og brugere.

Relationer er vigtige

Robert Olsen mener, at det er en af årsagerne til, at personalet har så nemt ved at komme i kontakt og dialog med folk i tilspidsede situationer. 

- Medarbejderne er rigtig gode til at opbygge relationer og vise omsorg, og det, mener jeg, er ekstremt vigtigt. En typisk relation bygges op gennem konkrete handlinger, som at hjælpe én i bad, siger Robert Olsen. 

Christian Tandrup tillægger de nye fysiske rammer en afgørende betydning. 

- Det bløde lys og musikken betyder, at der er kommet et væsentligt mindre institutionspræg over rummet. Det indbyder til samtaler, hvor vi kan lære hinanden at kende, så det ikke kun handler om rene bukser, lægehjælp og bad, siger Christian Tandrup.