At-vejledningen oplyser om en aftale indgået mellem forsvarsministeren og beskæftigelsesministeren om præcisering af egentlig militærtjeneste samt uddybende bemærkninger hertil.
Udgangspunktet er, at arbejdsmiljølovgivningen gælder for alle former for arbejde, der udføres i forsvaret.
Dog er der situationer, hvor kun en del af lovgivningen finder anvendelse.
Dette er tilfældet, hvis arbejdet udføres af militære og kan henregnes til egentlig militærtjeneste.
Aftalen har til formål at sikre en fælles forståelse af, hvornår der udføres denne form for arbejde.
Aftalen indeholder også en hensigtserklæring om, at der, så vidt det er muligt og hensigtsmæssigt, skal udarbejdes arbejdspladsvurderinger inden for egentlig militærtjeneste, og at det skal tilstræbes, at der oprettes sikkerhedsgrupper inden for dette område.
1. Arbejdsmiljølovgivningens anvendelsesområde inden for egentlig militærtjeneste
De dele af arbejdsmiljølovgivningen, der finder anvendelse inden for egentlig militærtjeneste, er de bestemmelser, der har til hensigt at sikre, at arbejde, der indeholder et vist faremoment, udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
De væsentligste er reglerne om arbejdets udførelse, tekniske hjælpemidler samt stoffer og materialer.
Herudover finder reglerne om flere arbejdsgivere mv. på samme arbejdssted, reglerne om leverandører mfl. og bygherrer mv. samt reglerne om vejtransport anvendelse.
Disse bestemmelser vil således skulle overholdes, når der arbejdes inden for egentlig militærtjeneste.
2. Aftalens fulde ordlyd
“AFTALE mellem forsvarsministeren og beskæftigelsesministeren om præcisering af egentlig militærtjeneste
På baggrund af en henvendelse fra de militære personelorganisationer om afgrænsningen af arbejdsmiljølovens § 2, stk. 2, nr. 3 har forsvarsministeren og beskæftigelsesministeren i forståelse med personelorganisationerne opnået enighed om nedenstående præcisering af begrebet egentlig militærtjeneste. Der er endvidere opnået enighed om en fælles hensigtserklæring for udarbejdelsen af arbejdspladsvurderinger og etablering af sikkerhedsgrupper i videst muligt omfang i forbindelse med egentlig militærtjeneste.
Egentlig militærtjeneste
Egentlig militærtjeneste omfatter arbejde, der
- udføres af det militære personels landbaserede enheder, herunder værnepligtige, uanset på hvilken måde de måtte være tilknyttet forsvaret, samt medlemmer af hjemmeværnet, og
- udføres i den del af forsvarets operative virksomhed, herunder militær uddannelses- og øvelsesvirksomhed, der foregår med henblik på løsning af de beredskabsmæssige, antiterrormæssige, fredsskabende, fredsbevarende samt krigsmæssige opgaver, der påhviler dem, og
- som er planlagt i et øvelses- eller uddannelsesdirektiv eller tilsvarende direktiv med betegnelse, omfang, placering og tidsramme mv. for aktiviteten.
Under egentlig militærtjeneste gælder – ud over bestemmelserne i arbejdsmiljølovens § 2, stk. 3, – forsvarets egne uddannelses- og sikkerhedsbestemmelser. Mellem forsvarsministeren og beskæftigelsesministeren er der enighed om, at aktiviteter, der omfattes af begrebet egentlig militærtjeneste, ud over at være omfattet af ovennævnte bestemmelser, i videst muligt omfang skal foregå under hensyntagen til arbejdsmiljølovens bestemmelser.
Arbejdspladsvurderinger
I det omfang, det er muligt og hensigtsmæssigt, skal der udarbejdes arbejdspladsvurderinger for de opgaver, der er omfattet af egentlig militærtjeneste.
Sikkerhedsorganisationer
Det skal tilstræbes, at en sikkerhedsorganisations arbejde udvides med henblik på også at omfatte egentlig militærtjeneste, ved at der oprettes sikkerhedsgrupper for disse områder, jf. arbejdsmiljølovens kap. 2.
Aftalens implementering
Denne aftale vil blive optaget i Forsvarsministeriets Kundgørelsessamling og af Arbejdstilsynet blive udsendt som en intern instruks. Herudover vil Arbejdstilsynet udsende en At-vejledning, hvori aftalens indhold vil blive optaget og uddybet.”
2.1. Arbejde der er omfattet af egentlig militærtjeneste
Baggrunden for, at en del af arbejdet inden for forsvaret anses for at være omfattet af egentlig militærtjeneste, er, at der her er tale om specifikke aktiviteter, der på afgørende vis taler imod arbejdsmiljølovgivningens fulde anvendelsesområde.
Selve forberedelsen/planlægningen af operativ virksomhed samt afrigning, oprydning og beredskabseftersyn vil ikke være omfattet af egentlig militærtjeneste, ligesom støttevirksomheden i forbindelse hermed, såsom logistikplanlægningen, ikke er omfattet.
Den almindelige drift af materiel, herunder reparation og vedligeholdelse, vil heller ikke være omfattet af egentlig militærtjeneste.
For at arbejdet kan anses for omfattet af egentlig militærtjeneste, skal det involverede personel, som udfører egentlig militærtjeneste, være bekendt med, at tjenesten udføres som egentlig militærtjeneste. Det skal derfor være beskrevet i øvelses- eller uddannelsesdirektiver eller tilsvarende direktiver, fx operationsbefalinger, at der er tale om et sådant forhold.
2.2. Arbejdspladsvurdering i forbindelse med egentlig militærtjeneste
I det omfang, det er muligt og hensigtsmæssigt, skal der ifølge aftalen udarbejdes arbejdspladsvurderinger for de opgaver, der er omfattet af egentlig militærtjeneste.
Formålet med at udarbejde en arbejdspladsvurdering er at sikre:
- At virksomhedens sikkerheds- og sundhedsarbejde omfatter alle væsentlige arbejdsmiljøproblemer
- At virksomheden arbejder systematisk og løbende med at løse problemerne.
Arbejdspladsvurderingens omfang afhænger bl.a. af, hvor kompliceret arbejdsmiljøforholdene er, arbejdets art samt virksomhedens størrelse og organisering.
Arbejdspladsvurderingens omfang afhænger også af de tekniske hjælpemidler, stoffer og materialer samt arbejdsmetoder og -processer, som virksomheden bruger.
Dette betyder, at der for de aktiviteter, der er omfattet af egentlig militærtjeneste, i det omfang det er muligt og hensigtsmæssigt, skal udarbejdes en arbejdspladsvurdering, hvori indgår
- en identifikation og kortlægning af arbejdsmiljøproblemerne
- en beskrivelse og vurdering af problemerne
- en prioritering og opstilling af handlingsplan til løsning af problemerne samt
- retningslinjer for, hvordan der skal følges op på handlingsplanen – herunder hvem der har ansvaret for planens gennemførelse.
I forbindelse med uddannelsen af en enhed kan de enkelte elementer af uddannelsen således gennemgås for at vurdere, om der er aktiviteter, der skal udarbejdes en arbejdspladsvurdering for.
Det er risiciene ved de enkelte aktiviteter, der skal vurderes.
Arbejdspladsvurderingen skal være skriftlig, og den skal revideres senest hvert 3. år.
Systematisk arbejdsmiljøarbejde, herunder APV og årlig arbejdsmiljødrøftelse - AT-vejledning 1.3.1
2.3. Sikkerhedsorganisationens opbygning i forbindelse med egentlig militærtjeneste
I aftalen er det ligeledes bestemt, at det skal tilstræbes, at der også oprettes sikkerhedsgrupper for arbejde, der udføres af militære, og som kan henregnes til egentlig militærtjeneste.
Når der oprettes en sikkerhedsorganisation, er det arbejdsgiveren, der skal tage initiativet, men oprettelsen samt ændringer skal ske gennem et samarbejde mellem arbejdsgiveren, arbejdslederen og de ansatte.
Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med højst ni ansatte - AT-vejledning F.3.1
Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med 10-34 ansatte - AT-vejledning F.3.2
Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med mindst 35 ansatte - AT-vejledning F.3.3
Arbejdsgiveren deltager eller lader sig repræsentere i sikkerhedsorganisationen og træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at samarbejde om sikkerhed og sundhed kan finde sted. Arbejdsgiveren skal give de ansatte rimelig tid til sikkerhedsarbejdet og lejlighed til at vælge sikkerhedsrepræsentant.
Oprettelsen af sikkerhedsgrupper vil afhænge af den måde, hvorpå arbejdet er organiseret. Arbejdslederen for en afdeling eller et arbejdslederområde og en sikkerhedsrepræsentant, der er valgt af alle ansatte i afdelingen eller arbejdsområdet, danner sammen en sikkerhedsgruppe.
Gruppen skal oprettes inden for velafgrænsede afdelinger eller arbejdslederområder, uanset hvilke og hvor mange fag der i øvrigt er repræsenteret i området.
Kravene i arbejdsmiljølovgivningen til opbygning af en sikkerhedsorganisation (antallet af sikkerhedsgrupper) kan fraviges med henblik på at styrke og effektivisere sikkerheds- og sundhedsarbejdet, hvis der er indgået en aftale mellem parterne i overensstemmelse med bestemmelserne herom i arbejdsmiljøloven.
2.4. Sikkerhedsgruppens opgaver
Sikkerhedsgruppen skal arbejde for at løse afdelingens eller arbejdslederområdets sikkerheds- og sundhedsproblemer, herunder forebygge, at der ikke opstår sikkerheds- eller sundhedsmæssige problemer. Sikkerhedsgruppen skal inddrages i planlægningen af sikkerheds- og sundhedsarbejdet inden for gruppens område.
Dette indebærer, at sikkerhedsgruppen inddrages ved planlægning i afdelingen af:
- Ændring i arbejdets organisering
- Udvidelse eller ombygning af afdelingen
- Anskaffelse og ændringer af maskiner og tekniske hjælpemidler
- Indkøb af stoffer og materialer, herunder overvejelser om mulighed for anvendelse af mindre farlige stoffer
Sikkerhedsgruppen skal endvidere kontrollere, at
- Arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige
- Arbejdet, arbejdsprocesser og -metoder er tilrettelagt og bliver udført fuldt forsvarligt
- Stoffer og materialer kun anvendes ved arbejdsprocesser og -metoder, der effektivt sikrer de ansatte mod unødige påvirkninger fra støj, støv, stråling og kulde mv.
- Der gives effektiv oplæring og instruktion
- Maskiner, redskaber og andre tekniske hjælpemidler er indrettet og anvendes på en sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlig måde.
Sikkerhedsgruppen skal deltage i undersøgelser af ulykker, forgiftninger, sundhedsskader og tilløb hertil og anmelde dem til arbejdsgiveren eller dennes repræsentant.
Med sigte på forebyggelse er det meget vigtigt, at sikkerhedsgruppen inddrages allerede ved tilløb til arbejdsskader, således at foranstaltninger kan træffes, inden skaden sker.
Også i de tilfælde, hvor skaden er sket, skal gruppen inddrages for at forhindre, at den samme situation opstår igen. Det er det samme synspunkt, der ligger til grund for kravet om, at arbejdsgiveren skal underrettes om ulykker og tilløb til ulykker.
Relaterede vejledninger
Arbejdstilsynets vejledninger
Arbejdspladsvurdering - APV - AT-vejledning D.1.1 - Ophævet. Erstattet af:
Systematisk arbejdsmiljøarbejde, herunder APV og årlig arbejdsmiljødrøftelse - AT-vejledning 1.3.1
Virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde - Ophævet. Erstattet af:
Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med højst ni ansatte - AT-vejledning F.3.1
Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med 10-34 ansatte - AT-vejledning F.3.2
Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med mindst 35 ansatte - AT-vejledning F.3.3
BrancheFællesskaberne for Arbejdsmiljø
BrancheFællesskaberne for Arbejdsmiljøs vejledninger kan findes på:
BrancheFællesskaberne for Arbejdsmiljø
