Udskrift af dombogen for retten i Rønne - dom afsagt af retten i Rønne den 13. oktober 2000 - Sag nr. SS 478/00
Anklagemyndigheden mod T ApS
T ApS er tiltalt for overtrædelse af arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1, jf. § 83, stk. 1 og § 86, jf. § 38, stk. 1, jf. bekendtgørelse nr. 136 af 28. marts 1978 om gaffeltruckfører-certifikat § 1, jf. § 7, stk. 1, nr. 2, jf. stk. 3 og lovens § 45, stk. 1, jf. bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler, § 4, jf. § 14, stk. 1 og § 15, jf. § 23, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3 ved 16. august 1999 kl. 11.30 i virksomheden T Aps som ansvarlig for, at arbejdet med en gaffeltruck mrk. Esslingen med en løftehøjde over 1 meter ikke var planlagt og tilrettelagt sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt og således at have ladet arbejdet udføre uden effektivt tilsyn, under hvilke forhold trucken blev betjent af en ansat A, uagtet denne ikke havde erhvervet gaffeltruckcertifikat, og uagtet at firmaet ikke havde sørget for, at der var foretaget passende eftersyn og vedligeholdelse af trucken for at sikre, at den var holdt i forsvarlig stand, alt hvorved den ansatte lærling B blev ramt i hovedet af truckens gafler med skade til følge.
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf på ikke under 25.000.
Tiltalte har nægtet sig skyldig og anført, at medarbejderens ibrugtagning af gaffeltrucken var en abnorm og for virksomhedens sikkerhedsovervejelser upåregnelig handling.
Tiltaltes direktør og eneanpartshaver C har for-klaret, at han ikke selv var til stede, da ulykken indtraf, men først kom til stede ca. en time efter. Den pågældende gaffeltruck var udtaget af firmaets drift for henved 5 til 6 år siden, dog havde man for et par år siden forsøgt at tage den i brug igen, men man havde dengang måttet slutte, at der ville medgå for mange omkostninger med at få den sat i drift, hvorfor den blot blev henstillet på ny. Den var henstillet ude på pladsen på et sted, hvor man i firmaet i forvejen henlægger skrot og andet kasseret materiale. Han har senest, da man forgæves forsøgte at få gaffeltrucken i gang for et par år siden informeret medarbejderne om, at man i virksomheden ikke længere havde brug for den. Han ved ikke, hvorfor ansatte A alligevel startede den den pågældende dag, og ansatte A har på spørgsmålet herom ikke kunne give ham nogen forklaring herpå. Ansatte A ville angiveligt anvende gaffeltrucken til at flytte en kran fra en brugt bil, men på værkstedet stod der i forvejen en motorkran, som ville have været bedre til det ønskede formål. Til at starte gaffeltrucken skulle der anvendes startbatterier og dieselstarter, ligesom der skulle arbejdes med starteren på grund af den lange tid, hvor gaffeltrucken havde henstået. Ansatte A har angiveligt anvendt 20 til 30 minutter på at få gaffeltrucken startet. Gaffeltrucken var ikke fjernet fra
virksomheden, idet det koster penge at skille sig af med en sådan gaffeltruck, ligesom man mente at kunne genanvende dækkene senere hen. Den tilskadekomne lærling B kom til skade ved, at han dukkede sig ind under gaflerne, da man skulle løfte en kran af førnævnte brugte bil. Tilsyneladende havde gaflerne hængt sig, for da de skulle sænkes, faldt de velsagtens 10 til 15 cm ned og ramte lærling B i hovedet, hvorved denne blev svimmel og måske pådrog sig en hjernerystelse. Han blev transporteret til skadestuen, hvor han blev afhentet efter undersøgelse en times tid efter. Den mødende direktør kan ikke erindre, om lærling B efterfølgende var sygemeldt. Trucken er nu blevet skrottet.
Der foreligger ikke en nærmere teknisk undersøgelse af årsagen til, at gaflerne faldt ned.
Rettens bemærkninger:
Retten lægger til grund, at en hos tiltalte ansat medarbejder ibrugtog en defekt gaffeltruck, der henstod i virksomheden, uagtet tiltaltes direktør for nogle år siden havde informeret medarbejderne om ikke at anvende gaffeltrucken. Retten lægger endvidere til grund, at medarbejder lærling B kom til skade som følge af gaffeltruckens brug, idet gaflerne - givetvis ved en belastning - faldt ned og ramte medarbejderen i hovedet, da han samtidig dukkede sig ind under gaflerne.
Uanset der ikke foreligger en nærmere teknisk undersøgelse af årsagen til, hvorfor gaflerne faldt ned, finder retten det ubetænkeligt at lægge til grund, at ulykken skyldtes medarbejderens ibrugtagning af gaffeltrucken, og at denne ibrugtagning må anses for uforsvarlig. Herefter og da det ikke er usædvanligt at anvende gaffeltruck i virksomheden, og da virksomheden kunne have hindret anvendelse af den pågældende gaffeltruck ved at ubrugeliggøre eller skrotte denne, findes der ikke at være grundlag for at fritage virksomheden for det i arbejdsmiljølovens § 86, jf. § 83, stk.1 fastsatte bøde-ansvar.
Som følge af det anførte og da der ved ulykken er sket personskade, finder retten, at der foreligger en skærpende omstændighed, hvorfor bødestraffen fastsættes som af anklagemyndigheden påstået efter § 23, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 4, § 14, stk. 1 og § 15 i bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler, jf. arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1, jf. § 83, stk. 1 og § 86, jf. § 45, stk. 1 samt § 7, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 1 i bekendtgørelse nr. 136 af 28. marts 1978 om gaffeltruckfører-certifikat, jf. arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1, jf. § 83, stk. 1 og § 86, jf. § 38, stk. 1, til 25.000,- kr., hvorved samtidig henses til det i retspraksis fastsatte bødeniveau, der er en følge af den ved lov nr. 379 af 10. juni 1997 tilstræbte skærpelse af arbejdsmiljøloven.
Thi kendes for ret:
Tiltalte T ApS skal betale en bøde på 25.000,00 kr.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
Udskrift af Østre Landsrets dombog
Rønne Rets dom af 13. oktober 2000 (SS 478/00) er anket af T ApS med påstand om frifindelse, subsidiært til formildelse af straffen.
Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.
Der er i landsretten afgivet forklaring af direktør og eneanpartshaver C, der i det væsentlige har forklaret som for byretten.
Også efter bevisførelsen for landsretten findes tiltalte af de i dommen anførte grunde skyldig efter anklageskriftet.
Straffen findes passende, hvorved arbejdsmiljølovens § 82, stk. 3, nr. 1, endvidere vil være at citere.
Tiltalte har selv sørget for sit forsvar.
Landsretten stadfæster derfor dommen.
Thi kendes for ret:
Rønne Rets dom i sagen mod T ApS stadfæstes.
Tiltalte betaler sagens omkostninger for landsretten.