Arbejdsmiljøvejviser til piloter

Indeklima 

Når I skal vurdere, om indeklimaet er et problem på jeres arbejdsplads, skal I særligt være opmærksomme på:

• Er temperaturen ubehagelig og trækker det ombord? Temperaturen bør holdes på 20-22 °C og bør ikke komme under 18 °C.
• Er luften dårlig på grund af dårlig rengøring eller ventilationen ombord? Hvis der lugter, og lugten bliver hængende, er luftkvaliteten dårlig. Tør eller tung luft kan også skyldes dårlig luftkvalitet. Høje temperaturer ombord kan betyde, at I oplever luftkvaliteten som dårlig.
• Betyder dårlig belysning i cockpittet, at I får trætte øjne i løbet af arbejdsdagen? Belysningen skal lyse på det, I arbejder med, så I ikke får unødigt trætte øjne eller kommer til at arbejde i dårlige arbejdsstillinger.
• Et dårligt indeklima kan irritere øjne, næse og hud. I risikerer også at få hovedpine og kvalme eller at blive svimle. Et dårligt indeklima kan også give koncentrationsbesvær og en unaturlig træthed.

Sådan arbejder i med at løse problemerne 

• Kulde og træk – Kulde kan komme fra vinduer, døre og mekanisk ventilation. Kuldenedfald og kulde­stråling kan føles som træk. Træk kan også stamme fra ventilationen.
• Rengøring – Tag stilling til, hvor tit der skal gøres rent i cockpittet. Sørg for god rengøring af fastinstallerede headset, instrumenter, skærme, gulv og vinduer.
• Ventilation – Sørg for, at den mekaniske ventilation virker korrekt.
• Belysning – Lyset må ikke blænde, give generende reflekser eller generende varme. Lyskilder skal rengøres og vedligeholdes for at fungere efter hensigten.

Læs også

Højt at flyve - Arbejdsmiljøhåndbog fra BAU transport og engros

Vejledning om temperaturforhold ombord på fly – Vejledning fra Trafikstyrelsen

Indeklima - AT-vejledning A.1.2

Rengøring og vedligeholdelse - AT-vejledning A.1.4

Støj

Når I skal vurdere, om støj er et problem på jeres arbejdsplads, skal I særligt være opmærksomme på:

• Høj støj kan skade jeres hørelse. Med høreskader følger ofte sygdommen tinnitus. Høreskader kan ikke helbredes.
• Der er risiko for, at I bliver udsat for høj støj under flere dele af flyvningen.
• Høj støj er også generende. Det be­tyder, at det er vanskeligere for jer at udføre arbejdsopgaver, der stiller krav til koncentration, hurtighed og opmærksomhed.
• Generende støj er sjældent skadelig for hørelsen, men kan give gener som hovedpine, nedsat koncentrationsevne, søvnbesvær, træthed og dårligere trivsel.

Sådan arbejder i med at løse problemerne 

• Grænseværdien for støj på 87 dB(A) skal altid overholdes. Det vil sige, at støjbelastningen uden høreværn eller head­set ikke må overstige 87 dB(A).
• Unødig (generende) støj skal dæm­pes. Støjniveauet på arbejdspladsen skal holdes så lavt, som det er teknisk rimeligt.
• Tilrettelæg arbejdet, så færrest muligt udsættes for støjen – og i så kort tid som muligt.
• Sørg for, at medarbejderne altid bruger egnet høreværn, hvor det er påkrævet, samt et headset, der dæmper støjen effektivt.
• Sørg også for, at medarbejderne altid bruger høreværn under walk-around, når det er påkrævet. Høreværnet skal kunne beskytte medarbejderne effektivt mod impulsstøj fra eget eller andres fly og helikoptere.

Læs også

Støj i luftfartøjer – Branchevejledning fra BAU transport og engros

Headset til piloter – Branchevejledning fra BAU transport og engros

Støj og høreværn i kabinen – Branchevejledning fra BAU transport og engros

Lyd og vibrationsmålinger i fly og helikoptere – Rapport fra BAU transport og engros m.fl.

Støj - Temaside

Gasser og dampe

Når I foretager walk-around og udfører andre opgaver på flyvepladsen, kan I blive udsat for farlige stoffer og materialer, der frigives til luften i form af damp, gas og røg fra fly og ground handling-køretøjer. Det kan være gasser fra flymotorer eller oliedampe fra flyets egne motorer, der trænger ind i cockpittet.

• Udstødningsgasser og dråbeformede partikler fra diesel- og benzinmotorer kan give kræft, skade luftvejene og føre til hjertekarsygdomme. Udstødningsgasser kan også skade nervesystemet og evnen til at få børn. Udstødningsgasser kan være giftige, hvis I indånder dem. I kan blive udsat for udstødningsgasser fra fly og ground handling-køretøjer, når I foretager walk-around.
  
  
• Hydrauliske væsker kan indeholde kemiske stoffer og materialer som fx phosphatestere og mineralolie. Nogle af disse stoffer kan irritere hud, øjne og luftveje, give kræft og skade nervesystemet. I kan komme i kontakt med hydrauliske væsker under walk-around, hvis hydraulikslangerne er revnede eller defekte. Vær særligt opmærksom på, at hydrauliklækager kan føre til øjenskader. Dampe fra hydrauliske væsker kan i sjældne tilfælde trænge ind i cockpittet og forurene indåndingsluften.
  
  
• Oliedampe fra motorerne kan indeholde kemiske stoffer og materialer, som kan give gener og skader – bl.a. tricresylphosphat som kan skade nervesystemet. Oliedampene kan trænge ind i cockpittet, hvis der er en lækage i motoren. Det er en sjælden fejl, men den er vigtig at kende, da den kan være livstruende. Oliedampe i cockpittet er også kendt som ”smelley/sweaty socks”, fordi oliedampene ikke lugter af olie men af sure sokker eller våd hund.

Husk, at I skal lave en kemisk risikovurdering som en del af jeres APV for alle farlige stoffer og materialer på arbejdspladsen.

Læs mere om kemisk risikovurdering.

Sådan arbejder i med at løse problemerne

Første skridt er at vurdere, hvordan I kan undgå at blive udsat for farlige stoffer og materialer. Når I skal forebygge udsættelse, er det vigtigt, at I vælger foranstaltninger i den rigtige rækkefølge, så forebyggelsen bliver så effektiv som muligt. Det betyder bl.a., at I om muligt skal vælge kollektive foranstaltninger frem for individuelle foranstaltninger.

Planlæg og tilrettelæg arbejdet, så I undgår eller begrænser udsættelse for dampe og gasser. Orientér andre, der arbejder rundt om flyet, når I er i gang med walk-around, og vær kun i nærheden af motorerne, når det er nødvendigt for arbejdet.

Hvis I ikke kan fjerne udsættelsen eller begrænse den tilstrækkeligt på anden måde, skal I bruge egnede personlige værnemidler, der beskytter mod de farlige dampe og gasser, I kan blive udsat for.

Sørg for, at alle medarbejdere er grundigt instrueret i, hvordan de arbejder på den rigtige måde, og hvordan de beskytter sig mod udsættelse, bl.a. i forbindelse med walk-around og preflight rutiner. Hold løbende øje med, at medarbejderne følger instruktionen. Sørg også for, at alle kender fænomenet ”smelley/sweaty socks”, så der kan reageres på fejlen i tide.

Læs også

Arbejdsmiljø i luften – Håndbog fra BAU transport og engros

Vejledning om regler vedrørende arbejdsmiljøforhold for besætningsmedlemmer og for deres arbejdsgivere

Arbejde med stoffer og materialer - AT-vejledning C.1.3

Infektionsrisiko

Når I skal vurdere, om infektionsrisiko er et problem på jeres arbejdsplads, skal I særligt være opmærksomme på:

Der er risiko for infektioner som fx forkølelse og luftvejsinfektioner, hvis I omgås personer, der er smittebærere.

I kan blive smittet:

• Hvis I indånder luft, der indeholder mikroorganismer som bakterier og virus.
• Hvis I ikke vasker hænderne grundigt, når I har været i kontakt med personer, der er smittebærere, og derfor overfører smitte fra hænderne til munden. Dårlig håndvask kan også give infektioner i øjnene.

Sådan arbejder i med at løse problemerne

• Instruktion og sikre arbejdsrutiner - Sørg for, at alle medarbejdere er instrueret om, hvordan de skal forholde sig ved kontakt med personer, der kan være smittebærere.
• Oprydning og rengøring – Sørg for god oprydning og rengøring i cockpittet. Husk rengøring af midterkonsol og paneler. Sørg for, at fælles headset bliver gjort rent, og at medarbejderne har eller medbringer mundstykker til personligt brug.
• God hygiejne – Sørg for, at alle vasker hænder omhyggeligt inden spisning, efter toiletbesøg og ved fyraften. Brug engangshåndklæder.
• Personlige værnemidler - Brug effektive personlige værnemidler som fx handsker, masker og desinfektionsmiddel, hvis problemerne ikke kan løses på anden måde. Sørg for, at alle medarbejdere ved, hvordan de skal bruge de personlige værnemidler, så de virker efter hensigten.

Læs også

Arbejdsmiljø i luften – Håndbog fra BAU transport og engros

Siddende arbejde

Når I skal vurdere, om siddende arbejde er et problem på jeres arbejdsplads, skal I særligt være opmærksomme på:

• Pladsforholdene i cockpittet kan være trange, og det kan være vanskeligt at påvirke indretningen. Trange pladsforhold kan medføre dårlige arbejdsstillinger.
• Kroppen belastes forskelligt ved forskellige typer af arbejdsopgaver. Jo længere tid I arbejder i dårlige arbejdsstillinger, og jo mere belastende de er, desto større er risikoen for muskel- skeletbesvær. Vær derfor opmærksom på, om I sidder i pilotsædet mange timer i træk uden mulighed for variation.
• Arbejde i fastlåste arbejdsstillinger kan give muskel-skeletbesvær, hvis I ikke har mulighed for at variere arbejdsstillingen eller for at holde passende pauser.

Sådan arbejder i med at løse problemerne

• Planlæg arbejdet, så piloterne ikke arbejder for længe ad gangen i de samme arbejdsstillinger, eller sørg for passende pauser. 
• Undersøg om det er muligt at variere siddestillingen, så man mindsker belastningen. Overvej også, om det er muligt for piloterne at holde korte stående pauser under flyvningen – gerne suppleret med enkle udspændingsøvelser.
  
  
• Sørg for, at cockpittet er indrettet, så der er plads til elektronisk udstyr som fx iPads og Electronic Flight Bag (EFB). Vær opmærksom på, at der i takt med den øget digitalisering kan opstå behov for at gentænke opbevaringsmulighederne i cockpittet. Overvej også, om pladsen i cockpittet kan udnyttes bedre – fx i forhold til flight crew bagage og spisning.
  
  
• Undersøg, om piloterne kan bruge en lændepude, så de kan aflaste lænderyggen.
• Hvis flere piloter arbejdet i cockpittet på skift, er det vigtigt med oprydning, så pladsen udnyttes bedst muligt. Overvej derfor, om der er behov for retningslinjer for oprydning efter endt flyvning.

Læs også

Sådan bevarer du ryggen – temaside fra BAU transport og engros

Hensigtsmæssige arbejdsrutiner for piloter (ergonomi) – Branchevejledning fra BAU transport og engros

Højt at flyve – Arbejdsmiljøhåndbog for piloter og kabinesætningsmedlemmer fra BAU transport og engros

Tunge løft 

Når I skal vurdere, om tunge løft er et problem på jeres arbejdsplads, skal I særligt være opmærksomme på:

• Tunge løft af fx bagage kan føre til muskel-skeletbesvær.
• Løftene er mere belastende for kroppen, hvis I løfter med bøjet eller vredet ryg, med armene over skulderhøjde eller under knæhøjde, eller hvis I skal række langt med noget tungt i armene.
• Det er mere belastende for kroppen, hvis I ikke kan løfte i gode arbejdsstillinger – fx fordi der er for lidt plads eller vanskelige adgangsforhold i fx lastrum, eller fordi det er svært at få ordentligt fat på tingene, fordi de fx er glatte eller store.

Sådan arbejder i med at løse problemerne

• Brug teleskoptransportører, lifte eller andre velegnede tekniske hjælpemidler til løft og transport af tunge byrder.
• Sørg for, at hjælpemidlerne både egner sig til de ting, der skal løftes, til de steder, hvor de skal bruges, og til den person, der skal bruge dem.
• Sørg for, at alle er grundigt instrueret i det arbejde, de skal udføre, og at de bruger hjælpemidlerne rigtigt. Sørg også for, at hjælpemidlerne er korrekt vedligeholdt.

Læs også

Sådan bevarer du ryggen – temaside fra BAU transport og engros

Hensigtsmæssige arbejdsrutiner for piloter (ergonomi) – Branchevejledning fra BAU transport og engros

Løft, træk og skub - At-vejledning D.3.1

Kommunikation og konflikter i arbejdet

Når I skal vurdere, om kommunikationen er et problem på jeres arbejdsplads, skal I særligt være opmærksomme på:

• Kommunikation og samarbejde mellem piloterne i cockpittet har stor betydning for, hvordan piloterne klarer deres arbejde – især i kritiske situationer.
• Hvis samarbejdet mellem piloterne eller samarbejdet med SAR-perso­na­let er præget af konflikter og dårlig kommunikation, kan det i værste fald true redningsarbejdet.
• Det kan være forskellige opfattelser af arbejdsvilkår og rettigheder ombord, som støder mod hinanden og giver problemer i samarbejdet. Det kan i sidste ende føre til dårlig kommunikation og konflikter. 
• Konflikterne kan blive så alvorlige, at parterne ikke længere taler sammen socialt.

Sådan arbejder i med at løse problemerne

• Sæt fokus på vigtigheden af, at samarbejdet ombord fungerer godt, og at det skal være baseret på gensidig tillid og respekt.
• Der bør gennemføres fælles CRM-kurser for piloter og kabinepersonale, så medarbejderne får mulighed for at drøfte det tværfaglige samarbejde ombord.

Lær medarbejderne gode kommunikationsvaner, herunder:

• At undgå følelsesladede diskussioner under flyvningen
• At lytte til hinanden og at ignorere personlige angreb og nedladende bemærkninger
• At fastholde og gentage informationen
• At markere egne følelser og behov
• At anerkende den andens ret til at være uenig.

Læs også

Psykisk arbejdsmiljø og trivsel i luften – Branchevejledning fra BAU transport og engros

Ulykker

Når I skal vurdere, om der er risiko for at falde eller at slå jer på inventaret, skal I være opmærksomme på, at de farlige situationer typisk opstår:

• Hvis der er niveauforskelle som fx trin eller ramper, løse tæpper, kanter eller hvis underlaget er ujævnt
• Hvis der er glat på grund af is og sne på vej til og fra helikopteren eller ved walk around.

Risikoen for, at der sker en ulykke, er større:

• Hvis I bærer på noget og derfor ikke rigtigt kan se, hvor I går
• Hvis der er dårligt lys
• Hvis I har travlt eller er trætte
• Hvis der færdes mange personer eller er dårlige pladsforhold.

Sådan arbejder i med at løse problemerne

• Planlæg arbejdet, så I undgår de farlige situationer, og sørg for, at der er tid nok til at udføre hver enkelt opgave.
• Sørg for, at alle er grundigt instrueret i det arbejde, de skal udføre.
• Hold god orden. Hvis der er spildt vand e.l., skal det straks tørres op. Sørg for god belysning.
• Sørg for, at udendørsarealerne er jævne og uden huller: Kanter bør afmærkes, så de er klart synlige. Sørg for at rydde sne om vinteren.

Læs også

Få arbejdsmiljøarbejdet i luften – Pjece fra BAU transport og engros

Højt at flyve – Håndbog fra BAU transport og engros

Snubleulykker - Temaside

Forebyggelse af ulykkesrisici ved hjælp af orden og ryddelighed - AT-vejledning F.0.6

Krænkende handlinger

Når I skal vurdere, om krænkende handlinger er et problem på jeres arbejdsplads, skal I særligt være opmærksomme på:

• Der er tale om krænkende handlinger, når en eller flere personer i virksomheden groft eller flere gange udsætter en eller flere andre personer i virksomheden for mobning, seksuel chikane, diskrimination eller andre nedværdigende handlinger.
• Der kan være forskellige opfattelser af, om der er tale om krænkende handlinger. Det afgørende er, at den eller dem, som det ’går ud over’, opfatter adfærden som nedværdigende.
• Krænkende handlinger kan være sårende bemærkninger, forskelsbehandling, ubehagelige drillerier, fysiske overgreb eller trusler herom, bagtalelse, udelukkelse fra det sociale og faglige fællesskab, skældud, latterliggørelse eller tavshed som svar på spørgsmål eller forsøg på samtale.
• Krænkende handlinger af seksuel karakter (seksuel chikane) er al form for uønsket seksuel opmærksomhed. Det kan fx være berøringer, opfordringer til samkvem, sjofle vittigheder, visning af pornografisk materiale eller nedsættende behandling på baggrund af køn eller seksualitet.
• Ny­ansatte, unge, midlertidige ansatte, etniske minoriteter, elever, studerende og praktikanter kan være i særlig risiko for at blive udsat for krænkende handlinger.
• Reaktioner på krænkende handlinger kan spænde fra svag uro til kronisk stress. Hovedpine, kvalme, nervøsitet, manglende selvtillid, rastløshed og søvnløshed kan være midlertidige reaktioner. Generne kan blive kroniske, hvis den krænkende handling er meget alvorlig eller fortsætter over lang tid.
• Krænkende adfærd fra mennesker, som ikke er ansatte eller arbejdsgivere i virksomheden, betegnes som fysisk og psykisk vold fra eksterne.

Sådan arbejder i med at løse problemerne

• Sørg for, at I har fælles og velkendte normer og værdier for god omgangstone og adfærd, og at medarbejderne ved, hvilken adfærd der ikke tolereres. Husk, at det er vigtigt, at ledelsen sender et klart signal om, at krænkende adfærd er uacceptabel.
• Sørg for, at I har klare retningslinjer for, hvordan medarbejderne skal forholde sig, hvis der opstår krænkende handlinger på arbejdspladsen. Retningslinjerne kan fx være i form af en beredskabsplan.
• Tal om, hvordan I behandler og taler til hinanden, og hvor jeres grænser går. Mennesker er forskellige og har forskellige grænser for, hvad der er krænkende.
• Det er vigtigt, at ledelsen tager henvendelser om krænkende handlinger alvorligt. Sørg for, at krænkende handlinger aldrig bliver den enkeltes problem, men noget, som I tager hånd om i fællesskab på arbejdspladsen.
• Vær opmærksom på, om der er forhold i den enkelte medarbejders arbejde eller fx organisatoriske eller ledelsesmæssige forhold, der er årsag til, at der kan opstå krænkende handlinger. 

Hotline om krænkende handlinger på arbejdspladsen

I kan ringe anonymt til Arbejdstilsynet hotline på tlf. 70 12 12 88, hvis I har brug for råd og vejledning om forebyggelse og håndtering af krænkende handlinger.

Læs også

Krænkende handlinger - temaside

Krænkende handlinger, herunder mobning og seksuel chikane - AT-vejledning 4.3.1

Spørgeskema fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og Syddansk Universitet, som I kan bruge til at undersøge, om der er seksuel chikane på arbejdspladsen

Høje følelsesmæssige krav

Når I skal vurdere, om store følelsesmæssige krav er et problem på jeres arbejdsplads, skal I særligt være opmærksomme på:

• Vanskelige og krævende situationer – fx med urolige pas­sagerer eller pilot incapacitation – stiller høje krav til jeres evne til at rumme andre men­neskers følelser, jeres evne til at håndtere eller skjule jeres egne følelser, og jeres evne til at tilpasse jeres adfærd og kom­muni­ka­tion til situationen.
• Høje følelsesmæssige krav kan være udviklende og give en høj grad af mening i arbejdet, hvis arbejdspladsen har de nødvendige forebyggende tiltag. I modsat fald kan høje følelsesmæssige krav være en belastning, der kan give stress.

Sådan arbejder i med at løse problemerne

• Tilrettelæg arbejdet, så medarbejderne kan hente støtte fra kolleger og den nærmeste ledelse.
• Sørg for, at I har et velfungerede kriseberedskab – herunder klare procedurer for debriefing efter vanskelige situationer.
• Sørg for en klar prioritering af arbejdsopgaverne og giv medarbejderne feedback på svære og krævende arbejdsopgaver. Husk også at anerkende medarbejderne for godt udført arbejde.
• Sørg for grundig oplæring af nyansatte, så de er godt inde i arbejdsopgaverne og kender metoder til at håndtere følelsesmæssige krav.
• Sørg for grundig efteruddannelse af medarbejderne for at sikre, at deres faglige og personlige kunnen altid svarer til det arbejde, de skal udføre. Det kan være nødvendigt med målrettet efteruddannelse fx i nye arbejdsmetoder, kommunikation, vanskelige samtaler og træning i konfliktnedtrapning.

Læs også

Psykisk arbejdsmiljø og trivsel i luften – Branchevejledning fra BAU transport og engros

Høje følelsesmæssige krav - Temaside

Hjælp og støtte fra ledelse og kollegaer

Når I skal vurdere, om I mangler hjælp og støtte fra ledelse og kollegaer på jeres arbejdsplads, skal I særligt være opmærksomme på:

• Hjælp og støtte fra ledelse og kolleger handler om at få praktisk og psykisk hjælp og støtte i arbejdet, når I har brug for det.
• Manglende støtte fra ledelsen kan blive et problem, hvis I ikke får den hjælp, I har brug for til fx at prioritere jeres arbejdsopgaver. Det kan også handle om, at lederen ikke taler med jer om de forventninger, der er til jeres arbejde, og om, hvordan I klarer opgaverne. God støtte fra kolleger og ledelse er især vigtig, når I har svære og krævende opgaver, eller hvis I har oplevet vanskelige situationer i forbindelse med flyvninger.
• Husk, at I også har brug for ledelsesmæssig hjælp og støtte, når I arbejder væk fra hjemmebasen.
• Hvis I ikke trives på grund af manglende støtte, er der større risiko for stress og sygdom.

Sådan arbejder i med at løse problemerne

• Tilrettelæg arbejdet, så medarbejderne kan hente støtte fra kolleger og den nær­­meste ledelse. Det kan I fx gøre ved at holde jævnlige møder, hvor medarbejderne kan holde kontakten med hinanden og ledelsen, ”læsse af”, snakke om arbejds­mæssige problemer og udveksle råd og erfaringer.
• Ledelsesmæssig og kollegial hjælp og støtte kan fx bestå af konkret hjælp til at prioritere arbejdsopgaver eller om hjælp til at sætte grænsen mellem arbejde og fritid.
• Støtte kan også gives som konstruktive tilbagemeldinger på udført arbejde, herunder information om, hvordan lederens mener, at medarbejderne klarer opgaverne.
• Støtte er også at lytte til medarbejderne, så de oplever, at de bliver taget alvorligt. Denne form for støtte kan bl.a. medvirke til, at medarbejderne føler sig værdsat, trygge og i kontakt med kolleger og ledelse.
• Sørg for, at alle medarbejdere har mulighed for at få faglig og social støtte og hjælp til arbejdet. Det gælder også medarbejdere, der arbejder væk fra hjemmebasen.
• Sørg for at alle medarbejdere kender Pilot Peer Support Programme, hvor de kan få fortrolig støtte og vejledning.

Læs også

Psykisk arbejdsmiljø og trivsel i luften – Branchevejledning fra BAU transport og engros

Højt at flyve – Arbejdsmiljøhåndbog fra BAU transport og engros

Arbejdsmiljø i luften – Pjece fra BAU transport og engros

Skiftende arbejdstider 

Når I skal vurdere, om skiftende arbejdstider er et problem på jeres arbejdsplads, skal I særligt være opmærksomme på:

• Skiftende arbejdstider påvirker jeres søvn og spisevaner. Det kan påvirke jeres evne til at koncentrere jer, mens I er på arbejde.
• Vær opmærksom på, om balancen mellem jeres arbejdsliv og jeres privatliv bliver påvirket af skiftende arbejdstider og hyppig re-schedulering.
• Stor arbejdsmængde og tidspres kan føre til stress og udbrændthed. Stress er ikke en sygdom i sig selv, men langvarig stress kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte.
• Vær også opmærksom på, om der stilles uklare eller modstridende krav til arbejdet. Uklare krav betyder, at I kan blive i tvivl om, hvad der forventes af jer – fx i forhold til, hvor meget I skal arbejde, kvaliteten af jeres arbejde og tidsfrister.

Sådan arbejder i med at løse problemerne

• Sørg for passende schedulering, så der skabes en fornuftig balance mellem medarbejdernes arbejdsliv og privatliv.
• Sørg for, at medarbejderne får korrekte og rettidige varslinger ved standby.
• Undgå lange perioder med stort tidspres. Brug fx freelancere eller anden form for aflastning i perioder med sygdom eller spidsbelastning.
• Sørg for, at der ikke er medarbejdere, som konstant er udsat for stor arbejdsmængde og tidspres. Vær også parat til at gribe ind, hvis der er medarbejdere, der har urealistisk høje eller lave forventninger til sig selv.

Læs også

Psykisk arbejdsmiljø og trivsel i luften – Branchevejledning fra BAU transport og engros

Stor arbejdsmængde og tidspres – At-vejledning 4.1.1

Stress - Temaside

Vold og trusler 

Når I skal vurdere, om vold og trusler er et problem på jeres arbejdsplads, skal I særligt være opmærksomme på:

• Vold fra passagerer kan både være fysisk og psykisk. Fysisk vold omfatter fx slag, spark og bid. Psykisk vold omfatter fx trusler om vold, ydmygelser, uønsket seksuel opmærksomhed, mistænkeliggørelse, hån eller diskriminerende sprog. 
• Fysisk og psykisk vold kan medføre reaktioner som fx vrede, angst, søvnproblemer og svækket selvtillid samt problemer med hukommelse, opmærksomhed og koncentration. Reaktionerne kan opstå uanset, om I er kommet fysisk til skade eller ej.
• Nyansatte, unge, vikarer og ansatte, der har begrænset erfaring med arbejdet, har et særligt behov for oplæring og instruktion i at udføre arbejdet, så de har muligheden for at begrænse alvorligheden af voldsepisoder og håndtere dem bedst muligt.

Sådan arbejder i med at løse problemerne

• Sørg for klare retningslinjer for, hvordan medarbejderne skal forholde sig, når passagerer er truende eller voldelige. Sørg også for fælles retningslinjer for, hvad I vil acceptere, at passagerne siger og gør over for piloter og kabinepersonale.
• Sørg for at besætningen er bekendt med eventuelle uregerlige passagerer.
• LEAP-modellen er en god metode at have i baghovedet, hvis en passager er utålmodig, frustreret eller vred. Metoden handler om at Lytte, udvise Empati, Acceptere og Præsentere alternativer.
• Tilbyd medarbejderne uddannelse i konfliktforebyggelse, konflikthåndtering og kommunikation.

Læs også

Dæmp de uregerlige passagerer – Branchevejledning fra BAU transport og engros

Vold – At-vejledning D.4.3

Vold og trusler - Temaside