Gå til hovedindholdet

Kampagne: Er det sexchikane? Tal om det.

Taler I om grænser på jeres restaurant?

Taler I om grænser på jeres restaurant?

Hvad er seksuel chikane og kan det stoppes, før det opstår? Vi har spurgt ledere og medarbejdere i restaurationsbranchen, hvor de mener, grænsen går.

Det er lederen, der har ansvar for at forebygge seksuel chikane – og som en del af den forebyggelse er det vigtigt at melde klart ud om, at seksuel chikane ikke er accepteret på arbejdspladsen. Men det er også vigtigt, at lederne taler med medarbejdere om grænser og seksuel chikane. Med kampagnen vil vi gerne inspirere og hjælpe ledere og medarbejdere til at tage de samtaler.

Kan man stoppe seksuel chikane, før det opstår?

  • Det er helt centralt, at ledelsen sender et klart signal til alle på arbejdspladsen om, at seksuel chikane og andre krænkende handlinger er uacceptabelt.
  • Det er vigtigt, at medarbejderne ikke er i tvivl om, hvad der sker, hvis de siger fra, og at det ikke vil have negative konsekvenser for dem.
  • Sørg for, at alle på arbejdspladsen (også nyansatte, studerende og vikarer) kender retningslinjerne og ved, hvad de skal gøre, hvis de mener, der foregår seksuel chikane, herunder hvem de skal gå til, og hvad den videre proces er.

Hotline om mobning og seksuel chikane: 70 22 12 80

I kan få vejledning om forebyggelse og håndtering af seksuel chikane på vores hotline. Læs mere her:

Hotline om mobning og seksuel chikane

leder i restaurant

Seksuel chikane er alle former for uønsket seksuel opmærksomhed og kan fx være uønskede berøringer, verbale opfordringer til seksuelt samkvem eller sjofle vittigheder og kommentarer.

Er I enige om, hvad sexchikane er?

  • Det er vigtigt at kunne tale åbent og fordomsfrit om, hvad der af den enkelte bliver opfattet som seksuel chikane og andre krænkende handlinger, selvom det kan være tabubelagt og svært at tale om.
  • Det er en god ide at tage udgangspunkt i hverdagen og tale om, hvad der er ordentlig adfærd og god omgangstone hos jer, og hvor jeres grænser går.
  • Lav aftaler og planer for, hvordan I kan have en løbende opmærksomhed på forebyggelse og håndtering af seksuel chikane og andre krænkende handlinger.

Værktøj: Dialogkort med dilemmaer

Dialogkortene kan give jer en fælles forståelse af, hvor grænserne går. Hent dialogkortene og gør det nemmere at tale om grænser.

Dialogkort - zip

medarbejdere i restaurant

Se otte ledere fortælle om deres holdning til seksuel chikane:

10 gode råd - forebyg seksuel chikane

 Det er vigtigt, at ledelsen tydeligt viser, at seksuel chikane er uacceptabel. Brancheforeningen for arbejdsmiljø i service- og turismeindustrien har udviklet et faktaark med 10 gode råd. Se mere her.

Hvad er sexchikane? Hør hvad eleverne fortæller

Vidste du at ...

Seksuel chikane kan have store konsekvenser for dem, det går ud over, og kan fx spænde fra irritation, koncentrationsbesvær til søvnproblemer, angst og depression. Omkostningerne for arbejdspladsen kan være lav jobtilfredshed, øget fravær, lavere produktivitet og høj personaleomsætning.

Det er arbejdsgiveren, der skal sikre, at ingen bliver syge eller kommer til skade som følge af seksuel chikane og andre krænkende handlinger. Arbejdsgiverne skal derfor forebygge, at det forekommer.

Restaurant

9,1 % af kokke og tjenere fortæller, at de har været udsat for seksuel chikane inden for det seneste år.

— Arbejdsmiljø og Helbred, 2018

Henter PDF