Gå til hovedindholdet

Seksuelle krænkelser blandt ansatte i hotel- og restaurationsbranchen

57 pct. af 20-29 årige unge i hotel- og restaurationsbranchen har inden for det seneste år oplevet at være udsat for seksuel opmærksomhed og chikane. Det viser en rapport fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Særligt unge i aldersgruppen 20-29 år i hotel- og restaurationsbranchen oplever at være udsat for seksuelle krænkelser. Det viser en rapport, der tager udgangspunkt i spørgeskemasvar fra 299 respondenter i hotel- og restaurationsbranchen samt kvalitative interviews med henholdsvis 15 unge medarbejdere, 2 arbejdsgiverrepræsentanter og 2 arbejdstagerrepræsentanter.

Rapporten viser også, at 64% af de unge i hotel- og restaurationsbranchen ikke ved, hvor de skal søge hjælp, hvis de oplever uønsket seksuel opmærksomhed og chikane. Det er en markant større andel end gennemsnittet for unge i alle brancher, som er på 45 pct.

Har du været udsat for seksuelle krænkelser?

Oplever du at være udsat for seksuel chikane eller andre krænkende handlinger – eller har du brug for hjælp til at forebygge og håndtere krænkende handlinger, kan du altid ringe anonymt til Arbejdstilsynets hotline om krænkende handlinger på tlf. 70 12 12 88.

Du kan også få viden, gode råd og værktøjer på at.dk:

Seksuel chikane skal stoppes

Særligt kvinder er udsatte

Rapporten viser desuden, at det især er kvinder, der er udsat for seksuelle krænkelser, idet omkring halvdelen af kvinderne i branchen har oplevet det mod 1/3 af mændene. Rapporten er således i tråd med tidligere international forskning på området, der viser, at det særligt er unge kvinder, der oplever seksuel chikane.

Rapporten er gennemført i et samarbejde mellem NFA og CeFU med Erhvervsstyrelsen som bevillingsgiver.

Læs mere på NFA’s hjemmeside:

Rapport viser omfanget af seksuelle krænkelser blandt unge i hotel- og restaurationsbranchen - Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Sidst revideret: 29. juni 2023

Henter PDF