G� til hovedindholdet

AT-vejledninger

Erhvervssygdomme anmeldt fra 1. januar 2005

Denne vejledning udstedes efter indstilling fra Erhvervssygdomsudvalget og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og beskriver betingelserne for afgørelser i sager om erhvervssygdomme. Vejledningen offentliggøres i retsinformation af Arbejdstilsynet. Vejledningen gælder for sygdomme anmeldt fra 1. januar 2005, der vurderes efter den nyeste udgave af bekendtgørelse af lov om arbejdsskadesikring.

1.1. Indledning

Denne vejledning udstedes efter indstilling fra Erhvervssygdomsudvalget og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og beskriver betingelserne for afgørelser i sager om erhvervssygdomme. Vejledningen offentliggøres i retsinformation af Arbejdstilsynet.

Vejledningen gælder for sygdomme anmeldt fra 1. januar 2005, der vurderes efter den nyeste udgave af bekendtgørelse af lov om arbejdsskadesikring.

Sygdomme anmeldt før 1. januar 2005 er ikke omfattet af denne vejledning. Vejledninger om sygdomme anmeldt før 1. januar 2005 findes på Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings hjemmeside.

18. udgave af vejledningen gælder fra 1. juli 2023.

Vejledningen er først og fremmest tænkt som en hjælp for sagsbehandlere i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Vejledningen er også skrevet til brug for andre professionelle aktører i deres arbejde med erhvervssygdomme.

Vejledningen indeholder generelle oplysninger om behandling af sager og skal give en forståelse af kravene til sammenhængen mellem en sygdom og en bestemt belastning. Der er indsat en række vejledende eksempler på afgørelser, der dog langtfra er udtømmende.

Vejledningen er ikke udtømmende for alle sygdomme, der er optaget på erhvervssygdomsfortegnelsen. Vejledningens beskrivelse af praksis afhænger af antallet af sager, der har været behandlet og dermed muligheden for at beskrive praksis på området. Der er dermed fortsat sygdomme, der er optaget på fortegnelsen, hvor praksis er så sparsom, at det ikke har været muligt at skrive om disse i vejledningen. Derfor udestår fortsat vejledningstekst om grå stær (A. 2.), lungesygdom efter organisk materiale (E. 6.), infektionssygdomme efter gruppe H, de resterende sygdomme efter kemiske stoffer i gruppe I, sygdomme efter arbejde i komprimeret luft (J. 3.), kræftsygdommene i gruppe K, som ikke allerede er beskrevet i vejledningens kapitel 9 og de resterende fosterskader, som skyldes andre påvirkninger end kviksølv og bly (gruppe L).

I vejledningens kapitel 1 beskrives de generelle vilkår og betingelser for anerkendelse af alle sygdomme anmeldt fra 1. januar 2005, herunder både sygdomme optaget på fortegnelsen og sygdomme, der behandles uden for fortegnelsen efter lovens § 7, stk. 1, nr. 2, 1. og 2. led.

For en række sygdomme beskriver vejledningen også de nærmere betingelser for anerkendelse, herunder de nærmere krav til diagnose og belastning. Vejledningen er for disse sygdomme en præcisering af de overordnede krav til anerkendelse, som fremgår af fortegnelsen. Vejledningen afløser desuden eventuelle tidligere vejledninger for disse sygdomme.

Hvis en sygdom ikke er beskrevet i denne vejledning, men i en tidligere vejledning, kan den tidligere vejledning som udgangspunkt fortsat anvendes.

1.2. Oversigt over vejledninger om enkelte sygdomme

De særlige betingelser for anerkendelse af en række sygdomme er detaljeret beskrevet i denne vejlednings kapitler. De enkelte sygdomme indeholdt i vejledningen er anført nedenfor.

Sygdomme, der ikke er medtaget i denne vejledning, kan være omfattet af en tidligere vejledning.

En oversigt over tidligere vejledninger, der fortsat er gældende for sygdomme, der anmeldes den 1. januar 2005 eller senere, er anført nedenfor:

  • Tandskader
  • Opløsningsmiddelforgiftning

1.2.1. Sygdomme omfattet af denne vejledning

Kapitel Indhold
Kapitel 1 Generelle betingelser
  • Sygdomme uden for fortegnelsen (arbejdets særlige art)
Kapitel 2 Høresygdomme
  • Støjbetinget hørenedsættelse
Kapitel 3 Ryg- og hoftesygdomme
  • Kronisk lænderygsygdom
  • Slidgigt i begge hofteled
Kapitel 4 Knæsygdomme
  • Slidgigt i knæleddet
  • Bursitis
  • Menisksygdom i knæleddet
  • Springerknæ
Kapitel 5 Vibrationssygdomme
  • Vibrationssygdomme – hånd-armvibrationer
Kapitel 6 Øvrige bevægeapparatssygdomme
  • Kroniske nakke-skuldersmerter
  • Sygdomme i hånd og underarm
  • Karpaltunnelsyndrom
  • Tennis- og golfalbue
  • Skuldersygdomme
  • Nervelammelse efter udefrakommende tryk
Kapitel 7 Lungesygdomme
  • Pleurale plaques
  • Kronisk bronkitis/KOL
  • Astma
  • Lungesygdom med nedsat lungefunktion af obstruktiv type
  • Lungebetændelse
  • Lungeasbestose
  • Støvlunger, herunder silikose
  • Allergisk betændelse af næseslimhinden (rhinitis allergica)
  • Allergiske, betændelseslignende forandringer i øjets slimhinder (conjunktivitis allergica)
Kapitel 8 Psykiske sygdomme
  • Posttraumatisk belastningsreaktion
  • Depression
Kapitel 9 Kræftsygdomme
  • Kræftsygdomme generelt
  • Lungekræft
  • Lungehinde- og bughindekræft
  • Næse- og bihulekræft
  • Blærekræft
  • Hudkræft
  • Strubekræft
Kapitel 10 Hudsygdomme
  • Allergisk eksem
  • Allergisk eksem (krom og nikkel)
  • Irritativt eksem
Kapitel 11 Andre sygdomme på fortegnelsen
  • Sygdomme efter kemiske stoffer (gruppe I)
  • Fosterskader (gruppe L)
Bilag 1 Medicinsk dokumentation

Du kan søge i den elektroniske udgave af vejledningen ved at trykke ctrl F og derefter skrive et søgeord.

Arbejdstilsynet, den 24. maj 2023

Sine Frederiksen / Helle Klostergaard Christensen

Officielle noter

1) For mere detaljerede oplysninger om udvalgets grundlag henvises til bekendtgørelse om Forretningsorden for Erhvervssygdomssudvalget.

2) Steen Gimsing, Diagnostik af støjbetinget hørenedsættelse, Ugeskrift for Læger 2014,176:V02140097

3) Lægeligt set er det erfaringen, at KOL nogle gange opdages sent: ”Konsekvensen bliver, at FEV1 falder hurtigere over tid: man kan sige, at lungerne ældes hurtigere. Sygdomsforløbet begynder som regel med en lang asymptomatisk fase, hvor lungefunktionen aftager uden ledsagende symptomer, men hos nogle patienter ses eksacerbationer allerede på dette tidspunkt. En del, men langtfra alle, patienter har symptomer på kronisk bronkitis (hoste og opspyt). Åndenød opstår ofte først, når FEV1 er reduceret til ca. 50 % af forventet værdi, men dette afhænger meget af det daglige aktivitetsniveau, og fysisk aktive personer kan mærke lungefunktionsnedsættelsen tidligere. ” Se nærmere i følgende link: https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/lunger/tilstande-og-sygdomme/obstruktive-lungesygdomme/kol/

4) Ofte ses 2-4 mm store uregelmæssige fortætninger, para- eller pleurapulmonale bånd og rund-atelektaser, nogle gange bikagetegning fortrinsvis i de basale lungeafsnit.

5) Se punkt 40 i Bilag 1 til vejledningen.

6) Afsnittet er indsat i lungekapitlet, da sygdommen oftest ses sammen med allergisk betændelse af næseslimhinden (afsnit 7).

7) I Danmark anvendes forkortelsen PTSD i daglig tale for ICD-10 diagnosen posttraumatisk belastningsreaktion. Dette anvendes også her. Det skal understreges, at der ikke refereres til de amerikanske diagnosekriterier, da der er forskel på såvel sygdomskriterier som belastningskravet til Post Traumatic Stress Disorder (PTSD) efter den amerikanske diagnoseklassifikation DSM-IV og posttraumatisk belastningsreaktion efter ICD-10.

8) Classification of Mental and Behavioural Disorders. Diagnostic criteria for research.

9) Classification of Mental and Behavioural Disorders. Clinical descriptions and diagnostic guidelines.

10) I figur 6 i udredningsrapporten ”A Scientific Review Addressing Occupational Skin Cancer” er SED ved arbejde udendørs beskrevet som 224 SED. Dette er ifølge noten til figur 6 sat lavt, idet der nærmere er tale om en fordobling eller tredobling. Ved vurderingen af udsættelsen for sollys tages der derfor udgangspunkt i en fordobling svarende til 264 SED.

Indhold

Indhold

Henter PDF