Kapitel 07 - Lungesygdomme

1. Pleurale plaques (E. 3.3)

1.1. Punkt på fortegnelsen

Følgende lungesygdom er efter den anførte påvirkning optaget på fortegnelsen over erhvervssygdomme (gruppe E, punkt 3.3):

1.2. Krav til diagnosen

Der skal lægeligt være stillet diagnosen pleurale plaques efter kendt asbesteksponering (J92. 0).

Diagnosen pleurale plaques stilles på baggrund af:

• Klinisk objektive forandringer ved hjælp af røntgenundersøgelse eller skanning af lungerne.

Pleurale plaques giver typisk ikke symptomer, hvorfor der ikke kræves relevante subjektive klager.

Pleurale plaques må ikke forveksles med sygdommene lungeasbestose (fortegnelsen punkt E. 3.1) eller udbredt bindevævsdannelse i lungehinden (fibrosis pleurae) med påvirket lungefunktion (fortegnelsen punkt E. 3.2).

1.2.1. Klinisk objektive forandringer

Diagnosen pleurale plaques stilles medicinsk på baggrund af:

• Røntgenundersøgelse eller skanning af lungerne
• Klinisk objektiv undersøgelse (for at udelukke anden lungesygdom)

Typiske pleurale plaques er dobbeltsidige, men ofte asymmetriske, hvad angår størrelse eller placering. De er ofte, men ikke nødvendigvis, forkalkede. Hvis der har været tale om en relevant og dokumenteret udsættelse og de øvrige krav til anerkendelse er opfyldt, vil fund af enkeltsidige plaques dog også være omfattet af fortegnelsen.

Sygdommen viser sig typisk ved pletvise fortykkelser af lungehinden, eventuelt med forkalkninger.

1.2.2. Symptomer

Som regel ingen, men i meget sjældne tilfælde kan der være klager over smerter fra brystkassen.

1.3. Krav til påvirkningen

Pleurale plaques kan anerkendes efter fortegnelsen, når der har været tale om en relevant påvirkning i form af asbestudsættelse. Dertil kommer følgende mere specifikke krav til udsættelse og sygdomsforløb, som ligeledes skal være opfyldt.

1.3.1. De arbejdsmæssige forhold

Der skal have fundet en udsættelse sted i form af direkte håndtering af, eller tilsvarende meget tæt og risikofyldt kontakt med asbest eller asbestholdigt materiale i nogen tid.

Den relevante risikofyldte udsættelse kan blandt andet have fundet sted ved direkte asbesthåndtering på eksempelvis Eternitfabrikken eller ved arbejde med asbestholdige isoleringsmaterialer, eternitplader, asbestholdige bremsebelægninger og lignende. Arbejde i nærheden af kollegaer, der arbejder med asbeststøv, kan være udtryk for meget tæt og risikofyldt kontakt med asbest.

Mere beskedne former for udsættelse, som for eksempel arbejde i kontorlokaler med defekte og eventuelt dryssende, asbestholdige loftsplader, vil ikke kunne anerkendes efter fortegnelsen.

1.3.2. Den tidsmæssige udstrækning

Der skal som udgangspunkt have fundet en daglig udsættelse sted i nogle måneder eller mere sporadisk (tilbagevendende, men ikke nødvendigvis dagligt) i nogle år. Ved daglig udsættelse forstås som udgangspunkt påvirkning igennem en del af arbejdsdagen og ikke kun ganske kortvarigt. Ved massiv daglig udsættelse vil den tidsmæssige ekspositionsgrænse dog kunne nedsættes til få dage. Ved relevant udsættelse, kan der også anerkendes, selvom der alene har været tale om jævnlig kontakt til asbest.

1.3.2.1. Latenstid

Latenstid er den tid, der går fra en påvirknings begyndelse, og til sygdommen kan diagnosticeres.

Dannelsen af pleurale plaques sker gennem en langsom proces, som betyder, at pletterne på lungehinden normalt først bliver synlige på røntgenbilleder 10-15 år efter udsættelsen og først forkalker 20-25 år efter udsættelsen.

For at sygdommen kan anerkendes efter fortegnelsen, stilles der derfor som udgangspunkt krav om en latenstid på 10 år eller mere, ofte 20-40 år. Ved massiv udsættelse kan latenstiden dog nedsættes til omkring 5 år. Latenstiden er den tid, der går, fra en person har været udsat for asbest eller asbestholdige materialer, til sygdommen bryder ud.

1.4. Eksempler på forudbestående og konkurrerende sygdomme/forhold

Pleurale plaques kan som de fleste andre sygdomme opstå eller forværres som følge af andre sygdomme eller forhold, der er uden relation til arbejdet. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vil derfor konkret vurdere, om eventuelle oplyste konkurrerende faktorer har en karakter og et omfang, der kan begrunde, at der er grundlag for at foretage fradrag ved erstatningsudmålingen, hvis sagen anerkendes.

Eksempler på mulige konkurrerende faktorer, der kan indvirke på sygdommens opståen eller dens forløb, er:

• Tuberkulose kan medføre pleurale plaques med forkalkninger. Følger efter denne tilstand er ofte ensidig, og kan påvirke lungernes generelle tilstand og funktion. Det er ikke muligt via røntgen eller HRCT-scanning at skelne, om de pleurale plaques skyldes asbesteksponering eller tuberkulose.
• Betændelsestilstande som for eksempel lungehindebetændelse. Følger efter denne tilstand er ofte ensidig, og kan påvirke lungernes generelle tilstand og funktion, men vil ikke give forkalkninger.
• Traumer. Følger efter traumer er ofte ensidige, og kan påvirke lungernes generelle tilstand og funktion, men kan ikke i sig selv føre til udvikling af pleurale plaques.
• Fedme (BMI over 30).
• Subpleurale fedtpuder. Den hyppigst forekommende konkurrerende diagnose er subpleurale fedtpuder. 10-20 procent af mistænkte plaques fundet på røntgenbilleder skyldes dette. Subpleurale fedtpuder kan adskilles fra pleurale plaques ved en HRCT-skanning, men denne undersøgelse er forbundet med en mindre stråleudsættelse og vil derfor ikke blive krævet foretaget af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Subpleurale fedtpuder er (som pleurale plaques) helt uden symptomer.

I de tilfælde, hvor der foreligger en diagnostisk afklaring, der påviser, at der er tale om subpleurale fedtpuder og ikke pleurale plaques, vil sagen ikke kunne anerkendes efter loven. Det skyldes, at subpleurale fedtpuder ikke er optaget på fortegnelsen, og at der ikke er kendt medicinsk dokumentation for, at sygdommen kan være arbejdsbetinget.

I de tilfælde, hvor der er tvivl om, hvorvidt der er tale om subpleurale fedtpuder eller pleurale plaques, og en nærmere afklaring af diagnosen ikke kan forlanges, vil sagen kunne anerkendes efter fortegnelsen, hvis kravene til anerkendelse, herunder relevant udsættelse og sygdomsforløb i øvrigt er opfyldt.

Fund af pleurale plaques sammen med andre asbestrelaterede sygdomme

I nogle tilfælde vil der foruden fund af pleurale plaques være fund af kræft i lunge- eller bughinde (malignt mesotheliom), kræft i lunger eller luftveje (bronchogent karcinom eller larynx-cancer), lungeasbestose og/eller udbredt bindevævsdannelse i lungerne med nedsat (restriktiv) lungefunktion. I mange sager vil det være typisk, at pleurale plaques opdages som et tilfældigt fund i forbindelse med udredning af de andre og typisk mere alvorlige sygdomstilfælde.

Alle de nævnte sygdomme forårsages af asbestpåvirkninger. Der er tale om selvstændige og forskellige sygdomme, men af forskellig sværhedsgrad.

Hvis der er påvist pleurale plaques i kombination med en eller flere mere alvorlige, asbestrelaterede lunge- og lungehindesygdomme som for eksempel lungeasbestose, kræft i lungehinden, kræft i lungen eller udbredt bindevævsdannelse med nedsat (restriktiv) lungefunktion, behandles sygdommen pleurale plaques som en følgesygdom til den alvorligere og typisk følgegivende sygdom og kan anerkendes som en del af den samlede, alvorlige sygdomstilstand.

Det betyder, at der ikke oprettes en selvstændig sag vedrørende pleurale plaques i de tilfælde, hvor sygdommen påvises i kombination med alvorligere asbestrelaterede sygdomme i lungen eller lungehinden, hvis den alvorligere sag i øvrigt kan anerkendes efter fortegnelsen. De samlede følger efter sygdommene vil i disse tilfælde kunne henføres til sagen om den alvorlige sygdom.

Eksempel: Anerkendelse af mesotheliom og pleurale plaques efter punkt K4. 2 (tømrer i 5 år)

En 62-årig mand arbejdede som tømrer i mange år. I en 5-årig periode i sidste halvdel af 70´erne bestod arbejdet sporadisk (flere dage månedligt, men ikke dagligt) i at tilskære eternitplader i forbindelse med taglægning. Han skar blandt andet hjørner af pladerne og halverede dem, og håndteringen foregik uden nogen form for asbestværn. I 2004 fik han tiltagende vejrtrækningsgener, og efterfølgende lægelige undersøgelser påviste sygdommen mesotheliom (ondartet kræft i lungehinden) samt moderate pleurale plaques i lungehinderne. Der blev tillige fundet svært restriktivt nedsat lungefunktion.

I dette tilfælde skal pleurale plaques behandles og anerkendes som en del af det samlede asbestrelaterede sygdomskompleks i sagen om mesotheliom. Begge sygdomme skyldes med sikkerhed den sporadiske, men sikre asbestkontakt på arbejdet igennem en årrække. Da der foruden pleurale plaques er tale om en alvorlig, asbestrelateret lungesygdom, skal der ikke oprettes en selvstændig sag om pleurale plaques. Sygdommen pleurale plaques er omfattet af anerkendelsen af sygdommen mesotheliom, og generne tilskrives fuldt ud mesotheliom-sagen, da denne sygdom overvejende sandsynligt er årsag til den svære, restriktive lungefunktionsnedsættelse.

Tobaksrygning

Tobaksrygning har ikke særlig betydning for udvikling af pleurale plaques. Tobaksforbruget har derfor ikke betydning for vurderingen af denne type sager, hvis den nedsatte lungefunktion typisk alene er restriktiv.

Obstruktivt nedsat lungefunktion er uden sammenhæng med asbestsygdomme og kan derfor ikke tilskrives udsættelse for asbest eller asbestholdigt materiale. Obstruktivt nedsat lungefunktion kan derimod skyldes andre former for sygdomstilstande i lungerne og/eller tobaksrygning.

1.5. Behandling af sager uden for fortegnelsen

Det er kun pleurale plaques efter asbestudsættelse der er omfattet af fortegnelsens punkt E. 3.3. Der skal desuden have været tale om påvirkninger, som anført på fortegnelsen, der opfylder kravene til anerkendelse.

Andre sygdomme eller påvirkninger uden for fortegnelsen vil i særlige tilfælde kunne anerkendes efter forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget.

Et eksempel på en anden asbestrelateret sygdom i lungehinden, der eventuelt vil kunne anerkendes efter forelæggelse for udvalget, er asbestpleuritis med væskeudtrædning i lungehinden.

Erhvervssygdomsudvalgets praksis ved vurdering af sager uden for fortegnelsen vil løbende blive meldt ud på Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings hjemmeside.

1.6. Eksempler på afgørelser efter fortegnelsen

Eksempel 1: Anerkendelse af pleurale plaques (mekaniker i 30 år)

En 51-årig mand arbejdede som mekaniker i forskellige ansættelsesforhold i godt 30 år. Arbejdet indebar i en årrække i 70´erne kontakt med asbest ved skift af asbestholdige bremsebelægninger én til flere gange om ugen. Arbejdet indebar herunder, at han pustede bremserne rene med trykluft, hvilket fik asbesten til at hvirvle op i åndedrætszonen. Asbestudsættelsen blev dokumenteret af en arbejdsgiver igennem flere år i den pågældende periode. Mekanikeren fik ved en rutinemæssig røntgenundersøgelse i slutningen af 2004 konstateret dobbeltsidige og forkalkede lungehindepletter (pleurale plaques).

Sagen kunne anerkendes efter fortegnelsen. Mekanikeren fik påvist dobbeltsidige pleurale plaques mere end 10 år efter, at han i 70´erne var udsat for tilbagevendende, direkte kontakt med asbestholdige materialer i en årrække. Der var god sammenhæng mellem udsættelsen for asbest og fundet af forkalkede pleurale plaques 25-30 år efter.

Eksempel 2: Anerkendelse af pleurale plaques (rørlægger i 8 år)

En 64-årig mand arbejdede igennem 70´erne og i begyndelsen af 80´erne i godt otte år som rørlægger i et større firma. Hans arbejde bestod i den overvejende del af arbejdstiden i at foretage rørudskiftninger, reparationer og installere nye rørsystemer. Hans daværende arbejdsgiver godtgjorde senere, at der havde været tale om jævnlig udsættelse for asbest, da en væsentlig del af rørsystemerne dengang var isoleret med asbestholdige materialer. I slutningen af 2004 fik han efter en periode med lettere smerter i brystet og vejrtrækningsgener påvist ret udtalte pleurale plaques. Ifølge speciallægen havde han dyspnø (tilfælde af åndenød) og let restriktiv lungefunktionsnedsættelse som følge af sygdommen. Der blev ikke fundet tegn på asbestose eller anden sygdom i lunger eller lungehinder.

Sagen kunne anerkendes efter fortegnelsen. Rørlæggeren havde været udsat for jævnlig kontakt med asbestholdigt isoleringsmateriale igennem flere år og havde udviklet pleurale plaques mange år efter. Der var god tidsmæssig sammenhæng mellem sygdommen og asbestudsættelsen, og hans gener i form af dyspnø og nedsat lungefunktion kunne alle tilskrives den arbejdsbetingede sygdom.

Eksempel 3: Anerkendelse af pleurale plaques (murer indirekte udsat for asbest)

En 68-årig mand arbejdede som murer. Han var primært indirekte eksponeret for asbest. Han havde igennem omkring 20 år arbejdet i nærheden af tømrere, der havde skåret i eternitplader 2-3 dage om måneden. Det var usikkert, om han havde håndteret asbest direkte. Der blev fundet pleurale belægninger, primært på højre lunge.

Sagen kunne anerkendes efter fortegnelsen. Mureren havde været udsat for jævnlig kontakt med asbestfibre gennem flere år, og havde udviklet pleurale plaques mange år efter. Der var god tidsmæssig sammenhæng mellem sygdommen og asbestudsættelsen.

Eksempel 4: Afvisning af pleurale plaques (lagermedarbejder i 25 år)

En 76-årig mand arbejdede indenfor kontor og lager. Han var beskæftiget med jern, stål, sanitet og landbrugsmaskiner. Ved enkelte lejligheder gennem sine ansættelser håndterede han eternitplader. Han havde aldrig savet eller boret i pladerne. Der blev fundet pleurale belægninger efter omkring 40 år.

Sagen kunne ikke anerkendes efter fortegnelsen. Manden havde alene håndteret plader indeholdende asbest, men havde ikke været udsat for asbestfibre, idet han ikke havde boret eller savet i pladerne. Sagen opfyldte imidlertid ikke kravet om, at der skal have været tale om en direkte kontakt med asbest eller asbestholdigt materiale igennem nogen tid ved direkte håndtering eller tilsvarende. Sygdommen pleurale plaques kunne i dette tilfælde ikke tilskrives den indirekte, kortvarige og meget beskedne mulige påvirkning.

Eksempel 5: Afvisning af pleurale plaques (kontorfunktionær i 2 måneder)

En 49-årig kvinde arbejdede i slutningen af 70´erne i et par måneder som kontorfunktionær i en virksomhed. Der blev senere konstateret asbestholdige loftsplader i det kontorlokale, hun havde opholdt sig i igennem arbejdsdagen. En hjørneloftsplade var ganske let defekt, og der havde muligvis, men ikke sikkert, fundet en meget beskeden dryssen sted fra hjørneloftspladen. Pladen sad dog ikke i nærheden af det område på kontoret, hvor kontorfunktionæren arbejdede og opholdt sig. Hun havde således ikke nogen direkte kontakt med de asbestholdige loftsplader (håndtering eller tilsvarende), men røntgenundersøgelser godt 25 år efter påviste lettere pleurale plaques på begge lungehinder.

Sagen kunne ikke anerkendes efter fortegnelsen. Kontorfunktionæren havde igennem et par måneder opholdt sig i et kontorlokale, hvor der havde været en asbestholdig hjørneloftsplade, der muligvis har drysset let som følge af en defekt. Sagen opfyldte imidlertid ikke kravet om, at der skal have været tale om en direkte kontakt med asbest eller asbestholdigt materiale igennem nogen tid ved direkte håndtering eller tilsvarende. Sygdommen pleurale plaques kunne i dette tilfælde ikke tilskrives den indirekte, kortvarige og meget beskedne mulige påvirkning fra en asbestloftsplade på arbejdet.

Eksempel 6: Afvisning af pleurale plaques (bankansat i 26 år)

En 52-årig mand arbejdede som bankassistent og siden bankrådgiver i samme bank igennem 26 år. Arbejdet medførte ingen kendt form for asbestudsættelse, men han fik ved en rutinemæssig lungeundersøgelse i slutningen af 2004 konstateret lettere, dobbeltsidige lungehindepletter (pleurale plaques). Det var i de lægelige journaler oplyst, at han i 1970´erne havde foretaget reparationer på sit eget hus, herunder udskiftning af tagplader, der sandsynligt indeholdt asbest.

Sagen kunne ikke anerkendes efter fortegnelsen. Bankrådgiveren havde ikke været udsat for relevant kontakt med asbest på sit arbejde, og fundet af pleurale plaques måtte derfor overvejende sandsynligt tilskrives privat asbestudsættelse.

2. Kronisk bronkitis/KOL (E. 7)

2.1. Punkt på fortegnelsen

Følgende lungesygdom er efter den anførte påvirkning er optaget på fortegnelsen over erhvervssygdomme (gruppe E, punkt 7):

2.2. Krav til diagnosen

Der skal lægeligt være stillet diagnosen kronisk bronkitis/KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) (J. 41 og J. 44.9). I praksis vil det for anerkendelse ikke være afgørende, om der lægeligt er stillet diagnosen kronisk bronkitis eller KOL, da begge sygdomme er omfattet og kriterierne for anerkendelse er de samme.

Diagnosen akut bronkitis er en forbigående betændelse af slimhinden i luftrøret og/eller de større luftveje (bronkier) og kommer ofte i kølvandet på en forkølelse. Diagnosen er ikke omfattet af fortegnelsen.

Diagnosen astmatisk bronkitis er heller ikke omfattet af punktet. Denne diagnose anvendes af nogle læger til at betegne en tilstand med almindelige forkølelseslignende symptomer og diffuse luftvejssymptomer, især hos mindre børn, men har normalt intet med egentlig hverken astma eller bronkitis at gøre.

For at diagnosen kronisk bronkitis/KOL kan stilles, skal følgende krav være opfyldt:

• Relevante subjektive klager og
• Kliniske objektive forandringer

2.2.1. Symptomer

• Hoste
• Opspyt af slimdannelse (ekspektoration) i nogle tilfælde
• Nedsat lungefunktion er et symptom på KOL, men ikke nødvendigvis på kronisk bronkitis.

2.2.2. Klinisk objektive forandringer

Ved erstatningsudmålingen vil der blive taget udgangspunkt i de faktiske symptomer og objektive fund og ikke i, om diagnosen er kronisk bronkitis eller KOL.

Kronisk bronkitis giver daglig hoste og opspyt fra luftvejene, uden at der er nedsat lungefunktion, og defineres som hoste og opspyt fra luftvejene i mindst 3 måneder i mindst 2 på hinanden følgende år, hvor anden årsag til kronisk opspyt er udelukket.

Ved tilstande af KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er der nedsat lungefunktion, eventuelt med hoste og opspyt, på grund af øget luftvejsmodstand, og sygdommen defineres som vedvarende luftvejsobstruktion med mindre plads i bronkierne, der betyder, at bronkierne lader mindre luft strømme igennem.

2.3. Krav til påvirkningen

For at kronisk bronkitis/KOL er omfattet af punktet på fortegnelsen, skal der have været tale om en eller flere relevante påvirkninger gennem flere år, som beskrevet nærmere under de arbejdsmæssige forhold.

2.3.1. De arbejdsmæssige forhold

Kronisk bronkitis og KOL kan opstå efter udsættelse for forskellige former for dampe, gasser, støv og/eller røg igennem længere tid.

Det kan dreje sig om stort set alle støvende eller rygende arbejdsprocesser, og påvirkningerne kan være både uspecifikke og specifikke. En uspecifik påvirkning betyder, at påvirkningen kan være sammensat af flere forskellige stoffer, og at den specifikke kilde ikke med sikkerhed kan identificeres. Ved en specifik påvirkning kendes det pågældende stof.

Nedenstående er typiske eksempler på støvende eller rygende arbejdsprocesser. Listen er blot eksempler på typiske arbejdsfunktioner, hvor der forekommer udsættelse for støv/røg, og er ikke udtømmende.

• Svejsning
• Skærebrænding
• Skorstensfejning
• Landbrugsarbejde
• Isolering
• Boring
• Fræsning og slibning af forskellige materialer
• Træforarbejdning. Typiske faggrupper er snedkere, savværkere og tømrere
• Papir- og tekstilindustrien
• Glasurarbejde
• Asfaltarbejde

Udsættelse for asbestfibre medfører ikke KOL. Det skyldes, at asbestfibre sætter sig i lungehinden, mens KOL er en sygdom i luftrøret. Tit er det dog sådan, at der sammen med asbestudsættelse samtidig også kan være anden støvudsættelse. Eksempelvis vil nedtagning af kedler, fjernelse af isolering med mere, være støvet. Støvudsættelsen i forbindelse hermed vurderes som almindeligt støv.

Ved vurderingen af, om den arbejdsmæssige udsættelse er tilstrækkelig til, at sygdommen kan anerkendes, er det relevant at se på, om arbejdet er foregået udendørs eller indendørs. Påvirkningen vil være størst i små rum uden ordentlig udsugning og mindst, hvor arbejdet er foregået udendørs.

Hvis arbejdet er foregået indendørs, er det væsentligt at se på, om der har været udluftning, og om der er anvendt åndedrætsværn. Hvis der har været udsugning og der er anvendt åndedrætsværn, vil påvirkningen være mindre.

2.3.2. Den tidsmæssige udstrækning

Der skal som udgangspunkt have været tale om 8-10 års massiv udsættelse for dampe/gasser/støv og/eller røg. Der skal for alle påvirkningerne som udgangspunkt have været tale om en daglig eller stort set daglig udsættelse.

Ved tilfælde af særlig massiv udsættelse, kan dette medføre, at det tidsmæssige krav til udsættelsen efter en konkret vurdering kan nedsættes. Der skal en længere tidsmæssig udsættelse til, før sygdommen kan anerkendes, hvis beskyttelsesforholdene har været gode, end hvis udsugning og andre beskyttelsesmæssige forhold har været mangelfulde.

2.3.3. Tidsmæssig sammenhæng/latenstid

Som udgangspunkt skal der være tidsmæssig sammenhæng mellem den arbejdsmæssige belastning og udviklingen af KOL, men i nogle tilfælde er der ikke nødvendigvis symptomer på KOL i tæt tidsmæssig tilknytning til arbejdsophøret. Det betyder, at KOL nogle gange godt kan anerkendes efter fortegnelsen, selv om sygdommen ikke er konstateret lige efter arbejdsophøret og der er gået længere tid.

Det skyldes, at sygdomsudviklingen er for tidlig i forhold til, at man skal kunne bemærke sin KOL.3) Det vil være en konkret vurdering i den enkelte sag, hvorvidt tilskadekomnes gener var så udtalte på anmeldetidspunktet, at sygdommen godt kunne være opdaget tidligere eller umiddelbart efter arbejdsophøret.

2.4. Eksempler på forudbestående eller konkurrerende sygdomme/forhold

Kronisk bronkitis/KOL kan som de fleste andre sygdomme opstå eller forværres som følge af andre sygdomme eller forhold, der er uden relation til arbejdet. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vil derfor konkret vurdere, om eventuelle, oplyste konkurrerende faktorer har en karakter og et omfang, der kan begrunde, at der er grundlag for at foretage fradrag ved erstatningsudmålingen, hvis sagen anerkendes.

Eksempler på mulige konkurrerende faktorer, der kan indvirke på sygdommens opståen eller dens forløb, er:

• Tobaksrygning
• Alfa1-antitrypsinmangel som er en medfødt tilstand (arvelig genfejl) der øger risikoen for udvikling af obstruktiv lungesygdom
• Astma
• Cystisk fibrose
• Lungebetændelse, forkølelse, influenza eller øvrige infektioner i de øvre luftveje. Bemærk dog, at kronisk bronkitis/KOL i nogle tilfælde kan være årsagen til en efterfølgende infektion i de øvre luftveje
• Iskæmisk hjertesygdom
• Hobbylandbrug
• Luftforurening
• Private årsager

2.5. Behandling af sager uden for fortegnelsen

Det er kun kronisk bronkitis/KOL, der er omfattet af fortegnelsens punkt E. 7. Der skal desuden have været tale om påvirkninger, som anført på fortegnelsen, der opfylder kravene til anerkendelse.

Andre sygdomme eller påvirkninger, der ikke er omfattet af fortegnelsen, vil i særlige tilfælde kunne anerkendes efter forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget.

En række lægevidenskabelige artikler konkluderer en sammenhæng mellem udsættelse for passiv rygning og udviklingen af KOL/kronisk bronkitis. Sager, hvor tilskadekomne har været udsat for nedenstående, kan derfor blive forelagt for Erhvervssygdomsudvalget til vurdering:

• Mindst 20 års udsættelse for passiv rygning
• dagligt i mindst halvdelen af arbejdsdagen og
• intens røgpåvirkning gennem ophold i mindre rum

Tilskadekomne må ikke selv være eller have været ryger, og den pågældende må heller ikke i hjemmet/privat have været udsat for passiv rygning. Endelig skal symptomerne på KOL optræde i tilslutning til udsættelsen for tobaksrøg (inden for måneder eller få år).

Konkrete sager om KOL efter udsættelse for passiv rygning kan blive forelagt for Erhvervssygdomsudvalget til en konkret vurdering af, om sygdommen udelukkende eller i overvejende grad er forårsaget af arbejdets særlige art. Erhvervssygdomsudvalget vil ved de konkrete drøftelser inddrage ovenstående momenter i vurderingen.

Erhvervssygdomsudvalgets praksis ved vurdering af sager uden for fortegnelsen vil løbende blive meldt ud på Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings hjemmeside.

Eksempel 1: Anerkendelse af kronisk obstruktiv lungesygdom/bronkitis (sygehjælper udsat for passiv rygning)

En 75-årig kvinde havde arbejdet som sygehjælper på et psykiatrisk hospital i 25 år. Patienterne boede på stedet, og sov 40 sammen på sovesale. Hver beboer fik ved hvert måltid udleveret en cigar, og kunne bede om flere. 80 procent af patienterne røg mindst 20 cigaretter og 4 cigarer dagligt. Tilskadekomne opholdt sig i spisestuen og sovesalen 95 procent af arbejdstiden. Vinduerne blev ikke åbnet af frygt for, at patienterne ville stikke af. Derudover blev der røget cigarer til alle personalemøder. Tilskadekomne fik konstateret kronisk bronkitis/KOL. Mængden af passiv rygning kunne ikke bekræftes af arbejdsgiver, men blev bekræftet af vidner.

Flertallet i udvalget fandt, at arbejdet og udsættelsen for passiv rygning i en årrække på mere end 20 år og i mere end halvdelen af arbejdsdagen fem dage om ugen i overvejende grad havde forårsaget kronisk bronkitis/KOL. At tilskadekomne havde både dag- og natarbejde ændrede ikke vurderingen, idet nogle patienter sad oppe om natten og røg. Tilskadekomne havde aldrig selv røget, og havde i øvrigt ikke været privat udsat for tobaksrøg.

Eksempel 2: Afvisning af kronisk obstruktiv lungesygdom/bronkitis (tjener udsat for passiv rygning)

En 42-årig mand havde arbejdet som tjener og til dels kok på flere hoteller i 23 år. I cirka halvdelen af perioden af de 23 år blev han udsat for passiv rygning i større omfang fra restaurationslokaler og barer med dårlig ventilation. Det fremgik, at tjeneren ikke selv havde røget, og at ægtefællen ligeledes var ikke-ryger. Han var i barndommen moderat udsat for passiv rygning fra sin far, der røg 15 cigaretter om dagen. I slutningen af ansættelsesperioden udviklede han åndenød og hoste og fik ved en lungefunktionsundersøgelse påvist kronisk obstruktiv lungesygdom (bronkitis) med et vist astmaelement.

Udvalget fandt, at arbejdet og udsættelsen for passiv rygning i en årrække ikke udelukkende eller i overvejende grad havde forårsaget den kronisk obstruktive lungesygdom (bronkitis). Udvalget lagde vægt på, at der ikke er kendt medicinsk sammenhæng mellem udsættelse for passiv rygning og udvikling af kronisk obstruktiv lungesygdom (bronkitis), og at der ikke var beskrevet konkrete forhold på arbejdet, der kunne anses for at øge risikoen for at udvikle den pågældende sygdom væsentligt.

2.6. Eksempler på afgørelser efter fortegnelsen

Eksempel 1: Anerkendelse af KOL (skorstensfejer udsat for sodstøv med videre)

En 57-årig mand arbejdede i 20 år som skorstensfejer og fik i slutningen af perioden luftvejsproblemer i form af åndedrætsbesvær ved stigegang. Efterfølgende fik han også slim i luftvejene og hoste, især ved kontakt med isoleringsmaterialer, sod, røg og støv. Han var massivt udsat for støv under skorstensfejning, og han anvendte ikke åndedrætsværn i begyndelsen. Ved en lungefunktionsundersøgelse blev der konstateret nedsat lungefunktion, og han fik stillet diagnosen KOL. Han havde højst røget hvad der svarer til ét pakkeår igennem sit liv.

Sagen kunne anerkendes efter fortegnelsen. Skorstensfejeren havde under sit arbejde været massivt udsat for støv i mange år, og der var påvist KOL. Tobaksforbruget på højst ét pakkeår havde været meget beskedent og havde ikke bidraget nævneværdigt til sygdommen.

Eksempel 2: Anerkendelse af KOL (svejser udsat for svejserøg)

En 62-årig mand arbejdede i 35 år som svejser på et skibsværft. Arbejdet foregik i små rum i skibene og medførte en del røgudvikling. Især i starten af perioden var der ikke tilstrækkeligt åndedrætsværn, og udluftningen var i hele perioden dårlig. Røgudviklingen under svejsningen resulterede i, at han med jævne mellemrum fik anfald af hoste under arbejdet og var nødt til at trække frisk luft udendørs. Han havde aldrig røget. Han udviklede over en årrække begyndende tegn på kronisk bronkitis med jævnlig hoste og opspyt og fik i slutningen af perioden luftvejsproblemer i form af åndedrætsbesvær. Han fik konstateret KOL ved en lungemedicinsk undersøgelse på en arbejdsmedicinsk klinik.

Sagen kunne anerkendes efter fortegnelsen. Svejseren havde under sit arbejde været massivt udsat for uspecifik svejserøg i rum med dårlig ventilation og uden tilstrækkelig åndedrætsbeskyttelse igennem en lang årrække, og der var god tidsmæssig sammenhæng mellem udsættelsen for svejserøg og sygdommen.

Eksempel 3: Afvisning af KOL (asfaltarbejder udsat for asfaltdampe)

En 62-årig mand arbejdede som maskinfører af asfaltudlæggere i 25 år. Han sad i en åben vogn, hvor han var udsat for røg og dampe fra den nylagte asfalt. Arbejdet foregik udendørs. I slutningen af ansættelsesforholdet fik han åndedrætsbesvær. Han havde røget, hvad der svarer til 22 pakkeår.

Sagen kunne ikke anerkendes efter fortegnelsen. Maskinføreren havde ikke været massivt udsat for røg og dampe til at opfylde kravene i fortegnelsen.

Eksempel 4: Afvisning af KOL (gulvlægger udsat for tæppestøv)

En 75-årig mand arbejdede som gulvlægger i 52 år. Han var blandt andet beskæftiget med at skære tæpper med tæppeskærer, saks eller kniv. Funktionen blev udført af 45 mand i en 5.000 m2 stor hal uden værnemidler eller udluftning.

Sagen kunne ikke anerkendes efter fortegnelsen. Gulvlæggeren havde ikke været massivt udsat for støv til at opfylde kravene i fortegnelsen.

Eksempel 5: Afvisning af KOL (bager udsat for melstøv)

En 60-årig mand arbejdede som bager i 35 år. Han var blandt andet beskæftiget med at håndtere mel fra store sække, og hælde dem over i røremaskiner. Arbejdet foregik indendørs og uden udsugning. Der var synligt støv i luften og synligt melstøv på inventaret i bageriet. Han fik luftvejsgener efter 30 år i faget.

Sagen kunne ikke anerkendes efter fortegnelsen. Bageren har ikke været massivt udsat for melstøv.

Yderligere information

Se Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings hjemmeside under ”Forskning og udredningsprojekter”:

Udredningsrapport om kronisk bronkitis/KOL

3. Astma (E. 8)

3.1. Punkt på fortegnelsen

Følgende lungesygdom er efter den anførte påvirkning er optaget på fortegnelsen over erhvervssygdomme (gruppe E, punkt 8):

3.2. Krav til diagnosen

Der skal lægeligt være stillet diagnosen astma (J45). Både allergiske og ikke-allergiske former for astma er omfattet af fortegnelsen. Astma bronchiale er den medicinske betegnelse for astma, og er derfor også omfattet af fortegnelsen.

Både allergiske og ikke-allergiske former for astma kan være omfattet af fortegnelsen.

Diagnosen astmatisk bronkitis er som udgangspunkt ikke omfattet af punktet. Denne diagnose anvendes af nogle læger til at betegne en tilstand med almindelige forkølelseslignende symptomer og diffuse luftvejssymptomer, især hos mindre børn, men har normalt intet med egentlig astma at gøre. Tilstanden er derfor ikke omfattet af fortegnelsen, medmindre det lægeligt kan dokumenteres, at der er tale om astma.

For at diagnosen astma kan stilles, skal følgende krav være opfyldt:

• Relevante subjektive klager (symptomer) og
• Kliniske objektive forandringer

3.2.1. Symptomer

• Anfaldsvis åndenød
• Pibende eller hvæsende vejrtrækning
• Hoste og trykken for brystet

3.2.2. Kliniske objektive forandringer

Kliniske objektive forandringer vil typisk være påvisning ved variationer i lungernes luftvejsmodstand på 20 procent eller derover (ved peak flow målinger) og 15 procent eller derover (ved FEV1-målinger). Medicinsk behandling kan have indvirkning på resultatet. En normal lungefunktionsundersøgelse udelukker således ikke astma.

Kliniske objektive forandringer kan ligeledes være positivt udfald af én eller flere af følgende tests:

• Anstrengelsestest
• Bronkieudvidende spray
• Behandling med binyrebarkhormon
• Provokation med histamin, metakolin mannitol eller lignende. Denne metode bruges hvis der er tvivl om diagnosen

De lægelige undersøgelser skal beskrive et symptombillede, der sandsynliggør, at diagnosen er astma.

3.2.3. Påvisning af allergisk astma

1. Astma diagnosticeres efter gældende diagnostiske guidelines, se ovenfor under afsnit 3.2. og bilag 1 om medicinsk dokumentation, punkt 19.
2. Erhvervsbetinget astma dokumenteres ved en af følgende metoder for påvisning af reaktion mod produkt på arbejdspladsen:
   1. Positiv priktest i huden
   2. Specifik IgE (blodprøve), det vil sige påvisning af allergi-antistoffer i blodet af typen IgE. Blodprøver kan ikke bruges til at diagnosticere astma, men kan ligesom priktesten bruges til at identificere specifikke allergener
   3. Positiv histamin-release-test. Det vil sige, at der frigøres histamin fra de hvide blodlegemer i en blodprøve efter kontakt med det specifikke allergen fra arbejdspladsen
   4. En test i eksponeringskammer, hvor den tilskadekomne udsættes for de mistænkelige stoffer, kan såfremt der eksponeres med mængder af det pågældende stof under irritations-tærsklen for stoffet bekræfte en allergisk astma. I øvrige tilfælde kan testen alene fastslå, at der er tale om astma, men ikke om denne er allergisk. Da både allergisk og ikke-allergisk astma er omfattet af fortegnelsens punkt, vil astma påvist på denne måde opfylde fortegnelsens krav til sygdommen. Kammerprovokation kan være vigtig ved udredning af astma, men Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan ikke forlange, at den tilskadekomne får foretaget undersøgelsen.

Ved anerkendelse af allergisk astma skal der være dokumenteret en overfølsomhed (allergi) for en påvirkning, som tilskadekomne udsættes for på arbejdet, og som er nævnt i fortegnelsen.

Specifikke bronkiale provokationstests med relevante allergener, udført af arbejdsmedicinske eller lungemedicinske specialafdelinger, kan også anvendes ved vurdering af anerkendelsesspørgsmålet. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vil ikke direkte anbefale at få denne type tests udført, da de i sjældne tilfælde kan medføre en forværring af sygdommen.

3.2.4. Påvisning af ikke-allergisk/irritativ astma

Ved ikke-allergisk astma er det vanskeligere at fastslå årsagssammenhængen med udsættelse for stoffer i arbejdsmiljøet.

Derfor stilles der større krav til den lægelige dokumentation for en sammenhæng mellem astmaanfaldene og den arbejdsmæssige udsættelse i form af eksempelvis lungefunktionsundersøgelse og/eller peak flow målinger. Ofte vil gentagne målinger med peakflowmeter kunne vise, om tilskadekomnes lungefunktion forværres i forbindelse med arbejdet og bedres i weekender eller ferier, eller omvendt.

Det er centralt i denne forbindelse at vide, om tilskadekomne har haft astma inden den arbejdsmæssige påvirkning begyndte, og at have informationer om sygdommens forudgående forløb.

I tilfælde af sværere og længerevarende tilfælde af forudgående astma eller ved astma med væsentlige, konkurrerende private allergener eller påviste irritanter kan dette medføre, at sagen helt må afvises, eller at der foretages fradrag ved erstatningsudmålingen.

Har den tilskadekomne kun haft astma som barn, eller er sygdommen blevet klart forværret i forbindelse med relevante påvirkninger på arbejdet, kan sygdommen dog normalt anerkendes med et eventuelt fradrag.

3.3. Krav til påvirkningen

3.3.1. De arbejdsmæssige forhold

For at astma kan anerkendes efter fortegnelsens punkt E. 8 efter indånding af støv og dampe på arbejdspladsen, skal der have været tale om én eller flere af følgende påvirkninger:

a) Planter eller planteprodukter

Typiske faggrupper: Bagere, savværksarbejdere, landmænd og landbrugsmedhjælpere og foderstofarbejdere. Allergisk astma overfor skimmelsvamp vil kunne anerkendes efter dette punkt.

b) Dyr eller dyriske produkter

Typiske faggrupper: Landbrugsmedhjælpere, slagteriarbejdere, laboratoriemedarbejdere med kontakt til forsøgsdyr og arbejdere i fiskeindustrien.

c) Kemikalier og enzymer: farvestoffer, persulfatsalte, kunstharpiks, medikamenter og forstadier til disse, pesticider, akrylater, kloramin, kloramin-T, kvaternære ammonium forbindelser, formaldehyd, glutaraldehyd, isocyanater, visse anhydrider, epoxyresiner og enzymer.

Typiske faggrupper: Frisører, farveriarbejdere, ansatte i medicinalindustrien og loddearbejdere, malere, autolakerere/mekanikere, ansatte inden for farvelakindustrien, plastvareindustrien (herunder vindmøllebranchen), jern- og metalindustrien, træindustrien, el- og elektronikindustrien, bygge- og anlægsbranchen, rengøringspersonale, bioanalytikere og ansatte i plejesektoren.

Særligt for isocyanater

Isocyanater er en fællesbetegnelse for en gruppe kemiske stoffer, der i vid udstrækning bliver brugt i industrien i dag. Stofferne findes blandt andet i skumgummi, bygnings- og isoleringsskum/tætningsmiddel, fugemasse, kabelisolering, gipsmateriale, plastprodukter, lim, maling, toplak og lak (typisk til vindmøller). Isocyanat kaldes for hærderen. Den anden komponent indeholder polyol og kaldes for harpiksen. Undertiden leveres polyolen og isocyanaten færdigblandet. Det uhærdede produkt kaldes også PUR (plast) eller polyurethan. Isocyanater bruges også tit i produkter, der består af to komponenter, der ved sammenblanding reagerer med hinanden under dannelsen af en plast.

Isocyanater frigives også, når materialer påført isocyanater opvarmes til mere end 150 ºC. Typiske eksempler er, når svejsning, lodning, skæring, slibning, støbning og andre varme processer bruges på overflader, som er belagt med polyuretanbaserede produkter (maling, lak, lim, osv.) Isocyanater frigives også ved iltning af klorholdige affedtningsmidler inden for metalindustrien, ved galvanisering og stålhærdning samt ved guld- og sølvarbejde.

Allergi overfor isocyanater kan ikke påvises ved almindelig allergitest.

d) Metaller: krom og visse af dets forbindelser, kobolt, aluminium, nikkel, hårdmetal og platinsalte

Typiske faggrupper:

Krom og visse af dets forbindelser: Stålværksarbejdere, arbejdere i metal-, forkromnings- og farveindustrien, ved cementstøbning og ved anvendelse af kromgarvede produkter. Stål indeholder krom, hvorfor svejsning, slibning og lignende i stålmaterialer i rustfrit stål vil være indeholdt. Krom VI anvendes til imprægnering af træ.

Kobolt: Arbejdere i elektronikindustrien eller ved fremstilling af specialstål, mønter og smykker. Kobolt er i århundreder blevet brugt til at give glas, glasur og keramik en intens blå farve. Jern kan indeholde kobolt, hvorfor svejsning og lignende i jern kan være inkluderet i fortegnelsen.

Aluminium: Arbejdere i metalindustrien og svejsere.

Hårdmetal: Arbejdere i metalindustrien og svejsere, hvor der anvendes og arbejdes med hårdmetal. Hårdmetal er betegnelsen for en særlig blanding af pulvermetaller, som giver ekstrem hårdhed. Kernen i materialet er grundstoffet wolfram/tungsten, som gennem en særlig proces bliver kemisk bundet med kul.

Nikkel: ved slibning eller svejsning i nikkelholdige materialer, herunder også nikkelholdigt jern.

Platin-salte: Platin-salte bruges som katalysator i råolieraffinering og i katalysatorer til biler. Platin-klorid anvendes ved fotografi (som toner og ved platin-printning).

Den ovenstående liste af typiske faggrupper er alene vejledende og ikke udtømmende i forhold til personer, der kan være relevant udsat for de pågældende stoffer. Andre erhverv vil også være omfattet af fortegnelsen i det omfang, der er tale om samme form for påvirkning som nævnt ovenfor.

Om udsættelse for svejserøg

Udsættelse for svejserøg er ikke nødvendigvis omfattet af fortegnelsens punkt om astma. Afgørende er, om svejsningen sker i materialer, der indeholder krom, kobolt eller nikkel, hvilket nogle jerntyper gør. Det vil derfor være meget vigtigt i denne type sager at få oplyst nærmere om, hvilken type jern der er arbejdet i, og om materialets nærmere sammensætning.

3.3.2. Den tidsmæssige sammenhæng

Der er ikke krav om, at udsættelsen skal have en bestemt varighed eller styrke, fordi astma i nogle tilfælde udløses efter kort tid og ved selv begrænsede udsættelser.

Det er dog en forudsætning for anerkendelse, at symptomerne på sygdommen er opstået i en nær tidsmæssig sammenhæng med den arbejdsmæssige udsættelse for astma-fremkaldende stoffer. Som udgangspunkt vil astmaanfald fremkomme i umiddelbar tilknytning til arbejdet.

I særlige tilfælde kan sen-astma anerkendes med anfald op til 16 timer efter påvirkningen på arbejdet. Det skal dog i disse tilfælde dokumenteres, at lignende anfald ikke optræder på samme tider af døgnet i weekenden eller i ferieperioder (altså perioder, hvor der ikke er en arbejdsmæssig udsættelse), og at en mistænkt påvirkning primært forekommer på arbejdspladsen.

3.4. Eksempler på forudbestående og konkurrerende sygdomme/forhold

Astma kan som de fleste andre sygdomme opstå eller forværres som følge af andre sygdomme eller forhold, der er uden relation til arbejdet. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vil derfor konkret vurdere, om eventuelle oplyste konkurrerende faktorer har en karakter og et omfang, der kan begrunde, at sygdommen enten helt afvises, eller om der er grundlag for at foretage fradrag ved erstatningsudmålingen, hvis sagen anerkendes.

Eksempler på mulige forudbestående og konkurrerende faktorer, der kan indvirke på sygdommens opståen eller dens forløb, er:

• Forudbestående astma. Det er centralt at vide, om tilskadekomne har haft astma, inden den arbejdsmæssige påvirkning begyndte, og at have informationer om sygdommens forudgående forløb. Har den tilskadekomne kun haft astma som barn, eller er sygdommen blevet klart forværret i forbindelse med relevante påvirkninger på arbejdet, kan forværringen af sygdommen dog normalt anerkendes med et eventuelt fradrag
• Tobaksrygning anses ikke for at være den primære årsag til astma, men kan forværre en forudbestående astma. Men der kan være sammenfald i symptombilledet ved astma og sygdomme, der overvejende er forårsaget af tobaksrygning. Rygning kan derfor i nogle tilfælde medføre, at der foretages fradrag i erstatningsudmålingen
• Høfeber eller privat allergi (for eksempel over for husstøvmider eller pollen)
• Genetisk disposition for allergi generelt
• Cystisk fibrose
• Alfa1-anitrypsinmangel, som er en medfødt tilstand (arvelig genfejl), der øger risikoen for udvikling af obstruktiv lungesygdom
• Medicinforbrug

3.5. Behandling af sager uden for fortegnelsen

Det er kun astma, der er omfattet af fortegnelsens punkt E. 8. Der skal desuden have været tale om påvirkninger, som anført på fortegnelsen, der opfylder kravene til anerkendelse.

Astma, der ikke er omfattet af fortegnelsen, vil i særlige tilfælde eventuelt kunne anerkendes efter forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget.

Eksempler på sager, der eventuelt kan anerkendes uden for fortegnelsen, er:

• Astma som følge af længere tids arbejde med lavmolekylære irritanter (fabriksarbejdere, der passede en tapettryksmaskine, der producerede akrylskumstapet)
• Astma bronchiale som følge af flere års rengøring af røgeovne med anvendelse af alkaliske skumrengøringsmidler og klorholdige midler med videre
• Astma som følge af arbejde med klor (eksempelvis medarbejdere i svømmehaller). Klor er et lavmolekylært stof, som ikke giver en sikker IgE-forhøjelse ved test
• Astma som følge af flere års udsættelse for ethanolaminer i køle- og smøreolier (eksempelvis maskinarbejdere)
• Astma bronchiale som følge af længere tids udsættelse for stærkt basiske aerosoler, kalciumhydroxid og hydratkalkstøv (eksempelvis pasning af anlæg til rensning af røggasser)
• Arbejde med platinholdige produkter

Erhvervssygdomsudvalgets praksis ved vurdering af sager uden for fortegnelsen vil løbende blive meldt ud på Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings hjemmeside.

Eksempel 1: Anerkendelse af astma (akrylatforbindelser)

En kvinde arbejdede i tre år som operatør på en medicinalproduktvirksomhed, hvor hun i latexafdelingen var beskæftiget med uridom-produktion. Hun dyppede uridomer i silikonevæske og placerede dem over attrapper og tog uridomerne af igen. Det sidste år arbejdede hun med uridomer af plastikgranulat. Hun anvendte her en ny type klæber, der indeholdt akrylatforbindelser. Hun var med til at udrøre limene i et kar. Limene blev herefter sprøjtet ind i uridomerne, som blev kørt gennem ovne og håndrullet. Under arbejdet blev hun udsat for limdampe. Ved en enkelt hændelse blev hun oversprøjtet med akrylatklæber i ansigtet og fik herefter tiltagende nyseture og hoste. Senere udviklede hun produktiv hoste og vejrtrækningsbesvær og fik af en speciallæge stillet diagnosen astma.

Udvalget fandt, at astmaen i overvejende grad var forårsaget af påvirkninger fra stoffer på arbejdet. Udvalget lagde særlig vægt på, at operatøren havde arbejdet med lim med akrylatforbindelser, der er kendt som mulig årsag til astma.

Eksempel 2: Anerkendelse af astma (svejser med udsættelse for svejserøg)

En 33-årig mand arbejdede i to år på en stålfabrik. Hans arbejde bestod i at svejse stålkonstruktioner til byggesektoren, og arbejdet foregik i en stor hal med cirka 12 svejsere. Der var ingen udsugning og kun en enkelt ventilator, som ikke virkede. Svejsningen var CO2-svejsning i sort stål, og der var kraftig varmeudvikling og røg – ofte så tæt, at man ikke kunne se fra den ene ende af hallen til den anden. Arbejdstilsynet havde været på inspektion på fabrikken, hvor der blev konstateret problemer med udsugningen. Der var åndedrætsværn, men filtrerende åndedrætsværn var ikke tilstrækkelig effektiv beskyttelse ved svejsearbejde. Det fremgik dog også, at der på besøgsdagen kun var fire beskæftigede svejsere i hallen og ikke 12. Efter et år begyndte svejseren at udvikle tiltagende tør irritationshoste og pibende vejrtrækning. Han fik foretaget allergitest, der viste kraftig overfølsomhed over for birkepollen, græspollen og støvmider. Han fik senere stillet diagnosen astma bronchiale.

Udvalget fandt, at svejseren i overvejende grad havde udviklet en væsentlig forværring af en privat, forudbestående astma på grund af udsættelsen for svejserøg. Det indgik i vurderingen, at kraftig svejserøg kan udløse astma hos en i forvejen sensibiliseret person, der har en privat disposition for at udvikle astma.

3.6. Eksempler på afgørelser efter fortegnelsen

Eksempel 1: Anerkendelse af astma efter E. 8.a (pædagogmedhjælper udsat for skimmelsvampe)

En 35-årig kvinde var ansat som pædagogmedhjælper i en vuggestue i fire år. Hun fik kort efter arbejdets påbegyndelse tendens til talrige forkølelser og bihulebetændelse og havde gener ved ophold i lokalerne i form af hovedpine, træthed og øjenirritation. Hun fik i forløbet mere vedvarende hoste og tendens til åndedrætsbesvær og fik til sidst konstateret astma af en lungemediciner. En bygningstilstandsrapport fra arbejdspladsen beskrev, at der var ret betydelige fejl i indeklimaet i form af fugtskader, og ifølge rapporten var der synlige skimmeldannelser.

Sagen kunne anerkendes efter fortegnelsen. Pædagogmedhjælperen havde udviklet astma efter arbejde i fugtskadede lokaler med synligt skimmelsvampeangreb. Der var en god tidsmæssig og årsagsmæssig sammenhæng mellem udviklingen af astma og udsættelse for skadelige planter (skimmelsvampe) på arbejdet.

Eksempel 2: Anerkendelse af allergisk astma efter E. 8.b (ansat i fiskeindustrien udsat for fiskedampe)

En 47-årig mand var i 15 år ansat i fiskeindustrien i en fileteringsafdeling. Han fik efter 10 år ansvaret for produktionen og maskinerne, hvor det administrative arbejde foregik på et kontor i tilknytning til pakkeriet. Ved maskinnedbrud, som kunne ske op til 10 gange dagligt, var han dog beskæftiget med at få maskinerne i produktionen til at køre igen. Igennem det sidste år fik han tiltagende luftvejsgener med hoste, periodevis pibende vejrtrækning og åndedrætsbesvær. I forbindelse med overflytning til en anden afdeling var der betydelig bedring i symptomerne. Han fik konstateret astma og blev testet allergisk over for visse fisk. Allergierne var relevante i forhold til påvirkningerne i form af dampe fra fisk på arbejdet, og peakflow-målinger viste forværringer, når han var på arbejdet.

Sagen kunne anerkendes efter fortegnelsen. Fiskeindustriarbejderen havde udviklet astma som følge af sit arbejde i lokaler, hvor der havde været dampe fra fisk. Han havde desuden fået påvist allergi over for visse fisk, som også indgik i produktionen på arbejdet. Der var god årsagsmæssig sammenhæng mellem udviklingen af astma og påvirkningerne på arbejdet med udsættelse for dampe fra dyr/dyriske produkter.

Eksempel 3: Anerkendelse af astma efter E. 8.a og E. 8.b (servicetekniker udsat for støv fra planter og dyr)

En 58-årig mand arbejdede i 10 år som servicemedarbejder med rengøring af dyrekasser. Han var under arbejdet udsat for støv, urin og afføring fra mus, rotter, hamstere, kaniner, hunde og katte samt halmstrøelse og savsmuldsstrøelse. I slutningen af perioden fik han symptomer på astma i form af røde og irriterede øjne samt åndedrætsbesvær, der opstod, når han opholdt sig på arbejdet. Symptomerne forsvandt ved længere tids fravær fra arbejdspladsen og forsvandt helt efter arbejdsophør.

Sagen kunne anerkendes efter fortegnelsen. Servicemedarbejderen havde udviklet astma som følge af sit arbejde, hvor han igennem en lang årrække havde været betydeligt udsat for støv eller dampe fra dyr, dyreprodukter og planteprodukter. Der var en god sammenhæng mellem påvirkningen fra støv og dampe under rengøringsarbejdet og symptomerne, der forsvandt midlertidigt ved længere tids fravær fra arbejdet og helt ved ophør i det pågældende arbejde.

Eksempel 4: Anerkendelse af allergisk astma efter E. 8.c (rengøringsassistent udsat for enzymer)

En 51-årig kvinde var i syv år ansat som rengøringsassistent i et laboratorium, hvor der blev anvendt forskellige enzymer. Arbejdet bestod blandt andet af tømning af skraldeposer med rester fra tabletter, og der var en vis støvudvikling, når poserne blev tømt og lukket. Desuden skulle poser med arbejdstøj fra produktionen lukkes og flyttes. Poserne var ofte overfyldte, og når tøjet skulle flyttes over i en ny pose, støvede det. Hun fik allerede efter et par års arbejde symptomer i form af åndenød og fik senere konstateret allergi over for forskellige enzymer. Hun fik hos en arbejdsmedicinsk speciallæge stillet diagnosen astma.

Sagen kunne anerkendes efter fortegnelsen. Rengøringsassistenten havde udviklet astma som følge af udsættelsen for støv fra enzymer på arbejdet. Hun var blevet testet allergisk over for enzymer, og symptomerne på sygdommen opstod i nær tidsmæssig sammenhæng med arbejdet.

Eksempel 5: Anerkendelse af astma efter E. 8.d (guldsmed udsat for isocyanater)

En 45-årig mand arbejdede i 26 år som guldsmed, hvor han kun i begrænset omfang anvendte åndedrætsværn. I forbindelse med forarbejdningen af guld- og sølvsmykker blev materialerne opvarmet, hvorved der blev frigivet isocyanater fra materialerne. Efter 15 år oplevede guldsmeden episoder med åndedrætsbesvær, hoste og pibende vejrtrækning. Der var en væsentlig forbedring af lungefunktionen i længere ferier. Han fik til sidst konstateret astma og ophørte herefter med sit arbejde. Efter arbejdsophør forsvandt symptomerne fra luftvejene.

Sagen kunne anerkendes efter fortegnelsen. Guldsmeden havde igennem en lang årrække været betydeligt udsat for isocyanater gennem sit arbejde med forarbejdning af guld og sølvsmykker. Der var en god sammenhæng mellem påvirkningen fra isocyanater og symptomerne, der forsvandt under ferier og helt i forbindelse med arbejdsophør.

Eksempel 6: Anerkendelse af astma efter E. 8.e (autolakerer udsat for isocyanater)

En 42-årig mand arbejdede 10 år som autolakerer i bilindustrien. Efter fire år begyndte han at arbejde på malerværkstedet på virksomheden og udviklede da hoste og hvæsen i brystet ved fysisk anstrengelse. Han stoppede med at ryge, men symptomerne fortsatte og generede også hans nattesøvn. I ferier oplevede han en klar bedring. Efter at han af sin læge fik konstateret astma, sørgede hans virksomhed for at give ham en bedre hætte til beskyttelse mod dampene fra lakeringen, hvorefter symptomerne svandt og han kunne fortsætte i sit arbejde.

Sagen kunne anerkendes efter fortegnelsen. Autolakereren havde igennem længere tid været betydeligt udsat for isocyanater i forbindelse med lakering af biler. Der var en god tidsmæssig og årsagsmæssig sammenhæng mellem påvirkningen på arbejdet, hvor han havde været i kontakt med isocyanater, og astmasymptomerne, der tillige svandt ved bedre beskyttelse.

Eksempel 7: Afvisning af astma efter E. 8.b (landbrugsmedhjælper udsat for svin)

En 24-årig landbrugsmedhjælper på et stort svinebrug anmeldte, at han havde fået astma efter få måneders arbejde med svin. Han opholdt sig i svinestalden i størsteparten af arbejdsdagen, herunder i tæt kontakt med dyrene ved udmugning, faringer med videre. Der var desuden konstant en kraftigt em af svin i luften i stalden, der var mangelfuldt udstyret med udluftning. Det fremgik af de lægelige oplysninger, at han havde lidt af astma, fra han var barn, og at han havde haft fortsatte, periodiske meget svære anfald af astma, op til han påbegyndte arbejdet i svinestalden. Han havde desuden flere år forud fået konstateret allergi over for katte, hunde, svin og flere andre dyr samt en række planter/pollen, men havde alligevel hjulpet stort set dagligt i sin fars svinebrug i fritiden i en lang årrække og gjorde fortsat dette. Han havde desuden selv hund. Der var ikke registreret nogen ændring i anfaldsmønstrene, når han var på arbejde eller holdt fri, og han havde lige så hyppige og svære anfald i weekender og ferier som i tilknytning til arbejdet.

Sagen kunne ikke anerkendes efter fortegnelsen. Landbrugsmedhjælperen havde en konstateret astma og er allergisk over for svin. Han havde desuden været relevant udsat for svin på arbejdet i en svinestald igennem ½ år. Han havde dog før dette arbejde haft astmaanfald igennem en længere årrække og havde tidligere fået konstateret allergi over for mange forskellige kilder, herunder svin og hund. Han var i kontakt med svin i sin fritid, ligesom han selv har hund, selvom han var allergisk over for disse. Der havde desuden ikke været en påviselig væsentlig forværring af tilstanden i klar tilknytning til arbejdet. Det var samlet set overvejende sandsynligt, at hans astma primært skyldes hans tidligere astma og den fortsatte private udsættelse, herunder i særdeleshed den daglige kontakt med svin og hund.

4. Lungesygdom med nedsat lungefunktion af obstruktiv type (E. 9)

4.1. Punkt på fortegnelsen

Følgende lungesygdom er optaget på fortegnelsen over erhvervssygdomme (gruppe E, punkt 9):

4.2. Krav til diagnosen

Der skal lægeligt være stillet diagnosen lungesygdom med nedsat lungefunktion af obstruktiv type (RADS) (J44. 8). Der skal være øget luftvejsmodstand. Lungesygdom med nedsat lungefunktion af obstruktiv type er ikke den samme sygdom som kronisk bronkitis/KOL.

For at diagnosen lungesygdom med nedsat lungefunktion kan stilles, skal følgende krav være opfyldt:

• Relevante subjektive klager (symptomer) og
• Kliniske objektive forandringer

4.2.1. Symptomer

Nedsat lungefunktion, som viser sig ved kortåndethed, især ved anstrengelse.

4.2.2. Klinisk objektive forandringer

Ved lungefunktionsundersøgelse findes nedsættelse af den ”udåndede luftmængde i 1 sekund” (FEV1) til mindre end 80 procent af den forventede luftmængde hos normale.

Allergi overfor isocyanater kan ikke påvises ved almindelig allergitest.

4.3. Krav til påvirkningen

For at lungesygdom med nedsat lungefunktion af obstruktiv type er omfattet af punktet på fortegnelsen, skal der have været tale om relevant udsættelse for isocyanater.

Typiske faggrupper der udsættes for isocyanater: Malere, autolakerere/mekanikere, ansatte inden for farvelak-, plastvare-, jern-, træ-, metal-, medicinal-, el- og elektronikindustrien og bygge- og anlægsbranchen.

Isocyanater er en fællesbetegnelse for en gruppe kemiske stoffer, der i vid udstrækning bliver brugt i industrien i dag. Stofferne findes blandt andet i skumgummi, bygnings- og isoleringsskum/tætningsmiddel, fugemasse, kabelisolering, gipsmateriale, plastprodukter, lim, maling, toplak og lak (typisk til vindmøller). Isocyanaten kaldes for hærderen. Den anden komponent indeholder polyol og kaldes for harpiksen. Undertiden leveres polyolen og isocyanaten færdigblandet. Det uhærdede produkt kaldes også PUR (plast) eller polyurethan.

Isocyanater frigives også, når materialer påført isocyanater opvarmes til mere end 150 ºC. Typiske eksempler er, når svejsning, lodning, skæring, slibning, savning, støbning og andre varme processer bruges på overflader, som er belagt med polyuretanbaserede produkter (maling, lak, lim, osv.) Isocyanater frigives også ved iltning af klorholdige affedtningsmidler inden for metalindustrien, ved galvanisering og stålhærdning samt ved guld- og sølvarbejde. Isocyanater bruges også tit i produkter, der består af to komponenter, der ved sammenblanding reagerer med hinanden under dannelsen af en plast.

4.3.1. De arbejdsmæssige forhold

Ved vurderingen af om den arbejdsmæssige udsættelse er tilstrækkelig til, at sygdommen kan anerkendes, er det relevant at se på de forhold, som arbejdet er foregået under. Påvirkningen vil være størst i små rum uden ordentlig udsugning, mens påvirkningen vil være mindst, hvor arbejdet er foregået udendørs.

Hvis arbejdet er foregået indendørs, er et væsentligt at se på, om der har været udsugning, og om der er anvendt åndedrætsværn.

Der skal en længere tidsmæssig udsættelse til, før sygdommen kan anerkendes, hvis beskyttelsesforholdene har været gode, end hvis udsugning og andre beskyttelsesmæssige forhold har været mangelfulde.

4.3.2. Den tidsmæssige sammenhæng

Der skal som udgangspunkt have været tale om 4-5 års daglig eller stort set daglig udsættelse for isocyanater.

Ved tilfælde af særlig massiv udsættelse kan det tidsmæssige krav til udsættelsen efter en konkret vurdering nedsættes.

4.4. Eksempler på forudbestående og konkurrerende sygdomme/forhold

Lungesygdom med nedsat lungefunktion af obstruktiv type kan som de fleste andre sygdomme opstå eller forværres som følge af andre sygdomme eller forhold, der er uden relation til arbejdet. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vil derfor konkret vurdere om eventuelle oplyste konkurrerende faktorer har en karakter og et omfang, der kan begrunde, at der er grundlag for at foretage fradrag ved erstatningsudmålingen, hvis sagen anerkendes.

Eksempler på mulige konkurrerende faktorer, der kan indvirke på sygdommens opståen eller dens forløb er:

• Tobaksrygning er en meget væsentlig årsag til lungesygdom med nedsat lungefunktion af obstruktiv type. Rygning kan derfor i nogle tilfælde medføre, at der foretages fratræk i erstatningsudmålingen
• Alfa 1-anitrypsinmangel, som er en arvelig genfejl, der øger risikoen for udvikling af obstruktiv lungesygdom

4.5. Behandling af sager uden for fortegnelsen

Det er kun lungesygdom med nedsat lungefunktion af obstruktiv type, der er omfattet af fortegnelsens punkt E. 9. Der skal desuden have været tale om påvirkninger som anført på fortegnelsen, der opfylder kravene til anerkendelse.

Andre sygdomme eller påvirkninger uden for fortegnelsen vil i særlige tilfælde eventuelt kunne anerkendes efter forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget.

Erhvervssygdomsudvalgets praksis ved vurdering af sager uden for fortegnelsen vil løbende blive meldt ud på Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings hjemmeside.

4.6. Eksempler på afgørelser efter fortegnelsen

Eksempel 1: Anerkendelse af lungesygdom med nedsat lungefunktion af obstruktiv type (automekaniker udsat for isocyanater)

En 32-årig mand arbejdede seks år som automekaniker i bilindustrien med forskellige bilreparationer, herunder med svejsning og slibning af karosseridele. I slutningen af perioden fik han hoste og opspyt og blev kortåndet ved fysisk anstrengelse. Han fik ved en lægeundersøgelse konstateret nedsat lungefunktion og Tiffenau-værdien (FEV1/FVC) blev målt til 60 procent. Han fik stillet diagnosen lungesygdom med nedsat lungefunktion af obstruktiv type.

Sagen kunne anerkendes efter fortegnelsen. Automekanikeren havde i seks år været betydeligt udsat for isocyanater, der frigives i forbindelse med svejsning og slibning, hvor billakken opvarmes. Der var god tidsmæssig og årsagsmæssig sammenhæng mellem påvirkningen på arbejdet og sygdommen.

5. Lungebetændelse (E. 10)

5.1. Punkt på fortegnelsen

Følgende lungesygdom er efter den anførte påvirkning optaget på fortegnelsen over erhvervssygdomme (gruppe E, punkt 10):

5.2. Krav til diagnosen

Der skal lægeligt være stillet diagnosen lungebetændelse (pneumonia J18. 9).

For at diagnosen lungesygdom med nedsat lungefunktion kan stilles, skal følgende krav være opfyldt:

• Relevante subjektive klager (symptomer) og
• Kliniske objektive forandringer

5.2.1. Symptomer

• Irritation af øjne og næse samt hoste.
• Åndenød som følge af betændt lungevæv.
• Feber over 38 grader, eventuelt kun om aftenen.
• Forandringer i lungerne kan ses ved røntgenundersøgelse heraf.
• Brystsmerter kan forekomme, især hvis lungehinden bliver angrebet.

5.2.2. Klinisk objektive forandringer

Feber over 38 grader samt påvisning af lungebetændelse ved stetoskopi af lungerne foretaget af læge eller påvisning af typiske forandringer for lungebetændelse ved røntgenundersøgelse af lungerne.

5.3. Krav til påvirkningen

For at lungebetændelse er omfattet af punktet på fortegnelsen, skal der have været tale om en relevant udsættelse for vanadium.

Vanadium er et grundstof, der primært anvendes i fremstillingen af hårde ståltyper. Vanadium findes blandt andet i panser på kampvogne og andre militærkøretøjer, flymotorer, kuglelejer og fjedre i biler og kirurgiske redskaber. Det bruges også i produktionen af glas, hvor det giver glasset blå og grønne farver og i fremstillingen af farver og lakker. Det findes også i forbindelse med udsættelse for store mængder af løbesod for eksempel hos skorstensfejere.

Det er kun ved brug af vanadium ved produktion og fremstilling af stål og glas, at udsættelsen finder sted. Senere forarbejdning af materialerne medfører ikke udsættelse for vanadium.

5.3.1. De arbejdsmæssige forhold

Ved vurderingen af om den arbejdsmæssige udsættelse er tilstrækkelig til, at sygdommen kan anerkendes, er det relevant at se på de forhold, som arbejdet er foregået under.

Påvirkningen vil være størst i små rum uden ordentlig udsugning, og påvirkningen vil være mindst, hvor arbejdet er foregået udendørs.

Hvis arbejdet er foregået indendørs, er det væsentligt at se på, om der har været udsugning, og om der er anvendt åndedrætsværn.

Der skal en længere tidsmæssig udsættelse til, før sygdommen kan anerkendes, hvis beskyttelsesforholdene har været gode, end hvis udsugning og andre beskyttelsesmæssige forhold har været mangelfulde.

5.3.2. Den tidsmæssige sammenhæng

Det er en forudsætning for anerkendelse, at symptomerne på sygdommen er opstået i en nær tidsmæssig sammenhæng med den arbejdsmæssige udsættelse for vanadium.

Derimod er der ikke noget krav om, at udsættelsen skal have en bestemt varighed eller styrke, fordi lungebetændelse i nogle tilfælde udløses efter kort tid og ved selv begrænsede udsættelser.

5.4. Eksempler på forudbestående og konkurrerende sygdomme/forhold

Lungebetændelse kan som de fleste andre sygdomme opstå eller forværres som følge af andre sygdomme eller forhold, der er uden relation til arbejdet. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vil derfor konkret vurdere, om eventuelle oplyste konkurrerende faktorer har en karakter og et omfang, der kan begrunde, at der er grundlag for at foretage fradrag ved erstatningsudmålingen, hvis sagen anerkendes.

Eksempler på mulige konkurrerende faktorer, der kan indvirke på sygdommens opståen eller dens forløb, er:

• Legionella (legionærsyge).
• Svækket hosterefleks som følge af højt alkoholforbrug, hjertesygdom, sygdomme i centralnerve-systemet eller høj alder.
• Rygning.
• Akut luftvejsinfektion eller akut bronkitis på grund af virus.
• Bihulebetændelse.
• Nedsat immunforsvar eller dårlig almentilstand.
• Manglende milt.
• Cystisk fibrose.
• Traume. Nyligt brud kan medføre lungebetændelse og restriktiv lungefunktion.

5.5. Behandling af sager uden for fortegnelsen

Det er kun lungebetændelse, der er omfattet af fortegnelsens punkt E. 10. Der skal desuden have været tale om påvirkninger, som anført på fortegnelsen, der opfylder kravene til anerkendelse.

Andre sygdomme eller påvirkninger uden for fortegnelsen vil i særlige tilfælde eventuelt kunne anerkendes efter forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget.

Erhvervssygdomsudvalgets praksis ved vurdering af sager uden for fortegnelsen vil løbende blive meldt ud på Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings hjemmeside.

Eksempel 1: Anerkendelse af kemisk lungebetændelse (tandklinikassistent udsat for paraffinolieaerosol)

En 50-årig kvinde arbejdede som tandklinikassistent i fem år, før hun fik konstateret kemisk lungebetændelse. For hver patient rengjorde hun to vinkelstykker med paraffinolieaerosol. Tilskadekomne behandlede omkring 10-15 patienter pr. arbejdsdag. Arbejdsgiver var ikke helt enig, men bekræftede tilstrækkeligt til, at sagen kunne anerkendes.

Flertallet i udvalget fandt, at arbejdet i overvejende grad havde forårsaget kemisk lungebetændelse.

5.6. Eksempler på afgørelser efter fortegnelsen

Eksempel 1: Anerkendelse af lungebetændelse efter E. 10 (mekaniker udsat for vanadium)

En 55-årig mand arbejdede i 30 år som stålarbejder på et stålvalseværk. En del af arbejdet bestod i produktion og støbning af panserplader. I 2009 fik stålvalseværket er stor ordre på panserplader, hvilket indebar, at han i en længere periode kun arbejdede med stål tilsat vanadium. Herefter fik han irriterede øjne og næse, og få dage efter fik han konstateret lungebetændelse ved lægeundersøgelse.

Sagen kunne anerkendes efter fortegnelsen. Mekanikeren havde været udsat for vanadium, der frigives i forbindelse med produktion af stålplader/panserplader. Der var god tidsmæssig sammenhæng mellem påvirkningen på arbejdet og sygdommen.

6. Lungeasbestose (E. 3.1)

6.1. Punkt på fortegnelsen

Følgende lungesygdom er efter den anførte påvirkning optaget på fortegnelsen over erhvervssygdomme (gruppe E, punkt 3.1):

6.2. Krav til diagnosen

Der skal være stillet diagnosen lungeasbestose (J61. 9). Diagnosen kan være svær at stille. For at diagnosen lungeasbestose kan stilles, skal følgende krav være opfyldt:

• Relevante subjektive klager (symptomer) og
• Kliniske objektive forandringer.
• Relevant asbestudsættelse (se afsnit 1.3)

6.2.1 Symptomer

Symptomerne debuterer typisk langsomt. Det drejer sig om åndenød ved fysisk anstrengelse og vedvarende tør hoste. Trykkende eller stikkende fornemmelse i brystet kan også ses. Disse symptomer ses ved stort set alle typer kroniske lungesygdomme og skyldes i dag meget sjældent lungeasbestose, men meget hyppigere KOL og astma. De alvorligere tegn på lungeasbestose (i form af interstitielle lungeforandringer, nedsat lungefunktion og svær åndenød) ses som regel først i en sen alder.

6.2.2. Kliniske objektive forandringer

Måling af lungefunktionen viser tegn på nedsat lungekapacitet af restriktiv type (ligelig nedsat FEV1 (forceret ekspiratorisk volumen inden for 1 sekund) og FVC (forceret vitalkapacitet), nedsat TLC (total lungekapacitet) og RV (residual volumen), og nedsat diffusionskapacitet (DLco/Kco).

Røntgenbillede af lungerne kan vise småplettede og stribeformede fortætninger, typisk i de nedre dele af lungerne. Computerskanning af lungerne med såkaldt højopløsningsteknik (HRCT) kan stille diagnosen med større sikkerhed end et almindeligt røntgenbillede4).

6.2.3. Om sygdommen

Lungeasbestose er en kronisk lungesygdom med interstitiel lungefibrose, der skyldes indånding af asbeststøv. I dag ses der kun sjældent svære tilfælde af lungeasbestose, da sygdommen kræver relativt stor asbestudsættelse for at udvikles. Lungeasbestose skyldes indånding af asbestfibre, som er en fællesbetegnelse for en række fiberformede silikater, de mest anvendte er hvid asbest (krysotil), blå asbest (krokodiolit) og brun asbest (amosit). Sygdommen fører til en kronisk irritationstilstand i lungevævet. I de små lungeblærer (alveoler) fører irritationen fra asbestfibrene til dannelse af arvæv. Det forhindrer en effektiv transport af ilt fra luften til blodet, og dette viser sig som åndedrætsbesvær.

Asbestfibre aflejres i lungerne ved indånding af asbestforurenet luft. Asbestfibre med diameter 0,5-5 µm når ned til de mest dybe dele af lungerne.

6.2.4. Sygdommens forløb og følger

En lungefunktionsundersøgelse vil ofte vise en restriktiv lungefunktion og nedsat diffusionskapacitet. Der lægges vægt på graden af nedsat FEV1, FVC, TLC, og DLco. I forhold til ménvurderingen, skal der ses på, om lungefunktionsundersøgelsen viser en samtidig obstruktivt lungefunktion. I så fald kan det være relevant at vurdere, om der er udviklet KOL som følge af asbestudsættelsen. Dette har betydning for vurderingen af det varige mén.

Der skal som udgangspunkt være tale om dobbeltsidig lungeasbestose, da sygdomsforekomst med enkeltsidig lungeasbestose efter relevant udsættelse er meget sjælden. Hvis der har været tale om en relevant og dokumenteret udsættelse og de øvrige krav til anerkendelse er opfyldt, vil fund af enkeltsidig lungeasbestose dog også være omfattet af fortegnelsen.

6.3. Krav til påvirkningen

6.3.1. De arbejdsmæssige forhold

Asbest er blevet tilsat cement til produktion af tagplader (eternit), isoleringsplader, skillevægge og gulvbelægning. Tidligere blev asbestprodukter også brugt til isolering af rør og kedler samt til bremsebelægninger. Brugen af asbest blev definitivt forbudt i Danmark i 1989, men der findes fortsat en masse asbest i forskellige bygninger. Det er især bygninger opført i perioden fra 1920 til 1990, der indeholder asbest. Man kan komme i kontakt med asbest på flere måder:

• Erhvervsmæssig kontakt, f.eks. ved eternitproduktion, i værftsindustrien og bygge-anlægs-branchen.
• Ved renovering af bremser på biler i autoværksteder, særligt ved brug af trykluft.
• Ved udskiftning af gamle varmerør på kedler

Hvis man opholder sig i rum, hvor der er brugt asbestholdige bygningsmaterialer, er mængden af asbest, man udsættes for, meget lille. Koncentrationen af asbestfibre i almindelige boligers indeklima er normalt meget lav og udgør ingen risiko for udvikling af lungeasbestose eller kræft.

Ved vurderingen af, om den arbejdsmæssige udsættelse er tilstrækkelig til, at sygdommen kan anerkendes, er det relevant at se på, om arbejdet er foregået udendørs eller indendørs. Påvirkningen vil være størst i små rum uden ordentlig udsugning og mindst, hvor arbejdet er foregået udendørs.

Hvis arbejdet er foregået indendørs, er det væsentligt at se på, om der har været udluftning, og om der er anvendt åndedrætsværn. Hvis der har været udsugning og der er anvendt åndedrætsværn, vil påvirkningen være mindre. Asbeststøv sætter sig alle vegne, så eventuelle værnemidler skal være effektive før, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan tillægge dem vægt.

Der skal således en længere tidsmæssig udsættelse til, før sygdommen kan anerkendes, hvis beskyttelsesforholdene har været gode, set i forhold til hvis udsugning og andre beskyttelsesmæssige forhold har været mangelfulde.

6.3.2. Den tidsmæssige udstrækning

For at lungeasbestose kan anerkendes efter fortegnelsen, kræves som udgangspunkt en betydelig asbestudsættelse, der svarer til:

• Mindst ét års massiv udsættelse (for eksempel ved nedrivningsarbejde med sikker asbestudsættelse eller anden direkte asbesthåndtering (for eksempel isolatører hvor arbejdet er foregået i små lukkede rum og uden maske), eller
• 5-10 års moderat asbestudsættelse (for eksempel værftsarbejde i lukkede rum, specialbeskæftigelse med eternittage (for eksempel taglæggere og tømrere), VVS-arbejde eller isoleringsarbejde med regelmæssig asbestudsættelse, lastbilmekanikere med mange skift af bremsebelægninger med asbest). Indendørs arbejde vejer tungere end udendørs og direkte udsættelse (kontakt) tungere end indirekte udsættelse, eller
• En udsættelse udregnet til mindst 25 fiberår (fibre/ml). Det vil sige en udsættelse svarende til én fiber/ml i 25 år, 2 fibre/ml i 12,5 år og så videre.

Bemærk, at eksponeringsår ikke er det samme som fiberår.

6.3.2.1. Latenstiden

Latenstid er den tid, der går fra en påvirknings begyndelse, og til sygdommen kan diagnosticeres. Der stilles som udgangspunkt krav om en latenstid på omkring 20-30 år, for at sygdommen kan anerkendes efter fortegnelsen.

I vurderingen af latenstiden vil også indgå en vurdering af påvirkningens omfang. Hvis udsættelsen for de skadelige påvirkninger har været massiv, taler dette ofte for en forholdsvis kort latenstid. Har udsættelsen været mere beskeden, taler dette for en længere latenstid før sygdomsdebut.

6.4. Eksempler på forudbestående og konkurrerende sygdomme/forhold

Lungeasbestose kan forværres som følge af andre sygdomme eller forhold, der er uden relation til arbejdet. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vil derfor konkret vurdere, om eventuelle, oplyste konkurrerende faktorer har en karakter og et omfang, der kan begrunde, at der er grundlag for at foretage fradrag ved erstatningsudmålingen, hvis sagen anerkendes.

Eksempler på andre faktorer, der kan føre til restriktiv lungefunktionsnedsættelse:

• Andre former for lungefibrose
• Emfysem efter et stort tobaksforbrug
• Tuberkulose. Kan medføre pleurale plaques med forkalkninger, men kan skelnes fra asbestose på den tidligere sygehistorie og de radiologiske forandringer.
• Fedme (BMI over 30).
• Fjernelse af en eller del af en lunge. Kan skelnes fra asbestose ved hjælp af sygehistorien, og de radiologiske fund.

Tobaksrygning

Tobaksrygning har ikke særlig betydning for udviklingen af lungeasbestose. Den nedsatte lungefunktion som følge af asbest er typisk restriktiv, mens tobaksrygning medfører en obstruktiv lungefunktionsnedsættelse, og tobaksforbruget indgår derfor ikke i, Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings vurdering af denne type sager efter erhvervssygdomsfortegnelsen.

Ofte har folk dog både røget og været eksponeret for asbest. Det ses derfor ikke sjældent, at der ved lungefunktionsundersøgelse findes en blandet restriktiv (på grund af asbest) og obstruktiv (på grund af tobaksrygning) lungefunktionsnedsættelse. I disse tilfælde vil tobaksrygningen have betydning ved vurdering af det eventuelle varige mén, som følge af lungeasbestosen.

Tilsvarende kan der forekomme emfysem efter tobaksforbrug. Dette ses typisk som en restriktiv lungefunktionsnedsættelse, og vil ligeledes have betydning ved vurderingen af det eventuelle mén.

6.5. Behandling af sager udenfor fortegnelsen

Det er kun lungeasbestose, der er omfattet af fortegnelsens punkt E. 2. Der skal desuden have været tale om en asbestudsættelse, som anført på fortegnelsen for, at kravene til anerkendelse er opfyldt.

6.6. Eksempler på afgørelser efter fortegnelsen

Eksempel 1: Anerkendelse af lungeasbestose (elektriker i 35 år)

En 81-årig mandlig elektriker arbejdede gennem 35 år med trækning af kabler på skibe, hvor skotterne var behandlet med asbest. Behandling med asbest skete i dagtimerne, og blev på et tidspunkt flyttet til nattetimerne. Det betød, at der var støv i luften når arbejdsdagen startede. Der blev desuden isoleret med asbest efter trækning af kabler. Arbejdsgiver eksisterede ikke længere, og efter en konkret vurdering blev arbejdsbeskrivelsen lagt til grund.

Sagen kunne anerkendes efter fortegnelsen. Elektrikeren fik påvist lungeasbestose mere end 15 år efter at han var udsat for tilbagevendende, direkte kontakt med asbestholdige materialer i en årrække. Der var god sammenhæng mellem udsættelsen for asbest og konstateringen af lungeasbestose.

Eksempel 2: Anerkendelse af pleurale plaques med lungeasbestose (snedker i 15 år)

En 77-årig mandlig snedker havde arbejdet både som bygningssnedker og skibssnedker gennem 15 år. Som bygningssnedker havde han arbejdet med asbestholdige eternitplader, og som skibssnedker havde han arbejdet indendørs med opskæring og montering af rene asbestplader. Der var ikke anvendt værnemidler. Arbejdsgiver eksisterede ikke længere, og efter en konkret vurdering blev arbejdsbeskrivelsen lagt til grund.

Sagen kunne anerkendes efter fortegnelsen. Snedkeren var moderat udsat for asbest i mere end 5-10 år. Til tider var asbestudsættelsen betydelig. Snedkeren fik påvist pleurale plaques med lungeasbestose mere end 15 år efter at han var udsat for tilbagevendende, direkte kontakt med asbestholdige materialer i en årrække. Der var god sammenhæng mellem udsættelsen for asbest og konstateringen af pleurale plaques med lungeasbestose.

Eksempel 3: Anerkendelse af lungeasbestose (cementarbejder i 10 år)

En 73-årig mandlig arbejdsmand på cementfabrik arbejdede blandt andet med reparation af ovne to gange ugentligt. Ovnene bestod af en yderskal af jern med underliggende asbestplader. Reparationen bestod i at tømme ovnene, og manuelt rengøre dem med hammer (for at løsne eventuelle rester af murbrokker) og kost. De nærmest pulveriserede asbestplader blev fejet ud. Nye asbestplader blev tilskåret ved brug af rundsav. Reparation af ovne kunne strække sig over 2-3 dage. Der var ikke anvendt værnemidler. Arbejdsgiver eksisterede ikke længere, og efter en konkret vurdering blev arbejdsbeskrivelsen lagt til grund.

Sagen kunne anerkendes efter fortegnelsen. Udsættelsen blev beregnet til 15 fibre/cm3. Grundet arbejdets karakter vurderedes belastningen til 7-8 fibre/cm3 gennem 10 år, svarende til en eksponering for asbest på 70-80 fiberår. Han fik påvist lungeasbestose mere end 15 år efter at han var udsat for tilbagevendende, direkte kontakt med asbestholdige materialer i en årrække. Der var god sammenhæng mellem udsættelsen for asbest og konstateringen af lungeasbestose.

Eksempel 4: Afvisning af lungeasbestose (teknisk assistent i 41 år)

En 76-årig mand havde igennem cirka 41 år arbejdet som teknisk assistent på et forskningsinstitut, hvor han skulle tilse tekniske installationer. Dette omfattede varmeanlæg, ventilationsanlæg og køleanlæg. Derudover skulle han udvælge maskiner til slagteriprocesser, transportbånd, conveyor systemer mv. Hans arbejdsdag var delt op således, at han brugte cirka halvdelen af tiden på at tilse tekniske installationer og den anden halvdel på at udvælge maskiner. Manden oplyste, at rørbøjninger omkring ventiler og flanger i køleanlæggene var påført kiselgur indeholdende asbestfibre. Det fremgik endvidere, at manden, i forbindelse med afrimning af køleanlæggene, har banket is af, hvorved der kan være drysset asbestfibre fra rørene og ned på gulvet. Han var ved køleanlæggene 3-4 gange i løbet af en arbejdsdag. Selve afrimningen tog samlet 1 til 1 ½ time ugentligt. Manden fik påvist lungeasbestose i 2017.

Sagen kunne ikke anerkendes efter fortegnelsen. Arbejdet med køleanlæg og arbejdet i værkstedet, hvor der havde været en mulig udsættelse for asbest, havde ikke været i et omfang, der kunne betegnes som en betydelig asbestudsættelse. Det vurderes derfor, at manden ikke havde været udsat for asbest svarende til sammenlagt 25 fiberår. Der var ikke grundlag for at forelægge sagen for Erhvervssygdomsudvalget.

Eksempel 5: Afvisning af lungeasbestose (murer i 24 år)

En 65-årig murer havde igennem cirka 24 år arbejdet med asbest, da han havde skåret i eternitplader, der var asbestholdige. Han oplyste, at han kunne skære i asbestholdige eternitplader i en uge, hvorefter der kunne være en månedlang pause fra dette arbejde. Manden var desuden lejlighedsvist beskæftiget med fjernelse af gammelt isoleringsmateriale fra rør.

Sagen kunne ikke anerkendes efter fortegnelsen, idet manden ikke havde været tilstrækkeligt udsat for asbest. Det vurderes, at manden ikke havde været asbestudsat i et betydeligt omfang, og at han ikke havde haft en samlet asbestudsættelse på mindst 25 fiberår. Der var ikke grundlag for at forelægge sagen for Erhvervssygdomsudvalget.

Eksempel 6: Afvisning af lungeasbestose (murer)

En 77-årig mand havde igennem cirka 12 år været beskæftiget med nedbrydning. Arbejdet blev beskrevet som støvende og varede som regel 14 dage ad gangen. Periodevis over cirka 9 år skar manden desuden dagligt i eternitplader, samt opsatte eternittag. Han skar i eternitpladerne med rundsav og benyttede ikke værnemidler. I enkelte tilfælde isolerede han også varmerør med asbestisolering, samt arbejdede med Siporexplader, som bestod af gasbetonplader, der indeholdt asbest. Det er vurderet, at manden sammenlagt har været asbestudsat svarende til 12-17 fiberår. Derudover var der tillæg for en asbestudsættelse, der ikke kunne kvantificeres nærmere.

Sagen kunne ikke anerkendes efter fortegnelsen, idet det ikke kunne dokumenteres, at manden havde været udsat for asbest svarende til sammenlagt 25 fiberår. Der var ikke grundlag for at forelægge sagen for Erhvervssygdomsudvalget.

7. Støvlunger (E. 4), herunder silikose (E. 1)

Der er tale om sygdomme, som er optaget på aktuelle fortegnelse uden en fornyet gennemgang af den foreliggende forskning, idet de fremgik af den tidligere fortegnelse, jf. også Bilag 1, afsnit 2.

7.1. Punkter på fortegnelsen

Støvlunger er en fællesbetegnelse for forskellige tilstande, hvor der er ophobet støvpartikler i lungerne. Støvlunger er underopdelt i specifikke sygdomme relateret til påvirkningen, eksempelvis asbestose (asbest), aluminose (aluminum), berylose (beryliumstøv), silikose (silikastøv eller kvarts) og siderose (jernstøv).

Afhængig af hvilken type af støv, der har ophobet sig, fremgår støvlunger flere steder på fortegnelsen. Silikose er beskrevet som en selvstændig sygdom under punkt E. 1., lungeasbestose under punkt E. 3.1., mens alle andre former for støvlunger behandles efter punkt E. 4.

I dette afsnit behandles støvlunger, herunder silikose, mens lungeasbestose behandles selvstændigt i ovenstående kapitel 6.

7.2. Krav til diagnosen

Der skal være stillet diagnosen silikose (J62. 8) eller støvlunger (J63. 8). Diagnosen kan være svær at stille.

For at diagnosen støvlunger kan stilles, skal følgende krav være opfyldt:

• Relevante subjektive klager (symptomer),
• Kliniske objektive forandringer og
• Relevant udsættelse for støv fra de pågældende stoffer (se afsnit 1.3)

Silikose efter E. 1. forudsætter udsættelse for kiselsyreanhydrid, dvs. kvartsstøv. Indånding af disse partikler aktiverer immunforsvaret og skaber kraftig inflammation i lungerne og efterfølgende bindevævs- og arvævsdannelse med nedsat lungefunktion til følge. Sygdommen betyder, at lungerne mister deres elasticitet, hvilket påvirker vejrtrækningsfunktionen.

Støvlunger er optaget på fortegnelsens punkt E. 4., når udsættelsen er støv eller dampe fra aluminium (aluminose) eller dets forbindelser eller støv fra hårde metaller (eksempelvis berylium).

Partiklerne forårsager inflammation (betændelsesreaktion) og efterfølgende bindevævs- og arvævsdannelse med nedsat lungefunktion til følge. Sygdommen betyder, at lungerne mister deres elasticitet, hvilket påvirker vejrtrækningsfunktionen.

7.2.1 Symptomer

Symptomerne debuterer typisk langsomt. Det drejer sig om åndenød ved fysisk anstrengelse og vedvarende tør hoste. Trykkende eller stikkende fornemmelse i brystet kan også ses. Disse symptomer ses ved stort set alle typer kroniske lungesygdomme og skyldes i dag meget sjældent støvlunger, herunder silikose, men meget hyppigere KOL og astma. De alvorligere tegn på støvlunger, herunder silikose (i form af interstitielle lungeforandringer, nedsat lungefunktion og svær åndenød) ses som regel først i en sen alder.

7.2.2. Kliniske objektive forandringer

Måling af lungefunktionen viser tegn på nedsat lungekapacitet af restriktiv type (ligelig nedsat FEV1 (forceret ekspiratorisk volumen inden for 1 sekund) og FVC (forceret vitalkapacitet), nedsat TLC (total lungekapacitet) og RV (residual volumen), og nedsat diffusionskapacitet (DLCO/KCO).

• Røntgenbillede af lungerne kan vise småplettede og stribeformede fortætninger
• Typisk ses 3-10 mm store noduli spredt i midt- og overfelter af begge lunger
• Ved progression flyder de små noduli sammen og danner fibrotiske områder med spredning også til basale lungeafsnit
• Computerskanning af lungerne med såkaldt højopløsningsteknik (HRCT) kan stille diagnosen med større sikkerhed end et almindeligt røntgenbillede. CT er ikke bedre til at vise små noduli, men kan bedre vise graden af udbredelsen af sygdommen.

7.2.3. Om sygdommen

Støvlunger, herunder silikose, er en kronisk lungesygdom med interstitiel lungefibrose, der skyldes indånding af støv fra metaller og silika (kvarts). I dag ses der kun sjældent svære tilfælde af støvlunger, herunder silikose, da sygdommen kræver relativt stor støvudsættelse for at udvikles. Støvlunger, herunder silikose, skyldes indånding af f.eks. støv fra silika (kvarts), aluminium og hårde metaller som beryllium. Sygdommen fører til en kronisk inflammationstilstand i lungevævet. Det forhindrer en effektiv transport af ilt fra luften til blodet, og dette viser sig som åndedrætsbesvær.

7.2.4. Sygdommens forløb og følger

En lungefunktionsundersøgelse vil ofte vise en restriktiv lungefunktion, dvs. lav total lungekapacitet (TLC), lav residualvolumen (RV), ligeligt nedsat FEV1 og FVC og dermed normal ratio (FEV1/FVR), og nedsat diffusionskapacitet (DLCO). Der lægges vægt på graden af nedsat FEV1, FVC, TLC, og DLCO. I forhold til ménvurderingen skal der ses på, om lungefunktionsundersøgelsen viser en samtidig obstruktiv lungefunktion. I så fald kan det være relevant at vurdere, om der er udviklet KOL som kan være en følge af støvudsættelsen eller tobaksforbrug. Dette har betydning for vurderingen af det varige mén.

Symptomerne på sygdommene opstår sjældent efter kort tids påvirkning. Ofte opleves symptomerne først længe efter første påvirkning (mange år).

7.3. Krav til påvirkningen

Forandringerne i lungevævet er afhængigt af typen og mængden af de indåndede stofpartikler, og hvor lang tid påvirkningen har fundet sted.

Som udgangspunkt vil en anerkendelse forudsætte mange års udsættelse af betydeligt omfang. Ved mange år forstås som udgangspunkt mindst 10 års udsættelse, som kan variere op og ned afhængigt af belastningens intensitet.

Ved silikose vil der som udgangspunkt blive stillet krav om mindst 10 års udsættelse for støv fra silika (kvarts) i betydeligt omfang.

Udredningsrapporten, som blev drøftet i Erhvervssygdomsudvalget i 20155) viste ikke en direkte sammenhæng mellem ren udsættelse for kulstøv og udvikling af støvlunger. Men da kulstøv meget ofte er forurenet med kvarts, kan disse støvlunger, antrakose, anerkendes efter punkt E. 1., såfremt der også forekommer tegn på silikose.

8. Allergisk betændelse af næseslimhinden (E. 5.1)

8.1. Punkt på fortegnelsen

Følgende lungesygdom er efter den anførte påvirkning optaget på fortegnelsen over erhvervssygdomme (gruppe E, punkt 5.1):

8.2. Krav til diagnosen

Der skal lægeligt være stillet diagnosen allergisk betændelse af næseslimhinden (rhinitis allergica, J30. 4). Sygdommen kaldes også høfeber.

For at diagnosen allergisk betændelse af næseslimhinden kan stilles, skal følgende krav være opfyldt:

• Relevante subjektive klager (symptomer) og
• Kliniske objektive forandringer.

Man sondrer mellem sæsonbetinget sygdom og helårsrhinitis, hvor den sæsonbetingede sygdom almindeligvis er forårsaget af pollen på det givne tidspunkt af året.

8.2.1. Symptomer

• Næsetæthed
• Nysen
• Kløe i næsen
• Løbende næse

8.2.2. Kliniske objektive forandringer

Ingen fund er så karakteristiske, at de beviser tilstedeværelsen af allergisk rhinitis, men en del forhold kan styrke mistanken om diagnosen:

• Nyseture
• Kløende og stoppet næse
• Mundånding
• Ofte samtidig conjunktivitis (sviende, kløende og løbende øjne)

8.2.3. Om sygdommen

Allergisk rhinitis påvises ofte sammen med allergiske, betændelseslignende forandringer i øjets slimhinder (conjunktivitis allergica) som er omfattet af fortegnelsens punkt E. 5.2. Det skyldes, at allergisk betændelse af næseslimhinden påvirker flere organsystemer, særligt øjnene. Når begge sygdomme stilles, kaldes den samlede sygdom allergisk rhinoconjunctivitis.

En allergisk rhinitis kræver almindeligvis for, at man kalder den allergisk, at der er påvist en type-1 allergi. Ved påvisningen af en type-1 allergi anvender man typisk hudpriktest, hvor lægen, ud fra patientens sygehistorie, udvælger det spektrum af allergi-fremkaldende stoffer (såkaldte allergener), som skal anvendes til undersøgelsen. Hudpriktesten kan eventuelt suppleres med en såkaldt RAST test (en blodprøve hvor man foretager en måling af allergiantistoffer, de såkaldte IgE antistoffer).

Udviklingen af en type-1 allergi er en varig tilstand. Dette betyder imidlertid ikke, at man har symptomer. Symptomerne udløses kun, når man kommer i kontakt med det pågældende allergifremkaldende stof. Der er derfor forskel på at have en type-1 allergi og at have allergisk rhinitis. At have en type-1 allergi betyder, at man ved udsættelse for det pågældende allergifremkaldende stof kan udvikle allergisk rhinitis. For at man kan stille diagnosen allergisk rhino-conjunktivitis kræver det således, at man både har symptomer og har fået påvist en positiv allergitest.

Det gælder for nogle kemiske stoffer, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ikke kan påvise, at de er allergene, formentlig fordi der er en anden mekanisme på spil end en type-1 reaktion (haptener som isocyanter, formaldehyder mv. medfører en anden type allergi end type-1). Der kan således godt være tale om en allergisk rhinoconjunctivitis, men Arbejdsmarkedets Erhvervssikring er ikke i stand til at dokumentere det på almindelig vis. Det vil i disse tilfælde derfor være nødvendigt med en kammerprovokationstest. Disse sager er relativt få og praksis er, at de skal forelægges Erhvervssygdomsudvalget.

8.2.4. Påvisning af allergisk rhinitis

Påvisning af en allergisk rhinitis kan ske via én af følgende allergitests:

1. Positiv priktest i huden
2. Positiv RAST-test (specifik IgE blodprøve), det vil sige påvisning af allergi-antistoffer i blodet af typen IgE.
3. Positiv histamin-release-test. Det vil sige, at der frigøres histamin fra de hvide blodlegemer i en blodprøve efter kontakt med det specifikke allergen fra arbejdspladsen

En test i eksponeringskammer, hvor den tilskadekomne udsættes for de mistænkelige stoffer, kan alene fastslå, at der er tale om en rhinitis, men ikke om denne er allergisk. Undersøgelsen kan dermed ikke bruges til at fastslå en allergisk rhinitis.

8.3. Krav til påvirkningen

8.3.1. De arbejdsmæssige forhold

For allergisk rhinitis gælder det, at der skal være påvist en erhvervsmæssig udsættelse for det/de pågældende allergen(er) for, at den anmeldte sygdom kan anerkendes. Udsættelsen skal være sandsynliggjort, for eksempel gennem direkte påvisning af allergenet på arbejdspladsen eller gennem oplysninger om produktindhold.

For at allergisk rhinitis kan anerkendes efter fortegnelsens punkt E. 5.1 efter indånding af støv og dampe på arbejdspladsen, skal der have været tale om én eller flere af følgende påvirkninger:

a) Planter eller planteprodukter

Typiske faggrupper: Bagere, savværksarbejdere og foderstofarbejdere. Allergisk rhinitis overfor skimmelsvamp vil kunne anerkendes efter dette punkt.

Ophold i vandskadede og fugtramte rum fremmer vækst af skimmelsvampe, og kan medføre symptomer som irritation af luftvejene, hovedpine, uoplagthed og koncentrationsbesvær, svarende til almindelige indeklimasymptomer. En meget lille andel af personer udsat for vandskadede bygninger kan udvikle en regulær allergi over for de svampe, de har været udsat for.

Allergi overfor skimmelsvamp ses primært ved udsættelse for Cladosporium herbarum og Alternaria alternata, som findes bredt i vores omgivelser (indendørs og udendørs), men der er mange andre allergene skimmelsvampe som vokser i fugtigt indeklima, herunder Penicillinum arter og Aspergillus arter.

Dyr eller dyriske produkter

Typiske faggrupper: Landbrugsmedhjælpere, slagteriarbejdere, laboratoriemedarbejdere med kontakt til forsøgsdyr og arbejdere i fiskeindustrien.

b) Enzymer, farvestoffer, persulfatsalte, kunstharpiks eller medikamenter eller forstadier til disse

Typiske faggrupper: Frisører, farveriarbejdere, ansatte i medicinalindustrien og loddearbejdere.

c) Isocyanater og epoxyharpikser (ligesom det står i AT-vejledning C. 0.7 om foranstaltningerne ved primær udsættelse for epoxyharpikser og isocyanater)

Typiske faggrupper der udsættes for isocyanater: Malere, autolakerere/mekanikere, ansatte inden for farvelakindustrien, plastvareindustrien (herunder vindmølleindustrien), jern- og metalindustrien, træindustrien, el- og elektronikindustrien, bygge- og anlægsbranchen, metalindustrien og medicinalindustrien.

8.3.2. Den tidsmæssige sammenhæng/latenstid

Latenstid er den tid, der går fra en påvirknings begyndelse og til, at sygdommen kan diagnosticeres. Når kroppen første gang udsættes for et fremmed-stof - antigen, gennemgår kroppen en proces, som kan medføre en sensibilisering over for det specifikke antigen. Når kroppen senere udsættes for det samme antigen, reagerer den herpå. Man skal derfor have været udsat for det samme antigen på arbejdspladsen mere end én gang.

Type I-allergi kaldes også for "straks allergi", fordi symptomerne viser sig hurtigt. Reaktionen kommer derfor sekunder til minutter efter, man er udsat for det, man ikke kan tåle, afhængig af hvor stor dosis, man bliver udsat for.

8.4. Eksempler på forud bestående og konkurrerende sygdomme/forhold

Allergiske, betændelseslignende forandringer i øjets slimhinder kan som de fleste andre sygdomme opstå eller forværres som følge af andre sygdomme eller forhold, der er uden relation til arbejdet.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vil derfor konkret vurdere om eventuelle, oplyste konkurrerende faktorer har en karakter og et omfang, der kan begrunde, at der er grundlag for at foretage fradrag ved erstatningsudmålingen, hvis sagen anerkendes.

Eksempler på mulige konkurrerende faktorer, der kan virke ind på sygdommens opståen eller dens forløb, er:

• Arv. Personer med atopi danner antistoffer over for almindelige proteiner i vores omgivelser som græs - og træpollen, hund, kat og hest samt svampe. Der er øget risiko for at få sygdom, hvis en af forældrene har atopisk sygdom (omkring 50 %), og en risiko på omkring 75 %, hvis begge forældre er allergikere. Hvis ingen af forældrene er atopikere, er risikoen 10-20 %.
• Helårsrhinitis
• Forkølelse. Forkølelse kan forveksles med allergisk rhinitis. Sygdommene kan skelnes ved den tidsmæssige begrænsning.

8.4.1. Forværring af ikke-arbejdsbetinget allergi

Personer med en ikke-arbejdsbetinget type-1 allergi kan senere blive erhvervsmæssigt udsat for det samme allergen, hvilket kan medføre en forværring af sygdommen rhinitis. I disse tilfælde er der tale om en erhvervsbetinget forværring af en forud bestående tilstand. Hvis de generelle og særlige betingelser for anerkendelse af sygdommen i øvrigt er opfyldt, kan den anmeldte sygdom anerkendes med et eventuelt fradrag i godtgørelsen/erstatningen for den forud bestående allergi.

8.5. Behandling af sager udenfor fortegnelsen

Det er kun allergisk betændelse af næseslimhinden der er omfattet af fortegnelsens punkt E. 5.1. Der skal desuden have været tale om påvirkninger, som anført på fortegnelsen, der opfylder kravene til anerkendelse.

Andre sygdomme eller påvirkninger uden for fortegnelsen vil i særlige tilfælde kunne anerkendes efter forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget.

8.6. Eksempler på afgørelser efter fortegnelsen

Eksempel 1: anerkendelse af allergisk rhinoconjunctivitis (bager)

En mand arbejdede som bager i cirka 7 år. I forbindelse med sit arbejde var han udsat for mel ved blandt andet bagning af brød, og han havde altid mel på tøjet, på huden og i håret. Han udviklede symptomer i form af tilstoppet næse og øjenkløe, mens han forsat var ansat som bager, og han fik efterfølgende ved RAST-test påvist allergi over for hvedemel.

Sagen kunne anerkendes efter fortegnelsen. Manden havde arbejdet som bager, hvor han har været i kontakt med hvedemel. Der var ved anerkendelsen lagt vægt på, at manden udviklede de første symptomer, mens han forsat arbejdede som bager. Der var derudover lagt vægt på, at manden var påvist allergisk over for hvedemel med RAST-test.

Eksempel 2: anerkendelse af allergisk rhinoconjunctivitis (salgsassistent)

En kvinde var ansat som salgsassistent med salg af hudplejeprodukter og behandlinger. På et tidspunkt tilkom et nyt behandlingsregi, som krævede kontakt med parfumerede stoffer. Kvinden udførte mellem 1-5 behandlinger af denne type om dagen. Derudover havde hun kontakt med andre parfumerede produkter. I forbindelse med udførelsen af sit arbejde begyndte hun at få gener fra næse- og øjenslimhinderne. Hun blev ved allergitestning påvist allergisk over for parfume.

Sagen kunne anerkendes efter fortegnelsen. Kvinden havde arbejdet som salgsassistent, hvor hun flere gange dagligt var udsat for parfume. Der var ved anerkendelsen lagt vægt på, at kvinden udviklede de første symptomer, mens hun forsat arbejdede som salgsassistent. Derudover var der lagt vægt på, at kvinden er påvist allergisk over for parfume.

Eksempel 3: afvisning af rhinitis (chauffør)

En mand var ansat som chauffør, hvor han kørte tankvogn med op til 36 tons fx svinefoder eller træpiller. Manden stod selv for læsningen af tankvognen, hvor han skulle lægge et stort rør med fx svinefoder på toppen af vognen, hvorefter tanken blev fyldt. Ved aflevering af foder på gårde skulle han tilkoble et stort stålrør på tankvognen, hvor foderet blev pumpet op i en silo. I forbindelse med sit arbejde udviklede han symptomer i form af løbende næse. Der har ved allergitestning ikke kunne dokumenteres en allergi over for de stoffer, manden var udsat for på arbejdet.

Sagen kunne ikke anerkendes efter fortegnelsen. Manden var ikke blevet påvist allergisk over for nogle af de stoffer, han var i kontakt med på arbejdet. Der var derfor ikke tale om diagnosen allergisk rhinitis. Der var heller ikke grundlag for at forelægge sagen for Erhvervssygdomsudvalget.

Eksempel 4: Afvisning af rhinitis (produktionsmedarbejder)

En mand arbejdede som produktionsmedarbejder, hvor han pakkede den nederste halvdel af vingen på vindmøller med balsatræ og glasmåtter. Han oplevede mest støv i forbindelse med, at han savede og håndterede balsatræ. Manden begyndte at opleve daglige symptomer i form af stoppet næse og løbende næse. Ved allergitestning blev der ikke fundet allergi over for stoffer på arbejdspladsen.

Sagen kunne ikke anerkendes efter fortegnelsen. Manden var ikke blevet påvist allergisk over for nogle af de stoffer, han var i kontakt med på arbejdet. Der var derfor ikke tale om diagnosen allergisk rhinitis. Der var heller ikke grundlag for at forelægge sagen for Erhvervssygdomsudvalget.

9. Allergiske, betændelseslignende forandringer i øjets slimhinder (E. 5.2)

9.1. Punkt på fortegnelsen

Følgende lungesygdom er efter den anførte påvirkning optaget på fortegnelsen over erhvervssygdomme (gruppe E, punkt 5.2):

9.2. Krav til diagnosen

Der skal lægeligt være stillet diagnosen allergiske, betændelseslignende forandringer i øjets slimhinder (conjunktivitis allergica, H10. 9). For at diagnosen allergiske, betændelseslignende forandringer i øjets slimhinder kan stilles, skal følgende krav være opfyldt:

Relevante subjektive klager (symptomer) og kliniske objektive forandringer.

9.2.1. Symptomer

• Kraftig kløe
• Røde øjne
• Tåreflod, eventuelt med dannelse af slimtråde
• Lysfølsomhed
• Eventuelt andre allergiske symptomer som høsnue, eksem og astma

9.2.2. Kliniske objektive forandringer

Ingen fund er så karakteristiske, at de beviser tilstedeværelsen af allergisk conjunktivitis men en del forhold kan styrke mistanken:

• kløende øjne der forværres ved udsættelse
• Ofte samtidige rhinitis symptomer

9.2.3. Om sygdommen

Allergisk conjunktivitis påvises ofte sammen med allergisk betændelse af næseslimhinden (rhinitis allergica) som er omfattet af fortegnelsens punkt E. 5.1. Det skyldes, at allergisk betændelse af næseslimhinden påvirker flere organsystemer, særligt øjnene. Når begge sygdomme stilles, kaldes den samlede sygdom allergisk rhino-conjunctivitis.

En allergisk conjunktivitis kræver almindeligvis, for at man kalder den allergisk, at der er påvist en type-1 allergi. Ved påvisningen af en type-1 allergi anvender man typisk hudpriktest, hvor lægen, ud fra patientens sygehistorie, udvælger det spektrum af allergi-fremkaldende stoffer (såkaldte allergener), som skal anvendes til undersøgelsen. Hudpriktesten kan eventuelt suppleres med en såkaldt RAST test (en blodprøve hvor man foretager en måling af allergiantistoffer, de såkaldte IgE antistoffer).

Udviklingen af en type-1 allergi er en varig tilstand. Dette betyder imidlertid ikke, at man har symptomer. Symptomerne udløses kun, når man kommer i kontakt med det pågældende allergifremkaldende stof. Der er derfor forskel på at have en type-1 allergi og at have allergisk conjunktivitis. At have en type-1 allergi betyder, at man ved udsættelse for det pågældende allergifremkaldende stof kan udvikle allergisk conjunktivitis. At have allergisk conjunktivitis betyder, at man aktuelt har symptomer.

Det gælder for nogle kemiske stoffer, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ikke kan påvise, at de er allergene, formentlig fordi der er en anden mekanisme på spil end en type-1 reaktion. Der kan således godt være tale om en allergisk rhino-conjunctivitis, men Arbejdsmarkedets Erhvervssikring er ikke i stand til at dokumentere det på almindelig vis. Det vil i disse tilfælde derfor være nødvendigt med en kammerprovokationstest. Disse sager er relativt få og praksis er, at de skal forelægges Erhvervssygdomsudvalget.

9.2.4. Påvisning af allergisk conjunktivitis

Påvisning af en allergisk conjunktivitis kan ske via én af følgende tests:

1. Positiv priktest i huden
2. Positiv RAST-test (blodprøve), det vil sige påvisning af allergi-antistoffer i blodet af typen IgE. Blodprøver kan ikke bruges til at diagnosticere astma, men kan ligesom priktesten bruges til at identificere specifikke allergener
3. Positiv histamin-release-test. Det vil sige, at der frigøres histamin fra de hvide blodlegemer i en blodprøve efter kontakt med det specifikke allergen fra arbejdspladsen

En test i eksponeringskammer, hvor den tilskadekomne udsættes for de mistænkelige stoffer, kan alene fastslå, at der er tale om en conjunktivitis, men ikke om denne er allergisk. Undersøgelsen kan dermed ikke bruges til at fastslå en allergisk conjunktivitis.

9.3. Krav til påvirkningen

De arbejdsmæssige forhold

For allergisk conjunktivitis gælder det, at der skal være påvist en erhvervsmæssig udsættelse for det/de pågældende allergen(er) for, at den anmeldte sygdom kan anerkendes. Udsættelsen skal være sandsynliggjort, for eksempel gennem direkte påvisning af allergenet på arbejdspladsen eller gennem oplysninger om produktindhold.

For at allergisk conjunktivitis kan anerkendes efter fortegnelsens punkt E. 5.1 efter indånding af støv og dampe på arbejdspladsen, skal der have været tale om én eller flere af følgende påvirkninger:

a) Planter eller planteprodukter

Typiske faggrupper: Bagere, savværksarbejdere og foderstofarbejdere. Allergisk conjunktivitis overfor skimmelsvamp vil kunne anerkendes efter dette punkt.

Ophold i vandskadede og fugtramte rum fremmer vækst af skimmelsvampe, og sporerne i luften kan medføre symptomer som irritation af luftvejene, hovedpine, uoplagthed og koncentrationsbesvær. Sporerne kan betragtes som organiske støvpartikler, som kan sætte sig på slimhinderne i luftvejene.

Allergi overfor skimmelsvamp ses primært ved udsættelse for Cladosporium herbarum og Alternaria alternata, men der er andre allergene skimmelsvampe som vokser i fugtigt indeklima, herunder Penicillinum arter og Aspergillus arter.

Dyr eller dyriske produkter

Typiske faggrupper: Landbrugsmedhjælpere, slagteriarbejdere, laboratoriemedarbejdere med kontakt til forsøgsdyr og arbejdere i fiskeindustrien.

b) Enzymer, farvestoffer, persulfatsalte, kunstharpiks eller medikamenter eller forstadier til disse

Typiske faggrupper: Frisører, farveriarbejdere, ansatte i medicinalindustrien og loddearbejdere.

c) Isocyanater og epoxyharpikser (ligesom det står i AT-vejledning C. 0.7 om foranstaltningerne ved primær udsættelse for epoxyharpikser og isocyanater)

Typiske faggrupper der udsættes for isocyanater: Malere, autolakerere/mekanikere, ansatte inden for farvelakindustrien, plastvareindustrien (herunder vindmøllesindustrien), jern- og metalindustrien, træindustrien, el- og elektronikindustrien, bygge- og anlægsbranchen, og medicinalindustrien.

Den tidsmæssige sammenhæng/latenstid

Latenstid er den tid, der går fra en påvirknings begyndelse, og til sygdommen kan diagnosticeres. Når kroppen første gang udsættes for et fremmed-stof - antigen, gennemgår kroppen en proces, som kan medføre en sensibilisering over for det specifikke antigen. Når kroppen senere udsættes for det samme antigen, reagerer den herpå. Man skal derfor have været udsat for det samme antigen på arbejdspladsen mere end én gang.

Type I-allergi kaldes også for "straks allergi", fordi symptomerne viser sig hurtigt. Reaktionen kommer derfor sekunder til minutter efter, man er udsat for det, man ikke kan tåle, afhængig af hvor stor dosis, man bliver udsat for.

9.4. Eksempler på forud bestående og konkurrerende sygdomme/forhold

Allergiske, betændelseslignende forandringer i øjets slimhinder kan som de fleste andre sygdomme opstå eller forværres som følge af andre sygdomme eller forhold, der er uden relation til arbejdet. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vil derfor konkret vurdere, om eventuelle, oplyste konkurrerende faktorer har en karakter og et omfang, der kan begrunde, at der er grundlag for at foretage fradrag ved erstatningsudmålingen, hvis sagen anerkendes.

Eksempler på mulige konkurrerende faktorer, der kan virke ind på sygdommens opståen eller dens forløb, er:

• Familiær disposition til høfeber (rhinitis) og eksem (atopi).
• Øjenbetændelse.
• Hornhindebetændelse.

9.4.1. Forværring af ikke-arbejdsbetinget allergi

Personer med en ikke-arbejdsbetinget type-1 allergi kan senere blive erhvervsmæssigt udsat for det samme allergen, hvilket kan medføre en forværring af sygdommen conjunktivitis. I disse tilfælde er der tale om en erhvervsbetinget forværring af en forudbestående tilstand. Hvis de generelle og særlige betingelser for anerkendelse af sygdommen i øvrigt er opfyldt, kan den anmeldte sygdom anerkendes med et eventuelt fradrag i godtgørelsen/erstatningen for den forudbestående allergi.

9.5. Behandling af sager udenfor fortegnelsen

Det er kun allergiske, betændelseslignende forandringer i øjets slimhinder der er omfattet af fortegnelsens punkt E. 5.2. Der skal desuden have været tale om påvirkninger, som anført på fortegnelsen, der opfylder kravene til anerkendelse.

Andre sygdomme eller påvirkninger uden for fortegnelsen vil i særlige tilfælde kunne anerkendes efter forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget.

9.6. Eksempler på afgørelser efter fortegnelsen

Eksempel 1: Anerkendelse af allergisk rhinoconjunktivitis (servicegartner)

En kvinde havde igennem mange år arbejdet som servicegartner. Hendes primære opgave var at køre ud til kunder, hvor hun vandede planter, tørrede støv af bladene, sprayede planterne med bladglans, beskar planterne og fyldte potterne op. Hun var dagligt i kontakt med blandt andet planten ficus. Kvinden begyndte at få gener fra øjnene og hun fik efterfølgende påvist allergi over for ficus.

Sagen kunne anerkendes efter fortegnelsen. Kvinden havde arbejdet som servicegartner, hvor hun havde været i kontakt med planten ficus. Der var ved anerkendelsen lagt vægt på, at kvinden udviklede de første symptomer, mens hun forsat arbejdede som servicegartner. Der var derudover lagt vægt på, at kvinden er påvist allergisk over for ficus.

Eksempel 2: Anerkendelse af allergisk rhinitis (dyrepasser)

En kvinde var ansat som dyrepasser, hvor hun arbejdede i stalde med forsøgsdyr, herunder primært mus og rotter. Kort efter sin ansættelse oplever hun gener i øjnene og hun bliver efterfølgende påvist allergisk over for mus og rotter ved allergitestning.

Sagen kunne anerkendes efter fortegnelsen. Kvinden havde arbejdet som dyrepasser, hvor hun havde været i kontakt med mus og rotter. Der var ved anerkendelsen lagt vægt på, at kvinden udviklede de første symptomer, mens hun forsat arbejdede som dyrepasser. Der var derudover lagt vægt på, at kvinden var påvist allergisk over for mus og rotter.

Eksempel 3: afvisning af allergisk conjunktivis (idrætslærer)

En mand var ansat som idrætslærer og havde 12 idrætstimer pr. uge. Han havde en del undervisning, som foregik udenfor, men efter efterårsferien blev de 12 ugentlige idrætstimer flyttet til én af de 2 sportshaller. Manden oplevede efterfølgende gener i form af hovedpine, træthed, hæshed og øjenbetændelse. Sportshallerne blev undersøgt, men der blev ikke fundet svampe undtagen i kældrene. Han blev ikke påvist allergisk over for nogle stoffer på arbejdspladsen.

Sagen kunne ikke anerkendes efter fortegnelsen. Manden var ikke blevet påvist allergisk over for nogle stoffer der forefindes på arbejdspladsen. Der var derfor ikke tale om diagnosen allergisk conjunktivitis. Der var heller ikke grundlag for at forelægge sagen for Erhvervssygdomsudvalget.

Eksempel 4: afvisning på allergisk conjunktivitis (bogholder)

En kvinde var ansat som bogholder 15 timer om ugen i en fiskevirksomhed. Medarbejdere fra produktionen kom ind på hendes kontor. Efter nogle måneders ansættelse begyndte hun at få øjengener. Der er ved allergitestning ikke fundet tegn på allergi over for skimmelsvamp eller andre relevante stoffer på arbejdspladsen.

Sagen kunne ikke anerkendes efter fortegnelsen. Kvinden var ikke påvist allergisk over for nogle stoffer på arbejdspladsen. Der var derfor ikke tale om diagnosen allergisk conjunktivitis. Der var ikke grundlag for at forelægge sagen for Erhvervssygdomsudvalget.

10. Eksempler på afgørelser om andre sygdomme i lunger og luftveje (uden for fortegnelsen)

Eksempel 1: Anerkendelse af manglende lugtesans (kemiske lugtprøver)

En mand arbejdede som kemiingeniør i 30 år. Han var beskæftiget med at udføre lugtanalyser ved brug af lugtesansen. Han havde gennem årene lugtet til en lang række forskellige stoffer i form af proprionsyre, svovldioxid, butanol og organiske opløsningsmidler, trimethyl og dimethylamin samt syrer og nitrøse gasser. I en periode på 25 år behandlede han gennemsnitligt disse lugtprøver 2-3 gange om ugen med en samlet varighed på cirka 1 time. Efter 22 år oplevede han symptomer på begyndende nedsat lugtesans. En speciallæge stillede diagnosen manglende lugtesans (anosmia).

Udvalget fandt, at den mistede lugtesans i overvejende grad var forårsaget af en mangeårig udsættelse for forskellige stoffer i forbindelse med lugtprøver. Udvalget lagde vægt på, at kemiingeniøren igennem cirka 25 år, flere gange ugentligt, havde lugtet til prøver indeholdende forskellige stoffer, herunder organiske opløsningsmidler, syrer og nitrøse gasser. Den lægevidenskabelige litteratur giver desuden holdepunkter for, at der i særlige tilfælde kan være en sammenhæng mellem stærkt lugtende stoffer og anosmia (tab af lugtesans).

Eksempel 2: Anerkendelse af kronisk rhinit (tryksværte og partikelforurening)

En mand arbejdede i cirka 20 år ved et dagblad. Han arbejdede ved en trykkemaskine, som ikke havde udsugning. Han udviklede symptomer i form af nedsat lugte- og smagssans samt hævede slimhinder i næsen. En speciallæge konstaterede kronisk rhinit (allergisk betændelse af næseslimhinden/høfeber), men ikke egentlig allergi.

Udvalget fandt, at den kroniske rhinit i overvejende grad var en følge af den betydelige partikelforurening/tryksværtestøv, som trykkeren havde været udsat for på arbejdet i mange år.

Eksempel 3: Anerkendelse af irriterede slimhinder i næse og svælg (kølemidler og olie)

En maskinarbejder arbejdede på et skibsværft i en lang årrække. Han var beskæftiget ved en slibemaskine med fremstilling af skibsdele. Maskinen anvendte køle- og smøremiddel til at køle sten og emne for at transportere støv væk. Normalt var systemet lukket, men i slutningen af arbejdsperioden opstod der en fejl i maskinen, således at sugefunktionerne blæste kølemiddel og forstøvet olie ud i ansigtet på ham. Fejlen blev rettet efter 2 måneder. Han fik gener fra hud, øjne og slimhinder, og en speciallæge konstaterede tørre slimhinder i næse og svælg.

Udvalget fandt, at arbejdet ved den defekte slibemaskine i overvejende grad havde forårsaget irriterede slimhinder i næse og svælg. Udvalget lagde vægt på, at maskinarbejderen igennem 2 måneder havde været udsat for direkte kontakt med kølemiddel og forstøvet olie i ansigtet.

Eksempel 4: Anerkendelse af kronisk irriterede slimhinder i næse og bihuler og perforation af næseskillevæggen (procesoperatør med udsættelse for støv fra mineraler og vitaminer)

En 55-årig mand arbejdede i godt 12 år som procesoperatør hos en virksomhed, der fremstillede blandinger af vitaminer og mineraler som tilsætning til levnedsmidler. Hans arbejde bestod i den længste periode i at afveje råvarer og fremstille og afveje blandinger. Trods udsugning og mekanisk ventilation kunne han ikke undgå støv fra blandt andet citronsyre, folinsyre, carbonat, kaliumjodat og lignende. Efter nogen tid udviklede han tørhed og irritation i næsen, der typisk opstod under afvejningsarbejdet. En speciallæge konstaterede, at han havde fået hul i næseskillevæggen og kronisk irriterede slimhinder i næse og bihuler.

Udvalget fandt, at procesoperatøren i overvejende grad havde udviklet kronisk irriterede slimhinder i næsen og bihulerne med efterfølgende perforation af næseskillevæggen som følge af arbejdet, hvor han havde været udsat for støv fra diverse mineraler og vitaminer.

Eksempel 6: Anerkendelse af allergisk rhinoconjunctivitis (montrice i 13 år)

En 57-årig kvinde arbejdede i 13 år som montrice hos en virksomhed, der fremstillede låsesikringer. Hendes arbejde bestod blandt andet i, at skruer og gevind i låsesikringerne blev påført stoffet ethyl-2-cyanoakrylat. Hun kunne ikke undgå at få nogle dråber af stoffet på huden, hvorved hun blev udsat for dampe herfra. Hun oplevede relevante symptomer på arbejdspladsen, men havde ingen symptomer i arbejdsfri perioder. Arbejdsgiver bekræftede belastningen.

Udvalget fandt, at montricen i overvejende grad havde udviklet allergisk rhinoconjunctivitis (allergisk høfeber) som følge af arbejdet, hvor hun havde været udsat for ethyl-2-cyanoakrylat. Allergien kunne ikke påvises ved en priktest, men der blev påvist en klar høfeber-reaktion i forbindelse med provokation i klimakammer.

Eksempel 7: Afvisning af lungefibrose (slibestøv fra metal og slibemidler)

En mand arbejdede som metalsliber gennem mange år. Heraf arbejdede han i 10 år med håndslibning af armaturer til køkkenvaske og badeværelser, hvor han var udsat for slibestøv fra messing og rustfrit stål og diverse slibemidler. Han fik nedsat lungefunktion, og en speciallæge stillede diagnosen lungefibrose.

Udvalget fandt, at lungefibrosen ikke udelukkende eller i overvejende grad var forårsaget af den beskrevne udsættelse for slibestøv og slibemidler. Udvalget lagde vægt på, at årsagen til lungefibrosen i den konkrete sag var ukendt, og at den ret pludselige sygdomsdebut og hurtige sygdomsudvikling gjorde det usandsynligt, at der skulle være en sammenhæng med den mangeårige udsættelse for metalstøv. Den lungesygdom, man typisk kan se efter mange års udsættelse for metalstøv kaldes støvlunger, og røntgenundersøgelser og mikroskopi af vævsprøver viste ingen tegn på støvlunger.

Eksempel 8: Afvisning af indeklimasymptomer (dårlig ventilation og mikrosvampe på skole)

En kvinde arbejdede som skolelærer i over 20 år. Allerede kort efter ansættelsen begyndte hun at udvikle gener i form af tørhed i svælg, øjne og næse, svimmelhed, hovedpine, eksem, koncentrationsbesvær og lignende. Hun oplevede endvidere nedsat immunforsvar med flere og flere sygeperioder. Der skete ikke en generel bedring efter, at skolen flyttede til andre lokaler 15 år efter ansættelsen. En speciallæge diagnosticerede kvinden med indeklimasymptomer.

Udvalget fandt, at arbejdet som skolelærer i de pågældende bygninger ikke udelukkende eller i overvejende grad havde forårsaget en indeklimarelateret sygdom. Efter udvalgets opfattelse var der ikke tale om specifik sygdom som følge af indeklimapåvirkninger, herunder udsættelse for mikrosvampe. Udvalget vurderede, at der var tale om indeklimasymptomer, der er et diffust systemkompleks med symptomer i form af tørhed og irritation af slimhinder i øjne, næse og svælg, tør hud og uspecifikke almensymptomer i form af hovedpine, træthed eller nedsat koncentrationsevne. Videnskabelige undersøgelser har vist øget hyppighed af disse symptomer relateret til visse indeklimaforhold blandt andet vedrørende bygningers ventilationsforhold og materialevalg. Der er usikkerhed om betydningen af mikrosvampe, men enkelte rapporter giver mistanke om, at massiv vækst af mikrosvampe muligvis kan være medvirkende. Dokumentationen på området er dog usikker. Der var i skolelærerens tilfælde ikke påvist nogen legemlige, sygelige forandringer som grundlag for diagnosen indeklimasymptomer, og der kunne ikke dokumenteres en allergisk reaktion eller tilsvarende over for svamp eller andre påvirkninger.

11. Medicinsk ordliste