Gå til hovedindholdet

Domsudskrift

Nedstyrtningsfare fra tag ved gavl – Påregnelighed – Arbejdsgiveransvar (planlægning) – Strafudmåling (gentagelsesvirkning, kumulation) - hele dommen

Vestre Landsrets dom afsagt den 12. november 2015 af Vestre Landsrets 12. afdeling i ankesag V.L. S-1356-15 - domsudskrift

Indhold

Udskrift af dombogen for retten i Holstebro - dom afsagt den 18. juni 2015

Anklagemyndigheden

mod

T

T er tiltalt for overtrædelse af

Forhold 1.

arbejdsmiljøloven § 83, stk. 1 og stk. 2, jf. § 82, stk. 4 og stk. 5, nr. 1, jf. § 38, stk. 1 og Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1516 af 16. december 2010 om bygge- og anlægsarbejde § 73, stk. 2, jf. § 38 stk. 4, ved at arbejdet den 19. december 2014 på byggepladsen ikke blev udført på en sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarlig måde, idet den ansatte, Vidne 1, arbejdede og færdedes på et tag med en hældning på ca. 20 grader, tæt ved gavlen, i en højde fra det omgivende underlag på ca. 4,2 meter, uden at der var truffet effektive foranstaltninger til sikring mod nedstyrtning, hvorved der var fremkaldt fare for personskade.

Forhold 2.

arbejdsmiljøloven § 83, stk. 1 og stk. 2, jf. § 82, stk. 4 og stk. 5, nr. 1, jf. § 38, stk. 1 og Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1516 af 16. december 2010 om bygge- og anlægsarbejde § 73, stk. 2, jf. § 37, stk. 1, ved at arbejdet den 19. december 2014 på byggepladsen ikke blev udført på en sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarlig måde, idet den ansatte Vidne 2 arbejdede og færdedes på et rullestillads, tæt ved kanten i en højde på ca. 3 meter over det omgivende underlag, uden at der overalt var truffet effektive foranstaltninger til sikring mod nedstyrtning, hvorved der var fremkaldt fare for personskade.

Påstande

 

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf.

Tiltalte har nægtet sig skyldig i forhold 1, og har erkendt sig skyldig i forhold 2.

Sagens oplysninger

 

T har forklaret, at han er uddannet tømrer og siden 1987 har drevet egen tømrervirksomhed. Han havde 6 ansatte i december 2014 ud over sig selv. Han har netop ansat en yderligere medarbejder. Arbejdet på byggepladsen vedrørte en industribygning, en tilbygning til et maskinværksted. Der var 3,70 meter til tagkanten, og taget havde en hældning på 20 grader. Vidne 1 havde han dengang lejet via et vikarbureau, Vidne 1 er efterfølgende startet som voksenlærling i tiltaltes tømrervirksomhed. Vidne 1 havde også forudgående arbejdet for tiltalte som ufaglært. Vidne 1 er fra Letland. Vidne 2 arbejdede for tiltalte i december 2014 og er fortsat ansat. Vidne 2 er uddannet tømrer. Dette var ikke et særligt stort byggeri, det var en rutineopgave.

Da Arbejdstilsynet ankom fredag den 19. december 2014, var tiltalte ikke på arbejdspladsen, han blev ringet op af den byggesagkyndige. Tiltalte tog ikke ud på pladsen. Medarbejderne var den 19. december ved at gøre klar til at lægge tag. Vidne 1 skulle ikke være på taget, men tiltalte kan godt genkende Vidne 1 på taget på billederne i sagen. Det var meningen, at tagpladerne skulle lægges på om mandagen. For at få den rigtige arbejdshøjde i forhold til stilladset, skulle de fredag lave tagrende og lægge den nederste række tagplader, når de havde opsat stilladset. De ansatte havde mærket op, hvor meget 6 plader fyldte, og havde, lagt dem op, men de ramte ikke stregen, og Vidne 1 har videre fortalt, at han knælede på taget for at finde ud af, hvorfor de ikke havde ramt stregen. Det viste sig, at der var slået 2 streger. De skulle ikke have været på taget, de havde fået besked på at lave tagrende og den nederste række tagplader. De skulle alene have lavet stilladsarbejde. Om mandagen skulle de have besøg af studerende fra Alcon, der som led i deres uddannelse skulle observere, når de lagde taget, for at konstatere, om de løftede rigtigt. Han anvender i forvejen medarbejdere fra Alcon til at lave APV. Tiltales virksomhed er kendt for at oplægge tagplader, og medarbejderen fra Alcon havde tre dage tidligere ringet for at høre, om de måtte komme ud som led i deres uddannelse. De ansatte har mange gange arbejdet på taget, og har flere gange fået instruktion i at arbejde på taget. Han havde ikke instrueret de ansatte denne dag. Der var ikke det nødvendige udstyr til stede for at arbejde på taget, da de slet ikke skulle på taget denne dag. De skulle hjem til middag, da der var juleafslutning. Da tiltalte blev ringet op, var han ude for at hente smørrebrød til virksomhedens julefrokost samme dag.

Tiltaltes ansatte har mandag den 22. december 2014 taget de billeder, der er fremlagt som bilag 17. Billede A viser, hvordan stilladset nu er bundet fast i væggen, der er en bundplade, så materialet ikke falder ud, og der skal være håndliste. Billede B viser et rullestillads, der kan flyttes i takt med oplægningen, og det blev efterfølgende anvendt i forbindelse med opsætning af loft.

Billede C viser et rækværk som et alternativ til et stillads.

Tiltalte forklarede om forhold 2, bilag 1/9, at Vidne 1 er til højre, til venstre Vidne 2. Vidne 1 stod på sine knæ på taget. Der er tale om et almindeligt facadestillads, som er opbygget i aluminium. Det monteres på en anden måde end et rullestillads, men er ellers det samme som et rullestillads. Det, der mangler, er at få lukket mellemrummet ind til huset. Der mangler en pind for enden af stilladset. Det ved de ansatte, at der skal være. Han er i tvivl om, hvorvidt brættet var på byggepladsen på dette tidspunkt. Medarbejderne tager selv delene med til stilladset. Medarbejderne er instrueret, og de har stilladskursus. Vidne 2 har også dette stilladskursus. Kurset er til rullestillads, de har ikke til hejsestillads, som de ikke bruger mere. Når der er hjul på, kalder de det et rullestillads.

Han har to gange tidligere fået bøder fra Arbejdstilsynet. I 2010 vedrørende en ejendom på landet, hvor stuehuset var bygget sammen med en lagerbygning. Der var et dæk, og en ansat var 2 meter oppe, der var 20 cm for langt til dækket. I 2013 fik han en bøde i forbindelse med tagarbejde, hvor der manglede stillads, som skulle have været spændt på den nederste ås. Han har talt med sine medarbejdere om dette, og har indskærpet dem, at reglerne skal overholdes, men det handler ofte om, at det er hurtigere for medarbejderen at lave arbejdet uden de påkrævede sikkerhedsforanstaltninger.

Vidne 1 har som vidne forklaret, at han i december 2014 arbejdede for tiltalte som ufaglært vikar. Han havde forudgående arbejdet for tiltalte flere gange som ufaglært med at lægge tag. Han er i dag i lære hos tiltalte. Han skulle fredag den 19. december 2014 lægge den første række tagplader fra stilladset. De skulle ikke begynde på taget den dag, men videre til julefrokost. Han stod på knæ på den første række tagplader, fordi de havde lavet en målefejl, som han gerne ville rette op på. Han var kun på taget denne ene gang. Det var ikke meningen, at han skulle færdes på taget denne dag. Han kravlede op, fordi det ikke var så højt. Han ved godt, hvordan man skal arbejde på et tag. Han har arbejdet i byggeriet i mange år. Han har modtaget instruktion fra sin arbejdsgiver herom, men ikke denne konkrete dag. Han havde fået at vide, hvordan et stillads skal opstilles, og hvordan man arbejder med en sele. Han tog på juleferie efter arbejdstid den 19. december 2014, og har ikke deltaget i det videre arbejde på pladsen.

Vidne 2 har som vidne forklaret, at han var på byggepladsen den 19. december 2014, hvor Vidne 1 og han skulle lave tagrende og oplægge den første række tagpladser fra stilladset, der ikke var færdigt. Det var ikke meningen, at de skulle arbejde på taget denne dag. Han var ikke selv på taget den dag. Han er bekendt med sikkerhedsreglerne for arbejde på tag. De ville hæve stilladset og gøre det fast i væggen, og de havde en rampe til at køre ind under taget. Stigen skulle også gøres fast. De skulle også have opsat afskærmning ved gavlen. De ansatte har stilladskurser, fra de gik på tømrerskole, og de modtager også instruktion fra tiltalte. Den 19. december 2014 var en kort dag. Efter at de havde lavet rækværk og de andre sikkerhedsmæssige tiltag, lagde de taget en anden dag.

Forevist billederne i sagens bilag 1/17, forklarede vidnet, at han har taget billederne, måske bortset fra A. B er af rullestilladset og vognen nedenunder, og C af afskærmningen ved gavlen. Materialet dertil havde de med den følgende arbejdsdag.

Vidne 3, Arbejdstilsynet, har som vidne forklaret, at medarbejderne på pladsen fortalte, at de selv havde planlagt opgaven, og ikke havde fået en instruktion i, hvordan den skulle udføres. Der var 3 ansatte, som han talte med samlet. Han var på stedet med en kollega. Vidnet og hans kollega havde forudgående været på en tilsynsopgave et andet sted, og de svingede forbi byggepladsen, da de var bekendt med, at en opgave var i gang. At de ansatte selv medbringer materialet og tilrettelægger opgaven, giver ikke anledning til bemærkninger, hvis de sikkerhedsmæssige forskrifter er i orden, men der var tydelige mangler. Billedet, hvor Vidne 1 sidder på knæ på taget, har vidnet taget. Andre billeder har hans kollega taget. De kunne straks konstatere, at der manglede bl.a. afskærmning, hvis de skulle på taget, og derfor kørte de ind på pladsen. Umiddelbart derefter så de, at Vidne 1 kravlede op på taget. De havde derfor en forbudssituation. Der var ikke noget på pladsen til at lave sikringen. Han talte med medarbejderne og derefter med tiltalte i telefonen. De talte om, hvad der skulle til for at udføre arbejdet forsvarligt. De færreste opgaver udføres med sele og liner, det er kun kortvarigt, hvis arbejdet overskrider 4 timer, skal der anvendes kollektiv sikring, eksempelvis fastgjort stillads samt stillads eller rækværk ved gavlen. Han fik oplyst højden på spærene af tømreren og talte selv murskifter, hvorved han kom frem til højden på de 4,2 meter. Han var på pladsen sidst på formiddagen. Han er ikke bekendt med, om de ansatte skulle gå tidligt den dag.

Arbejdstilsynet ved Tilsynsførende 1 og Vidne 3 udstedte den 19. december 2014 et påbud til tiltalte om straks at standse arbejdet, indtil de ansatte var sikret mod nedstyrtning under henvisning til, at der på grund af manglende rækværk og manglende sikker adgangsvej var risiko for nedstyrtning med alvorlig personskade eller i værste fald døden til følge. Arbejdstilsynet havde ved besøget konstateret vedrørende forhold 1, at der var udlagt en række tagplader ved tagfoden, at en ansat knælede ved overkanten af den yderste tagplade ved gavlen, og at den ansatte ikke var sikret mod nedstyrtning fra taget ved gavlen. Arbejdstilsynet havde vedrørende forhold 2 konstateret, at rullestilladset var ca. 3 meter højt, forsynet med løs stige ved adgangsvej, det manglede rækværk mellem adgangsvej og bygningens gavl, ca. 1,5 meter, 3 meter rækværk manglede, hvor en palle med tagplader var hejst op til stilladset, hvilket gav en ca. 0,8 meter fri åbning mellem rækværk og tagplader, og Vidne 2 stod på rullestilladset ved adgangsvejen, hvor han ikke var sikret mod nedstyrtning til den ene side. Et andet påbud.

Vedhæftede billeder viser Vidne 2s placering, og Vidne 1 sidde på taget tæt ved gavlen, hvor der ikke stillads eller rækværk.

Der har under sagen været forevist fotos fra den 19. december 2014 og efterfølgende.

Arbejdstilsynet har den 12. maj 2010 pålagt tiltalte en bøde på 25.000 kr., da der ikke var truffet tilstrækkelige sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med en udgravning i 5 meters dybde, og derved var fremkaldt fare for sammenstyrtning med fare for skade på liv eller helbred.

Arbejdstilsynet har den 30. september 2013 pålagt tiltalte en bøde på 30.000 kr., da der ikke var truffet tilstrækkelige sikkerhedsforanstaltninger til sikring mod nedstyrtning i forbindelse med arbejde på tag, der var 0,9 meter bredt og ca. 3,5 meter langt, hvor afstanden til underlagt ind mod bygningen var ca. 5 meter.

Rettens begrundelse og afgørelse

Retten lægger i forhold 1 til grund efter forklaringerne, Arbejdstilsynets forbud og billederne, at tiltaltes ansatte Vidne 1 arbejdede på et tag, som angivet i anklageskriftet, og at arbejdet ikke blev udført på en sikkerhedsmæssig fuldt forsvarlig måde, da der ikke var truffet effektive foranstaltninger til sikring mod nedstyrtning, og der derved var fremkaldt fare for personskade. Retten lægger videre til grund, at Vidne 1 arbejdede som ufaglært for tiltalte via et vikarbureau, at Vidne 1 tidligere havde gjort dette, og at han den pågældende dag ikke havde modtaget sikkerhedsinstruktion. Forespurgt kunne Vidne 1 ikke redegøre for nødvendige sikkerhedsforanstaltninger, og han fremstod efter sin forklaring ikke tilstrækkeligt instrueret om, hvordan arbejdet konkret kunne foregå sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Det er derfor bevist, at tiltalte som arbejdsgiver er skyldig i forhold 1.

Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig i forhold 2, og tilståelsen støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig i forhold 2.

Straffen fastsættes til en bøde på 100.000 kr., jf. arbejdsmiljølovens § 83, stk. 1, og stk. 2, jf. § 82, stk. 4 og stk. 5, nr. 1, jf. § 38, stk. 1, og arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1516 af 16. december 2010 om bygge- og anlægsarbejde § 73, stk. 2, jf. til dels § 38, stk. 4, og til dels § 37, stk. 1.

Forvandlingsstraffen fastsættes som nedenfor bestemt.

Retten har derved lagt vægt på forholdenes karakter og de skærpende omstændigheder, virksomhedens størrelse samt den omstændighed, at tiltalte to gange tidligere er straffet for overtrædelse af arbejdsmiljøloven.

Thi kendes for ret

 

T skal betale en bøde på 100.000 kr.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 40 dage.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

 

Udskrift af dombogen for Vestre Landsret

 

Anklagemyndigheden

mod

T

Retten i Holstebro har den 18.juni 2015 afsagt dom i 1. instans.

Påstande

Tiltalte, T, har påstået frifindelse i forhold 1 og i øvrigt formildelse.

Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.

Supplerende oplysninger

T er tidligere straffet for overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen ved bødeforelæg vedtaget den 13. august 2007 med en bøde på 25.000 kr., ved bødeforelæg vedtaget den 2. juni 2010 med en bøde på 25.000 kr. og ved bødeforelæg vedtaget den 22. oktober 2013 med en bøde på 30.000 kr.

Sagen med bødeforelæg vedtaget den 13. august 2007 angik udlægning af isoleringsmateriale, hvor der blev arbejdet på overkanten af en facadevæg med en afstand til terræn på ca. 5,20 m.

Sagen med bødeforelæg vedtaget den 2. juni 2010 angik arbejde på en tagkonstruktion med gennemstyrtningsfare.

Sagen med bødeforelæg vedtaget den 22. oktober 2013 angik arbejde med oplægning af tagplader på en hal uden sikring mod nedstyrtning.

Det er oplyst, at virksomheden har været ejet og drevet af T som en personligt ejet virksomhed.

Af en udskrift fra "extranet.skat" fremgår, at virksomheden i december 2014 havde 9 ansatte.

Forklaringer

Tiltalte og vidnerne Vidne 1 og Vidne 3 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.

Tiltalte har supplerende forklaret, at Vidne 1 havde været vikar i virksomheden i en længere årrække. Han er mange gange blevet instrueret, idet de mødes hver dag kl. 07.00 på værkstedet, hvor de bruger en halv time på at tale om, hvad de skal lave, og hvordan det skal laves. Hvert halve år instruerer han folkene i sikkerhed. Han er på byggepladsen hver 2. -3. dag. De ansatte ved godt, at de ikke må færdes på et tag uden sikkerhedsforanstaltninger. De ansatte havde det materiale med, som de skulle bruge for at montere tagrender og den nederste række tagplader. Det var ikke meningen, at de ansatte skulle gå på taget. Han havde ikke talt med dem om, at de ikke måtte færdes på taget. Hvis der havde været mærket rigtigt op, havde det ikke været nødvendigt at færdes på taget. Der skulle opstilles stillads om mandagen, hvorefter resten af taget skulle lægges. Han ved ikke, om der var en sele på arbejdsstedet. Forud for arbejdet den pågældende dag havde han ikke talt med Vidne 1 om reglerne for at færdes på taget, idet Vidne 1 som nævnt slet ikke skulle færdes på taget. Den 19. december var sidste arbejdsdag før jul, hvor der blev arbejdet til kl. 12.00.

Akon er bedriftssundhedstjenesten, som laver arbejdspladsvurderingen. Akon skulle komme om mandagen, hvor de skulle se på, hvordan tagpladerne blev håndteret og løftet. 60-70 % af virksomhedens arbejde består i taglægning, som virksomheden har ekspertise i. Det yderligere materiale, der skulle bruges for at lægge tag, op, skulle først medtages om mandagen. Bødesagen fra 2010 angik ikke en udgravning. De tidligere bødesager fra 2010 og 2013 har ikke haft noget med stillads eller sikring ved en gavl at gøre. Vidne 1 og Vidne 2 er fortsat ansat i virksomheden.

Vidne 1 har supplerende forklaret, at de ikke havde talt om, hvilket sikkerhedsudstyr der skulle bruges, hvis det var nødvendigt at gå op på taget. Ved arbejde på taget skulle bruges sikkerhedsudstyr, eventuelt en sele. De havde ikke en sele med, fordi de havde planlagt alene at lægge den første række tagplader den dag. Det tog 2 sekunder at rette det forkerte mål, og desuden sad han på knæ på tagpladen. Hver morgen mødes han med T og taler om arbejdet. Han kan ikke huske, om de havde talt om arbejdet den dag. Han kan ikke huske, om han i forhold til det pågældende byggeri var blevet instrueret i sikkerhed ved arbejdet. I forhold til andre byggerier er ban blevet instrueret i sikkerhed af T.

Vidne 3 har supplerende forklaret, at han har arbejdet som tilsynsførende i ca. 3 ½ år. Han fører primært tilsyn i bygge- og anlægsbranchen. De ansatte skal instrueres i den konkrete opgave, så man er sikker på, at arbejdet udføres forsvarligt. En tagflade, der skal beklædes, er ikke selearbejde. En tagflade regnes som en opgave. Man kan ikke lægge de første tagplader uden kollektiv sikring, medmindre det kan gøres fra et stillads. Det er ikke unormalt at udføre et sådant arbejde fra stillads. 3 murskifter måler 20 cm, og på billederne kan man se murskifterne. Det er på baggrund heraf, at han har angivet højden til 4,20 meter. Hvis Vidne 1 havde udført det samme arbejde længere inde på taget, som han udførte ved gavlen, ville det have været en overtrædelse, hvis der var åbent ned i bygningen. Problemet var, at han kunne falde ned ved gavlen, hvor han arbejdede. Hvis man ikke skal arbejde tættere end 2 meter fra gavlen, kan man nøjes med en markering i forhold til gavlen. Hvis man skal på taget, skal sikringen laves, før arbejdet går i gang.

Landsrettens begrundelse og resultat

Det lægges efter bevisførelsen til grund, at Vidne 1, der var ansat som vikar i tiltaltes virksomhed, arbejdede på et tag med en hældning på ca. 20 grader tæt ved gavlen i en højde af ca. 4,2 meter, uden at der var truffet effektive foranstaltninger til sikring mod nedstyrtning.

Efter bevisførelsen, herunder Vidne 1 forklaring, lægges det til grund, at han færdedes på taget for at rette en fejlagtig markering, der var foretaget til brug for lægningen af tagplader.

Det er på denne baggrund bevist, at arbejdet ikke blev udført således, at det var sikkerheds­ og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, jf. arbejdsmiljølovens § 38, stk. 1, og at § 38, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 1516 af 16. december 2010 om bygge- og anlægsarbejde, der vedrører kravene til arbejde ved gavle, blev tilsidesat. Det er endvidere bevist, at der ved overtrædelsen blev fremkaldt fare for skade på liv eller helbred, jf. arbejdsmiljølovens § 82, stk. 5, nr. 1.

T er som arbejdsgiver ansvarlig for overtrædelserne, jf. arbejdsmiljølovens § 83, stk. 1, og § 73, stk. 2, i den nævnte bekendtgørelse.

Den handling, som Vidne 1 udførte, var ikke så uforudsigelig eller upåregnelig, at T ikke bør pålægges et bødeansvar som arbejdsgiver. Det måtte således anses for muligt, at Vidne 1 i forbindelse med arbejdet ville få behov for at bevæge sig op på taget.

Det lægges endvidere til grund, at der ikke på arbejdsstedet var det sikkerhedsmateriel til rådighed, som skulle bruges ved arbejde på taget.

T kan på denne baggrund ikke anses for at have opfyldt sine pligter efter arbejdsmiljølovens kapitel 4, jf. lovens § 83, stk. 3.

Under hensyn til virksomhedens tidligere overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen, og da arbejdsmiljølovens § 82, stk. 5, nr. 1, er overtrådt i begge forhold, tiltrædes det, at der er fastsat en samlet bøde på 100.000 kr.

Efter arbejdsmiljølovens § 83, stk. 1, og bekendtgørelsens § 73, stk. 2, fastsættes der ingen forvandlingsstraf for bødeansvaret, og bestemmelsen herom i byrettens dom skal derfor udgå.

Med den anførte ændring stadfæster landsretten dommen.

T h i k e n d e s f o r r e t

Byrettens dom stadfæstes med den ændring, at dommens bestemmelse om forvandlingsstraf udgår.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.

Henter PDF