Udskrift af dombogen fra Retten i Nykøbing Sjælland
Sag nr. S 1. 75/2006 - dom afsagt den 30. april 2007
Anklagemyndigheden mod T ApS
Under denne sag tiltales T ApS ifølge anklageskrift af 10. marts 2006 fra politimesteren i Byen D til straf for overtrædelse af
- overtrædelse af udlændingelovens § 59, stk. 2, nu § 59, stk. 4, ved i september 2004 på Byggepladsen B, som bygherre og entreprenør at have beskæftiget de polske arbejdere Vidne 5, Vidne 6 og Vidne 4, selvom de ikke havde den fornødne arbejdstilladelse.
- efter arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, nr. 1, jf. § 86, for overtrædelse af § 38, stk. 1 og bekendtgørelse nr. 589 af 22. juni 2001 om indretning af byggepladser og lignende arbejdssteder § 57, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, for overtrædelse af § 22, stk. 1, jf. bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse § 30, stk. 1, nr. 1, j f. stk. 3, for overtrædelse af § 21, stk. 1, ved den 23. september 2004 ca. kl. 12.45 på Byggepladsen B, at have udført arbejde med oplægning af tagsten på taget af et hus under opførelse, uden at dette arbejde var planlagt, tilrettelagt og udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, idet en person, hvis arbejdskraft var udlejet til selskabet eller på anden måde var stillet til rådighed for selskabet, udførte arbejde på taget, der havde en hældning på ca. 23 grader, tæt på gavlen i en højde på ca. 4,5 meter, uden at der var truffet foranstaltninger i form af stillads, rækværk, skærm eller lignende mod faren for nedstyrtning, hvorved der var fremkaldt fare for skade på liv eller helbred. Tiltalte har nægtet sig skyldig.
Der er under sagen afgivet forklaring af tiltalte og Vidne 3, Arbejdstilsynet. Herom henvises til retsbogen.
Vidne 1 har forklaret, at det tiltalte selskab er stiftet i november 2002 med vidnet som direktør og hovedanpartshaver. I begyndelsen var de 4 ansatte, nu er det kun vidnet, der er ansat i selskabet. Formålet med selskabet er at bygge huse. Selskabet ejede ejendommen Adressen B, hvorpå det skulle bygges et træhus. Det tiltalte selskab entrerede med det polske firma, som er en slags aktieselskab, Byggefirma A til at hjælpe med at bygge huset. Det polske selskab havde vidnet personligt købt sig ind i, i begyndelsen af 2004, således at han var hovedaktionær i dette selskab. Det polske selskab havde 3 ansatte som sammen med vidnet forestod byggeriet af det nævnte træhus. T ApS fik en aftale med det polske selskab, som fremgår af sagens bilag 5. Den i aftalen nævnte pris på 220 er 220 kr. pr. mand, hvortil kommer moms. Det tiltalte selskab betalte prisen til det polske selskab, som igen betalte sine 3 arbejdere. Byggeriet begyndte i begyndelsen af september 2004 og skulle vare ca. 2 måneder. De polske arbejdere fik udbetalt 60 kr. i timen efter at skat og sociale ydelser var betalt. Det var vidnet, der havde instruktionsbeføjelse over for de 3 polske arbejdere. Tiltalte havde læst en artikel i Erhvervsbladet (jf. bilag 7) og havde gået frem efter den opskrift, der stod i den artikel. Han gik derfor ud fra, at det var lovligt, at de 3 polske arbejdere kunne arbejde i Danmark uden arbejdstilladelse. Efter at han af politiet fik at vide, at det ikke var lovligt, søgte han straks om arbejdstilladelse for de 3 polske arbejdere. Det kan godt passe, at det er sket den 30. september 2004. Han har ikke faet arbejdstilladelse for disse arbejdere endnu, men sagen er ikke afgjort endnu. Under henvisning til sagens bilag 12 m.v. forklarede vidnet, at det er praksis i Polen, at ansætte arbejdere for en kort periode, som så kan forlænges. De 3 polske arbejdere, der er omtalt i sagen er stadig ansat i det polske selskab. Vedrørende forhold 2 forklarede vidnet, at det er rigtigt, at han havde instruktionsbeføjelsen over for de 3 arbejdere. Han havde bestilt et stillads, der imidlertid ikke var kommet til den 23., og han havde udtrykkeligt sagt til de 3 polske arbejdere, at de ikke måtte påbegynde arbejdet på taget, før stilladset kom. Han fik fat i et stillads hos Forretning X. Det kom imidlertid først dagen efter. Vidnet tør ikke sige, hvornår han bestilte dette stillads, om det var før eller efter han blev ringet op af Arbejdstilsynet, mens han var på vej til et møde i Byen C den 23. april, det kan godt passe, at det har været ca. midt på dagen. De 3 polske arbejdere har således handlet i strid med vidnets besked til dem.
Vidne 3, Arbejdstilsynet, har forklaret vedrørende forhold 2. at han er byggekonsulent. Han kom den pågældende dag til den pågældende arbejdsplads på uanmeldt besøg. Han så, at der var 5 personer, der arbejdede på byggepladsen. De var alle sammen udlændinge. Han kunne dog tale med en enkelt der kunne lidt engelsk. Der var 2 personer på taget, der var 2 der var i færd med at tage tegl, og den sidste mand stod på en stige og savede. Når der er mere end 2 meter til tagfod og 5 meter fra terræn til kip, er det foreskrevet, at der skal være en forsvarlig sikring mod nedstyrtning. Det var der ikke i dette tilfælde. Vidnet fik et telefonnummer, som han ringede på, og han fik fat i Vidne 1, som ankom til byggepladsen ca. en halv time til 3 kvarter efter. Vidnet fik bekræftet fra Vidne 1, at det var ham, der bestemte på arbejdspladsen. Han forklarede også, at han godt var klar over reglerne for sikring mod nedstyrtning. Vidnet fik dog ikke nogen nærmere forklaring på, hvorfor arbejderne havde arbejdet på taget uden denne sikring. Der blev ikke sagt noget om, at Vidne 1 havde instrueret arbejderne om ikke at gå på taget, før der var en sådan sikring. Vidnet kom på kontrolbesøg ca. et par dage efter og konstaterede, at der på det tidspunkt var et stillads, der var en forsvarlig sikring mod nedstyrtning.
Ad forhold 1:
Af sagens bilag 5, der er en aftale af 01.09.2004, affattet på engelsk, fremgår, at Byggefirma A tilbyder at opføre huse i Danmark for det tiltalte selskab for en pris på "220,- per hour + Vat".
Af bilag 7 (artikel i Erhvervsbladet den 09.09.2004)) er angivet under overskriften, "Det siger loven":
"- Derudover kan man i forbindelse med leveringen af en tjenesteydelse fra ét EU land til et andet udstationere medarbejdere. Det vil sige, at en polsk virksomhed i en periode kan udstationere medarbejdere til en bestemt opgave for et dansk firma. Den person, der udstationeres skal have fast tilknytning til Virksomheden i hjemlandet og firmaet må ikke være oprettet til det ene formål."
Rettens bemærkninger
Ad forhold 1
Efter bevisførelsen lægges til grund, at den udstationerede virksomhed (Byggefirma A, som direktøren og eneanpartshaveren i det tiltalte selskab er hovedaktionær i) alene har til formål at stille arbejdskraft til rådighed for det danske arbejdsmarked. Retten har herved lagt vægt på, at der ikke foreligger en klar aftale, der angiver, at den vedrører en konkret opgave. Den aftale, tiltalte henviser til, er meget kortfattet og uklar. Under disse omstændigheder finder retten, at betingelserne for de polske arbejderes ophold i Danmark uden arbejdstilladelse, ikke er opfyldt. Tiltalte findes derfor skyldig i dette forhold.
Ad forhold 2
Efter tiltaltes direktørs erkendelse af det faktiske og til at tiltalte havde instruktionsbeføjelsen overfor arbejderne sammenholdt med vidnets forklaring findes tiltalte skyldig i forholdet. Retten lægger til grund, at tiltalte ikke har stillet det nødvendige stillads til rådighed. Det kan heller ikke efter vidnets forklaring lægges til grund, at tiltalte til denne oplyste, at han havde instrueret arbejderne om ikke at arbejde på taget før stilladset kom. Det kan ikke lægges til grund, at tiltalte har opfyldt sine forpligtelser efter lovens kapitel 4 jf. nu § 83 stk.3 som affattet i lov nr.300/2006.
Tiltalte findes derfor skyldig i forholdet. Straffen fastsættes til en bøde på 35.000 kr. jf. udlændingelovens § 59, stk. 2, nu § 59, stk. 4 og arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, nr. 1, jf. § 86 jf. § 38, stk. 1 og bekendtgørelse nr. 589 af 22. juni 2001 om indretning af byggepladser og lignende arbejdssteder § 57, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3 jf. § 22, stk. 1, jf. bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse § 30, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 21, stk. 1.
Retten har taget hensyn til de særlige omstændigheder, der er omtalt i forhold 1 sammenholdt
med, at regelsættet ikke er klart.
Thi kendes for ret
Tiltalte T ApS straffes med en bøde på 35.000 kr.
Tiltalte betaler sagens omkostninger, herunder salær til den beskikkede forsvarer.
Udskrift af retsbogen
Anklagemyndigheden mod T ApS
Tiltalte nægtede sig skyldig i begge forhold.
Vidne 1, forklarede, at det tiltalte selskab er stiftet i november 2002 med vidnet som direktør og hovedanpartshaver. I begyndelsen var de 4 ansatte, nu er det kun vidnet, der er ansat i selskabet. Formålet med selskabet er at bygge huse. Selskabet ejede ejendommen Adressen B, hvorpå der skulle bygges et træhus. Det tiltalte selskab entrerede med det polske firma, som er en slags aktieselskab, Byggefirma A til at hjælpe med at bygge huset. Det polske selskab havde vidnet personligt købt sig ind i, i begyndelsen af 2004, således at han var hovedaktionær i dette selskab. Det polske selskab havde 3 ansatte som sammen med vidnet forestod byggeriet af det nævnte træhus. T ApS fik en aftale med det polske selskab, som fremgår af sagens bilag 5. Den i aftalen nævnte pris på 220 er 220 kr. pr. mand, hvortil kommer moms. Det tiltalte selskab betalte prisen til det polske selskab, som igen betalte sine 3 arbejdere. Byggeriet begyndte i begyndelsen af september 2004 og skulle vare ca. 2 måneder. De polske arbejdere fik udbetalt 60 kr. i timer efter at skat og sociale ydelser var betalt. Det var vidnet, der havde instruktionsbeføjelse over for de 3 polske arbejdere. Tiltalte havde læst en artikel i Erhvervsbladet (jf. bilag 7) og havde gået frem efter den opskrift, der stod i den artikel. Han gik derfor ud fra, at det var lovligt, at de 3 polske arbejdere kunne arbejde i Danmark uden arbejdstilladelse. Efter at han af politiet fik at vide, at det ikke var lovligt, søgte han straks om arbejdstilladelse for de 3 polske arbejdere. Det kan godt passe, at det er sket den 30. september 2004. Han har ikke faet arbejdstilladelse for disse arbejdere endnu, men sagen er ikke afgjort endnu. Under henvisning til sagens bilag 12 m.v. forklarede vidnet, at det er praksis i Polen, at ansætte arbejdere for en kort periode, som så kan forlænges. De 3 polske arbejdere, der er omtalt i sagen er stadig ansat i det polske selskab. Vedrørende forhold 2 forklarede vidnet, at det er rigtigt, at han havde instruktionsbeføjelsen over for de 3 arbejdere. Han havde bestilt et stillads, der imidlertid ikke var kommet til den 23., og han havde udtrykkeligt sagt til de 3 polske arbejdere, at de ikke måtte påbegynde arbejdet på taget, før stilladset kom. Han fik fat i et stillads hos Forretning X. Det kom imidlertid først dagen efter. Vidnet tør ikke sige, hvornår han bestilte dette stillads, om det var før eller efter han blev ringet op af Arbejdstilsynet, mens han var på vej til et møde i Byen C den 23. april, det kan godt passe, at det har været ca. midt på dagen. De 3 polske arbejdere har således handlet i strid med vidnets besked til dem.
Vidne 3, Arbejdstilsynet, forklarede at han er byggekonsulent. Han kom den pågældende dag til den pågældende arbejdsplads på uanmeldt besøg. Han så, at der var 5 personer, der arbejdede på byggepladsen. De var alle sammen udlændinge. Han kunne dog tale med en enkelt der kunne lidt engelsk. Der var 2 personer på taget, der var 2 der var i færd med at tage tegl, og den sidste mand stod på en stige og savede. Når der er mere end 2 meter til tagfod og 5 meter fra terræn til kip, er det foreskrevet, at der skal være en forsvarlig sikring mod nedstyrtning. Det var der ikke i dette tilfælde. Vidnet fik et telefonnummer, som han ringede på, og han fik fat i Vidne 1, som ankom til byggepladsen ca. en halv time til 3 kvarter efter. Vidnet fik bekræftet fra Vidne 1, at det var ham, der bestemte på arbejdspladsen. Han forklarede også, at han godt var klar over reglerne for sikring mod nedstyrtning. Vidnet fik dog ikke nogen nærmere forklaring på, hvorfor arbejderne havde arbejdet på taget uden denne sikring. Der blev ikke sagt noget om, at Vidne 1 havde instrueret arbejderne om ikke at gå på taget, før der var en sådan sikring. Vidnet kom på kontrolbesøg ca. et par dage efter og konstaterede, at der på det tidspunkt var et stillads, der var en forsvarlig sikring mod nedstyrtning.
Østre Landsrets dom afsagt den 30. april 2007
af 22. afdeling i ankesag nr. S-1880-06
Dom er anket af T ApS med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse.
Anklagemyndigheden har påstået skærpelse.
Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af vidnerne Vidne 1 og Vidne 3. Der er endvidere afgivet vidneforklaring af Vidne 4.
Vidne 1 har supplerende om forhold 1 forklaret bl.a., at det tiltalte selskab, T ApS, oprindelig opførte huse med danske håndværkere, men han fandt, at den danske arbejdskraft var ustabil. Derfor blev han inspireret til i stedet at anvende polsk arbejdskraft, da han så artiklen i Erhvervsbladet. For at få nærmere vejledning henvendte han sig forgæves både skriftligt og telefonisk til Udlændingestyrelsen, men fik intet svar. Så gik han selv i gang og købte majoriteten af et polsk byggefirma, Byggefirma A, for 30 - 40.000 kr. - også fordi han så nogle muligheder i Polen. Købet skete på et møde i Polen med en revisor og firmaets polske direktør, Vidne 2. Han klarede sig på gebrokkent polsk, og papirerne blev straks underskrevet. Der blev oprettet en aftale, "Cooperation agreement", mellem det polske firma og det tiltalte selskab. Han har også medunderskrevet aftalen, selv om dette ikke fremgår af den foreliggende kopi. De polske håndværkere, der i forvejen arbejdede for det polske firma, kom her til landet kort efter og blev her i de ca. 2 måneder, der gik, indtil huset i Byen C var opført. Selskabets samarbejde med det polske firma er videreført, men under en ny kontrakt, og der anvendes for tiden 4 polske håndværkere på byggeaktiviteter her i landet. Polsk arbejdskraft er billigere end dansk. Det polske firma aflønnede sine folk her med brutto ca. 180 kr. i timen med tillæg af feriepenge. Foreholdt, at han købte sig ind i det polske firma allerede i begyndelsen af 2004 ifølge hans forklaring i byretten, og at samarbejdsaftalen om anvendelse af polsk arbejdskraft er dateret den 1. september 2004, mens artiklen i Erhvervsbladet først blev bragt den 4. september 2004, har han forklaret, at han har svært ved at huske datoer, men må henholde sig til sin tidligere afgivne forklaring. Han havde således allerede erhvervet majoriteten af det polske firma, inden han læste avisartiklen. Samarbejdsaftalen om anvendelse af polsk arbejdskraft blev så kortfattet, fordi han bestemte i begge selskaber og derfor ikke fandt behov for en mere detaljeret kontrakt. Hvad angår forhold 2, var han klar over, at der skulle anvendes stillads, og på polsk havde han instrueret folkene om, at de ikke måtte gå i gang på taget, før stilladset var kommet. Han husker nu, at det skete dagen før, at Arbejdstilsynet kom. De fik fuld løn i ventetiden.
Byggekonsulent Vidne 3, Arbejdstilsynet, har supplerende om forhold 2 bl.a. forklaret, at han tilfældigt blev opmærksom på byggepladsen, hvor der var tagarbejde i gang uden stillads, og han besluttede sig derfor for at undersøge forholdene nøjere. Vidne 1 ikke gav nogen forklaring på, hvorfor der ikke var opsat stillads, ligesom han heller ikke oplyste noget om, at stillads allerede var bestilt. Da han spurgte Vidne 1, hvad der var blevet sagt til folkene som instruktion, gav Vidne 1 ham ikke noget præcist svar. Den ene af folkene, der kunne lidt engelsk, gav ej heller noget ordentligt svar på, hvilken instruktion de havde fået.
Vidne 4 har forklaret bl.a., at han har været ansat som tømrer i Byggefirma A siden 2003. Han er ikke klar over, hvem der ejer dette firma. Oprindelig var han ansat på kontrakter af 3 måneders varighed, men er nu fast ansat. I begyndelsen arbejdede han i Polen, men det indgik i alle hans ansættelsesaftaler, at han kunne komme til også at arbejde i udlandet, og i forbindelse med byggeriet i Byen C kom han for første gang til Danmark sammen med et par andre landsmænd. Vidne 1 plejede at instruere dem om morgenen på polsk om dagens arbejde. De var gået i gang med at lægge taget, da Arbejdstilsynet kom. Vidne 1 havde sagt til dem, at de skulle vente med at arbejde på taget, til stilladset, som han havde bestilt, var kommet. Dette fik de besked på, måske dagen forinden. I tiden, indtil stilladset kom, skulle de udføre andet arbejde, og ville få løn, mens de ventede på stilladset. Imidlertid kunne de komme hjem på besøg, når huset var kommet under tag, og i Polen plejede de kun at bruge stiger til den slags arbejde. Derfor var de gået i gang alligevel med at lægge taget, selv om stilladset manglede.
Landsrettens bemærkninger
Statsborgere i Polen er omfattet af kravet i udlændingelovens § 13 om arbejdstilladelse for al tage lønnet eller ulønnet beskæftigelse her i landet, j f lovens § 14, stk. 1, nr. 2. Arbejdsgivere, der beskæftiger udlændinge uden arbejdstilladelse, straffes efter § 59, stk. 4 (tidligere stk. 2). I henhold til EF-domstolens praksis, bl.a. i sagen 113/89, Rush Portuguesa, Saml. 1990 I-1417, er arbejdskraft, der stilles til rådighed af selskaber, hvis virksomhed i den konkrete situation udelukkende består i at stille arbejdskraft til rådighed for andre, ikke undtaget fra et sådant krav om arbejdstilladelse. Ved det tiltalte anpartsselskabs byggeri i Byen C blev der anvendt polsk arbejdskraft, som formelt var ansat i et polsk firma og af dette stillet til det tiltalte selskabs rådighed. Aftalen herom var ikke indgået mellem uafhængige parter i et sædvanligt kommercielt samarbejde, men blev indgået efter, at Vidne 1 havde erhvervet den bestemmende indflydelse i begge selskaber. Efter Vidne 1s forklaring må det lægges til grund, at han, der i forvejen var hovedanpartshaver i det tiltalte danske selskab, erhvervede majoriteten i det polske firma navnlig med det sigte at anvende billigere polsk arbejdskraft ved det tiltalte danske selskabs byggerier her i landet. På denne baggrund findes det godtgjort, at denne konstruktion har haft til formål at omgå de danske regler om arbejdstilladelse. De pågældende polske håndværkere må derfor reelt anses for at have været ansat af det tiltalte danske selskab.
Herefter og i øvrigt af de af byretten anførte grunde tiltrædes det, at det tiltalte selskab er skyldig i forhold 1 i overensstemmelse med anklageskriftet. Efter den forklaring, der er afgivet af Arbejdstilsynets byggekonsulent, fremkom der ikke under det uanmeldte tilsyn oplysninger om, at stillads allerede var rekvireret, og at folkene var blevet instrueret om ikke at gå i gang med tagarbejdet, før stilladset var opstillet. Der kan derfor ikke lægges vægt på de oplysninger, der efterfølgende og til dels først under ankesagens behandling er fremkommet herom. Som følge heraf og i øvrigt af de af byretten anførte grunde tiltrædes det, at det tiltalte selskab ligeledes er fundet skyldig i forhold 2.
Der findes ikke tilstrækkeligt grundlag for at fravige de sædvanlige principper for bødefastsættelsen.
Bøden forhøjes derfor til 50.000 kr.
Thi kendes for ret
Nykøbing Sjælland Rets dom i sagen mod T ApS ændres, således at T ApS straffes med en bøde på 50.000 kr.
T ApS skal betale sagens omkostninger for landsretten.