Kapitel 08 - Psykiske sygdomme

1. Posttraumatisk belastningsreaktion (F. 1)

1.1. Punkt på fortegnelsen

Følgende psykiske sygdom er optaget på fortegnelsen over erhvervssygdomme (gruppe F, punkt 1):

1.2. Krav til diagnosen

Sygdommen posttraumatisk belastningsreaktion – her forkortet PTSD7) – skal opfylde nedenstående diagnosekriterier efter WHOs internationale sygdomsklassifikation nr. 10 (ICD 10) - F43. 1:

A:

Udsættelse for traumatiske begivenheder eller situationer af kortere eller længere varighed af en exceptionelt truende eller katastrofeagtig natur

B:

1. Tilbagevendende genoplevelse af traumerne i "flashbacks", påtrængende erindringer eller mareridt eller

2. Stærkt ubehag ved udsættelse for omstændigheder, der minder om traumerne

C:

Undgåelse af alt, der minder om traumerne

D:

1. Delvis, eventuelt fuld, amnesi (fortrængning) af de traumatiske oplevelser eller

2. Vedvarende symptomer på psykisk overfølsomhed eller alarmberedskab, herunder mindst to af følgende:

• Ind- eller gennemsovningsbesvær
• Irritabilitet eller vredesudbrud
• Koncentrationsbesvær
• Hypervigilitet (øget vagtsomhed)
• Tilbøjelighed til at fare sammen

E:

Optræder inden for 6 måneder efter de traumatiske oplevelser

Ved det sidste diagnosekriterium til PTSD (kriterium E) står der i den engelske udgave af WHOs ICD-108) : ”Criteria B, C and D all occurred within six months of the stressful event, or the end of a period of stress. (For some purposes, onset delayed more than six months may be included but this should be clearly specified separately). ” Diagnosekriteriet er udbygget i de kliniske beskrivelser og diagnostiske retningslinjer9) : ”The onset follows the trauma with a latency period which may range from a few weeks to months (but rarely exceeds 6 months).

På baggrund af den engelske udgaves fortolkning af kravet til diagnosen skal sygdommen PTSD som udgangspunkt være konstateret inden for 6 måneder efter belastningens ophør. Den engelske udgave viser dog også, at kravet konkret kan fraviges.

Opsummeret betyder det, at diagnosen PTSD kan stilles, når tilskadekomne opfylder de diagnostiske krav nævnt under A til E. Hos nogle personer debuterer sygdommen dog først fuldt ud efter de 6 måneder, men personerne har inden for de første måneder nogle af symptomerne nævnt under B, C og/eller D. Dette kaldes også forsinket PTSD.

Forsinket PTSD er omfattet af punktet på fortegnelsen, når personen inden for 6 måneder har haft nogle af symptomerne nævnt under B, C og/eller D og diagnosen PTSD kan stilles inden for få år fra belastningsophøret. Ved ”få år” forstås som udgangspunkt 1-2 år.

Hvis sygdommen optræder helt uden symptomer i de første 6 måneder, er fortegnelsens krav til diagnosen ikke opfyldt, og en eventuelt senere stillet PTSD-diagnose vil ikke være omfattet af fortegnelsen. Disse sygdomme vil efter en konkret vurdering kunne forelægges for Erhvervssygdomsudvalget.

Som grundlag for en anerkendelse skal der indgå en vurdering af diagnosen fra en psykiatrisk speciallæge.

I nogle tilfælde anfører speciallægen diagnosen posttraumatisk belastningsreaktion eller PTSD, uden at sygdommen opfylder de diagnostiske krav til helt ekstraordinære belastninger og/eller til symptombilledet. Der kan for eksempel være tale om et symptombillede, der svarer til sygdomsbilledet ved PTSD, uden at der har fundet traumatiske begivenheder eller situationer sted af kortere eller længere varighed af en exceptionelt truende eller katastrofeagtig natur.

Det er Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, der vurderer, om kravene til diagnosen er opfyldt, herunder kravene til ekstraordinært belastende psykiske påvirkninger og til den tidsmæssige sammenhæng.

Andre diagnoser såsom belastningsreaktioner (der ikke er PTSD), tilpasningsreaktion og depression er ikke omfattet af punkt F. 1 på fortegnelsen, medmindre Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i stedet vurderer, at sygdomsbilledet svarer til – og opfylder kravene til – sygdommen PTSD.

En række af de andre tilstande/sygdomme kan dog eventuelt anerkendes uden for fortegnelsen efter forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget, hvis der har været tale om en ekstraordinær psykisk belastning. Det gælder også PTSD, hvis der enten ikke har været symptomer inden for de første 6 måneder, eller hvis PTSD først er til stede senere end få år efter belastningsophøret.

1.3. Krav til påvirkningen

Sygdommen anses for overvejende at være forårsaget af ydre belastninger og kan eventuelt medføre varige psykiske følger. Selve diagnosen indeholder en vurdering af belastningens karakter.

I princippet kan diagnosen ikke stilles, medmindre der har været tale om udsættelse for traumatiske begivenheder eller situationer af kortere eller længere varighed af en exceptionelt truende eller katastrofeagtig natur.

Eksempler på relevant påvirkning kan være:

• Voldsomme trusler med følelse af fare, eksempelvis krigshandlinger, beskydning eller farefuld kørsel i minerede områder
• Redningsarbejde i katastrofeområder med voldsomme belastninger
• Fare ved udsættelse for vold eller trusler om vold

Det er ikke en betingelse for anerkendelse, at man har været udsat for fare. Det væsentlige er, at man har været udsat for exceptionelle belastninger.

Oplevelsen af have været udsat for fare skal understøttes af den beskrevne begivenhed/situation. Det er ikke tilstrækkeligt, at tilskadekomne selv føler sig i alvorlig fare, hvis begivenheden/situationen ikke i sig selv vil være egnet til at bringe pågældende i nærliggende og alvorlig fare. Der skal være tale om konkrete, belastende hændelser og ikke alene generel utryghed ved situationen.

1.4. Eksempler på forudbestående og konkurrerende sygdomme/forhold

Der kan i nogle tilfælde være tale om forudbestående eller konkurrerende psykisk sygdom, der er uden sammenhæng med de særligt belastende påvirkninger på arbejdet, men de har betydning for det samlede sygdomsbillede. Tilsvarende kan andre forhold end forhold knyttet til arbejdet have betydning for en persons psykiske tilstand.

Eksempler på forudbestående eller konkurrerende sygdomme kan være depression, angst, psykoser og lignende.

1.5. Behandling af sager uden for fortegnelsen

Det er kun sygdommen PTSD, herunder forsinket PTSD med symptomer på PTSD inden for 6 måneder, der er omfattet af punkt F. 1 på fortegnelsen. Der skal desuden have været tale om påvirkninger, der opfylder kravene til belastningen.

Alle øvrige sager om PTSD, herunder også forsinket PTSD, som først er fuldt ud til stede flere år efter påvirkningerne er ophørt, kan forelægges for Erhvervssygdomsudvalget med henblik på stillingtagen til anerkendelse. Dette gælder også sager, hvor enkelte symptomer på PTSD er opstået inden for 1 år, men hvor sygdommen først er fuldt ud konstateret efter flere år.

Følgende momenter kan indgå ved vurderingen af, om sager om PTSD skal forelægges for Erhvervssygdomsudvalget til konkret stillingtagen til, om sygdommen udelukkende eller i overvejende grad er forårsaget af arbejdet:

• Er der en rimelig tidsmæssig sammenhæng mellem påvirkning og debut af sygdom (jf. afsnittet ”forelæggelsespraksis i sager om PTSD” nedenfor)
• Belastningens karakter og omfang, herunder om der har været tale om gentagne belastninger inden for en årrække
• Belastninger som led i arbejdet i fagprofessionelle grupper

I april 2021 blev udredningsrapporten ”Time course of symptoms in delayed-onset posttraumatic stress disorder” udfærdiget. På baggrund af udredningsrapporten og Vestre Landsrets dom af 26. juni 2020 er der foretaget tilføjelser til forelæggelsespraksis for sager om PTSD uden for fortegnelsen. Den hidtidige forelæggelsespraksis i sager om PTSD jf. afsnittene ovenfor gælder fortsat.

Forelæggelsespraksis i sager om PTSD

Forelæggelsespraksis på baggrund af udredningsrapport ”En videnskabelig udredning om delayed onset PTSD og posttraumatisk depression” (2013)

• Posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD) med et debuttidspunkt få år efter udsættelsen, men helt uden symptomer inden for de første 6 måneder
• Posttraumatisk belastningsreaktion(PTSD) med debut af symptomer inden for 6 måneder, men sygdommen PTSD er først brudt fuldt ud nogle år efter belastningsophør

Tilføjelse til forelæggelsespraksis på baggrund af udredningsrapport ”Time course of symptoms in delayed-onset posttraumatic stress disorder” (2021)

• Posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD) med debut af nogle symptomer inden for 1 år, og diagnosen PTSD er fuldt til stede inden for 3-10 år.

Tilføjelse til forelæggelsespraksis på baggrund af Vestre Landsrets dom af 26. juni 2020

• Posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD) med dokumentation for psykiske symptomer senest 4 år efter belastningens ophør, og diagnosen PTSD er fuldt til stede op til 15 år efter belastningen

For en nærmere beskrivelse af forelæggelsespraksis for sager om PTSD udenfor fortegnelsen henvises til punkt 40 i bilag 1 om medicinsk dokumentation.

Øvrige sager

Såfremt påvirkningen opfylder belastningskravet til PTSD, men tilskadekomne alene har utilstrækkelige symptomer på PTSD, vil Erhvervssygdomsudvalget kunne tage stilling til, om sygdommen kan anerkendes som en uspecificeret belastningsreaktion. Får tilskadekomne senere konstateret PTSD på grund af belastningen på arbejdet, betragtes dette som udgangspunkt som en følge af den oprindelige anerkendelse, og følgerne vil dermed være erstatningsberettigende.

Andre sygdomme eller påvirkninger uden for fortegnelsen vil i særlige tilfælde kunne anerkendes efter forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget.

Følgende øvrige psykiske sygdomme vil efter en konkret vurdering kunne anses for at være forårsaget af ydre påvirkninger og vil eventuelt kunne anerkendes efter forelæggelse for udvalget:

• Belastningsreaktioner (F43) (der ikke er PTSD)
• Depression efter andre belastninger end krigsdeltagelse jf. fortegnelsens punkt F. 2. (herunder depressiv enkeltepisode F32), De fleste depressioner er forbigående, og man kan almindeligvis ikke skelne disse fra de mere vedvarende, andet end ved at følge forløbet. Der er ikke krav om, at sygdommen skal være varig
• Generaliseret angst (andre angsttilstande F41)
• Fobier (herunder fobisk angst F40)
• Obsessiv kompulsiv sygdom, også kaldet OCD (tvangshandlinger)
• Somatoforme tilstande F45 (klager over legemlige symptomer uden fysisk årsag)
• Visse psykoser. Vedvarende psykoser anses dog generelt ikke for at have ydre belastninger som dominerende årsagsfaktor
• Vedvarende personlighedsændring efter katastrofeoplevelse (F62) (når sygdommen ikke er omfattet af diagnosen posttraumatisk belastningsreaktion)

Om disse psykiske sygdomme kan anses for at være forårsaget af en arbejdsmæssig påvirkning, vil bero på en konkret vurdering, herunder af symptomdebut, forløbet af sygdommen og karakteren og omfanget af de psykiske belastninger.

Da tilpasningsreaktion ikke er på fortegnelsen, vil sygdommen kunne anerkendes efter forelæggelse for udvalget hvis der er tale om en særlig belastning. Det gælder uanset, om sygdommen er forbigående, længerevarende eller har manifesteret sig i anden sygdom, fordi den har varet mere end 2 år.

Erhvervssygdomsudvalgets praksis ved vurdering af sager uden for fortegnelsen vil løbende blive meldt ud på Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings hjemmeside.

1.6. Afgrænsning mellem ulykke og erhvervssygdom

Der er sager, hvor der over tid er tale om en række ulykkestilfælde, eksempelvis i form af vold, trusler om vold eller lignende, der hver især kan anerkendes som ulykker. For anerkendelse af psykiske sygdomme som følge af ulykkestilfælde henvises til vejledning om ulykker.

Hvis der ud over hændelser, der er behandlet som ulykker, er belastende episoder, der ikke er anerkendt, vil der være mulighed for at bedømme det samlede forløb og anerkende sygdommen som erhvervssygdom, forudsat at der er grundlag for anerkendelse efter fortegnelsen eller efter forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget.

Ved erstatningsudmålingen vil der dog eventuelt blive trukket fra, hvis der tidligere er givet erstatning som følge af anerkendte ulykker, som også indgår i den samlede bedømmelse af erhvervssygdommen.

1.7. Behandling af sager efter særloven for tidligere udsendte soldater og andre statsansatte med sent diagnosticeret posttraumatisk belastningsreaktion

Den 2. april 2014 trådte lov om erstatning og godtgørelse til tidligere udsendte soldater og andre statsansatte med sent diagnosticeret posttraumatisk belastningsreaktion (lov 2014 336) i kraft. Efter denne lov kan tidligere udsendte soldater og andre statsansatte få anerkendt sent diagnosticeret posttraumatisk belastningsreaktion.

Afgørelse efter særloven træffes af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og skal ikke forelægges Erhvervssygdomsudvalget.

Anerkendelse forudsætter, at fortegnelsens krav til påvirkningen og til den tidsmæssige sammenhæng mellem belastning, symptomdebut og fuldt udviklet posttraumatisk belastningsreaktion er opfyldt.

Loven indebærer en lempelse af dokumentationskravene. Personer, der er omfattet af lovens personkreds, kan få anerkendt posttraumatisk belastningsreaktion, såfremt der foreligger en psykiatrisk speciallægeerklæring udstedt senere end 6 måneder efter belastningens ophør, hvori det erklæres, at den pågældende lider af posttraumatisk belastningsreaktion, og at sygdommen er opstået i tilknytning til og som følge af udsendelsen.

Arbejdsskadesikringsloven er primær i forhold til særloven. Anerkendelse af posttraumatisk belastningsreaktion efter særloven forudsætter derfor, at sygdommen ikke kan anerkendes efter fortegnelsen eller efter forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget.

1.8. Særligt om blastskader og posttraumatisk belastningsreaktion

I sager om blastskader, hvor sygdommen er beskrevet som organisk og symptomerne er sammenfaldende med PTSD, anerkender vi PTSD uden at sondre mellem de organiske og psykiske skader. Efter Erhvervssygdomsudvalgets praksis vil det forhold, at tilskadekomne har opholdt sig så tæt på en eksplosion/bombe, at man har pådraget sig en blastskade, i sig selv også kvalificere til at udvikle psykiske følger.

1.9. Eksempler på afgørelser efter fortegnelsen

Eksempel 1: Anerkendelse af PTSD efter udstationering ved de fredsbevarende styrker

En officer, der var udstationeret i flere omgange til områder i krig med de fredsbevarende styrker, oplevede, at en lokal soldat blev henrettet ved at blive skudt gennem munden. Han var desuden udsat for en række voldsomme begivenheder, både direkte krigshandlinger og overgreb på civile. Han udviklede en posttraumatisk belastningsreaktion.

Sagen kunne anerkendes efter fortegnelsen. Officeren havde som led i tjenesten ved de fredsbevarende styrker været udsat for en række belastende situationer. Ved de lægelige undersøgelser var der påvist en posttraumatisk belastningsreaktion, og der var god overensstemmelse mellem de arbejdsmæssige påvirkninger af en exceptionelt truende og belastende karakter og sygdommen.

Eksempel 2: Anerkendelse af PTSD efter nødhjælpsarbejde

En chauffør kørte nødhjælpsforsyninger i krigsområder. Han oplevede, at hele byer blev udslettet, og at han måtte køre i områder med direkte krigshandlinger. Konvojen blev dagligt standset af bevæbnede soldater eller civile, der truede med våben for at få udleveret penge og lignende. Chaufføren udviklede en posttraumatisk belastningsreaktion.

Sagen kunne anerkendes efter fortegnelsen. Chaufføren havde udviklet en posttraumatisk belastningsreaktion efter at have været udsat for en række voldsomme oplevelser som nødhjælpschauffør i områder med direkte krigshandlinger og trusler i forbindelse med røveriske overfald og lignende. Der var endvidere god sammenhæng mellem de arbejdsmæssige påvirkninger og sygdommen.

Eksempel 3: Anerkendelse af PTSD efter arbejde for hjælpeorganisation i Kosovo

En mand var ansat i en dansk hjælpeorganisation og var i knap et halvt år lagerbestyrer i en større by i et krigsramt område, hvor han var udsat for vold og mordtrusler. Af speciallægeerklæringen fremgik, at diagnosen var posttraumatisk belastningsreaktion.

Sagen kunne anerkendes efter fortegnelsen. Lagerbestyreren havde været udsat for vold og mordtrusler og havde grund til at tage truslerne alvorligt. Der var endvidere god sammenhæng mellem de arbejdsmæssige belastninger og sygdommen.

Eksempel 4: Anerkendelse af forsinket PTSD efter udsendelse til krigsområder

En chauffør var udsendt til krigsområder i 6 måneder. Han arbejdede som chauffør og deltog flere gange om ugen i transport af militært udstyr fra en lejr til en anden lejr. Typisk var der flere køretøjer, der kørte i kolonne gennem uafmærkede, minerede områder. Under transporten blev køretøjerne af og til beskudt af lokale militser, særligt når transporten foregik om aftenen og i nattetimerne. Transporterne var meget belastende for chaufføren, idet han var i højt alarmberedskab på grund af de konkrete farer forbundet med transporterne. Umiddelbart efter hjemkomsten fik han symptomer på psykisk sygdom med mareridt, udtalt træthed og opfarenhed. Han fik cirka 1½ år efter udsendelsen konstateret PTSD af en psykiatrisk speciallæge.

Sagen kunne anerkendes efter fortegnelsen. Soldaten havde været udsat for exceptionelt truende situationer ved transport gennem minerede områder og havde desuden været indblandet i krigshandlinger, idet han havde været udsat for beskydninger. Umiddelbart efter hjemkomsten fik han nogle symptomer på PTSD, og sygdommen blev konstateret inden for få år efter belastningsophøret.

Eksempel 5: Anerkendelse af PTSD efter trusler, voldsepisoder og andre voldsomme psykiske belastende begivenheder

En fængselsbetjent var igennem flere år ansat i en arrest, hvor arbejdet blev mere og mere belastende, blandt andet på grund af flere såkaldte "stærke fanger". Han havde igennem 20 år arbejdet som fængselsbetjent og havde især igennem de senere år været udsat for tiltagende belastninger i form af rockerangreb udefra, trusler, tilråb og selvmordsforsøg. Af speciallægeerklæringen fremgik, at diagnosen var posttraumatisk belastningsreaktion.

Sagen kunne anerkendes efter fortegnelsen. Fængselsbetjenten blev over en længere periode udsat for grove trusler og andre voldsomme, psykisk belastende begivenheder som nævnt ovenfor i sit arbejde som fængselsfunktionær med kontakt til psykisk meget belastende fanger. Endvidere havde han udviklet symptomer, som var forenelige med posttraumatisk belastningsreaktion.

Eksempel 6: Anerkendelse af PTSD efter hændelser med dødelig udgang samt faretruende episoder

En politiassistent var i forbindelse med sit arbejde kaldt ud til flere færdselsuheld med dødelig udgang, en ulykke, hvor et lille barn druknede, mordepisoder og en skudepisode med dødelig udgang, hvor tilskadekomne selv var i alvorlig fare. Det fremgik af speciallægeerklæringen, at diagnosen var posttraumatisk belastningsreaktion.

Sagen kunne anerkendes efter fortegnelsen. Politiassistenten havde i medfør af sit arbejde som politimand været kaldt ud til en række hændelser med voldsom død samt en skudepisode med dødelig udgang; herunder var han udsat for episoder, hvor han selv var i en faretruende situation. Han udviklede derefter symptomer på posttraumatisk belastningsreaktion.

Eksempel 7: Anerkendelse af PTSD efter truende og aggressiv opførsel fra nært familiemedlem til en borger

En hjemmehjælper havde igennem nogle år arbejdet med en halvsidigt lammet kvinde. Klientens ægtefælle optrådte under hjemmehjælperens tilstedeværelse meget aggressivt og truende, slog og sparkede til ting og slog en knytnæve i væggen, lige over hjemmehjælperens hoved. Af speciallægeerklæringen fremgik diagnosen posttraumatisk belastningsreaktion.

Sagen kunne anerkendes efter fortegnelsen. Hjemmehjælperen oplevede under sit arbejde tilfælde af meget truende og aggressiv opførsel fra en klients mand. Det måtte ud fra beskrivelsen af episoderne anses for sandsynligt, at hun havde grund til at føle sig oprigtigt og personligt truet. Hun var endvidere alene i den handicappedes hjem uden mulighed for at tilkalde hjælp. Hun havde derudover udviklet symptomer på posttraumatisk belastningsreaktion i relevant tidsmæssig sammenhæng med påvirkningen.

Eksempel 8: Anerkendelse af PTSD efter arbejde på institution for psykisk handicappede

En yngre kvinde var igennem nogle år ansat på en døgninstitution for psykisk handicappede og havde igennem et år været udsat for fire voldelige overfald, hvor hun blev sparket og slået. Af speciallægeerklæringen fremgik diagnosen posttraumatisk belastningsreaktion.

Sagen kunne anerkendes efter fortegnelsen. Kvinden havde været udsat for flere voldelige overfald på sit arbejde, hvor hun blev sparket og slået. Hun udviklede derefter symptomer på posttraumatisk belastningsreaktion.

Eksempel 9: Anerkendelse af PTSD efter vold fra elev, manglende opbakning fra forældre samt medieomtale af sagen

En lærer var ansat på en skole, hvor børnene havde udviklingsforstyrrelser og indlærings-vanskeligheder. Han var enelærer for en større autistisk dreng med tilbagevendende udadrettet og aggressiv adfærd. Drengen havde gentagne gange slået, sparket og et par gange taget kvælertag på læreren, som tillige blev udsat for forskellige anklager fra forældrene. Sagen blev omtalt i medierne med offentliggørelse af lærerens navn. Af speciallægeerklæringen fremgik, at han havde udviklet symptomer på posttraumatisk belastningsreaktion.

Sagen kunne anerkendes efter fortegnelsen. Læreren havde i forbindelse med arbejdet været udsat for gentagne episoder med vold fra en større, udadreagerende, autistisk dreng samt anklager fra forældrene, og sagen var desuden genstand for medieomtale, hvor tilskadekomnes navn blev offentliggjort. Han udviklede i sammenhæng hermed klare symptomer på posttraumatisk belastningsreaktion.

Eksempel 10: Anerkendelse af PTSD efter udsættelse for trusler og voldsom død på arbejdet

En kontorfunktionær solgte billetter og servicerede kunder på en togstation. Hun havde gennem årene overværet flere hændelser med voldsom og dødelig udgang, uden mulighed for at gribe ind. Der var blandt andet en person, der begik selvmord ved at kaste sig ud foran et kørende tog, og et voldsomt slagsmål på stationen, der udviklede sig til et knivstikkeri med dødelig udgang. Under sit arbejde med information og salg af billetter havde hun også dagligt været udsat for verbale tilsvininger og trusler om vold fra utilfredse kunder. Hun udviklede som følge heraf en posttraumatisk belastningsreaktion.

Sagen kunne anerkendes efter fortegnelsen. Kontorfunktionæren havde overværet en række voldsomme dødsfald og havde selv været genstand for blandt andet trusler om vold. Hændelserne var af en exceptionel psykisk belastende karakter, og der var god tidsmæssig sammenhæng mellem belastningerne og sygdomsudviklingen, hvor hun udviklede posttraumatisk belastningsreaktion indenfor få år efter belastningernes ophør.

Eksempel 11: Anerkendelse af PTSD efter udsættelse for flere røverier

En bankfunktionær havde arbejdet i forskellige banker igennem mange år. Hun havde gennem årene overværet flere væbnede røverier mod banken. Under de sidste to røverier var hun i tæt kontakt med røveren og blev direkte truet med skydevåben. Efter de sidste to røverier udviklede hun symptomer på en psykisk sygdom i form af flashbacks, vagtsomhed, energiløshed og koncentrationsbesvær. En psykiatrisk speciallæge havde stillet diagnosen posttraumatisk belastningsreaktion.

Sagen kunne anerkendes efter fortegnelsen. Bankfunktionæren havde overværet en række væbnede bankrøverier og var selv blevet direkte truet med skydevåben et par gange. Hun udviklede i forlængelse af truslerne mod sig selv symptomer på en posttraumatisk belastningsreaktion, og der var god sammenhæng mellem sygdomsbilledet og udsættelsen for de exceptionelt truende situationer.

Eksempel 12: Anerkendelse af PTSD efter flere personpåkørsler

En lokomotivfører, der havde været ansat i DSB i godt 30 år, havde gennem årene været udsat for flere belastende episoder. Han havde påkørt en selvmorder og havde oplevet flere påkørsler. Disse sager var anerkendt som ulykker. Han var derudover blevet truet med en kniv. Efter at han havde været tæt på at påkøre en flok berusede personer, blev han sygemeldt. Han havde udviklet en posttraumatisk belastningsreaktion.

Sagen kunne anerkendes efter fortegnelsen. Lokomotivføreren havde været udsat for adskillige, stærkt psykisk belastende begivenheder som lokomotivfører og havde udviklet en posttraumatisk belastningsreaktion med angstsymptomer, flashback-fænomener, mareridt og undvigeadfærd. I dette tilfælde var de enkelte hændelser ikke behandlet som enkeltstående ulykkestilfælde, og der var ikke tidligere givet erstatning herfor. De forskellige hændelser kunne derfor betragtes samlet som en erhvervssygdom efter udsættelse for flere exceptionelt belastende hændelser over en årrække, og erstatningen skulle udmåles i tilknytning til én og samme sag.

Eksempel 13: Afvisning af PTSD efter udsendelse til militærlejr

En soldat var udsendt som kok til en militærlejr i et krigshærget område. Han var en del af den faste stab i lejren og havde ikke ærinder uden for lejrens område. Der var i området særligt om natten en del skud, men ikke rettet mod lejren. Soldaten hørte om beskydninger mod andre soldater, når disse var ude på patrulje, men opholdt sig udelukkende inde i lejren. Efter hjemkomsten udviklede han ifølge speciallægeerklæringen symptomer svarende til PTSD inden for få måneder.

Sagen blev afvist, da belastningerne ikke opfylder fortegnelsens krav til PTSD, uanset at han havde symptomer på PTSD umiddelbart efter hjemkomsten. Selv om han havde opholdt sig i en militærlejr i et krigsområde, havde han ikke været udsat for konkrete, farefulde situationer, idet han ikke havde haft ophold uden for lejren og lejren ikke havde været direkte beskudt eller på anden måde udsat for fare. Der var desuden ikke mulighed for, at Erhvervssygdomsudvalget ville indstille sagen til anerkendelse, idet han ikke havde været udsat for belastninger, der udelukkende eller i overvejende grad havde forårsaget hans psykiske sygdom.

Eksempel 14: Afvisning af PTSD efter vold grundet manglende tidsmæssig sammenhæng

En 50-årig mand havde igennem 20 år arbejdet som fængselsbetjent. Han blev under ansættelsen udsat for daglige konflikter med de indsatte, blev truet med glasskår og knive og blev sparket i ansigtet i forbindelse med en anholdelse. Han udviklede godt 4 år efter arbejdsophør symptomer på en psykisk sygdom med mareridt og emotionel påvirkning. Speciallægen fandt symptomer på en lettere traumatisk stresstilstand.

Sagen kunne ikke anerkendes efter fortegnelsen, og der var ikke grundlag for forelæggelse for udvalget. Fængselsfunktionæren havde haft psykisk meget belastende oplevelser i sit arbejde som fængselsfunktioner, men udviklede først psykiske symptomer 4 år efter arbejdsophør. Der var derfor ikke god tidsmæssig sammenhæng mellem belastningen og sygdomsudviklingen.

Eksempel 15: Afvisning af PTSD efter arbejde på psykiatrisk hospital og plejehjem

En sygehjælper med arbejde som fast nattevagt på et psykiatrisk hospital og et psykiatrisk plejehjem udviklede efter speciallægens vurdering symptomer på en posttraumatisk belastningsreaktion. Belastningen var beskrevet i generelle vendinger, og hverken sygehjælperen eller andre havde kunnet redegøre for konkrete, særligt psykisk belastende episoder eller forløb, hvor hun havde været direkte involveret eller udsat.

Sagen kunne ikke anerkendes efter fortegnelsen, da der efter Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings vurdering ikke var tale om en posttraumatisk belastningsreaktion. Der var ikke beskrevet konkrete og relevante, exceptionelt truende eller katastrofeagtige påvirkninger, der ville kunne medføre sygdommen. Der var heller ikke grundlag for at forelægge sagen for Erhvervssygdomsudvalget.

Eksempel 16: Afvisning af PTSD efter udsættelse for klager

Tilskadekomne var læge og i en periode udstationeret til et krigsområde, hvor han ikke var udsat for konkrete og relevante påvirkninger, der kan medføre en posttraumatisk belastningsreaktion. Han oplevede, at blive udsat for forskellige beskyldninger og klager over sin embedsførelse fra kolleger og en chef efter sin hjemkomst. Han udviklede ifølge speciallægeerklæringen en posttraumatisk belastningsreaktion, hvis gener dog i det store og hele var forbigående.

Sagen kunne ikke anerkendes efter fortegnelsen. Den udstationerede læge havde været udsat for samarbejdsproblemer, herunder forskellige beskyldninger. Han havde dog ikke været udsat for så exceptionelt psykisk belastende tilfælde af beskyldninger og klager, at dette kunne anses for tilstrækkeligt til udvikling af en posttraumatisk belastningsreaktion.

Der var endvidere tale om en meget svag dokumentation for posttraumatisk belastningsreaktion efter diagnosekriterierne, selvom speciallægen havde anført denne diagnose.

Afhængig af karakteren af samarbejdsproblemerne og beskyldningerne kan sagen overvejes forelagt for Erhvervssygdomsudvalget til stillingtagen til, hvorvidt sygdommen udelukkende eller i overvejende grad skyldes de arbejdsmæssige belastninger. Der henvises til punkt 1.5 ovenfor og eksempler på afgørelser i punkt 2.7.

Eksempel 17: Afvisning af PTSD efter udsættelse for samarbejdsproblemer

En varslingsoperatør oplevede dårligt arbejdsmiljø og samarbejdsproblemer. Hun havde i øvrigt problemer i forbindelse med indførelse af ny teknologi. Hun udviklede symptomer, som var forenelige med diagnosen posttraumatisk belastningsreaktion.

Sagen kunne ikke anerkendes efter fortegnelsen, da der ikke var tale om en ekstraordinær belastning, der i sig selv var tilstrækkelig til at give en posttraumatisk belastningsreaktion.

Afhængigt af karakteren af samarbejdsproblemerne og beskyldningerne kan sagen overvejes forelagt for Erhvervssygdomsudvalget til stillingtagen til, hvorvidt sygdommen udelukkende eller i overvejende grad skyldes de arbejdsmæssige belastninger. Der henvises til punkt 1.5 ovenfor og eksempler på afgørelser i punkt 2.7.

Eksempel 18: Afvisning af PTSD efter arbejde som psykiatrisk plejer

En plejer havde været ansat på et psykiatrisk plejehjem siden 2000 som fast nattevagt. I de senere år havde han været alene på nattevagt. To episoder var anmeldt og anerkendt som ulykkestilfælde. I marts 2012 blev han sparket af en truende og udskældende patient. Hændelsen blev anerkendt som et ulykkestilfælde uden erstatning. Efter denne episode fik han voldsomme angstanfald, grædeture og angst for mørke. Han begyndte på arbejdet igen i juni 2012. I 2014 var der voldsepisoder, hvor kollegerne var involveret, og han fik det igen dårligt og begyndte at drikke.

Sagen kunne ikke anerkendes som en erhvervssygdom efter fortegnelsen. Begivenheden i 2012 var anerkendt som et ulykkestilfælde, og plejeren udviklede i 2012 symptomer på en posttraumatisk belastningsreaktion, der blev kompliceret af et overforbrug af alkohol. Tilstanden var forbigående, men han havde et tilbagefald i 2014 i forbindelse med vold/trusselsepisoder over for kolleger. Der var ikke dokumenteret et relevant psykisk traume i forbindelse med tilbagefaldet, og de relevante tidligere hændelser var anerkendt som ulykker. Det bør dog vurderes, om tilbagefaldet kunne henføres til den anerkendte ulykke i 2012, og om ménet i denne tidligere sag derfor skulle genoptages.

Eksempel 19: Afvisning af PTSD uden tidsmæssig sammenhæng til belastningerne på arbejdet

Tilskadekomne var ansat som politibetjent fra 1998 til 2017. I perioden fra 1998 til 2007 var han udsat for talrige exceptionelle hændelser i sin egenskab af betjent. Han oplevede voldsomme hændelser, herunder vold, trusler på livet, voldsomme anholdelser, færdselsuheld og overfald under masseslagsmål.

Fra 2007 frem til 2014 havde han kontorarbejde, som han oplevede som meget stressende. Der var travlt og få ressourcer. I 2014 blev han sygemeldt, og en psykiater stillede diagnosen posttraumatisk belastningsreaktion, da han havde psykiske symptomer svarende til denne diagnose.

Sagen kunne afvises efter fortegnelsen. Der var ikke tidsmæssig sammenhæng mellem de exceptionelle belastninger og debut af psykiske symptomer i 2014. Selv om betjenten havde været udsat for exceptionelle belastninger, der var egnede til udviklingen af posttraumatisk belastningsreaktion, så udviklede han først posttraumatisk belastningsreaktion mange år efter belastningernes ophør.

Sagen kunne heller ikke forelægges for udvalget, da der ikke var tidsmæssig sammenhæng mellem de exceptionelle belastninger og udviklingen af posttraumatisk belastningsreaktion 7 år senere. Belastningerne i perioden med kontorarbejde var heller ikke relevante for udviklingen af psykisk sygdom, hvorfor det var udsigtsløst at forelægge sagen.

Yderligere information

Se Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings hjemmeside under ”Forskning og udredningsprojekter”:

Udredningsrapport om stress og psykiske sygdomme og Udredningsrapporten om forsinket PTSD og posttraumatisk depression.

Notat om Erhvervssygdomsudvalgets praksis på det psykiske område.

Ankestyrelsens principielle afgørelser om psykiske sygdomme kan ses på www.ast.dk

1.10. Eksempler på afgørelser uden for fortegnelsen

Eksempel 1: Anerkendelse af forværring af forudbestående posttraumatisk belastningsreaktion efter beskyldninger om at lække fortrolige oplysninger til indsatte

En 41-årig kvindelig fængselsfunktionær blev efter godt 1 års arbejde i et arresthus kaldt ind til en tjenstlig samtale, hvor hun blev beskyldt for at have lækket oplysninger til en indsat. Nogle kolleger havde oplyst, at de havde set en indsat stå bag ved hende og læse med på en computerskærm. Hun blev desuden beskyldt for at have lagt nogle papirer ind til en indsat. En kollega havde også hørt en fange sige om en anden fange, at han vidste noget mere, når den kvindelige fængselsfunktionær kom på arbejde næste dag. Hun blev desuden beskyldt for, at hun efter en voldsepisode havde været inde hos en fange på en afdeling, hvor hun ikke gjorde tjeneste, og at hun havde opholdt sig der i 10 minutter. Hun blev senere opsøgt af to betjente, der skulle afhøre hende om beskyldninger om, at hun havde videregivet fortrolige oplysninger til indsatte, herunder om, hvornår der ville finde visitationer sted i arresthuset, så de kunne nå at skjule forbudte ting. Politimesteren besluttede dog at indstille efterforskningen i sagen, da der ikke var rimelig formodning om, at der var begået et strafbart forhold. Kvinden havde tidligere udviklet en posttraumatisk belastningsreaktion som følge af en episode med alvorlige trusler fra en indsat. Denne episode var allerede anerkendt som arbejdsulykke. I forbindelse med beskyldningerne på arbejdet blussede hendes symptomer alvorligt op på ny med angst, mareridt og flashbacks, undvigeadfærd og energiløshed, vagtsomhed, isolationstendens og søvnbesvær samt koncentrationsbesvær.

Udvalget fandt, at den kvindelige fængselsfunktionær i overvejende grad havde fået en væsentlig forværring af sin tidligere posttraumatiske belastningsreaktion som følge af sit arbejde. Udvalget lagde vægt på, at hun havde været udsat for begivenheder af psykisk belastende karakter, idet hun blev beskyldt for at videregive fortrolige oplysninger til indsatte i arresten, ligesom hun måtte gennemgå et belastende forløb med tjenstligt forhør og afhøring hos politiet, der endte i, at efterforskningen blev indstillet som grundløs.

Yderligere information

Se Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings hjemmeside under ”Forskning og udredningsprojekter”:

Udredningsrapport om stress og psykiske sygdomme.

Notat om Erhvervssygdomsudvalgets praksis på det psykiske område.

Ankestyrelsens principielle afgørelser om psykiske sygdomme kan ses på www.ast.dk

2. Depression (F. 2)

2.1. Punkt på fortegnelsen

Følgende psykiske sygdom er optaget på fortegnelsen over erhvervssygdomme (gruppe F, punkt 2):

2.2. Krav til diagnosen

Sygdommen skal opfylde nedenstående diagnosekriterier efter WHO's internationale sygdomsklassifikation nr. 10 (ICD 10) – F32 (depressiv enkeltepisode):

Grundlæggende kriterier:

• Depressiv episode af mindst 2 ugers varighed
• Udelukkelse af fysisk sygdom som årsag

Depressive kernesymptomer:

• Nedtrykthed
• Nedsat lyst og interesse
• Nedsat energi eller øget trætbarhed

Depressive ledsagesymptomer:

• Nedsat selvtillid
• Selvbebrejdelser eller skyldfølelse
• Tanker om død eller selvmord
• Tanke- eller koncentrationsbesvær
• Agitation eller hæmning
• Søvnforstyrrelser
• Appetit- og vægtændring

De grundlæggende kriterier skal altid være til stede ved depression. Diagnosen depression inddeles efter sværhedsgraden, afhængig af den tilskadekomnes symptomer. Der sondres ifølge ICD-10 mellem let, moderat, svær depression og svær depression med psykotiske symptomer på baggrund af, hvor mange kernesymptomer og ledsagesymptomer, der kan konstateres – jo flere symptomer, desto sværere depressionsgrad. Graden af depressionen har ikke betydning for anerkendelse af sygdommen.

Depression kan opstå såvel med som uden en egentlig ydre belastning som årsag. En række faktorer som arv/genetik, tidligere fysisk eller psykisk sygdom og markante belastende hændelser, privat eller i arbejdslivet, kan have betydning for udvikling af depression.

Tidligere depression (depressiv enkeltepisode, F32) medfører desuden en øget følsomhed for, at personen senere udvikler tilbagevendende (periodisk) depression (F33). Ved tilbagevendende depressioner er det alene den konkrete depression, der tidsmæssigt er sammenhængende med belastningen, der er omfattet af fortegnelsen.

De fleste depressioner er forbigående med en varighed på mellem et halvt og to år, men kroniske depressioner forekommer. Det er ikke et krav for anerkendelse af sygdommen depression, at der er tale om en kronisk depression.

Derimod er det et krav for anerkendelse af depressionen efter arbejdsskadelovgivningen, at den er opstået i nær tidsmæssig sammenhæng med belastningen, det vil sige oftest umiddelbart efter belastningen ophørte og i hvert fald inden for en til to, højst tre måneder.

Diagnosen stilles på baggrund af sagens lægelige oplysninger, herunder en psykiatrisk speciallægeerklæring, med en vurdering af sammenhængen mellem belastningerne og tilskadekomnes symptomer.

Som grundlag for en anerkendelse skal der indgå en vurdering af diagnosen fra en psykiatrisk speciallæge. I nogle tilfælde anfører speciallægen diagnosen depression, uden at sygdommen opfylder de diagnostiske krav til symptombilledet. Det er Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, der vurderer, om kravene til diagnosen er opfyldt, herunder i lyset af kravet om den nære tidsmæssige sammenhæng.

Andre diagnoser såsom fx belastningsreaktion (herunder posttraumatisk, akut eller uspecificeret belastningsreaktion) og tilpasningsreaktion er ikke omfattet af punkt F. 2 på fortegnelsen. Posttraumatisk belastningsreaktion er omfattet af punkt F. 1, hvis kravene til diagnosen og belastningen er opfyldt.

Andre psykiske diagnoser kan eventuelt anerkendes uden for fortegnelsen efter forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget, hvis der har været tale om en ekstraordinær psykisk arbejdsmæssig belastning.

2.3. Krav til påvirkningen

Depression efter dette punkt på fortegnelsen skal overvejende være forårsaget af ydre belastninger og kan eventuelt medføre varige psykiske følger.

Det er alene depression, der er opstået efter de nævnte påvirkninger (krigsdeltagelse som har indebåret enten traumatiske begivenheder og/eller situationer af kortere eller længere varighed af en exceptionelt truende eller katastrofeagtig natur), der er omfattet af punktet på fortegnelsen.

Eksempler på relevant påvirkning er: Traumatiske episoder og/eller situationer under krigsdeltagelse, fx:

• Beskydning
• Farefuld kørsel i minerede områder

Oplevelsen af at have været udsat for fare skal understøttes af den beskrevne begivenhed/situation. Det er ikke tilstrækkeligt, at tilskadekomne selv føler sig i alvorlig fare, hvis begivenheden/situationen ikke i sig selv vil være egnet til at bringe pågældende i nærliggende og alvorlig fare. Det er ikke tilstrækkeligt, at tilskadekomne fx føler sig i fare ved at opholde sig i en lejr under udstationering til krigsområder, når der ikke konkret er trusler mod lejren i form af beskydninger eller lignende. Det forhold, at andre uden for lejren har været udsat for beskydninger, ændrer ikke ved vurderingen af, at tilskadekomne ikke konkret har været udsat for voldsomme belastninger.

Der var på baggrund af artiklen ”Risk of depressive disorder following disasters and military deployment: systematic review with meta-analysis” fra 2016 om udredningen om depression fra 2013 ikke tilstrækkelig medicinsk dokumentation til, at depression efter belastninger i form af vold og trusler kunne blive optaget på fortegnelsen. Der er dog fortsat tilstrækkeligt grundlag til at forelægge sagerne for Erhvervssygdomsudvalget, jævnfør udvalgets mangeårige praksis på området.

2.4. Eksempler på forudbestående og konkurrerende sygdomme/forhold

Der kan i nogle tilfælde være tale om forudbestående eller konkurrerende psykisk sygdom, der er konstateret uden sammenhæng med de særligt belastende påvirkninger på arbejdet, men som er af betydning for det samlede sygdomsbillede. Tilsvarende kan andre forhold end belastninger på arbejdet have betydning for en persons psykiske tilstand.

Eksempler på forudbestående eller konkurrerende sygdomme kan være posttraumatisk belastningsreaktion (eventuelt punkt F. 1), angst, psykoser og lignende.

2.5. Behandling af sager uden for fortegnelsen

Det er kun sygdommen depression med debut i nær tidsmæssig sammenhæng med belastningen (det vil sige oftest umiddelbart efter belastningen ophørte og i hvert fald inden for en til to, højst tre måneder), der er omfattet af dette punkt på fortegnelsen. Der skal desuden have været tale om de særlige belastninger, der er nævnt i fortegnelsens punkt F. 2.

Herudover vil følgende psykiske sygdomme efter en konkret vurdering kunne anses for at være forårsaget af ydre påvirkninger og vil eventuelt kunne anerkendes efter forelæggelse for udvalget:

Forelæggelsespraksis på baggrund af udredningsrapport ”En videnskabelig udredning om delayed onset PTSD og posttraumatisk depression” (2013):

• Posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD) med et debuttidspunkt få år efter udsættelsen, men helt uden symptomer inden for de første 6 måneder Posttraumatisk belastningsreaktion
• (PTSD) med debut af symptomer inden for 6 måneder, men sygdommen PTSD er først brudt fuldt ud nogle år efter belastningsophør

Tilføjelse til forelæggelsespraksis på baggrund af udredningsrapport ”Time course of symptoms in delayed-onset posttraumatic stress disorder” (2021):

• Posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD) med debut af nogle symptomer inden for 1 år, og diagnosen PTSD er fuldt til stede inden for 3-10 år.

Tilføjelse til forelæggelsespraksis på baggrund af Vestre Landsrets dom af 26. juni 2020:

• Posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD) med dokumentation for psykiske symptomer senest 4 år efter belastningens ophør, og diagnosen PTSD er fuldt til stede op til 15 år efter belastningen

Andre psykiske diagnoser end PTSD

• Belastningsreaktioner (F43) (som ikke er PTSD)
• Depression (herunder depressiv enkeltepisode F32), hvor belastningen ikke er krigsdeltagelse som har indebåret enten traumatiske begivenheder og/eller situationer af kortere eller længere varighed af en exceptionelt truende eller katastrofeagtig natur
• Generaliseret angst (andre angsttilstande F41)
• Fobier (herunder fobisk angst F40)
• Obsessiv kompulsiv sygdom/OCD (tvangshandlinger)
• Somatoforme tilstande F45 (klager over legemlige symptomer uden fysisk årsag)
• Visse psykoser. Vedvarende psykoser anses dog generelt ikke for at have ydre belastninger som dominerende årsagsfaktor
• Vedvarende personlighedsændring efter katastrofeoplevelse F62 (når sygdommen ikke er omfattet af diagnosen posttraumatisk belastningsreaktion)

Om disse psykiske sygdomme anses for forårsaget af en arbejdsmæssig påvirkning, beror på en konkret vurdering, herunder af symptomdebut, forløbet af sygdommen og karakteren og omfanget af de psykiske belastninger.

Depression efter andre påvirkninger, eksempelvis stresspåvirkninger eller gentagen vold og trusler, kan forelægges for Erhvervssygdomsudvalget til konkret vurdering.

Da tilpasningsreaktion ikke er på fortegnelsen, vil sygdommen kunne anerkendes efter forelæggelse for udvalget, hvis der er tale om en særlig belastning. Det gælder uanset, om sygdommen er forbigående, længerevarende eller har manifesteret sig i anden sygdom, fordi den har varet mere end 2 år.

Erhvervssygdomsudvalgets praksis ved vurdering af sager uden for fortegnelsen vil løbende blive meldt ud på Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings hjemmeside.

2.6. Eksempler på afgørelser efter fortegnelsen

Eksempel 1: Anerkendelse af depression efter udsendelse til Afghanistan

Soldat udsendt til område med krigshandlinger som chauffør, hvor han blandt andet transporterede syge og sårede soldater fra lejren til hospitaler i større byer. Han så i den forbindelse mange lemlæstede og enkelte døde kollegaer og var også selv udsat for beskydninger under transporten af de sårede. Trusselsniveauet var meget højt under transporterne uden for lejren, idet meget færdsel foregik i minerede områder uden markeringer af miner, og han var derfor i højt alarmberedskab under kørslerne. Efter hjemkomsten udviklede han tiltagende tristhed og kunne hverken koncentrere sig eller huske særlig godt. Han blev efterhånden også plaget af selvmordstanker og søgte derfor læge, som konstaterede, at han havde en depression.

Sagen kunne anerkendes efter fortegnelsen, da depressionen blev konstateret i nær tidsmæssig sammenhæng med den farefulde udsendelse/krigsdeltagelse, hvor han var udsat for belastninger af exceptionel karakter i form af beskydninger og færdsel i minerede områder uden opmærkninger. Forud for udsendelsen havde han ikke haft psykiske symptomer.

Eksempel 2: Afvisning af depression, belastning ikke tilstrækkelig

Efter hjemkomst fra en udsendelse fik en officer stillet diagnosen depression. Han havde under udsendelsen haft ansvaret for en deling soldater, hvoraf en var blevet dræbt under opholdet af et vådeskud. Han havde i den forbindelse talt en del med de øvrige soldater om dødsfaldet og oplevede sig efterfølgende tiltagende trist over hændelsen. Lejren lå i et roligt område, hvor trusselsniveauet generelt var lavt, og der ikke var beskydninger af lejren.

Sagen kunne ikke anerkendes efter fortegnelsen, da kravet om krigsdeltagelse med udsættelse for en exceptionel belastning ikke var opfyldt. Der havde ikke været tale om traumatiske begivenheder og/eller situationer af kortere eller længere varighed af en exceptionelt truende eller katastrofeagtig natur i forbindelse med udsendelsen. Selv om der var god tidsmæssig sammenhæng mellem udsendelsen og depressionen, blev sagen heller ikke forelagt for Erhvervssygdomsudvalget, da der ikke var mulighed for anerkendelse af depression som følge af de relativt beskedne belastninger under udsendelsen.

2.7. Eksempler på afgørelser om psykiske sygdomme i øvrigt udenfor fortegnelsen

2.7.1. Mobning og chikane

Eksempel 1: Anerkendelse af belastningsreaktion efter mediedækning af ”misrøgt” af klient

En 54-årig kvinde havde arbejdet som udekørende hjemmehjælper fra et kommunalt plejecenter i en længere årrække. Hun havde i årenes løb været udsat for flere meget ubehagelige dødsfald hos forskellige klienter, som dog ikke gav anledning til egentlige psykiske gener. I slutningen af arbejdsperioden passede hun en ældre, psykisk syg mand i hans lejlighed. Den psykisk syge mand, der havde udviklet en meget aggressiv adfærd efter en hjerneblødning og slog og spyttede på hjælperne, blev låst inde af hjemmehjælperne på kommunens krav og var generelt meget råbende og larmende. Naboerne kontaktede derfor medierne, og en landsdækkende TV-station dækkede historien over flere dage. TV-stationen filmede i mandens opgang og kaldte kommunens håndtering af den psykisk syge borger for magtmisbrug og misrøgt. Hjemmehjælperen optrådte flere gange ufrivilligt på optagelserne. Selvom hendes ansigt blev delvist sløret, blev hun efterfølgende kontaktet af familie og bekendte, som undrede sig over hendes arbejde for kommunen og den beskrevne måde at behandle en psykisk syg borger på. Hun udviklede i forlængelse af dette forløb en uspecificeret belastningsreaktion med depressive elementer.

Udvalget fandt, at hjemmehjælperen i overvejende grad havde udviklet en uspecificeret belastningsreaktion som følge af sit arbejde. Der blev lagt vægt på, at hun som kommunalt ansat og plejemedarbejder omkring den pågældende borger blev udsat for en meget ubehagelig og psykisk belastende offentlighed i TV, hvor kommunen og indirekte hun selv blev beskyldt for magtmisbrug og misrøgt, og at hun blev genkendt af omgivelserne og konfronteret med sin rolle i forløbet.

Eksempel 2: Anerkendelse af depression efter beskyldninger om tyveri, politianmeldelse og afskedigelse

En sygeplejerske arbejdede i ældreplejen, hvor hun oplevede flere beskyldninger om tyveri fra forskellige klienter. I to tilfælde blev hun politianmeldt, men politiet frafaldt siden sigtelserne. Ved et senere tilfælde af beskyldninger blev hun indkaldt til tjenstlig samtale, suspenderet og siden afskediget, uden at der blev rejst tiltale mod hende. Hun udviklede symptomer på en psykisk stressreaktion og fik siden af en speciallæge stillet diagnosen depression (depressiv enkeltepisode af moderat grad).

Udvalget fandt, at sygeplejersken i overvejende grad havde udviklet en depression som følge af arbejdet. Udvalget lagde vægt på, at hun flere gange havde været tiltalt for tyveri, samt at politiet i tilfældene med politianmeldelse havde frafaldet tiltalen mod hende. Den sidste gang var hun blevet afskediget, uden at der var rejst sigtelse mod hende. Udvalget fandt, at beskyldningerne havde været af en psykisk meget belastende karakter, som udgjorde en særlig risiko for at udvikle depression.

Eksempel 3: Anerkendelse af depression efter sexchikane

En kvinde blev i forbindelse med sit arbejde som fængselsfunktionær i et større statsfængsel vedholdende udsat for seksuel chikane fra en kollega igennem godt 2 år. I starten var der tale om bemærkninger med seksuelt indhold, senere begyndte kollegaen også at tage på kvinden forskellige steder på kroppen. Det udviklede sig til seksuelle tilnærmelser og fysiske krænkelser 1-2 gange ugentligt. Den kvindelige fængselsfunktionær blev tiltagende påvirket af hændelserne. Hun blev trist og nervøs, havde øget grådtendens, oplevede koncentrationsbesvær og blev let stresset og havde søvnbesvær. En psykiatrisk speciallæge stillede diagnosen depression. Arbejdsgiveren bekræftede, at der var sket anmeldelse af den pågældende kollega, ligesom tre kolleger også havde anmeldt vedkommende for seksuelle krænkelser.

Udvalget fandt, at den kvindelige fængselsfunktionær i overvejende grad havde udviklet en depression som følge af de vedvarende seksuelle tilnærmelser og krænkelser i en længere periode. Der blev herunder også lagt vægt på, at arbejdsgiver kunne bekræfte hændelserne, og at tre kolleger ligeledes havde oplevet tilsvarende krænkelser.

Eksempel 4: Anerkendelse af depressiv enkeltepisode efter grov chikane og mobning, herunder seksuelt betonet chikane, fra elever

En kvinde arbejdede i en kort årrække som lærer på en folkeskole. I det sidste år blev hun udsat for gentagne verbale og fysiske forulempelser fra eleverne. Herunder oplevede hun, at halvdelen af eleverne meldte fra til undervisningen, og at de øvrige hånede og talte nedsættende til hende, skubbede til hende og opførte sig meget uroligt. Hun oplevede også en episode, hvor en elev tog hende på brysterne, og en anden, hvor en elev tegnede hende i skridtet med en tuschpen. Desuden oplevede hun, at en elev blev seksuelt forulempet af tre drenge på et af skolens toiletter, uden at der blev grebet ind fra ledelsens side. Endelig var hun udsat for, at forældrene ikke bakkede hende op, kaldte hende alt muligt nedsættende og ikke mødte op til møder med hende om problemerne. Hun erfarede også, at en elev i et enkelt tilfælde og via en mail til en anden elev havde truet med at dræbe hende. Skolen kunne kun bekræfte enkelte af de oplyste hændelser, herunder at en elev var blevet bortvist fra klassen på grund af dårlig opførsel. Kolleger kunne dog bevidne, at der var et dårligt arbejdsmiljø med megen uro og dårlig opbakning fra ledelsen. Til sidst udviklede hun psykiske symptomer i form af angst, påtrængende tanker, koncentrationsbesvær, støjoverfølsomhed, søvnbesvær og isolationsbesvær.

Udvalget fandt, at læreren i overvejende grad havde fået en psykisk sygdom i form af en depressiv enkeltepisode som følge af arbejdet, hvor hun blandt andet havde været udsat for råben, nedgørende bemærkninger, en ubehagelig mail samt seksuelt betonede bemærkninger og handlinger fra nogle elever.

Eksempel 5: Anerkendelse af uspecificeret belastningsreaktion efter grov chikane og mobning fra den fagligt overordnede og kolleger

En sygeplejerske arbejdede i 5 år på en medicinsk afdeling på et sygehus. I slutningen af perioden blev hun af en overlæge bedt om at udøve aktiv dødshjælp til en patient ved at give for meget smertestillende medicin til en meget syg patient. Hun kunne ikke udføre ordren, og nogle dage senere indberettede hun episoden anonymt til Patientsikkerhedsdatabasen. Hun kunne dog ikke få sig til at politianmelde overlægen, selvom hun blev opfordret til det. Kort tid efter indkaldte overlægen til et krisemøde, hvor han kaldte hende for en løgner. Han fremviste en kopi af den anonyme anmeldelse til Patientsikkerhedsdatabasen og antydede samtidig, at hun havde politianmeldt ham. Overlægen kritiserede efterfølgende hendes måde at samarbejde på, og flere kolleger tog hans parti og blev grove over for hende. Sygeplejersken oplevede, at samarbejdssituationen blev meget dårlig, og at hun blev frosset ud af overlægen og flere andre på afdelingen. Nogle andre læger underskrev desuden et brev til ledelsen, hvor de meddelte, at de ikke kunne samarbejde med hende. Der blev afholdt flere krisemøder uden resultat, og på et møde, hvor overlægen skulle trække sine beskyldninger tilbage, gik det helt galt. Sygeplejersken blev overfuset og hånet groft. Kort tid efter måtte hun sygemelde sig på grund af et psykisk sammenbrud. Hun erfarede i denne tid også, at andre mennesker uden for hospitalet, herunder en læge, der havde børn i samme institution som hende, havde hørt om konflikten fra modparten. En psykiatrisk speciallæge stillede diagnosen tilpasningsreaktion.

Udvalget var ikke enigt med speciallægen i, at symptomerne svarede til en tilpasningsreaktion. Udvalget mente derimod, at sygeplejersken havde fået en uspecificeret belastningsreaktion, og at denne sygdom i overvejende grad var opstået på grund af arbejdet som sygeplejerske, hvor hun havde været udsat for jævnlig, grov mobning og chikane i en længere periode fra en fagligt overordnet og kollegers side.

Eksempel 6: Anerkendelse af depression efter trusler

En 34-årig kvinde havde arbejdet som togrevisor i godt 8 år, da hun udviklede en svær depression. Forud havde hun gentagne gange i løbet af de 8 år været udsat for alvorlige trusler fra passagerer, der ikke havde løst billet, og som reagerede aggressivt ved udsigten til en kontrolafgift, samt fra fulde eller på anden måde aggressive passagerer. I forbindelse med sygdommens start oplevede hun trusler fra en passager, som hun ville give en kontrolafgift for manglende billet. Passageren reagerede voldsomt, fremsatte verbale trusler mod hende og slog ud efter hende.

Udvalget fandt, at togrevisorens depression i overvejende grad var opstået som følge af flere episoder med alvorlige trusler fra passagerer i en 8-årig periode.

Eksempel 7: Anerkendelse af uspecificeret belastningsreaktion efter sexchikane

En 54-årig kvindelig kontorassistent udviklede en uspecificeret belastningsreaktion med følger i form af angst, tristhed, energiløshed, søvnbesvær og isolationstendens, efter at hun havde oplevet sig udsat for sexchikane fra en mellemleder på sit arbejde. Mellemlederen var ved flere lejligheder fremkommet med verbale seksuelle bemærkninger mod hende og det øvrige kvindelige personale og havde ved flere festlige lejligheder befamlet hende og andre. Under en frokost ude i byen med den øvrige personalegruppe befamlede mellemlederen hende under kjolen, og hun måtte rive sig løs. To kolleger bekræftede hændelsen, og der blev senere indgået forlig på arbejdspladsen.

Udvalget fandt, at kontorassistenten i overvejende grad havde udviklet en uspecificeret belastningsreaktion som følge af længere tids seksuelle tilnærmelser fra en mellemleder, der kulminerede ved en frokost med grænseoverskridende befamling.

Eksempel 8: Anerkendelse af depressiv enkeltepisode efter grov chikane og trusler

En 45-årig kvinde udviklede depression med tristhed, irritabilitet, hukommelsesbesvær, nedsat koncentration og selvværd samt søvnbesvær, efter at hun som leder af et jobhus blev udsat for grov chikane fra en medarbejder. Hun oplevede, at der fandt tyverier sted på arbejdspladsen, herunder af hendes ejendele, som blev fundet hos familiemedlemmer til den pågældende medarbejder. Efter dette blev hun og hendes 14-årige datter udsat for trusler fra medarbejderen over telefonen, og medarbejderen fik senere en dom for dette.

Udvalget fandt, at den depressive enkeltepisode i overvejende grad var opstået som følge af udsættelsen for gentagne tilfælde af grov chikane og trusler fra en medarbejder i jobhuset.

Eksempel 9: Anerkendelse af belastningsreaktion efter mistanke om tyveri

En kvinde arbejdede en årrække som social- og sundhedshjælper ved et ældrecenter. Hun blev beskyldt for at have bestjålet en af beboerne, og forholdet blev politianmeldt. Efter cirka en uge blev genstandene fundet hos beboeren og tiltalen om tyveri frafaldet. Hun fik det psykisk dårligt i forbindelse med beskyldningerne, og en speciallæge konstaterede en belastningsreaktion.

Udvalget fandt, at belastningsreaktionen i overvejende grad var forårsaget af den beskyldning og mistanke, som hun havde været udsat for på arbejdspladsen. Udvalget lagde vægt på, at det måtte anses for at have været psykisk belastende at blive beskyldt for tyveri og mistænkt af kolleger, beboere og pårørende. Der blev lagt særlig vægt på, at sagen var blevet politianmeldt, og at tiltalen siden blev frafaldet.

2.7.2. Stresspåvirkninger

Eksempel 10: Anerkendelse af depression efter stresspåvirkninger med krævende klienter

En kvindelig socialrådgiver blev ansat i et 3-årigt kommunalt projekt fra 2009-2012, som gik ud på at koordinere et rehabiliteringsforløb for borgere med sindslidelser, og udviklede fra foråret 2012 en depression.

I forbindelse med projektet var kvinden kontaktperson for et antal borgere med personlighedsforstyrrelser. Som kontaktperson skulle kvinden være tilgængelig for borgere og deltage i forskellige møder mellem borgere, kommunen og andre aktører.

Kvinden arbejdede meget alene og havde begrænset mulighed for sparring med kolleger og ledelse. Hun blev flere gange om ugen kontaktet af borgere uden for almindelig arbejdstid, og det var ofte med svære problemstillinger.

Ud over arbejdet med borgerne havde kvinden også en del skriftligt arbejde i forbindelse med dokumentation af projektet. Hun kunne ikke nå det skriftlige arbejde i løbet af dagen og måtte derfor lave dette arbejde derhjemme om aftenen.

I 2011 blev der ansat en deltidsmedarbejder på grund af arbejdspres for medarbejderne i projektet.

Arbejdsgiver bekræftede, at der var tale om et stort arbejdspres, kontakt fra borgerne uden for almindelig arbejdstid og deadlines, der var svære at overholde. Arbejdsgiver bekræftede også, at kvinden havde udtrykt, at hun var under stort arbejdspres.

Udvalget fandt, at kvindens depression i overvejende grad var forårsaget af hendes arbejde som socialrådgiver i det kommunale projekt. Udvalget lagde vægt på, at hun havde været udsat for store psykologiske krav som kontaktperson for borgere med sindslidelser. Det indgik i vurderingen, at arbejdet indebar daglig kontakt til klienter med psykiatriske udfordringer, og at hun stod til rådighed døgnet rundt.

Det indgik også i vurderingen, at hun havde lang arbejdstid og begrænset mulighed for sparring med kolleger. Endelig lagde udvalget vægt på, at hun havde deadlines, som var vanskelige at nå, og vurderede, at der var tidsmæssig sammenhæng mellem belastningerne og udviklingen af sygdommen.

Eksempel 11: Afvisning af periodisk depression efter samarbejdsproblemer, kritik og klager

En 50-årig præst udviklede over en årrække tiltagende symptomer på depression af periodisk (tilbagevendende) karakter. Præsten havde arbejdet i en mindre by i over 10 år, hvor der over tid havde været flere uoverensstemmelser med borgere og menighedsråd. Derudover var der psykiske belastninger ved arbejdet med at bistå ved begravelser efter voldsomme dødsfald med videre. Der havde blandt andet været uoverensstemmelser om, hvordan gudstjenesterne skulle forløbe, ligesom der blev oprettet en protestliste til menighedsrådsvalget på baggrund af ændringer af præstegårdens fysiske omgivelser. Det førte til store samarbejdsvanskeligheder med menighedsrådet. Alle klager blev dog afvist af biskoppen, som også havde flere samtaler med præsten i forbindelse med strømmen af klager fra menighedsrådet.

Udvalget fandt, at den periodiske depression ikke udelukkende eller i overvejende grad var opstået som følge af de psykiske belastninger som præst. Grunden var, at de beskrevne påvirkninger, såsom arbejdet med at yde støtte ved voldsomme dødsfald og udsættelse for dårligt samarbejde med menighedsrådet og andre, herunder gentagne klager og kritik, ikke kunne anses for tilstrækkeligt psykisk belastende, til at risikoen for at udvikle depression var øget væsentligt.

2.7.3. Vold og trusler

Eksempel 12: Anerkendelse af belastningsreaktion ved arbejde med stort handicappet barn

En kvinde arbejdede i 4 år på et fritidshjem med svært handicappede børn. I de sidste 3 år arbejdede hun med pasning af en svært DAMP-skadet dreng på 11 år. Drengen var stor og kraftig. Han var voldelig og truende, både verbalt og fysisk, og der var beskrevet flere konkrete overfald. En speciallæge stillede diagnosen periodisk depression af svær grad.

Udvalget fandt, at de psykiske gener svarede til en belastningsreaktion. Udvalget fandt, at den psykiske sygdom i overvejende grad var forårsaget af arbejdet som pædagog, hvor hun igennem en længere periode havde været udsat for verbale og fysiske trusler samt direkte fysiske overgreb fra en stor og kraftig DAMP-skadet dreng.

Eksempel 13: Anerkendelse af belastningsreaktion efter direkte og indirekte vold fra psykisk handicappede

En 46-årig kvinde arbejdede i 2-3 år som pædagog på en institution for psykisk og fysisk handicappede voksne. Beboerne var ofte meget udadreagerende, og af interne tilskadekomstrapporter fremgik det, at hun var blevet slået på kroppen af flere beboere. Slagene var ofte af pludselig og uventet karakter, uden at hun dog følte sig i overhængende fare. Beboerne havde også adskillige gange slået ud efter kvinden uden at ramme og blandt andet hevet hende i håret. Hun udviklede efterhånden psykiske gener med depressive elementer og blev angst for at gå på arbejde. En psykiatrisk speciallæge stillede diagnosen uspecificeret belastningsreaktion.

Udvalget fandt, at pædagogen i overvejende grad havde udviklet en uspecificeret belastningsreaktion som følge af sit arbejde med udadreagerende psykisk og fysisk handicappede voksne. Der blev lagt vægt på, at der var dokumenteret en række psykisk belastende hændelser med direkte og indirekte vold (trusler), der øger risikoen for at udvikle den pågældende sygdom væsentligt.

Eksempel 14: Anerkendelse af belastningsreaktion efter vold og trusler

En 36-årig kvinde arbejdede i 6 år som parkeringsvagt i København. Arbejdet medførte en række voldsomme hændelser med verbale og fysiske overfald. Hun var herunder udsat for trusler om at blive ”smadret”, blive forfulgt, blive sparket i ansigtet, blive nakket med en kølle og blive kørt ned. Hun var desuden udsat for at blive spyttet i øjet og på tøjet og for, at der blev kastet æg efter hende, og hun oplevede også at blive forfulgt og forsøgt kørt ned. Efter nogle år udviklede hun begyndende søvnbesvær og øget irritabilitet. Efter forsøget på at køre hende ned tiltog generne, og hun fik problemer med øget energiløshed, koncentrationsbesvær, irritabilitet, søvnbesvær og isolationstendens. En psykiatrisk speciallæge stillede diagnosen belastningsreaktion.

Udvalget fandt, at belastningsreaktionen i overvejende grad var forårsaget af de psykiske belastninger på arbejdet som parkeringsvagt. Udvalget lagde vægt på, at hun både havde været udsat for vold og trusler om vold, herunder trusler på livet og forsøg på at køre hende ned.

Eksempel 15: Anerkendelse af uspecificeret belastningsreaktion efter udsættelse fra vold og trusler fra børn og unge

En kvindelig pædagog var ansat på et behandlingshjem for unge med autisme og retardering. Hun var udsat for vold i form af slag, skub, riv og spark og for trusler om vold, herunder dødstrusler. Der var tale om arbejde med børn og unge i alderen 10-13 år. Tilskadekomne udviklede som følge heraf symptomer i form af fysiske angstreaktioner, konstante tanker om arbejdet, søvnforstyrrelser, grådlabilitet, nedsat energi, irritabilitet og nærtagenhed.

Der blev i psykiatrisk speciallægeerklæring stillet diagnosen tilpasningsreaktion. Erhvervssygdomsudvalget vurderede imidlertid, at de angivne symptomer svarede til diagnosen uspecificeret belastningsreaktion, dels på grund af belastningens karakter, dels på grund af varigheden af symptomerne. Erhvervsygdomsudvalget indstillede en uspecificeret belastningsreaktion til anerkendelse.

2.7.4. Andre belastninger

Eksempel 16: Anerkendelse af panikangst efter minerydning

En 33-årig mand fik konstateret panikangst, efter at han i perioden fra 1995 til 2000 var udstationeret flere gange som minerydder i først Bosnien og siden Eritrea. Han oplevede i Bosnien i 1996 voldsomme dødsfald, hvor et patruljekøretøj var kørt på en mine, og var desuden beskæftiget med minerydning med den fare, dette arbejde indebærer. I 2000 i Eritrea oplevede han et voldsomt dødsfald hos en dreng, der blev påkørt af en tankvogn. Han forsøgte at hjælpe drengen, men til ingen nytte. Han var samtidig omringet af hylende kvinder og var bange for, at han skulle få skylden for ulykken. Hans sygdom debuterede over tid, men han opsøgte først psykolog i 2003 oven på, at flere af hans kammerater var blevet dræbt ved en ulykke i Kabul i Afghanistan, mens han selv var hjemme i Danmark. Han var med til at modtage de dræbte og sårede og besøgte sammen med repræsentanter fra hæren de dræbtes forældre. Hans sygdom blussede derpå voldsomt op. Forsvaret bekræftede de oplyste ulykker i Bosnien, Eritrea og Afghanistan.

Udvalget fandt, at minerydderen i overvejende grad havde udviklet panikangst som følge af de voldsomme og psykisk belastende hændelser, han havde været udsat for, især i Bosnien og Eritrea, hvor han selv var direkte involveret og oplevede sig truet.