Nu styrer personalet vold og trusler

Vandkunst skaber ro

Øjet fanges omgående af Bjørn Nørgaards installation ”Vandkunst” med akvariefisk i alle regnbuens farver, når man suser ind ad svingdøren til ’Plejecenter Tandsbjerg’ i Sønderborg.

Ifølge sygehjælper Karin Both skaber installationen først og fremmest ro. Og den opfattes da også som et vigtigt supplement til at fremme en mere positiv adfærd hos de demente beboere, som ofte reagerer med bid, slag, krads og ukvemsord.

Samme funktion har et ’Sæbeudsalg’, en frisørsalon og en musikbiograf. Men også hjemlige møbler, malerier og en glasmontre med legetøj fra en svunden tid er guf for sanserne.

- Det er alt sammen medvirkende til, at de får en bedre og næsten almindelig hverdag.

Når beboerne har det godt, er der færre problemer og konflikter, siger Karin Both.

Ca. 80 procent af plejehjemmets 48 beboere er demente i større eller mindre grad, vurderer plejecenterleder Christiane Bro Simonsen.

- Ældre bliver længere og længere tid i eget hjem. De er ikke bare gamle og trætte men også demente, når de kommer til os. Det stiller nye krav til ledelsen på alle niveauer, arbejdets organisering og medarbejdernes kompetencer, siger Christiane Bro Simonsen.

Del af et toårigt projekt

Sønderborg Kommune er sammen med Hillerød og Djurs kommuner en del af et toårigt projekt fra Socialstyrelsen. Projektets formål er at finde nye metoder til at styrke personalets samlede indsats for at reducere risikoen for nedslidning, når beboerne reagerer uhensigtsmæssigt. Projektet løber til og med 2014, og de foreløbige resultater er gode.

- Der er tegn på, at det virker positivt. Fx trækker personalet sig i dag hurtigere, og sådan kan de ofte undgå, at en episode eskalerer unødvendigt. På den måde bliver det personalet, der styrer vold og trusler og ikke beboerne, siger hun.

Det bekræfter Karin Both, der også er arbejdsmiljørepræsentant. 

- Vi er blevet bedre til at aflæse og vurdere beboernes behov, og vi er blevet langt bedre til at samarbejde. Alle - både erfarne, nyansatte og unge - ved i dag, at krads og slag kan være udtryk for mange ting som fx smerter, dårligt humør eller frustration over manglende evne til at udtrykke sig. Den fælles viden, vi har fået om sygdommen demens er guld værd, siger hun.

- I stedet for, at vi som personale bare maser på, kan et par minutters venten uden for døren være løsningen, eller man kan få assistance fra en kollega. Det er også godt at vide, at det i langt de fleste tilfælde ikke er ens egen skyld, hvis situationen koger over, siger hun.

Personalet finder løsninger i fællesskab 

Et af de helt centrale værktøjer i Socialstyrelsens projekt er indførelse af en såkaldt beboerkonference. Her bliver udfordringer vurderet og analyseret i fællesskab med henblik på at finde nye løsninger i plejearbejdet.

Beboerkonferencen tager halvanden time og finder sted en gang om ugen i plejecenterets fire boenheder. Udgangspunktet er et skema - også kaldet ”Cohen-Mansfield skala”. Det består af en række spørgsmål, som udfyldes tre dage før konferencen afholdes. Besvarelserne tegner et billede af den pågældende beboers adfærd, som plejepersonalet fra boenheden, den daglige ledelse og kommunens demenskoordinator bruger som udgangspunkt for konferencen.

Efteruddannelse med fokus på demens

Forløbet har involveret syv beboere og 25 medarbejdere. Medarbejderne har blandt andet været på efteruddannelse i forskellige temaer, som:

• Demenssygdomme med fokus på udadreagerende adfærd
• Magtanvendelse
• Socialpædagogiske redskaber og metoder
• Fokus på meningsfulde aktiviteter

Kompetenceudvikling og viden er vigtigt

Kompetenceudvikling og viden er vigtige brikker for at kunne bidrage konstruktivt på en sådan konference. Jeg har selv erfaret, hvor meget det har udviklet de pågældende. Deres selvtillid og selvværd er simpelthen vokset, ligesom de mere stille typer også er kommet på banen, siger projektleder og arbejdsmiljøkonsulent i Sønderborg Kommune, Eva de Wolf.  

Projektet har kort og godt styrket kommunikationen, fordi personalet er blevet bedre til at formulere sig både skriftligt og mundtligt, mener plejehjemsleder Christiane Bro Simonsen.

Hvor medarbejderne tidligere kunne være lidt ordknappe, hæfter hun sig ved, at de i dag omtaler beboerne ved fornavn, når de taler om de pågældende.

Ledelsens engagement er afgørende

Ledelsens engagement og bevågenhed er en væsentlig forudsætning for, om projektet ender som succes eller fiasko. Det gælder fra den kommunale topledelse til plejecenterleder og mellemledere, ligesom hele kommunens organisering af arbejdsmiljøarbejdet også spiller en stor rolle, vurderer Eva de Wolf.

- Uden ledelsens engagement kom vi ingen vegne. Så enkelt kan det siges, konstaterer hun og tilføjer, at den heldigvis har været til stede fra dag et.