Sidst revideret: 3. april 2024
Særlig tilsynsindsats - dialog og vejledning: Slagterier 2011-15
Arbejdstilsynet gennemførte i 2011-15 en række særlige tilsynsindsatser med mere fokus på dialog og vejledning. På denne side kan du læse om resultaterne af indsatsen på slagterier.
Arbejdstilsynet gennemførte i perioden 2011 til og med 2015 særlige tilsynsindsatser med mere fokus på dialog og vejledning. Indsatserne var rettet mod arbejdsmiljøproblemer inden for muskel- og skeletområdet samt det psykiske arbejdsmiljø.
Indsatsen i Slagterier omfattede også fjerkræ- og fiskeindustri, og blev gennemført i perioden fra den 1. februar 2013 til 31.december 2013. Der blev besøgt i alt 113 virksomheder fordelt over hele landet. Denne side beskriver status og resultater.
Der blev ført særligt tilsyn i følgende enkeltbrancher:
Branche | Antal besøgte virksomheder |
101110 Forarbejdning af svinekød |
13 |
101190 Forarbejdning af andet kød |
25 |
101200 Forarbejdning og konservering af fjerkrækød |
1 |
101300 Produktion af kød- og fjerkrækødprodukter |
21 |
102010 Fremstilling af fiskemel |
3 |
102020 Forarbejd. og kons. af fisk, krebsdyr og bløddyr |
44 |
Andre brancher |
6 |
Virksomheder i alt |
113 |
Disse brancher omfatter virksomheder primært indenfor Slagteri – og kødforarbejdning, der fx producerer kødudskæringer, fars, kødkonserves, færdigretter og pålæg samt virksomheder indenfor Fiskeindustrien, der fx producerer fiskeudskæringer, rygning, færdigretter og fiskemel.
I indsatsen er virksomhederne blevet besøgt to gange. Det første besøg var et vejledningsbesøg, mens det andet besøg også indeholdt kontrol af arbejdsmiljøet. Der har været fokus på psykisk arbejdsmiljø og risiko for muskel- og skeletbesvær.
Indsatsmetoden er yderligere beskrevet på Arbejdstilsynets hjemmeside
Ved indsatsstart blev de enkelte virksomheder forberedt på besøget ved:
- Telefonisk henvendelse fra Arbejdstilsynet. De tilsynsførende fik kontakt med virksomheden, samt oplysninger om virksomhedens produktion. Der blev desuden aftalt en besøgsdato med en ledelsesrepræsentant for virksomheden, og programmet for dagen blev fastlagt.
- Anmeldebrev til virksomheden med link til relevant informationsmateriale og besøgsdagens program, så virksomheden kunne forberede sig til besøget.
Forløbet med 1. besøg, mellemliggende periode og 2. besøg
På indsatsens 1. besøg var der fokus på dialog og mundtlig vejledning inden for de to områder psykisk arbejdsmiljø samt risiko for muskel- og skeletbesvær. Der har på langt de fleste virksomheder været anledning til at vejlede om disse to områder.
Efter 1. besøg sendte Arbejdstilsynet et brev til virksomheden, hvoraf det fremgik kortfattet, hvilke forhold der var blevet vejledt mundtligt om, fx: Løft, træk og skub, og herunder løft af tunge sække med salt i færdigvareafdeling.
I perioden mellem 1. – og 2. besøg arbejdede virksomhederne med at løse problemerne, og tidspunktet for 2. besøg blev aftalt i forhold til, hvor lang tid virksomhederne skulle bruge, til at få problemerne løst.
På indsatsens 2. besøg var der fokus på virksomhedernes valg af løsninger.
1. besøg
Nedenstående tabel viser, hvilke arbejdsmiljøemner, der blev vejledt mundtligt om på 1. besøg, samt hvor mange virksomheder der modtog vejledning om hvert emne.
Fx er 95 virksomheder blevet vejledt om løft, træk og skub og 71 virksomheder blev vejledt om arbejdsstillinger og - bevægelser. I alt 108 virksomheder har fået mundtlig vejledning om et eller flere emner.
Fordeling af mundtlige vejledninger på arbejdsmiljøemne | Antal |
Muskel- og skeletbesvær | |
Løft, træk og skub |
95 |
Fysisk anstrengende arbejde |
5 |
Arbejdsstillinger og -bevægelser |
71 |
Ensidigt, belastende arbejde |
7 |
Ensidigt, gentaget arbejde |
9 |
Gravides løft, stående arbejde |
1 |
Øvrige muskel- og skelet risikofaktorer |
6 |
Psykisk arbejdsmiljø | |
Stor arbejdsmængde og tidspres |
7 |
Høje følelsesmæssige krav | |
Mobning, herunder seksuel chikane |
4 |
Vold og traumatiske hændelser |
6 |
Skiftearbejde og arbejde på forskudte arbejdstider |
7 |
Øvrige psykisk arbejdsmiljø |
10 |
Vedrørende psykiske arbejdsmiljø drejede det sig primært om stor arbejdsmængde og tidspres, skiftearbejde og arbejde på forskudte tider og i mindre omfang traumatiske hændelser og mobning.
Disse mundtlige vejledninger blev givet under en drøftelse mellem Arbejdstilsynet og virksomheden i forhold til arbejdsmæssige belastninger, som virksomheden selv var bevidst om og evt. allerede arbejdede med, eller som Arbejdstilsynet inddrog ved gennemgangen af virksomheden.
Vejledningerne handlede om, hvorledes belastningerne kunne mindskes. På 1. besøg var der ikke tale om nogen kontrol af arbejdsmiljøet, og de mundtlige vejledninger er derfor ikke et udtryk for, at Arbejdstilsynet har konstateret overtrædelser af lovgivningen.
Muskel- og skeletbesvær
Løft, træk og skub
Løft, træk og skub blev der givet mundtlige vejledninger om i alt 95 gange på 1. besøg.
Vejledningerne har primært drejet sig om tunge løft, og eksempelvis, hvor der var tunge løft af sække med mel og salt mv., folieruller til fx pakkemaskiner, og kasser med fisk og kød.
Løftene foregik typisk til og fra paller eller maskiner i lav højde, og med stor rækkeafstand og foroverbøjet ryg.
Arbejdstilsynets vejledning bestod fx i at:
- Vejlede om reglerne for løft, da det var uklart for mange virksomheder, hvornår et løft skulle betragtes som sundhedsskadeligt.
- Anvende løfteudstyr, som fx gaffelstablere til at løfte paller op i højden, så håndtering kan foregå i en hensigtsmæssig højde, og ofte uden at sække mv. skal løftes, men kan trækkes over på andet udstyr. Virksomhederne havde ofte tilgængeligt udstyr, men var ikke opmærksomme på mulighederne for anvendelse.
- Anvende sække, kasser og dunke med mindre vægt. I visse tilfælde, hvor fx en kasse fyldes og palleteres på en position i virksomheden, og afpalleteres et andet sted i virksomheden, at kasserne fyldes med mindre vægt, og ikke stables så højt på pallerne.
- Anskaffe egnet løfteudstyr, som kan anvendes for at undgå løft og bæring af tunge byrder.
Der blev givet få strakspåbud, dog eksempelvis, hvor en person løftede en folierulle, som vejede 55 kg., uden at anvende det løfteudstyr, som var til rådighed
Arbejdsstillinger – og bevægelser
Arbejdsstillinger og -bevægelser blev der givet mundtlige vejledninger om i alt 71 gange på 1. besøg.
Uhensigtsmæssige arbejdsstillinger og bevægelser har eksempelvis drejet sig om situationer, hvor der i forbindelse med pakkeopgaver blev arbejdet med forover-bøjning af kroppen, lange rækkeafstande og med hævede arme og skuldre.
Inventaret kan være uhensigtsmæssigt indrettet, så medarbejderne ikke kan komme tæt på emnerne, som skal håndteres, eller inventar og maskiner kan enten være for høje - eller for lave.
Et andet typisk eksempelvis har været håndtering til og fra reolvogne, hvor nogle af emnerne skulle håndteres i meget lav højde, eller i meget stor højde.
Arbejdstilsynets mundtlige vejledning omhandlede fx:
- At tilpasse inventar og maskiner, så medarbejderne kan arbejde med hensigtsmæssige arbejdsstillinger og -bevægelser.
- Ved reolvogne, at de nederste - og øverste plader eller riste ikke anvendes, eller der anvendes hæve- / sænkeudstyr for reolvogne.
- At jobrokere, hvor det ikke var sat i fast system.
Ensidigt gentaget arbejde og ensidigt belastende arbejde
EGA og EBA er der givet mundtlig vejledning om på henholdsvis 9 og 7 virksomheder.
Vejledningerne har eksempelvis drejet sig om pakning af kød – og fiskepålæg, og i mindre omfang udbening af kød med kniv.
Arbejdet blev udført i moderat til højt tempo, og i nogle tilfælde var arbejdet også kraftbetonet.
I de senere år, har især de lidt større virksomhederne automatiseret arbejdsprocesser, hvor der tidligere var arbejdspladser med EGA og EBA.
Arbejdstilsynets vejledning bestod fx i at:
- Jobrokere fra arbejdspladser med højrepetitivt EGA til andet mindre belastende arbejde.
- Jobrokere fra arbejdspladser med EBA til andet mindre belastende arbejde.
- Jobrokere, hvor det ikke var sat i fast system og hvor det var den eneste mulighed for variation i arbejdsopgaverne.
Psykisk arbejdsmiljø
Psykisk arbejdsmiljø blev der givet mundtlige vejledninger om på i alt 34 gange.
I langt de fleste virksomheder har der været fokus på, at medarbejderne trives godt på arbejdspladsen, og at der er et godt psykisk arbejdsmiljø.
De fleste vejledninger blev givet indenfor nedennævnte emner:
Stor arbejdsmængde og tidspres
Flere virksomheder oplyste, at der har været problemer med stor arbejdsmængde og tidspres, som de fx har fået løst ved bedre kommunikation mellem salgs – og produktionsafdelinger, så leveringstiderne ikke er pressede, og ved at medarbejderne hjælper hinanden.
Mobning og seksuel chikane
Mobning, og i mindre omfang seksuel chikane, har der også været problemer med, og det er sager hvor typisk 2 personer er indblandet, og hvor virksomhederne, så snart de har fået kendskab til den uacceptable adfærd, i de fleste tilfælde straks har fået løst problemerne.
Nogle af de lidt større virksomheder har en mobbepolitik
Traumatiske hændelser
Der var virksomheder, hvor der havde været traumatiske hændelser fx i forbindelse med arbejdsulykker eller pludselig opstået sygdom.
Flere virksomheder har medarbejdere, som er uddannede førstehjælpere, og mange af de lidt større virksomheder har hjertestartere.
Førstehjælperne var i mindre omfang uddannede til at tage hånd om psykisk førstehjælp ved traumatiske hændelser, og mange virksomheder havde ikke beredskabsplaner, som de kan støtte sig til, hvis det skulle blive aktuelt.
Skiftearbejde og arbejde på forskudte arbejdstider
I en mindre del af virksomhederne, arbejdes der på skiftehold eller med forskudt arbejdstid.
Ikke alle var opmærksomme på, at det er hensigtsmæssigt at skifte "med uret", af hensyn til personers døgnrytme, ligesom det ikke var alle, der var opmærksom på reglerne om helbredsundersøgelser.
Arbejdstilsynets vejledning bestod fx i at:
- Udarbejde mobbepolitik på lidt større virksomheder
- Udarbejde beredskabsplaner med anvisninger for iværksættelse af tiltag ved ulykker og traumatiske hændelser, og herunder psykisk førstehjælp.
- Anbefalinger om stor arbejdsmængde og tidspres
- Anbefalinger om skiftearbejde mv.
Forebyggelsespakker
I samarbejde med Arbejdstilsynet har Fonden for forebyggelse og fastholdelse udarbejdet en Forebyggelsespakke, der kunne søges af alle virksomheder i Slagterier, herunder alle de virksomheder, der er omfattet af indsatsen. Forebyggelsespakken sigter mod at forbedre arbejdsmiljøet og fremme sundheden på arbejdspladsen.
Pakkerne er nærmere beskrevet på arbejdsmiljoviden.dk
Arbejdstilsynet har ved 1. besøgene på virksomhederne informeret om indholdet i Forebyggelsespakkerne og vejledt virksomhederne om muligheden for at søge et forløb med en Forebyggelsespakke.
Mellemliggende periode
Andet besøg lå 1 – 4 måneder efter det første besøg
Ved det andet og afsluttende besøg fremgik det, at virksomhederne i perioden mellem første og andet besøg, havde arbejdet meget målrettet med at forholde sig til Arbejdstilsynets vejledning om muskel- og skeletområdet og om psykisk arbejdsmiljø.
Virksomhederne havde arbejdet med løsninger i forhold til langt de fleste mundtlige vejledninger.
Virksomheder, der har arbejdet videre med arbejdsmiljøemne | Antal |
Muskel- og skeletbesvær | |
Løft, træk og skub |
93 |
Fysisk anstrengende arbejde |
7* |
Arbejdsstillinger og -bevægelser |
68 |
Ensidigt, belastende arbejde |
6 |
Ensidigt, gentaget arbejde |
9 |
Gravides løft, stående arbejde |
1 |
Øvrige muskel- og skeletbesvær |
6 |
Psykisk arbejdsmiljø | |
Stor arbejdsmængde og tidspres |
5 |
Høje følelsesmæssige krav | |
Mobning, herunder seksuel chikane |
4 |
Vold og traumatiske hændelser |
4 |
Skiftearbejde og arbejde på forskudte arbejdstider |
6 |
Øvrige psykisk arbejdsmiljø |
7 |
*)Tal højere end antallet af skriftlige vejledninger kan dække over en registrering af, at virksomheder har arbejdet (videre) med et emne, selvom mundtlig vejledning ikke blev registreret korrekt på 1. besøg
2. besøg
Reaktioner og afgørelser
Andet besøg indeholdt også en kontrol af arbejdsmiljøet, hvor der i modsætning til 1. besøg blev taget stilling til, og truffet afgørelser om eventuelle overtrædelser af Arbejdsmiljøloven.
Det blev drøftet med virksomhederne, hvordan de havde arbejdet videre med vejledningerne om Muskel og skeletbesvær og Psykisk arbejdsmiljø efter 1. besøg, og der blev set på de arbejdspladser, hvor der var blevet vejledt om tunge løft, uhensigtsmæssige arbejdsstillinger, ensidigt belastende arbejde og ensidigt gentaget arbejde.
>Antal af reaktioner (afgørelser og vejledninger) vedrørende risiko for muskel- og skeletbesvær, psykisk arbejdsmiljø og øvrige områder.
Brancher | Muskel- og skeletområdet | Psykisk arbejdsmiljø | Øvrige områder |
Forarbejdning af svinekød |
6 |
|
1 |
Forarbejdning af andet kød |
12 |
||
Produktion af kød- og fjerkrækødprodukter |
18 |
3 |
1 |
Forarbejdning og konservering af fisk, krebsdyr og bløddyr |
14 |
1 |
|
I alt |
50 |
3 |
3 |
Antal reaktioner fordelt på brancher og reaktionstyper (kun psykisk arbejdsmiljø og msb-området)
Brancher | Afgørelse psyk | Afgørelse uden påbud | Påbud | Strakspåbud | Vejledning |
Forarbejdning af svinekød |
|
3 |
1 |
1 |
1 |
Forarbejdning af andet kød |
|
1 |
8 |
1 |
2 |
Produktion af kød- og fjerkrækødprodukter |
1 |
5 |
9 |
2 |
4 |
Forarbejdning og konservering af fisk, krebsdyr og bløddyr |
|
3 |
5 |
2 |
4 |
I alt |
1 |
12 |
23 |
6 |
11 |
Antal reaktioner og afgørelser
Arbejdstilsynet har afgivet 49 reaktioner og heraf var 40 afgørelser og 9 vejledninger om risiko for muskel- og skeletbesvær.
Afgørelserne vedrørte primært tunge løft og arbejdsstillinger og – bevægelser, og umiddelbart kan det synes, at være forholdsvis mange afgørelser.
Antallet af afgørelser skal dog ses i relation til, at der eksempelvis blev vejledt om løft, træk og skub til 95 virksomheder, og at vejledningen til den enkelte virksomhed typisk omfattede 1 – 6 forhold om primært tunge løft.
Så selvom der blev truffet 40 afgørelser, har virksomhederne gennemført løsninger i forhold til langt de fleste vejledninger.
Afgørelserne vedrørte primært tunge løft af emner, hvor virksomhederne havde uløste problemer.
Arbejdstilsynet så mange gode løsninger, som i nedenstående eksempler:
På en mindre virksomhed, fremgik det ved 1. besøg, at medarbejderne løftede - og bar sække fra paller på lageret til produktionen. Der var nu blevet anskaffet en løftevogn med hæve/sænkbart løfteudstyr, så sækkene kunne trækkes over på løftevognen i forskellige højder fra pallen, og transporteres med løftevognen til produktionsafdelingen, og derefter trækkes fra løftevognen over til produktionsudstyret. Løftevognen blev samtidigt anvendt til, at transportere en tung røre-beholder mellem udstyr i produktionsafdelingen, hvor røre-beholderen tidligere var blev håndteret af 2 personer. |
På en anden virksomhed havde medarbejderne haft stor rækkeafstand for at nå emnerne på en båndtransportør, og virksomheden havde nu fået monteret en styreskinne ved båndtransportøren, som ledte emnerne helt tæt ind til medarbejderen. |
Arbejdstilsynet har afgivet 3 reaktioner og heraf var der 1 afgørelse om psykisk arbejdsmiljø og 2 vejledninger.
Virksomhederne havde arbejdet målrettet med løsninger indenfor stor arbejdsmængde og tidspres samt skiftearbejde, og de fleste større virksomheder havde udarbejdet mobbepolitik og beredskabsplaner for uheld og traumatiske hændelser inklusiv retningslinjer for psykisk førstehjælp .
Generel vurdering af indsatsen
Det er Arbejdstilsynets generelle vurdering, at virksomhederne har udtrykt tilfredshed med tilsynsforløbet, og der var en god dialog, ligesom virksomhederne var meget interesserede i, at drøfte deres arbejdsmiljøforhold og få vejledning.
Det drejede sig ved første besøg om arbejdsmiljøet vedrørende risiko for muskel – og skeletbesvær og om psykisk arbejdsmiljø, og virksomheden fik ideer til, hvordan arbejdsmiljøet kunne blive bedre
Omhandlede et problem enten tunge løft eller uhensigtsmæssige arbejdsstillinger, havde virksomheden måske allerede et egnet teknisk hjælpemiddel, som kunne afhjælpe tunge løft, eller virksomheden kunne have fået en ide til, at foretage en ændring af inventar, så en uhensigtsmæssig arbejdsstilling kunne blive forbedret.
Tidspunktet for det andet besøg aftaltes, så virksomheden havde god tid til at indføre ændringer, og da det var de samme personer fra virksomhed og Arbejdstilsyn, der deltog, var alle klar over problemstillingerne.
Ved det andet besøg fremgik det, at virksomhederne havde ydet en stor indsats, så en overvejende del, af både de små - og store problemer var blevet håndteret.