Videre efter vold

Kaløvigskolen ligger smukt i rolige omgivelser med udsigt over vandet til Kalø og Rønde. Af og til kan man se en af skolens 24 drenge stå ved bredden og kaste sten i vandet.

Drengene er her, fordi folkeskolen ikke kunne rumme dem. De er kommet til skolen med mange sociale og faglige nederlag. De er angste, sårbare og usikre, og den mindste ting kan blive anledning til en konflikt, som hurtigt trapper op og nemt ender i trusler og vold.

Men nogle gange kan det at kaste sten i vandet hindre, at en konflikt ender med spark og slagsmål.  

Flest konflikter mellem elever

Lærer Lars Laursen og socialpædagog Søren Hansen bliver næsten tavse på spørgsmålet om, hvor mange konflikter, de oplever på en skoledag. Dem har de ikke tal på. 

- Det er jo en del af vores arbejde at løse konflikter, siger de.

Søren Hansen fortæller, at det er konflikter mellem eleverne, der fylder mest.

Konflikter mellem voksne og elever er som regel en følge af, at de voksne griber ind i konflikter mellem eleverne. Men konflikter mellem voksne og elever kan også opstå, fordi en elev synes, at de voksne stiller krav, som umiddelbart synes beskedne, men som eleverne synes er for skrappe.

- Det kan bare være en besked om at slå op på side otte i en bog. Eller en opfordring til at komme ind i klasselokalet. For nogle er bare det at gå gennem døren til klasselokalet grænseoverskridende. De kommer ind, men kan kun være i lokalet i fem minutter, siger Lars Lauersen.

Langt de fleste konflikter mellem eleverne opstår i klasseværelset.

- Selv om de kun er fire elever i klassen, har de svært ved at være sammen. De er hele tiden på vagt over for de andre, og den mindste lille kommentar kan udløse raseri, siger Lars Lauersen og fortsætter: 

- Alle er meget sensible over for andres støj. Årsagen til en konflikt kan være, at én elev lader sig irritere af, at en anden fløjter. På et øjeblik kører konflikten op til trusler om vold. Så må læreren gå ud af lokalet med de andre elever, så den truende kan få mulighed for at falde ned, eller tage eleven væk fra stedet.

Slag, spark og kasten med ting

De mest almindelige typer af vold er slag, spark, spyt, bid, hive i hår og kaste med ting som stole, sten, glas, bordtennisbat og kæppe.

- Jeg tror, vi har oplevet næsten alt blive kastet med. Derfor er knive og sakse låst inde, når de ikke skal bruges i en konkret sammenhæng, hvor der er voksne til stede, siger Gitte Morgenstjerne, der er konstitueret leder. 

Det sker også, at der bliver ”nikket skaller”. Trusler som ”Hvis du kommer nærmere, får du en sten i hovedet” og ”bare vent, så slår jeg dig ihjel”, nedladende bemærkninger som ”fede svin”, ”fuck din mor”, ”fuck din familie og dit stamtræ” og ”luder” hører også med til hverdagen på Kaløvigskolen.  

Registrering, analyse og handleplan

Skolens 12 lærere og pædagoger registrerer konsekvent de tilfælde af vold og trusler om vold, de oplever som følge af konflikter. På et skema skriver de, hvad de var udsat for, hvem der var involveret, hvor og hvornår, og om der blev anvendt magt over for eleven. Magtanvendelse vil her sige, at eleven blev ført bort fra stedet og de andre elever, eller at en voksen holder ham fast.

Det er Søren Hansen, som også er tillidsrepræsentant, der jævnligt sammenfatter skemaerne for at få et overblik over, hvad der foregår.

- Vi bruger registreringen som udgangspunkt for en analyse af, hvad der skete, og hvad vi gjorde, og som baggrund for handleplaner, der så vidt muligt skal hindre, at eleverne kommer op i ”det røde felt”, forklarer Søren Hansen.

Handleplanerne er udarbejdet helt konkret for hver enkelt elev. Søren Hansen fortæller om en elev, som var meget glad for konkurrenceidræt, men kom i konflikt med elever og voksne hver gang han var i hallen: 

- Vi besluttede, at han ikke skulle deltage i konkurrenceidræt et stykke tid og siden trappe op til først en og derefter to gange om ugen. Vi forklarede ham selvfølgelig hvorfor, så han kunne tænke over sin reaktion. Han fik en meget bedre skoledag, og nu er han den, der har det bedst i hallen, siger Søren Hansen.

Kodeord

Hver gang en elev har været truende eller voldelig, tager en lærer og en pædagog en snak med ham og laver aftaler om, hvad han kan gøre næste gang i stedet for at sparke, slå eller kaste med ting.De spørger fx undrende: ”Hvorfor bliver du så vred?” eller ”Kunne du ikke blive inde ved computeren i frikvarteret?”. Eller de siger ”Jeg synes, du skal gå ned til vandet og kaste med sten, næste gang det er ved at gå galt.”

- Nogle har brug for et kodeord, som vi siger, når en konflikt er under optræk, og inden den ender i vold. Det kan være et navn på fx en fodboldklub. Når det bliver sagt, ved drengen, at nu skal han lige gå væk og være for sig selv, siger Lars Laursen.

Værktøjskasse

Mange af skolens drenge kommer let i affekt. De mister kontrollen og kan bagefter ikke huske, hvad de gjorde.

- Vi skal prøve at give dem lidt fred, så de finder sig selv igen, siger Søren Hansen

- Vi fokuserer aldrig på skyld, tilføjer Gitte Morgenstjerne, og fortsætter: 

- Vi taler om, hvad der skete. Hvis der er flere involveret, taler vi måske med dem hver for sig. Vi forventer ikke, at de bliver venner, men at de giver hinanden hånden.

Hun fortæller, at skolen har opbygget en stor ”værktøjskasse” med ideer til, hvad de kan gøre for at trappe konflikter ned.

- Det kan være almindelig afledning, tale om noget andet for at få ro på situationen. Hvis en elev puster sig vældigt op, kan det være nyttigt at sætte sig på gulvet, så man er en halv meter mindre end ham og på den måde signalerer: jeg er hernede, du skal ikke være bange for mig. Ofte ligger der jo en angst bag elevens reaktion. Derfor er det vigtigt ikke at trænge nogen op i en krog, siger Gitte Morgenstjerne.

Kollegialt fællesskab er vigtigt

Det kræver sin mand og kvinde at være sammen med de 24 drenge fra 8 morgen til 15 eftermiddag, hver dag. Derfor betyder det kollegiale fællesskab rigtig meget på Kaløvigskolen.

- Vi er hele tiden i beredskab og bliver dagligt udfordret på vores grænser. Men vi har stor tillid til hinanden og et tæt samarbejde mellem lærere og pædagoger. Vi er sammen i mange timer hver dag og udveksler observationer og erfaringer og deler det, der er svært, og det, der går godt, siger Lars Laursen og pointerer, at man også lærer meget om sig selv:

- Vi er også selv de hårdeste dommere, fordi vi er ambitiøse på børnenes vegne og synes ikke altid, vi gør det godt nok. Så er det vigtigt at have en leder og kolleger, der anerkender, hvad man gør og bakker op, fortæller Lars Laursen.

Søren Hansen supplerer: 

- Vi kan se forskelligt på ting, som fx hvornår vi skal sætte grænsen for, hvor længe en elev skal være med i en fodboldkamp. Det er ofte banale ting, men det er vigtigt, at vi er enige om, hvornår vi siger ja og nej, og at vi siger det samme til eleverne.

Man kan få nok

Lærere og pædagoger får supervision af en psykolog mindst hver fjerde uge. Ud over at holde pædagogiske rådsmøder og dele erfaringer på jævnlige møder både i og mellem faggrupperne, er der en kultur for at slutte arbejdsdagen af med at tale sammen.

- Vi sikrer os, at de belastninger, som dagen eventuelt har budt på, er talt igennem. Desuden kan det ske, at en medarbejder har brug for at trække sig tilbage og få hjælp af en samtalepartner, som han eller hun selv har valgt. Eller bare en timeout med den kollega, der er til rådighed, forklarer Gitte Morgenstjerne.

De fleste lærere og pædagoger bliver på skolen i mange år. Men det kan ske, at en ikke får trukket stregen i tide og brænder ud.

- Det kan være psykisk hårdt at have konflikter med den samme elev i længere tid, og det kan være den 27. gang, man bliver spyttet på, at man får nok, siger Gitte Morgenstjerne.

Lars Laursen, som har været lærer på skolen i 13 år, måtte for et år siden have orlov for at reflektere over, om han havde mod på at komme tilbage. Han valgte at rive nogle måneder ud af kalenderen og rejse væk sammen med familien. 

- Man kan ikke komme på arbejde og være ynkelig. Man er nødt til at have energi til at blive punket mange gange på en dag. Det må man finde ud af, om man kan fortsætte med. Det kunne Lars Laursen. Han fandt energien til en ”ny omgang”. Ikke mindst på grund af kollegerne:

- Hvis én hænger med hovedet, har den anden modet – og så brænder vi jo for de unger.