G� til hovedindholdet

Sådan håndteres stress

Hvornår en stress-sygemeldt medarbejder er klar til at genoptage sit arbejde afhænger ikke kun af de symptomer, den sygemeldte har.

Det kan du gøre som arbejdsgiver

Hvornår en stress-sygemeldt medarbejder er klar til at genoptage sit arbejde afhænger ikke kun af de symptomer, den sygemeldte har. Det er nemlig ikke nok, at den sygemeldte får det bedre, hvis de problemer, der førte til sygemeldingen, ikke er løst. Det er lige så afgørende, hvad medarbejderen kommer tilbage til. Hvis forholdene ikke har ændret sig, vil medarbejderen ofte have svært ved at genoptage jobbet.

Sådan får du din stressramte medarbejder godt tilbage:

  • Det er vigtigt at være synlig som leder. Tag derfor hurtigt kontakt til den sygemeldte og hold kontakten.
  • Når medarbejderen er klar til at komme gradvist tilbage, skal I sammen lave en plan for det.
  • Sørg for, at der er ro, hvor medarbejderen skal sidde.
  • Følg op på og juster medarbejderens plan for tilbagevenden til arbejdet. Hold korte opfølgningsmøder hver uge i starten, hvor I kan justere planen.
  • Informer og involver den sygemeldtes kolleger i forløbet.
  • Husk de øvrige medarbejdere. Prioriter og sørg for, at de øvrige medarbejdere ikke belastes for meget. Anerkend den ekstra indsats, de gør.
  • Brug læring af situationen fremadrettet i den videre forebyggelse, på samme måde som, hvis der var tale om en arbejdsulykke.

Skyldes stressen skilsmisse, sygdom eller andet i privatlivet, gør mange af de samme ting sig gældende. Også i de tilfælde får arbejdspladsen en medarbejder tilbage med nedsat arbejdsevne. Men det giver ikke på samme måde anledning til at kigge på, om der er noget, lederen, kollegerne og arbejdspladsen kunne have gjort anderledes.

Læs mere om at få en medarbejder godt tilbage på arbejdet

Det kan du gøre som kollega til en stress-sygemeldt medarbejder

Det kan være svært at vide, hvordan man bedst hjælper en stressramt kollega godt tilbage på jobbet, så vedkommende får den bedst mulige start efter en sygemelding.

Gode råd:

  • Man skal vise, man er glad for at se sin kollega igen. Mange stressramte spekulerer på, om de har været savnet, og hvad kollegerne tænker om dem.
  • Vær forstående og hold jer til den plan, der er lavet. Spørg ikke den stressramte om hjælp til en opgave. Hjælp, hvis I kan.
  • Er I tætte på kollegaen og ved, hvilken støtte kollegaen har brug for, så klæd de andre kolleger på.

Er du arbejdsmiljørepræsentant, så mind lederen om, at huske på de øvrige kollegaer for at undgå, at andre går ned med stress.

Læs mere om, hvad du kan gøre som kollega til en, der er sygemeldt med stress

Det kan du gøre som stress-sygemeldt medarbejder

Godt tilbage ved stress

Anbefalinger til sygemeldte om tilbagevenden til arbejdet

Henter PDF