G� til hovedindholdet

Hvordan tager man hånd om alle implicerede parter ved udsagn om krænkende handlinger?

Alle involverede – også dem, der bliver beskyldt for at udøve krænkende handlinger – bør inddrages i en upartisk undersøgelse af, hvad der faktisk er foregået. Det er vigtigt at være opmærksom på, at en person ikke nødvendigvis har haft en intention om at krænke. Alle involverede må føle, at deres version bliver hørt og taget alvorligt. Det er vigtigt, at der ikke drages forhastede konklusioner, og at der udvises diskretion over for alle implicerede personer. Der kan evt. være brug for offensivt at imødegå rygter om krænkende handlinger.

Arbejdspladsen bør tage hånd om alle implicerede, også medarbejdere og ledere, der bliver beskyldt for at krænke andre. Det er vigtigt, at de kan tale om oplevelserne med kompetente personer, som de har tillid til. Det kan være kolleger, arbejdsmiljørepræsentanten, personer fra personaleafdelingen, fagforeningen eller eksterne rådgivere. Vær opmærksom på, at både personer, der har oplevet sig krænket, og personer, der har været beskyldt for at have krænket andre, kan have brug for en særlig indsats og social støtte for at genetablere forholdet til kolleger og ledelse.

Læs mere om håndtering af problemer med krænkende handlinger

Henter PDF