Gå til hovedindholdet

Tilsynsindsats - Psykisk arbejdsmiljø: Fængsler 2013

Arbejdstilsynet gennemførte i 2013 en tilsynsindsats om det psykiske arbejdsmiljø i fængsler. På denne side kan du læse den afsluttede status for indsatsen.

Baggrund

Indsatsen var én ud af en række tilsynsindsatser, som Arbejdstilsynet gennemfører i perioden 2013 til 2015, hvor der udelukkende fokuseres på virksomhedernes psykiske arbejdsmiljø.

Disse indsatser er desuden karakteriseret ved, at tilsynsformen er dybdegående i forhold til den enkelte virksomhed. Således indledes tilsynsbesøgene med, at Arbejdstilsynet har en længerevarende telefonisk kontakt med virksomhederne. Dette med henblik på, at tilsynsbesøgene kan blive så målrettede, som muligt, hvilket vurderes at være et godt fundament for den efterfølgende dialog mellem Arbejdstilsynet og virksomhederne, samt for planlægningen af besøgene (herunder gruppesamtalerne).

Endelig har Arbejdstilsynet i disse indsatser afsat en del flere ressourcer pr. tilsynsbesøg, end ved sædvanlige tilsynsbesøg.

Tilsynsindsatsen inden for fængsler

Den særlige tilsynsindsats om psykisk arbejdsmiljø inden for fængsler blev gennemført fra 1. april til 31. december 2013.

Følgende branche har indgået i indsatsen:

  • 842300 Domstole og fængselsvæsen (hvor der udelukkende blev besøgt fængsler, pensioner, Kriminalforsorgen i Frihed (KiF) og arresthuse)

Der blev ført tilsyn med 29 fængsler, pensioner, KiF og arresthuse (p-enheder).

Afgørelser

På baggrund af de 29 tilsynsforløb er der givet 25 afgørelser og 7 vejledninger om psykisk arbejdsmiljø, og 14 af de 29 besøgte fængsler mv. har fået mindst 1 afgørelse om psykisk arbejdsmiljø.

Tabel 1: Antal besøgte fængsler mv. og Arbejdstilsynets afgørelser om psykisk arbejdsmiljø i indsatsen, 2013:

Branche

Antal besøgte virksomheder

Antal afgørelser

Antal vejledninger

Antal virksomheder, der har fået mindst en afgørelse om psykisk arbejdsmiljø

Procent af virksomheder, der har fået mindst en afgørelse om psykisk arbejdsmiljø

Domstole og fængselsvæsen, hvor der udelukkende blev besøgt fængsler, pensioner, KiF og arresthuse

29

25

7

14

48 pct.

Tabel 2: Antal afgørelser fordelt på risikofaktorer inden for fængsler mv. i indsatsen, 2013:

Antal afgørelser

Stor arbejdsmængde og tidspres

6

Høje følelsesmæssige krav

11

Mobning, herunder seksuel chikane

2

Vold og traumatiske hændelser

4

Øvrige psykisk arbejdsmiljø

2

I alt

25

De 7 vejledninger om psykisk arbejdsmiljø er fordelt på de samme risikofaktorer, som afgørelserne om psykisk arbejdsmiljø.

Indsatsens resultater

Stor arbejdsmængde og tidspres 

Arbejdstilsynet har afgivet afgørelser om stor arbejdsmængde og tidspres bl.a. i forbindelse med sygeplejerskernes arbejde. Flere klienter har fysiske og psykiske sygdomme, og som følge heraf et stort behov for behandling og samtaler. Særligt de psykisk syge klienter har et stort behov for behandling, samtale og medicin. Som følge af klienternes sygdomme, er der mange, løbende ændringer i medicindoseringen og i journalerne.

Desuden er det sygeplejerskernes opgave at sygemelde klienterne. Sygemeldingerne er en tidskrævende, men vigtig opgave. Afdelingerne er i dagtimerne bemandet ud fra en forudsætning om, at klienterne er på arbejde, så derfor giver sygemeldte klienter ofte problemer med stor arbejdsmængde og tidspres for fængselsfunktionærerne på afdelingerne.

I forhold til sygeplejerskernes arbejde, problematiserede de, at der arbejdes med papirjournaler, og at dette medfører besværlige arbejdsgange, både når de skal rekvirere journaler fra andre instanser og når fængslerne skal modtage svar på diverse prøver og undersøgelser fra sygehus eller praktiserende læge.

I forhold til Kriminalforsorgen i Frihed (KiF) kan nævnes, at omkring halvdelen af klienterne er behandlingsdømte, hvorfor der oven i et højt sagstal også arbejdes med komplekse klienter, der ofte genererer uforudsete ekstraopgaver. I forbindelse med en stor del af klienterne kræves samarbejde med eksterne samarbejdspartnere, hvilket kan være forbundet med lange svartider og manglende mulighed for at handle her og nu på en akut problemstilling. Det giver medarbejderne ekstraopgaver samtidig med, at de har svært ved at leve op til deres resocialiserende funktioner.

Høje følelsesmæssige krav 

Arbejdstilsynet har afgivet flere afgørelser, der omhandler de følelsesmæssige krav i arbejdet. Flere af klienterne har svære psykiske og/eller sociale problemer, og medarbejderne oplever særligt følelsesmæssige belastninger i deres arbejde med psykisk syge, misbrugere, klienter af anden etnisk herkomst end dansk samt stærke, negative klienter. Samtidig skal medarbejderne hele tiden være på forkant med situationerne for at forebygge vold og trusler om vold. Volden kan være mellem klienter eller rettet imod medarbejderne.

Medarbejderne skal i deres daglige arbejde kunne håndtere en stor kompleksitet blandt klienterne, fx kunne forholde sig til en paranoid eller skizofren klient eller til misbrugere, der kan være kraftigt påvirkede og uforudsigelige. Blandt klienterne er der tale om mennesker, som har begået alvorlig kriminalitet, mange af dem er i personlig krise og en del har tillige alvorlige psykiske eller adfærdsmæssige vanskeligheder, der gør det svært for dem at indgå i et socialt fællesskab med andre. Klienter med en anden etnisk baggrund end dansk er flere steder en særlig udfordring, idet der kan være kommunikationsproblemer, både sprogligt og kulturelt. De stærke, negative klienter, typisk med en bandebaggrund, opleves som normløse og vanskelige at arbejde med.

Dette stiller krav til medarbejderne om at kunne rumme og håndtere mange former for adfærd og følelser fra klienternes side. Det kan eksempelvis dreje sig om klienters grænsesøgende og selvskadende adfærd, hvor medarbejderne skal kunne indleve sig i klienternes situation og kunne rumme deres følelser. I den forbindelse skal medarbejderne kunne skjule og håndtere egne følelser, eksempelvis følelsen af magtesløshed, overfor klienter med psykiske lidelser. Samtidig skal de være på forkant med og forberedt på pludselige og uforudsete episoder, hvilket betyder, at de skal være i konstant beredskab.

Alenearbejde er med til at øge de høje følelsesmæssige krav i arbejdet, og de ansatte er ofte alene på afdelingerne, både i åbent og lukket regi.

Medarbejderne har i forhold til klienterne både en sikkerhedsfunktion med hensyn til at holde dem inden for fængslets mure og en resocialiseringsfunktion, hvis formål er at støtte dem til et liv uden kriminalitet. Der er flere steder forskellige holdninger blandt medarbejderne til, hvordan balancen imellem resocialisering og kontrol og sikkerhed skal håndteres, og det medfører, at medarbejderne har forskellige tilgange til klienterne. Det fører ofte til, at klienterne manipulerer med og forsøger at splitte personalet, hvilket forstærker de høje følelsesmæssige krav i arbejdet.

Vold, trusler og traumatiske hændelser 

Arbejdstilsynet har konstateret, at der i forbindelse med indlevering af ting til klienterne var risiko for, at fængselsfunktionærerne kunne blive overrasket af flere personer end dem, de umiddelbart kunne se på videoovervågningen. Desuden har Arbejdstilsynet konstateret, at visse hjemmebesøg i KiF foretages alene, hvor sikkerhedsprocedurer ikke følges og der ikke foreligger interne beredskabsplaner. Dette på trods af, at der udføres hjemmebesøg hos klienter, som kan være psykisk ustabile og/eller syge, påvirkede af narko og/eller alkohol og klienter med sociale, familiære og økonomiske problemer, som kan være desperate og fortvivlede.

Arbejdstilsynet har konstateret, at peberspray kun anvendes et enkelt sted, og at der sker fysiske ulykker som følge af, at der anvendes fysisk magt (greb). Fysisk magt anvendes eksempelvis når klienter ikke vil efterkomme et påbud fra fængselsfunktionærerne. Der er brugt mange ressourcer på at instruere medarbejderne i, hvordan de skal bruge peberspray, men det er ikke i samme grad blevet drøftet, i hvilke situationer de med fordel kan bruge peberspray. Det synes som om magtanvendelser bliver internt evalueret med henblik på at sikre, at der ikke er blevet brugt unødig magt overfor klienterne. Derimod synes der ikke at være samme fokus på medarbejdernes sikkerhed og sundhed, og temaet bliver sjældent behandlet som et arbejdsmiljøproblem, selvom medarbejderne udsættes for fysiske ulykker.

Gode råd til branchen

Forebyggelse af problemer i det psykiske arbejdsmiljø kan bl.a. handle om følgende:

  • At tilrettelægge arbejdet hensigtsmæssigt og med realistiske målsætninger og tidsrammer.
  • At ledelsen delegerer ansvar og kompetence til medarbejderne afpasset efter medarbejdernes kunnen.
  • At planlægge og gennemføre relevant uddannelse for medarbejderne.
  • At udvikle og gennemføre personalepolitikker, fx en stresspolitik.
  • At arbejde systematisk med at forebygge vold og trusler om vold.
  • At forberede de ansatte på – og instruere dem i – at håndtere de meget komplekse krav, som de stilles overfor. Det kan gøres ved at sikre et højt vidensniveau om klienterne og ved at instruere i, hvordan man bedst møder mennesker med forskellige psykiske eller adfærdsmæssige problemer.
  • Fælles (ledelse, medarbejdere, faglige eksperter), løbende vurderinger af, hvordan man bedst håndterer konkrete situationer med klienterne, fx når der skal overbringes svær besked til en klient.
  • Systematisk opsamling på episoder og udveksling af erfaringer, herunder systematisk bearbejdning af de vedvarende belastninger, som medarbejderne udsættes for.


Henter PDF