Kapitel 10 - Hudsygdomme

Hudkræft er optaget under fortegnelsens gruppe K, punkt 3. Se mere herom i kapitel 9 i vejledningen om erhvervssygdomme.

1. Allergisk eksem (G. 1)

1.1. Punkt på fortegnelsen

Omfattet af punktet

Punktet drejer sig om:

• allergisk kontakteksem
• allergisk kontakturtikaria (nældefeber)

Nyopstået erhvervsbetinget allergisk eksem og allergisk kontakturtikaria kan anerkendes under Gruppe G, punkt 1 efter erhvervsmæssig udsættelse for det pågældende allergen i et omfang og på en måde, som kan forklare eksemet helt eller delvist.

Sygdommene kan anerkendes som arbejdsbetingede sygdomme, når både de generelle betingelser og særlige betingelser under de enkelte punkter er opfyldt.

Hvis der er tale om en erhvervsbetinget forværring af allergisk eksem som følge af en privat allergi, så kan forværringen anerkendes efter fortegnelsens punkt G. 1.

Personer med ikke-arbejdsbetinget (privat) allergi kan senere blive erhvervsmæssigt udsat for allergenet, og dette kan medføre en forværring af sygdommen allergisk eksem. I disse tilfælde er der tale om en erhvervsbetinget forværring af en forudbestående tilstand. Hvis de generelle og særlige betingelser for anerkendelse af sygdommen i øvrigt er opfyldt, kan forværringen af sygdommen anerkendes med et eventuelt fradrag i godtgørelsen/erstatningen for forudbestående allergi.

Hvis der er tale om en erhvervsmæssig og privat eksponering for allergenet på samme tid, kan sygdommen anerkendes efter G. 1., hvis den arbejdsmæssige belastning i sig selv opfylder de krav, der fremgår af fortegnelsen. I givet fald vil der efter en konkret vurdering foretages et fratræk ved erstatningsudmålingen.

Allergisk eksem som følge af nikkelallergi eller kromallergi er ikke omfattet af punktet, da disse allergier er omfattet af fortegnelsens punkt I. 5.1 (se afsnit 2) og punkt I. 9 (se afsnit 3).

1.2. Krav til diagnosen

Diagnosekrav til allergisk kontakteksem

Allergisk kontakteksem foreligger, når der er kliniske symptomer på kontakteksem (lægeligt konstateret) samtidig med udsættelse for et stof, som personen har allergi over for. Allergien skal være påvist ved lappetest (epikutantest).

Allergisk kontakteksem er en intenst kløende hudsygdom. I den akutte fase ses rødme, hævelse, papler (små knopper) og vesikler (små blærer), og forandringerne kan være væskende. I den kroniske fase ses fortykkelse af huden (lichenisering), afskalning/skældannelse og revner.

Arbejdsbetingede allergiske kontakteksemer er hyppigt lokaliseret til hænderne, men også fødder, arme, ben, og ansigt. Eksemet kan sprede sig, og i sjældne tilfælde kan øvrige hudområder være medinddraget i sygdommen.

Allergitestning ved lappeprøver, også kaldet epikutantest

Lappeprøver er en undersøgelse for kontaktallergi (type IV-allergi). I arbejdsskadesager vil der normalt altid være foretaget epikutantestning. Her testes med en »basisserie« (tidligere kaldet europæisk standardserie) af allergifremkaldende stoffer, herunder metaller, parfumestoffer, konserveringsmidler og gummitilsætningsstoffer. Ud over denne basistest anlægges supplerende prøver, for eksempel stoffer, som personen udsættes for i sit erhverv. Hvilke stoffer der testes, udvælges ved en gennemgang af patientens udsættelser i arbejdsmiljøet (gennemgang af sikkerhedsdatablade og ingredienslister for produkter) og privat. Herudover suppleres testen med de produkter, som anvendes på huden, for eksempel cremer. Ved undersøgelsen lægges en lille mængde af de allergifremkaldende stoffer på huden. Testen aflæses efter 2 og 3 dage og eventuelt også senere.

Type IV-allergi

Hvis der ved testen fremkommer en eksemreaktion under en eller flere af prøverne, kaldes det en positiv reaktion. Det betyder, at den testede person er allergisk over for det pågældende stof. Det er herefter opgaven for speciallægen at fortolke, om den positive reaktion er relevant i forhold til det anmeldte eksem. Det betyder gennemgang af sikkerhedsdatablade, ingredienslister og for nogle stoffer kemiske analyser med henblik på at påvise eller afkræfte forekomsten af stoffet i arbejdsmiljøet.

Hvis det angives, at der ved testen er fundet en irritativ reaktion på et stof, betyder det ikke, at den testede person har et irritativt eksem, men blot, at testen har forårsaget hudirritation. Det kan for eksempel skyldes, at koncentrationen af stoffet har været for høj i testen, og har ingen sammenhæng med irritativt (toksisk) eksem.

Diagnosekrav til allergisk kontakturtikaria (nældefeber)

Allergisk kontakturtikaria foreligger, når der er kliniske symptomer på kontakturtikaria (lægeligt konstateret) samtidig med udsættelse for et stof, som personen har allergi over for. Allergien skal være påvist ved priktest eller specifik IgE (blodprøve).

Ved allergisk kontakturtikaria (nældefeber) opstår kløe, rødme og hævelse (som ligner myggestik) få minutter efter udsættelsen.

Allergitestning ved priktest og specifik IgE

Priktest er en undersøgelse for straksallergi (type I-allergi), som findes ved kontakturtikaria (nældefeber), høfeber, astma og anafylaktisk shock. Ved denne undersøgelse prikkes en lille mængde allergifremkaldende stof ned i den øverste del af huden. Reaktionen aflæses efter 15 minutter og viser sig ved en hævet, rød plamage (kvadel).

Ved en blodprøve kan man påvise de antistoffer i blodet, som giver den allergiske nældefeber (specifik IgE).

Type I-allergi

Generelt om at stille diagnosen erhvervsbetinget allergisk kontakteksem

Erhvervsbetingede kontakteksemer er kendetegnet ved, at sygdommen har en tidsmæssig relation til arbejdet. Disse tidsmæssige sammenhænge er afgørende for at adskille erhvervsbetingede kontakteksemer fra de private eksemer. Erhvervsbetingede kontakteksem er en tilstand, der kan forværres inden for kort tid (timer/dage). Den tidsmæssige relation har derfor stor betydning ved forståelse af sygdommen. Typisk ses i de tidlige faser en forværring i løbet af arbejdsugen og opheling eller bedring i weekender. Hvis den erhvervsmæssige eksponering fortsætter, udvikles en mere kronisk fase, hvor eksemet bedres under længere ferier, men aldrig forsvinder helt. Typisk, men ikke altid, vil et allergisk eksem forværres i løbet af uger med udbrud af blærer.

Ved gennemgang af patientens arbejdsforhold afklares den erhvervsmæssige eksponering for allergifremkaldende emner/kemikalier. Der foretages samtidigt en gennemgang af patientens private eksponering for allergifremkaldende emner/kemikalier. Ved den efterfølgende allergiudredning fastlægges den endelige diagnose. Alle personer, der undersøges for erhvervsbetingede kontakteksemer, undersøges ens.

For at anerkende et allergisk håndeksem som erhvervsbetinget, skal der foreligge en systematisk beskrivelse af eksponering for arbejdsforholdene generelt og en detaljeret beskrivelse af udsættelse for allergifremkaldende emner/kemikalier. Flere faggrupper kan være involveret. Der er behov for gennemgang af produktdeklarationer og datablade, for eksempel rengøringsmidler, handsker, skæreolier og limstoffer. I den sammenhæng kan det være nødvendigt, at den læge, der forestår udredningen, tager kontakt med producenter. Eksponeringsbeskrivelse skal indeholde såvel kvalitative som kvantitative oplysninger. Såfremt patienten har behov for testning i provokationskammer, testning med kemiske stoffer eller biologisk materiale, som ikke er alment tilgængeligt, eller avanceret eksponeringskortlægning, kan den udredende speciallæge henvise patienten til en af de højt specialiserede dermatologiske afdelinger i Danmark, se mere herom i Sundhedsstyrelsens specialevejledning for dermato-venerologi, der kan findes på www.sst.dk.

Når eksponeringen er kortlagt, planlægges allergitestningen. Denne skal som minimum omfatte testning med Europæisk Standardserie og test for latexallergi, hvor dette er relevant. Generelt vil denne fremgangsmåde diagnosticere cirka 50 procent af de erhvervsbetingede allergier. Det er derfor vigtigt altid at overveje, om der er behov for supplerende allergitestning. Ud fra ovennævnte eksponeringskortlægning planlægges supplerende testning med specifikke emner, for eksempel friske fødemidler og kemikalier. Dette behov kan i et vist omfang dækkes ved en planlagt testning med særlige serier, som dækker for eksempel gummikemikalier, frisørkemikalier, konserveringsmidler og parfumestoffer. Allergitestningen kan bekræfte en mistanke om allergi over for et givet stof/produkt. Der kan også vise sig allergier, som ikke var mistænkte. I så fald foretages en fornyet specifik eksponeringsgennemgang med henblik på forekomsten af dette kemikalie i såvel erhvervsmæssige som private produkter. For metallerne nikkel, krom og kobolt foreligger tilgængelige ”spot tests”, der kan påvise frigivelse af metallet i mængder relevante for allergisk eksem. Det samme er tilfældet for formaldehyd. Som hovedregel skal konklusionerne baseres på konkrete oplysninger og fund.

En person, der har kontaktallergi over for et givet kemikalie, vil reagere med rødme, hævelse og eventuelt blærer i løbet af 1-3 døgn, hvis vedkommende udsættes for selv lave koncentrationer. Typisk, men ikke altid, vil et allergisk eksem forværres i løbet af uger med udbrud af blærer. Koncentrationerne i allergifremkaldende kemikalier som vaskemidler, skæreolier og gummihandsker er typisk højere end det, der skal til for at udløse et eksem. Derfor vil kvalitative oplysninger om det allergifremkaldende kemikalie typisk være tilstrækkeligt.

1.3. Krav til påvirkningen

Allergisk eksem og allergisk kontakturtikaria kan anerkendes under Gruppe G, punkt 1, når hudsygdommen er forårsaget på arbejdspladsen af stoffer, der ikke er nævnt andetsteds, når allergien over for stoffet er sikkert påvist.

Påvirkninger ved allergisk kontakteksem

For allergiske kontakteksemer gælder det, at der skal være påvist en erhvervsmæssig udsættelse for det/de pågældende allergen(er), for at den anmeldte sygdom kan anerkendes. Udsættelsen skal være sandsynliggjort, for eksempel gennem direkte påvisning af allergenet på arbejdspladsen (for eksempel påvisning af gummitilsætningsstoffer i arbejdshandsker eller epoxy i limtyper, der anvendes på arbejdet) eller gennem oplysninger om produktindhold.

Hyppige årsager til arbejdsbetinget allergisk kontakteksem er:

• gummitilsætningsstoffer (for eksempel: thiuram, mercapto, carbamat)
• konserveringsmidler (for eksempel: formaldehyd, isothiazolinoner, parabener)
• epoxy og akrylat
• nikkel
• krom

Listen er ikke udtømmende, og det er vigtigt at være opmærksom på andre årsager til allergisk kontakteksem.

Påvirkning ved kontakturtikaria (nældefeber)

Kontakturtikaria af allergisk type foreligger, når der er kliniske symptomer på kontakturtikaria (lægeligt konstateret) samtidig med udsættelse for et stof, vedkommende har type I-allergi over for. Kontakturtikaria af ikke-allergisk type forekommer, når der er kliniske symptomer på kontakturtikaria (lægeligt konstaterede), samtidig med udsættelse for et eller flere stoffer, som vides at forårsage denne reaktion.

For kontakturtikaria gælder samme forhold som for allergisk kontakteksem.

Hyppige årsager til kontakturtikaria er:

• latex (naturgummi)
• fødevarer
• planter

Listen er ikke udtømmende, så det er vigtigt at være opmærksom på andre årsager til kontakturtikaria.

Allergi over for gummitilsætningsstoffer

I forarbejdede gummiprodukter forekommer tilsætningsstofferne thiuram, mercapto og carbamat. Kontakteksem på baggrund af allergi over for et eller flere af disse tilsætningsstoffer er almindeligt forekommende.

Kontakteksem forårsaget af gummitilsætningsstoffer hos personer, der ikke tidligere har haft symptomer på dette, som udsættes erhvervsmæssigt for gummiprodukter (for eksempel handsker), kan anerkendes som arbejdsbetinget.

Allergiske handskeeksemer

Kontakteksem forårsaget af handskebrug skal særligt omtales, idet disse eksemer forekommer med tiltagende hyppighed, og fordi handskeeksemer kan være forårsaget af allergisk eller irritativt kontakteksem eller kontakturtikaria. Handskeeksemer giver symptomer i form af lettere eller sværere eksemforandringer på hænder og håndled.

Langvarig brug af handsker kan medføre en irritativ påvirkning af huden, som kan medføre udvikling af irritativt kontakteksem (se afsnit 4.3 vedrørende fortegnelsens punkt G. 2.), men brug af gummihandsker kan også medføre udvikling af allergisk kontakteksem over for gummitilsætningsstoffer, se ovenfor.

Endvidere kan brug af gummihandsker medføre udvikling af allergisk kontakturtikaria over for latex.

Diagnostik af handskeallergi omfatter således både en epikutantest (lappeprøver) samt en priktest og/eller blodprøve for specifik IgE for latex.

* thiuram, mercapto, carbamat

** det er tilstrækkeligt, at blot en af prøverne er positiv

1.4. Særligt om sikringspligtig arbejdsgiver ved eksem

Ved allergiske kontakteksemer

Allergiske kontakteksemer anerkendes med den arbejdsgiver, hvor allergien er pådraget, som sikringspligtig arbejdsgiver.

Som hovedregel vil allergien anses for pådraget hos den arbejdsgiver, hvor pågældende var ansat, da allergien blev påvist, forudsat at pågældende var udsat for det/de allergifremkaldende stof/stoffer hos denne arbejdsgiver.

Har pågældende imidlertid været intenst udsat for det/de samme stoffer hos en tidligere arbejdsgiver, kan den tidligere arbejdsgiver blive udpeget som sikringspligtig arbejdsgiver.

Ved blandet toksisk og allergisk kontakteksem

Har pågældende allerede fået anerkendt et toksisk eller et allergisk kontakteksem, og opstår der flere år efter komplikationer til den tidligere anerkendte hudsygdom, er det fortsat den tidligere udpegede arbejdsgiver, der er sikringspligtig arbejdsgiver.

Er der derimod tale om en helt ny hudsygdom, der efter en lægelig vurdering ikke er en komplikation til den tidligere anerkendte hudsygdom, vil spørgsmålet om fastsættelse af sikringspligtig arbejdsgiver være afhængigt af, hvad det er for en type kontakteksem, som pågældende senest har pådraget sig, jævnfør ovenfor og afsnit 4.4. vedrørende fortegnelsens punkt G. 2.

1.5. Eksempler på forudbestående og konkurrerende sygdomme

Listen nedenfor er ikke udtømmende, og enkelte andre hudsygdomme kan være forudbestående eller konkurrerende sygdomme i forhold til allergisk kontakteksem.

Psoriasis

Psoriasis er en hudsygdom, der forekommer hos 2 procent af befolkningen. Hos personer med psoriasis kan en hudpåvirkning, eksempelvis friktion, udløse psoriasiselementer på udsat hud, typisk på hænder. Psoriasis på hænder kan i øvrigt være vanskeligt at skelne fra kroniske eksemforandringer.

Allergier

Forudbestående allergier kan have betydning for det aktuelle eksem, men behøver ikke altid at have det.

Ved vægtningen af forbeholdet tages der hensyn til lokaliseringen af eksemet før og efter arbejdsskaden. Vægtningen af forbeholdet foretages altid ud fra en konkret vurdering.

Bemærk, at arbejdsbetinget forværring af en privat allergi kan anerkendes efter fortegnelsens punkt G. 1., I. 5.1. (krom) eller I. 9. (nikkel).

Generelt om forudbestående/konkurrerende sygdomme til allergisk kontakteksem

Kontakteksem kan skyldes andre forhold end arbejdet. Der kan være tale om en forudbestående sygdom, som er eller tidligere har været til stede før den arbejdsmæssige påvirkning. Det kan også dreje sig om en konkurrerende sygdom. Det vil sige en anden sygdom end den anmeldte, som giver samme symptomer. Kontakteksem kan også være forårsaget af påvirkninger i fritiden.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vil derfor konkret vurdere, om eventuelle, oplyste konkurrerende/forudbestående faktorer har en karakter og et omfang, der kan begrunde et fradrag ved erstatningsudmålingen, hvis sagen anerkendes.

Sygdommene under fortegnelsens gruppe G, punkt 1, og gruppe I, punkt 5.1. og 9, er nævnt i den vejledende méntabel. Det bemærkes, at der ydes et særskilt mén for arbejdsbetinget erhvervelse af allergi over for udbredt forekommende allergener ved nyopståede erhvervsbetingede allergier.

Der gives ikke tillæg efter méntabellens punkt G. 1.3 om udbredt forekommende stoffer, når sensibiliseringen for allergenet ikke er arbejdsbetinget. Det betyder, at der ikke gives tillæg efter punktet, når der anerkendes en forværring af en ikke-arbejdsbetinget allergi.

1.6. Eksempler på afgørelser efter fortegnelsen

Eksempel på allergisk eksem (G. 1)

53-årig mand var beskæftiget med slibning af epoxyemner. Han anvendte periodevis handsker, men ansigtet var udækket. Efter cirka 1 år udviklede han ansigtseksem og efter yderligere 1 år håndeksem. Han var tidligere hudrask. Allergitest (lappeprøver) viste allergi over for epoxyforbindelser, men var negativ for de anvendte handsker. Eksemforandringerne var svære og krævede en sygemelding. Sagen blev anerkendt efter fortegnelsens punkt G. 1. (epoxy).

Eksempel på allergisk eksem – gummitilsætningsstoffer (G. 1.)

50-årig kvinde, der var beskæftiget som sygeplejerske, debuterede med håndeksem. Hun anvendte hyppigt gummihandsker og vaskede hænder mange gange dagligt. Hun var tidligere hudrask. Allergitest (lappeprøver) viste allergi over for gummikemikalier (thiuram-mix) samt egne handsker. Blodprøve for specifik IgE-latex (test for allergi over for naturgummi) var negativ. Eksemet svandt efter overgang til plastikhandsker. Sagen blev anerkendt efter fortegnelsens punkt G. 1. (gummikemikalier).

Eksempel på allergisk eksem – gummitilsætningsstoffer og latex (G. 1.)

45-årig kvinde, uddannet operationssygeplejerske, udviklede håndeksem. Kirurgisk håndvask blev udført, og der blev anvendt gummihandsker i flere timer i træk flere gange dagligt. Der var ingen tidligere hudsygdomme. Allergitest (lappeprøver) viste allergi over for gummitilsætningsstoffer (thiuram), desuden var priktest positiv for latex. Sagen blev anerkendt efter fortegnelsens punkt G. 1 (gummitilsætningsstoffer og latex).

Eksempel på allergisk eksem og irritativt kontakteksem (G. 1. og G. 2.)

36-årig kvinde, uddannet kok, udviklede håndeksem. Håndeksemet var i starten kun til stede periodevis, men blev efterhånden vedvarende. Eksemet blev bedre i arbejdsfri perioder, men svandt ikke. Efter nogle år med håndeksem optrådte en forværring ved håndtering af rejer. Hun var tidligere hudrask. Allergitest (lappeprøver) var negativ, men positiv ved priktest for skaldyr. Sagen blev anerkendt efter fortegnelsens punkt G. 2. (fødemidler) og G. 1. (skaldyr).

1.7. Generelt om allergiske kontakteksemer

For allergiske kontakteksemer gælder det, at de diagnostiske kriterier for allergisk kontakteksem skal være opfyldt, og den erhvervsmæssige udsættelse for det pågældende allergen skal være dokumenteret/sandsynliggjort. Det gælder for allergisk kontakteksem, som for de øvrige sygdomme på fortegnelsen, at sygdommen også kan anerkendes, når den ikke udelukkende er en følge af arbejdet. Hvis et allergisk kontakteksem er opstået som følge af en relevant erhvervsmæssig udsættelse og der er en konkurrerende privat udsættelse for samme allergen på samme tid, kan sygdommen anerkendes som en arbejdsskade, hvis den arbejdsmæssige belastning i sig selv er tilstrækkelig til at opfylde erhvervssygdomsfortegnelsens krav. I sådanne tilfælde kan der foretages fradrag ved erstatningsudmålingen.

Kontaktallergi skyldes hudkontakt med kemiske stoffer, som er i stand til at trænge ind gennem huden og påvirke den del af immunapparatet, som ligger i hudens øverste lag.

Ved denne proces aktiveres nogle særlige celler (T-lymfocytter), som bliver i stand til at genkende det pågældende stof, og disse celler spredes i immunsystemet i hele kroppen. Ved fornyet udsættelse for det samme allergifremkaldende stof (provokation) vandrer de aktiverede celler op i huden og giver anledning til en eksemreaktion. Denne allergiform kaldes type IV-allergi.

Figur 21 - Allergi-mekanismen ved Type IV-allergi med sensibilisering, reaktion, allergen, aktiveret lymfocyt, cytokiner og inflammation.

Et allergisk kontakteksem kan altså kun opstå, hvis man tidligere har været udsat for det pågældende allergifremkaldende stof. Hvor lang tid der går, fra man udsættes første gang, og til allergien udvikles, afhænger af en lang række faktorer, blandt andet hvor stærkt et allergen, der er tale om, samt intensiteten af udsættelsen. Det er ikke ualmindeligt, at man har været udsat for et allergen gennem måneder til år, før allergien udvikles og bliver symptomgivende.

Der er tale om en varig tilstand. Dette betyder imidlertid ikke, at man har symptomer. Symptomerne udløses kun, når man kommer i berøring med det pågældende allergifremkaldende stof. Der er således forskel på at have en kontaktallergi og at have et kontakteksem. At have en kontaktallergi betyder, at man ved udsættelse for det pågældende allergifremkaldende stof kan udvikle eksem. At have kontakteksem betyder, at man aktuelt har symptomer.

Allergisk kontakturtikaria (kontaktnældefeber)

Allergisk kontakturtikaria (kontaktnældefeber) forekommer, når der ved en tidligere udsættelse er dannet specifikke antistoffer rettet mod det pågældende stof. Disse antistoffer er til stede i blodbanen, og ved den allergiske reaktion frigives histamin. Allergien ved allergisk kontakturtikaria kaldes type I-allergi, og den allergiske reaktion udløser symptomerne nældefeber og eventuelt astma, diarré og shock.

Figur 22 - Allergi-mekanismen ved Type I-allergi med sensibililsering, reaktion, b-lymfocyt, plasmacelle og mastcelle med granula.

Der er tale om en varig tilstand. Dette betyder imidlertid ikke, at man har symptomer. Symptomerne udløses kun, når man kommer i berøring med det pågældende allergifremkaldende stof. Der er således forskel på at have type 1-allergi og at have kontakturtikaria. At have type 1-allergi betyder, at man ved udsættelse for det pågældende allergifremkaldende stof kan udvikle kontakturtikaria. At have kontakturtikaria betyder, at man aktuelt har symptomer.

Sammensatte kontakteksemer

I ovennævnte afsnit er de teoretiske forhold omkring allergisk kontakteksem og allergisk kontakturtikaria gennemgået. I afsnit 5 gennemgås de teoretiske forhold omkring irritativt kontakteksem og ikke-allergisk kontakturtikaria. I praksis vil flere af disse eksemtyper kunne forekomme samtidig. Et forudbestående irritativt eksem ødelægger hudens barrierefunktion og gør adgangen for allergener til huden lettere. Omvendt er en hud med pågående allergisk kontakteksem mere modtagelig for den irritative påvirkning af irritanter som for eksempel sæbestoffer. Eksemtyperne kan således optræde samtidig. Anerkendelse af begge sygdomme hos samme person kræver, at der foreligger selvstændig dokumentation for hver sygdom. Således vil eksem efter handskebrug, hvor der er påvist en allergi over for handskerne, kun give anledning til at anerkende allergisk eksem, medmindre der foreligger dokumentation for, at irritation også har spillet en rolle ud over selve handskebrugen, for eksempel ved forløb af en sygdom.

Hvis der er tale om både toksisk eksem og allergisk eksem, skal der oprettes to sager, da der er tale om to forskellige diagnoser og to forskellige punkter på fortegnelsen.

Figur 23 - Årsager til kontakteksem ved irritation (sæbe, mekanisk slid, opløsningsmidler) og ved Type IV-allergi (nikkel, gummi, krom).

2. Allergisk eksem (krom og visse af dets forbindelser) (I. 5.1)

2.1. Punkt på fortegnelsen

Gruppe I, punkt 5.1

Omfattet af punktet

Nyopstået erhvervsbetinget allergisk eksem kan anerkendes under Gruppe I, punkt 5.1, efter erhvervsmæssig udsættelse for krom samt visse forbindelser heraf.

Sygdommen kan anerkendes som arbejdsbetinget sygdom, når både de generelle betingelser og særlige betingelser under de enkelte punkter er opfyldt.

Hvis der er tale om en erhvervsbetinget forværring af allergisk eksem som følge af en privat krom-allergi, så kan forværringen anerkendes efter fortegnelsens punkt I. 5.1.

Personer med ikke-arbejdsbetinget (privat) kromallergi kan senere blive erhvervsmæssigt udsat for krom eller visse af dets forbindelser, og dette kan medføre en forværring af sygdommen allergisk eksem. I disse tilfælde er der tale om en erhvervsbetinget forværring af en forudbestående tilstand. Hvis de generelle og særlige betingelser for anerkendelse af sygdommen i øvrigt er opfyldt, kan den anmeldte sygdom anerkendes med et eventuelt fradrag i godtgørelsen/erstatningen for forudbestående allergi.

Hvis der er tale om en erhvervsmæssig og privat eksponering for krom på samme tid, kan sygdommen anerkendes efter I. 5.1., hvis den arbejdsmæssige belastning i sig selv opfylder de krav, der fremgår af fortegnelsen. I givet fald vil der efter en konkret vurdering foretages et fratræk ved erstatningsudmålingen.

2.2. Krav til diagnosen

Der gælder de samme krav som ved andre allergiske kontakteksemer. Kromallergien skal være påvist ved lappetest. Se afsnit 1.2.vedrørende fortegnelsens punkt G. 1. for krav til diagnosen og allergitestning.

2.3. Krav til påvirkningen

Kontakteksem forårsaget af kromallergi hos personer, som udsættes erhvervsmæssigt for krom og visse af dets forbindelser, kan anerkendes som erhvervsbetinget efter fortegnelsens punkt I. 5.1.

Der er typisk tale om måneder til års udsættelse for krom og visse af dets forbindelser, eksempelvis i metal- og farveindustri, ved cementstøbning eller ved anvendelse af kromgarvede produkter, herunder lædervarer, handsker og sko samt metal. Udsættelsen skal være dokumenteret eller sandsynliggjort.

2.4. Særligt om sikringspligtig arbejdsgiver ved eksem

Der gælder det samme for udpegning af sikringspligtig arbejdsgiver ved allergisk kontakteksem som følge af krom som ved andre allergiske eksemer. Der henvises til afsnit 1.4 ovenfor vedrørende fortegnelsens punkt G. 1. om udpegning af sikringspligtig arbejdsgiver.

2.5. Eksempler på forudbestående og konkurrerende sygdomme

Der gælder det samme for forhold som ved andre allergiske eksemer. Der henvises derfor til afsnit 1.5. vedrørende fortegnelsens punkt G. 1.

Det bemærkes, at der ikke gives tillæg efter méntabellens punkt G. 1.3 om udbredt forekommende stoffer, når sensibiliseringen for krom ikke er arbejdsbetinget.

2.6. Eksempler på afgørelser efter fortegnelsen

Eksempel på allergisk eksem – krom (I. 5.1)

50-årig tidligere hudrask mand var ansat på garveri, hvor han primært arbejdede med kromgarvning af vådt skind. Han anvendte beskyttelseshandsker, men havde ikke kunnet undgå, at garvevæske løb ned i handskerne. Efter 6 års ansættelse udviklede han eksem på hænder og underarme. Eksemet blev bedre i starten af ferierne, men tiltog efterhånden og førte til sygemelding og senere arbejdsophør på grund af eksemet. Allergitest (lappeprøver) viste allergi over for kromat. Sagen blev anerkendt efter fortegnelsens punkt I. 5.1 (krom).

3. Allergisk eksem (nikkel) (I. 9)

3.1. Punkt på fortegnelsen

Gruppe I, punkt 9

Omfattet af punktet

Kontakteksem forårsaget af nikkelallergi hos personer, der ikke tidligere har haft symptomer på nikkelallergi, som udsættes erhvervsmæssigt for nikkel, kan anerkendes som arbejdsbetinget efter Gruppe I, punkt 9.

Sygdommen kan anerkendes som arbejdsbetinget sygdom, når både de generelle betingelser og særlige betingelser under de enkelte punkter er opfyldt.

Hvis der er tale om en erhvervsbetinget forværring af allergisk eksem som følge af en privat nikkelallergi, så kan forværringen anerkendes efter fortegnelsens punkt I. 9.

Personer med ikke-arbejdsbetinget nikkelallergi kan senere blive erhvervsmæssigt udsat for nikkel, og dette kan medføre en forværring af sygdommen eksem. I disse tilfælde er der tale om en erhvervsbetinget forværring af en forudbestående tilstand. Hvis de generelle og særlige betingelser for anerkendelse af sygdommen i øvrigt er opfyldt, kan den anmeldte sygdom anerkendes med et eventuelt fradrag i godtgørelsen/erstatningen for forudbestående nikkelallergi. Hvis nikkelallergien er forudbestående, vil eksemet vise sig i løbet af dage til uger, såfremt udsættelsen er tilstrækkelig.

Hvis der er tale om en erhvervsmæssig og privat eksponering for nikkel på samme tid, kan sygdommen anerkendes efter I. 9., hvis den arbejdsmæssige belastning i sig selv opfylder de krav, der fremgår af fortegnelsen. I givet fald vil der efter en konkret vurdering foretages et fratræk ved erstatningsudmålingen.

3.2. Krav til diagnosen

Der gælder de samme krav som ved andre allergiske kontakteksemer. Se afsnit 1.2. vedrørende fortegnelsens punkt G. 1. for krav til diagnosen og allergitestning.

Nikkelfrigivelsen fra metalgenstande kan undersøges ved hjælp af et nikkelanalysesæt (dimethylglyoxim-testen).

3.3. Krav til påvirkningen

Allergisk eksem kan anerkendes under Gruppe I, punkt 9, efter erhvervsmæssig udsættelse for nikkel samt visse forbindelser heraf.

Nikkelallergi vil kunne opstå på arbejdspladsen enten ved vedvarende eller kortvarig, men gentagen kontakt med nikkelsalte eller metalgenstande, der frigiver nikkel. Udsættelsen for nikkel skal sædvanligvis have varet i måneder til år, for at nikkelallergi opstår, men en kortere omfattende eksponering vil også kunne anerkendes efter en konkret vurdering.

Udsættelse for nikkel kan eksempelvis finde sted i den elektrokemiske industri, ved metalarbejde og ved håndtering af værktøj, nøgler og mønter. Udsættelsen skal være dokumenteret eller sandsynliggjort.

3.4. Særligt om sikringspligtig arbejdsgiver ved eksem

Der gælder det samme for udpegning af sikringspligtig arbejdsgiver ved allergisk kontakteksem som følge af krom som ved andre allergiske eksemer. Der henvises til afsnit 1.4 ovenfor vedrørende fortegnelsens punkt G. 1. om udpegning af sikringspligtig arbejdsgiver.

3.5. Eksempler på forudbestående og konkurrerende sygdomme/forhold

Der gælder det samme for forhold som ved andre allergiske eksemer. Der henvises derfor til afsnit 1.5. vedrørende fortegnelsens punkt G. 1.

Nikkelallergi forekommer ofte i arbejdsskadesager, idet nikkelallergi generelt er hyppigt forekommende. Cirka 10 procent af kvinder og 1 procent af mænd i Danmark har nikkelallergi, og den mest almindelige årsag til nikkelallergi er øreperforering (huller i ørerne) i forbindelse med anvendelse af øreringe. I de tilfælde, hvor den erhvervede nikkelallergi skyldes for eksempel øreperforering, er udvikling af allergien over for nikkel ikke arbejdsbetinget. Personer med privat nikkelallergi vil oftest have kendskab til allergien, enten på grund af eksem på øreflipper efter nikkelholdige øreringe eller på grund af eksem efter kontakt med andre blanke metalgenstande. De kan også have fået det konstateret i forbindelse med tidligere allergiundersøgelser hos en hudlæge.

Det bemærkes, at når sensibiliseringen for nikkel ikke er arbejdsbetinget, gives der ikke tillæg efter méntabellens punkt G. 1.3 om udbredt forekommende stoffer.

3.6. Eksempler på afgørelser efter fortegnelsen

Eksempel på nikkeleksem (I. 9) og irritativt kontakteksem (G. 2.)

33-årig tidligere hudrask kvinde debuterede med håndeksem efter 6 måneders ansættelse i rengøringsjob. Hun brugte for det meste handsker på arbejdet, men blev også udsat for vand og rengøringsmidler hele arbejdsdagen. Hun havde haft eksem under blanke knapper i uniformen, som blev stillet til rådighed af arbejdsgiveren. Allergitest (lappeprøver) viste allergi over for nikkel. Hun havde ikke tidligere haft udslæt af blanke genstande, smykker, spænder etc. Det blev bekræftet af arbejdsgiveren, at knapperne i uniformen frigav nikkel. Sagen blev anerkendt efter fortegnelsens punkter G. 2. (vådt arbejde/handsker) for håndeksemet samt I. 9. (nikkel) for eksemet under knapperne.

4. Andre irritative hudsygdomme (for eksempel toksisk eksem) (G. 2)

4.1. Punkt på fortegnelsen

Gruppe G, punkt 2

Omfattet af punktet

Ovenstående punkt drejer sig om

• irritativt kontakteksem
• ikke-allergisk kontakturtikaria (nældefeber)
• irritativ forværring hos personer med forudbestående hudsygdomme

Sygdommene kan anerkendes som arbejdsbetingede sygdomme, når både de generelle betingelser og særlige betingelser under de enkelte punkter er opfyldt.

Personer med ikke-arbejdsbetingede hudsygdomme kan blive erhvervsmæssigt udsat for irritative påvirkninger, der medfører en irritativ forværring af sygdommen. I disse tilfælde er der tale om en erhvervsbetinget irritativ forværring af en forudbestående tilstand. Den irritative forværring af den forudbestående sygdom er en irritativ sygdom, der kan anerkendes under punkt G. 2.

Særligt om psoriasis

Hos personer med psoriasis kan en irritativ hudpåvirkning, eksempelvis friktion, udløse psoriasiselementer på udsat hud, typisk på hænder. Psoriasis på hænder kan i øvrigt være vanskeligt at skelne fra kroniske eksemforandringer. Psoriasis kan i henhold til fortegnelsen ikke anerkendes som arbejdsbetinget sygdom.

Er der på grund af en dokumenteret arbejdsmæssig påvirkning sket en irritativ forværring af forudbestående psoriasis, vil det i hver enkelt sag blive vurderet, om den anmeldte hudsygdom kan anerkendes, og om der eventuelt skal foretages et fradrag i erstatningsudmålingen. Den irritative forværring kan da anerkendes efter G. 2.

4.2. Krav til diagnosen

For det toksiske eksem findes der ikke en tilsvarende specifik test som ved allergisk eksem. Det toksiske eksem er derfor en diagnose, der forudsætter, at kontaktallergi og specifikke erhvervsmæssige og private eksponeringer er udelukket ved hjælp af de nedenfor beskrevne metoder under overskriften: ”Generelt om at stille diagnosen erhvervsbetinget irritativt (toksisk) kontakteksem”.

Da det er en udelukkelsesdiagnose, kan man først tage stilling til, om diagnosen foreligger, når allergiudredningen er afsluttet. For mere om allergitestning se afsnit 1.2. vedrørende fortegnelsens punkt G. 1.

Irritativt (toksisk) kontakteksem

Diagnosen erhvervsbetinget toksisk eksem kan stilles, når der foreligger typiske kliniske forandringer, som objektivt klassificerer sygdommen som eksem (konstateret af læge). Der skal være en tidsmæssig sammenhæng mellem debut og forløb af sygdommen og eksponering for toksiske emner/kemikalier på arbejdspladsen. Denne eksponering er nærmere defineret nedenfor. Det er et krav, at relevant kontaktallergi er udelukket efter de beskrevne principper.

Irritativt kontakteksem er en intenst kløende hudsygdom. I den akutte fase ses rødme, hævelse, papler (små knopper) og vesikler (små blærer), og forandringerne kan være væskende. I den kroniske fase ses fortykkelse af huden (lichenisering), afskalning og revner.

Ikke-allergisk kontakturtikaria

Diagnosen erhvervsbetinget ikke-allergisk kontakturtikaria kan stilles, når der foreligger typiske kliniske forandringer, som objektivt klassificerer sygdommen som kontakturtikaria (konstateret af læge). Der er en tidsmæssig sammenhæng mellem debut og forløb af sygdommen og eksponering for toksiske emner/kemikalier på arbejdspladsen. Denne eksponering er nærmere defineret nedenfor. Det er et krav, at relevant kontaktallergi er udelukket efter nedenstående beskrevne principper.

Kontakturtikaria af ikke-allergisk type forekommer, når der er kliniske symptomer på kontakturtikaria (lægeligt konstaterede), samtidig med udsættelse for et eller flere stoffer, som vides at forårsage denne reaktion.

Ved ikke-allergisk kontakturtikaria opstår kløe, rødme og hævelse få minutter efter udsættelsen.

Generelt om at stille diagnosen erhvervsbetinget irritativt (toksisk) kontakteksem

Erhvervsbetingede kontakteksemer er kendetegnet ved, at sygdommen har en tidsmæssig relation til arbejdet. Ved gennemgang af patientens arbejdsforhold afklares den erhvervsmæssige eksponering for allergifremkaldende og toksiske emner/kemikalier. Der foretages samtidigt en gennemgang af patientens private eksponering for allergifremkaldende og toksiske emner/kemikalier. Ved den efterfølgende allergiudredning fastlægges den endelige diagnose. Se mere om allergiudredningen ovenfor i afsnit 1.2. under fortegnelsens punkt G. 1. Alle personer, der undersøges for erhvervsbetingede kontakteksemer (både allergiske og toksiske), undersøges ens.

Erhvervsbetingede kontakteksemer er i modsætning til de fleste andre erhvervssygdomme en tilstand, der kan forværres inden for kort tid (timer/dage). Den tidsmæssige relation har derfor stor betydning ved forståelse af sygdommen. Typisk ses i de tidlige faser en forværring i løbet af arbejdsugen og opheling eller bedring i weekender. Hvis den erhvervsmæssige eksponering fortsætter, udvikles en mere kronisk fase, hvor eksemet bedres under længere ferier, men aldrig forsvinder helt. Typisk, men ikke altid, vil et toksisk eksem starte gradvist. Disse tidsmæssige sammenhænge er afgørende for at adskille erhvervsbetingede kontakteksemer fra de private eksemer.

For at anerkende et håndeksem som erhvervsbetinget skal der foreligge en systematisk beskrivelse af eksponering for arbejdsforholdene generelt og en detaljeret beskrivelse af udsættelse for allergi- fremkaldende emner/kemikalier og toksiske emner/kemikalier. Eksponeringsbeskrivelsen skal indeholde såvel kvalitative som kvantitative oplysninger. Ved et irritativt kontakteksem er de kvantitative eksponeringsoplysninger meget vigtige.

4.3. Krav til påvirkningen

De toksiske (irritative) eksemer kan anerkendes under Gruppe G, punkt 2, når hudsygdommen er forårsaget af stoffer eller påvirkninger, der ikke er nævnt andetsteds, når der er sikker sammenhæng mellem sygdommens fremkomst og beståen og et eller flere irritationsstoffers eller fysiske faktorers tilstedeværelse i arbejdsmiljøet.

Det gælder for de irritative kontakteksemer, at de diagnostiske kriterier for irritativt kontakteksem skal være opfyldt, og den erhvervsmæssige udsættelse for irritanter skal være dokumenteret/sandsynliggjort. Det gælder for irritativt kontakteksem, at det kan anerkendes, selv om der også er en privat eksponering, hvis den arbejdsmæssige belastning i sig selv opfylder de krav, der fremgår af erhvervssygdomsfortegnelsen. I givet fald kan der foretages et fradrag ved erstatningsudmålingen.

For anerkendelse af et toksisk eksem kræves en betydende kvantitativ eksponering for toksiske emner.

Irritativt (toksisk) kontakteksem

For irritative kontakteksemer gælder det, at der skal være påvist en erhvervsmæssig udsættelse for irritant(er), for at den anmeldte sygdom kan anerkendes. Der skal være redegjort for, hvilke irritanter der giver anledning til den sygdomsfremkaldende påvirkning, og der skal være godtgjort en årsagsmæssig sammenhæng mellem påvirkningen og sygdommen, herunder intensiteten af påvirkningen. Det betyder for eksempel, at antal håndvaske pr. arbejdsdag og/eller antal timer med våde hænder skal fremgå af sagen. Ligeledes er det vigtigt at vide, hvor mange timer der anvendes gummihandsker pr. arbejdsdag, hvis det er relevant.

Hyppige årsager til arbejdsbetinget irritativt kontakteksem er:

• sæbestoffer
• organiske opløsningsmidler
• olier og køle-smøremidler
• fødevarer
• handsker
• vådt arbejde, herunder hyppig håndvask og rengøring

Det tidsmæssige krav til omfanget af påvirkning er ikke defineret og vil typisk afhænge af eksponeringens intensitet.

Listen er ikke udtømmende, så det er vigtigt at være opmærksom på andre årsager til irritativt kontakteksem.

Fysiske faktorer, som for eksempel mekanisk irritation, friktion eller ekstreme temperaturpåvirkninger, kan ligeledes være årsag til arbejdsbetinget irritativt kontakteksem.

For at kunne anerkende irritativt kontakteksem ved vådt arbejde og handskebrug skal der som udgangspunkt have været tale om enten:

• våde hænder mindst 2 timer dagligt i gennemsnit eller
• hyppig håndvask, mindst cirka 15-20 gange dagligt eller
• brug af handsker (for eksempel latex, nitril, vinyl, plast) i mindst 2 timer dagligt i gennemsnit

Det er dog altid en konkret vurdering i sagerne. I praksis vil der ofte være tale om en kombination af vådt arbejde og handskebrug, idet handsker typisk anvendes på grund af arbejde, der er hudbelastende. Ved en kombination af påvirkninger vil ovenstående krav til hver enkelt belastning mindskes. Der skal altså ikke være tale om for eksempel både våde hænder i mindst 2 timer dagligt og brug af handsker i mindst 2 timer dagligt. Kravet til den enkelte belastning vil da blive mindre og konkret vurderet i den enkelte sag. Det vil også indgå i vurderingen, om der er andre irritative påvirkninger end vådt arbejde og handskebrug.

Det er individuelt, hvor stor en belastning der skal til for at udvikle et irritativt kontakteksem, men i de fleste tilfælde vil der være tale om ugers til måneders udsættelse, inden eksemet opstår.

Det indgår som et moment, om der har været tale om arbejde med okkluderende (ikke-åndbare) handsker. Det vil udgøre en særlig belastning, hvis der har været tale om okkluderende (ikke-åndbare) handsker modsat handsker, der er åndbare og derfor typisk ikke i sig selv vil være en irritativ påvirkning, for eksempel stofhandsker. Der kan dog være tale om andre irritative påvirkninger ved brug af åndbare handsker, som for eksempel et vådt miljø inden i handsken på grund af arbejde i vådt vejr eller friktion fra sand eller småsten inden i arbejdshandsken ved arbejde med for eksempel lægning af udendørs fliser.

Der skal være en tidsmæssig sammenhæng mellem den irritative påvirkning af huden og/eller de fysiske faktorer i arbejdsmiljøet (for eksempel friktion eller ekstreme temperaturpåvirkninger) og sygdommens fremkomst. Endvidere skal lokalisationen på huden, og specielt lokalisation på debuttidspunktet, stemme overens med den arbejdsmæssige påvirkning.

Ikke-allergisk kontakturtikaria

For ikke-allergisk kontakturtikaria gælder samme forhold som for irritativt (toksisk) kontakteksem.

Det betyder, at der skal være påvist en erhvervsmæssig udsættelse for årsagen til kontakturtikaria, for at den anmeldte sygdom kan anerkendes. Der skal være redegjort for, hvilke stoffer der giver anledning til den sygdomsfremkaldende påvirkning, og der skal være godtgjort en årsagsmæssig sammenhæng mellem påvirkningen og sygdommen, herunder intensiteten af påvirkningen.

Hyppige årsager til ikke-allergisk kontakturtikaria er:

• fødevarer
• planter

Listen er ikke udtømmende, så det er vigtigt at være opmærksom på andre årsager til kontakturtikaria.

4.4. Særligt om sikringspligtig arbejdsgiver ved eksem

Der gælder det samme for udpegning af sikringspligtig arbejdsgiver ved allergisk kontakteksem som følge af krom som ved andre allergiske eksemer. Der henvises til afsnit 1.4 ovenfor vedrørende fortegnelsens punkt G. 1. om udpegning af sikringspligtig arbejdsgiver.

4.5. Forudbestående og konkurrerende sygdomme/forhold

Kontakteksem kan skyldes andre forhold end arbejdet. Der kan være tale om en forudbestående sygdom, som er eller tidligere har været til stede før den arbejdsmæssige påvirkning. Det kan også dreje sig om en konkurrerende sygdom, det vil sige en anden sygdom end den anmeldte, som giver samme symptomer. Kontakteksem kan også være forårsaget af påvirkninger i fritiden.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vil derfor konkret vurdere, om eventuelle, oplyste konkurrerende/forudbestående faktorer har en karakter og et omfang, der kan begrunde et fradrag ved erstatningsudmålingen, hvis sagen anerkendes.

Kontakteksemer kan være forårsaget af konkurrerende udsættelser/sygdomme. En person, der er udsat for en allergisk eller irritativ påvirkning i sit erhverv, og derved udvikler et kontakteksem, kan samtidigt være udsat for lignende eller andre påvirkninger i sin fritid, hvorved der opstår konkurrerende udsættelser og sygdomme.

Sygdommene under fortegnelsens gruppe G, punkt 2, er nævnt i den vejledende méntabel. Der er tale om en normaltabel, hvilket vil sige, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring som udgangspunkt vil træffe afgørelse svarende til det i tabellen fastsatte for den pågældende skadefølge.

Hvis sygdommen er anerkendt, og der er konkurrerende/forudbestående sygdomme, vil dette i visse tilfælde påvirke fastsættelsen af méngraden. Det vil sige, at den forudbestående eller konkurrerende sygdom i visse tilfælde giver anledning til at reducere i det samlede mén.

4.6. Eksempler på forudbestående og konkurrerende sygdomme

Listen er ikke udtømmende, og enkelte andre hudsygdomme kan være forudbestående eller konkurrerende sygdomme i forhold til irritativt kontakteksem.

Atopisk eksem

Atopisk eksem kaldes også børneeksem eller astmaeksem. Symptomerne er eksem lokaliseret i bøjefurerne (albuebøjninger, knæhaser, ankler og håndled) og forekommer især hos børn, hvor hyppigheden af sygdommen i dag er cirka 15-20 procent. Cirka 70 procent vokser imidlertid fra sygdommen inden voksenalderen.

Alle, der har eller har haft atopisk eksem, har en øget risiko for at udvikle irritativt kontakteksem på hænder uanset erhverv, og større opgørelser viser, at cirka 25-50 procent af personer med tidligere eller aktuel atopisk eksem vil få håndeksem.

Er de generelle og særlige betingelser opfyldt, men er der samtidig forudbestående aktuelt eller tidligere atopisk eksem, som er medvirkende til den anmeldte sygdom, kan det give grundlag for at foretage et fradrag ved erstatningsudmålingen, hvis sagen anerkendes.

Er de generelle og særlige betingelser opfyldt, og er der kun beskrevet kortvarige, forbigående og lette atopisk eksemforandringer i barndommen, er der som udgangspunkt ikke grundlag for at foretage et fradrag.

Bemærk, at atopi er en fælles betegnelse for sygdommene atopisk eksem, høfeber og allergisk astma. De tre sygdomme er nært beslægtede, idet der er en fælles arvegang og tilstedeværelsen af en sygdom disponerer for udvikling af en af de to andre. I relation til irritativt kontakteksem regnes kun atopisk eksem som en forudbestående sygdom.

Oplysninger om arvelig disposition for atopiske sygdomme kan heller ikke regnes som forudbestående sygdom.

Psoriasis

Psoriasis er en hudsygdom, der forekommer hos 2 procent af befolkningen. Hos personer med psoriasis kan en irritativ hudpåvirkning, eksempelvis friktion, udløse psoriasiselementer på udsat hud, typisk på hænder. Psoriasis på hænder kan i øvrigt være vanskeligt at skelne fra kroniske eksemforandringer. Psoriasis kan i henhold til fortegnelsen ikke anerkendes som arbejdsbetinget sygdom.

Allergier

Forudbestående allergier kan have betydning for det aktuelle eksem, men behøver ikke altid at have det.

Ved vægtningen af forbeholdet tages der hensyn til lokaliseringen af eksemet før og efter arbejdsskaden. Vægtningen af forbeholdet foretages altid ud fra en konkret vurdering.

Bemærk, at arbejdsbetinget forværring af en privat allergi kan anerkendes efter fortegnelsens punkt G. 1., forværring af privat allergi over for krom efter punkt I. 5.1. og forværring af privat allergi over for nikkel efter punkt I. 9.

Generelt om forudbestående/konkurrerende sygdomme

Kontakteksem kan skyldes andre forhold end arbejdet. Der kan være tale om en forudbestående sygdom, som er eller tidligere har været til stede før den arbejdsmæssige påvirkning. Det kan også dreje sig om en konkurrerende sygdom, det vil sige en anden sygdom end den anmeldte, som giver samme symptomer. Kontakteksem kan også være forårsaget af påvirkninger i fritiden.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vil derfor konkret vurdere, om eventuelle, oplyste konkurrerende/forudbestående faktorer har en karakter og et omfang, der kan begrunde et fradrag ved erstatningsudmålingen, hvis sagen anerkendes.

4.7. Eksempler på afgørelser efter fortegnelsen

Eksempel på irritativt kontakteksem (G. 2.)

55-årig kvinde, som havde arbejdet med rengøring i cirka 25 år, udviklede håndeksem. Hun havde ikke anvendt handsker primært, og hun havde våde hænder mindst 4 timer dagligt. Hun var tidligere hudrask. Allergitest (lappeprøver) var negativ. Der var vedvarende opblussen i eksemet og flere sygemeldinger. Hun måtte til sidst forlade erhvervet, hvorfor eksemet blev bedre. Sagen blev anerkendt efter fortegnelsens punkt G. 2. (vådt arbejde).

Eksempel på irritativt kontakteksem (G. 2.)

30-årig kvinde, der i 2 år havde arbejdet som køkkenassistent, udviklede håndeksem. Hun håndterede dagligt fødemidler og udførte forefaldende rengøring i køkkenet. Hun havde våde hænder det meste af arbejdsdagen. Allergitest var negativ, inklusive testning med fødemidler. Hun var tidligere hudrask. Sagen blev anerkendt efter fortegnelsens punkt G. 2. (fødemidler/vådt arbejde).

Eksempel på irritativt kontakteksem (G. 2.)

25-årig kvinde debuterede med håndeksem i læretiden som frisør. Arbejdet havde primært bestået i hårvask, farvning og toning. Hun havde ikke anvendt handsker. Hårvask blev udført mellem 10 og 20 gange dagligt, og der var våde hænder mindst 2 timer af arbejdsdagen i gennemsnit. Allergitest (lappeprøver) inklusive frisørprøver var negative. Sagen blev anerkendt efter fortegnelsens punkt G. 2. (vådt arbejde).

Eksempel på allergisk eksem og irritativt kontakteksem (G. 1. og G. 2.)

36-årig kvinde, uddannet kok, udviklede håndeksem. Håndeksemet var i starten kun til stede periodevis, men blev efterhånden vedvarende. Eksemet blev bedre i arbejdsfri perioder, men svandt ikke. Efter nogle år med håndeksem optrådte en forværring ved håndtering af rejer. Hun var tidligere hudrask. Allergitest (lappeprøver) var negativ, men positiv ved priktest for skaldyr. Sagen blev anerkendt efter fortegnelsens punkt G. 2. (fødemidler) og G. 1. (skaldyr).

4.8. Generelt om irritative (toksiske) kontakteksemer

Arbejdsbetingede kontakteksemer er hyppigt lokaliseret til hænderne, men også fødder, arme, ben, og ansigt. Eksemet kan sprede sig, og i sjældne tilfælde kan øvrige hudområder være medinddraget i sygdommen.

Toksiske (irritative) kontakteksemer

Irritativt kontakteksem opstår ved, at hudirriterende stoffer nedbryder hudens overflade. Denne nedbrydning fører til en kompleks række af cellereaktioner, som fører til udvikling af eksem. Irritativt kontakteksem opstår ved gentagen udsættelse for et eller flere hudirriterende stoffer. Reaktionen udvikles som regel gradvist og indebærer ikke en specifik genkendelsesreaktion i immunsystemet af stoffet som ved allergi. Symptomet ved irritative kontakteksemer er eksem, som klinisk ikke kan skelnes fra allergisk kontakteksem.

Ikke-allergisk kontakturtikaria

Ved ikke-allergisk kontakturtikaria skyldes reaktionen, at der gennem en direkte påvirkning af det pågældende stof lokalt i huden frigives histamin. Symptomet er nældefeber.

Sammensatte kontakteksemer

I ovennævnte afsnit er de teoretiske forhold omkring irritativt kontakteksem og ikke-allergisk kontakturtikaria gennemgået. I afsnit 2 gennemgås de teoretiske forhold omkring allergisk kontakteksem og allergisk kontakturtikaria. I praksis vil flere af disse eksemtyper kunne forekomme samtidig. Et forudbestående irritativt eksem ødelægger hudens barrierefunktion og gør adgangen for allergener til huden lettere. Omvendt er en hud med pågående allergisk kontakteksem mere modtagelig for den irritative påvirkning af irritanter som for eksempel sæbestoffer. Eksemtyperne kan således optræde samtidig. Anerkendelse af begge sygdomme hos samme person kræver, at der foreligger selvstændig dokumentation for hver sygdom. Således vil eksem efter handskebrug, hvor der er påvist en allergi over for handskerne, kun give anledning til at anerkende allergisk eksem, medmindre der foreligger dokumentation for, at irritation også har spillet en selvstændig rolle ud over selve handskebrugen, for eksempel ved forløb af en sygdom.

Hvis der er tale om både toksisk eksem og allergisk eksem, skal der oprettes to sager, da der er tale om to forskellige diagnoser og to forskellige punkter på fortegnelsen. Det samme gør sig gældende, hvis der eksempelvis er tale om en nyopstået erhvervsbetinget nikkelallergi og et erhvervsbetinget toksisk eksem.

Figur 23 - Årsager til kontakteksem ved irritation (sæbe, mekanisk slid, opløsningsmidler) og ved Type IV-allergi (nikkel, gummi, krom).

5. Generelt om kontakteksem

Kontakteksem er en almindeligt forekommende sygdom, som opstår som følge af kontakt med allergifremkaldende stoffer (allergener) eller hudirriterende stoffer (irritanter) i omgivelserne, Irritativt kontakteksem (uanset arbejdsmæssige forhold) er hyppigere forekommende end allergisk, mens kontakturtikaria forekommer betydeligt sjældnere.

Eksem på hænder forekommer i løbet af et år hos cirka 10 procent af befolkningen og skyldes i de fleste tilfælde kontakteksem. Hudsygdomme er en af de hyppigst anmeldte arbejdsbetingede sygdom i Danmark. I 2015 var der i alt 2.903 anmeldte hudsygdomme. I 2015 blev der anerkendt 298 sager med allergisk kontakteksem og 833 sager med toksisk kontakteksem. Derudover andre hudsager og nældefeber svarende til 39 sager. I alt blev der anerkendt 1.170 hudsager.

Kontakteksem rammer tit yngre personer, og for mere end halvdelen debuterer sygdommen i alderen 18-35 år. Sygdommen rammer hyppigere kvinder end mænd.

Kontakteksem kan være forårsaget af allergi eller irritation. Selv om de to mekanismer giver anledning til de samme kliniske forandringer, er det to principielt helt forskellige reaktioner. De kliniske fund ved allergisk og irritativt kontakteksem kan ikke med sikkerhed skelnes fra hinanden.

Erhvervsbetingede kontakteksemer er en erhvervssygdom, der viser sig i huden. Eksem er kendetegnet ved rødme, skældannelse, blærer (vesikler), revner (fissurer) og hyperkeratoser (fortykket hud). I de tidlige faser ses typisk rødme og blærer. I de kroniske faser især skældannelse og revner. Erhvervsbetingede kontakteksemer er hyppigst på hænderne (inklusive håndled).

Eksemsygdommen er almindelig på hænderne. Det kan dreje sig om sygdomme uden kendt årsag, hvor diagnosen udelukkende stilles på de synlige forandringer og forløbet af disse. Det gælder for eksempel recidiverende vesikuløst håndeksem (gentaget blæredannende eksem, også kaldet pompholyx) og hyperkeratotisk palmart eksem (skældannende eksem i håndflader). I begge tilfælde kan der være eksemforandringer på fødderne. Det bemærkes, at der også kan ses eksem på fødderne ved allergisk eksem, irritativt eksem og atopisk eksem. Cirka 15-20 procent af befolkningen har haft atopisk dermatitis med eller uden håndeksem i barndommen. Hudsygdommen psoriasis er almindelig på hænderne og kan være vanskelig at adskille fra eksem. Den mere sjældne pustulosis palmoplantaris kan forveksles med eksem, især hvis der foreligger sekundær infektion. Eksemer og andre hudsygdomme på hænderne er således almindelige, uden at der behøver at foreligge en erhvervsmæssig årsag.

Erhvervsbetingede kontakteksemer er kendetegnet ved, at sygdommen har en tidsmæssig relation til arbejdet. Ved gennemgang af patientens arbejdsforhold afklares den erhvervsmæssige eksponering for allergifremkaldende og/ eller toksiske emner/kemikalier. Der foretages samtidigt en gennemgang af patientens private eksponering for allergifremkaldende og/eller toksiske emner. Ved den efterfølgende allergiudredning fastlægges den endelige diagnose. Alle personer, der undersøges for erhvervsbetingede kontakteksemer, undersøges ens.

5.1. Eksempler på afgørelser uden for fortegnelsen

Sager om kontakteksemer bliver sjældent forelagt Erhvervssygdomsudvalget, idet disse sygdomme som oftest vil kunne anerkendes efter fortegnelsens punkter. Det kan dog ske, at andre hudsygdomme skal forelægges for udvalget.

Tidligere er forelagt sygdommene staseeksem og lupus miliardis disseminatur facei.

Eksempel på anerkendelse af en hudsygdom i ansigtet

33-årig mandlig soldat med hudsygdom i ansigtet (lupus miliardis dissemintus facei) udviklede under en udsendelse til Afghanistan hudforandringer i ansigtet. Udvalget indstillede sagen til anerkendelse. Der blev lagt vægt på, at tilskadekomne under udsendelsen var massivt eksponeret for sollys samt sand og insektbid.

Litteraturliste

“Kanervas occupational dermatology”, eds. : Rustemeyer, Th., Elsner, P., John, S. M., Maibach, H. I. (Eds.) 2. ed. 2012. Springer

“Occupational allergic contact dermatitis diagnosed by a systematic stepwise exposure assessment of allergens in the work environment”, Friis et al., Contact Dermatitis. 2013; 63: 153-163.

“Hand eczema guidelines based on the Danish guidelines for the diagnosis and treatment of hand eczema”, Menné T, Johansen JD, Sommerlund M, Veien NK; Danish Contact Dermatitis Group Contact Dermatitis, 2011 Jul; 65(1): 3-12.

Information om allergi og eksem kan findes på: www.videncenterforallergi.dk

6. Medicinsk ordliste