Gå til hovedindholdet

Tilsyn med store infrastruktur- og byggeprojekter (SDI)

SDI-tilsynet retter sig mod udvalgte, store infrastruktur- og byggeprojekter med en anlægssum på mindst 0,5 mia.kr. SDI omfatter både offentlige og private bygge- og anlægsprojekter som fx broer, tunneller, vej- og jernbaneforbinder, sygehuse og energiprojekter.

SDI-tilsynsmetoden følger projekterne tæt fra start til slut. Det indebærer tilsyn og dialog i alle faser og niveauer af projektet – fra starten af den overordnede planlægning og projektering før udbud, over detailprojekteringen og til det konkrete arbejde på bygge- og anlægspladsen i udførelsesperioden.

Udvælgelse af projekter til tilsyn

Arbejdstilsynet prioriterer løbende antallet af bygge- og anlægsprojekter, som indgår i SDI-tilsynet ud fra en række kriterier:

  • Byggeprocessernes karakter og kompleksitet, herunder risiko for alvorlige arbejdsmiljøproblemer og alvorlige ulykker.
  • Omfanget af særligt farligt arbejde.
  • Brug af udenlandsk arbejdskraft, herunder omfanget af sprogbarrierer.
  • Behovet for tværgående koordinering og samarbejde mellem projektets entreprenører.
  • Bygherrens forebyggende indsats, herunder plan for tilrettelæggelse og koordinering af projektets tværgående samarbejde og kommunikation.

Bygge- og anlægsprojekter, der ikke er udvalgt til SDI-tilsyn i første omgang, kan blive omfattet af tilsynet på et senere tidspunkt – fx på baggrund af alvorlige klager over farligt arbejdsmiljø under projektets gennemførelse eller på grund af alvorlige arbejdsulykker.

Tilsyn og dialog før byggestart

Heri deltager Arbejdstilsynet, bygherren og dennes rådgiver samt bygherrens projekteringsleder. Hvis der allerede foregår projektering, deltager bygherrens arbejdsmiljøkoordinator også i det indledende møde.

Dialogen om det forebyggende arbejdsmiljøarbejde er et tilbud til bygherren, hvor Arbejdstilsynet sammen med bygherren løbende tager stilling til mødefrekvensen, så Arbejdstilsynet inddrages, når det er relevant i forhold til projekts tidsfrister, faser, udbudsplan, entrepriseform mv. Arbejdstilsynet kan også gennemføre egentligt tilsyn fx i forhold til bygherrens og de projekterendes og rådgivendes pligter.

Arbejdstilsynet og bygherren drøfter i fællesskab, hvilke arbejdsmiljøtemaer som bygherre særligt bør fokusere på før byggestart. Det kan fx være temaer som disse:

  • Kortlægning af projektet og overvejelser om arbejdsmiljømæssige udfordringer.
  • Udpegning af et antal specifikke arbejdsmiljømæssige fokuspunkter, som bør prioriteres i projekteringen og i den efterfølgende udførelse af arbejdet.
  • Bygherrens plan for arbejdsmiljøkoordinering, herunder planlægning af opstartsmøder, sikkerhedsintroduktion og sikkerhedsmøder.
  • Arbejdsmiljøkoordinatorers roller, beføjelser og forpligtelser.
  • Bygherrens overvejelser om styringsredskaber og arbejdsmiljøkrav i udbud og kontrakter, herunder fx afsættelse af ressourcer til arbejdsmiljøkoordinering.
  • Bygherrens overvejelser om udfordringer i forbindelse med udenlandsk arbejdskraft, herunder fx sprogbarrierer, involvering på sikkerhedsmøder, kommunikation om det forebyggende arbejdsmiljøarbejde samt Arbejdstilsynets rolle og virke på byggepladsen.
  • Bygherrens initiativer for at sikre og følge op på, at virksomhederne anmelder alle anmeldepligtige arbejdsulykker.

Tilsyn og dialog ved byggestart

Ved byggestart afholder Arbejdstilsynet og bygherren et møde om bygherrens organisering af det forebyggende arbejdsmiljøarbejde i byggefasen.

Arbejdstilsynet og bygherren aftaler i fællesskab, om der er behov for et fælles møde med de relevante aktører i bygge- og anlægsprojektet, hvor Arbejdstilsynet og bygherren kan drøfte organiseringen af det forebyggende arbejdsmiljøarbejde med dem. Deltagerne i mødet kan – ud over bygherren og Arbejdstilsynet – fx være bygherrens rådgivere, bygherrens arbejdsmiljøkoordinatorer, hoved- eller totalentreprenør eller virksomheder med større entrepriser som fx storentrepriser og fagentreprise.

Temaer ved dette møde kan fx være:

  • Opfølgning på de arbejdsmiljømæssige fokuspunkter, der blev udpeget før byggestart.
  • Planlægning og organisering af det forebyggende arbejdsmiljøarbejde i praksis, herunder rolle- og ansvarsfordeling på fællesområder og foranstaltninger, bygherrens opstartsmøder, sikkerhedsintroduktion og sikkerhedsmøder i praksis.
  • Bygherrens gennemførelse og tilsyn med krav til arbejdsmiljø i kontrakter i praksis – fx krav i kontrakter med hoved- og totalentreprenør.
  • Arbejdsmiljøkoordinatorens rolle, beføjelser og forpligtelser.
  • Overblik over arbejdsmiljørepræsentanter på byggepladsen samt Arbejdstilsynets kontaktveje til arbejdsmiljørepræsentanter i forbindelse med tilsyn.
  • Bygherrens initiativer for at sikre og følge op på, at virksomhederne anmelder alle anmeldepligtige arbejdsulykker.
  • RUT-anmeldelser i praksis – hvem skal Arbejdstilsynet henvende sig til.
  • Bygherrens involvering af udenlandske medarbejdere på sikkerhedsmøder mv. i praksis på trods af sprogbarrierer.
  • Bygherrens kommunikation til udenlandske medarbejdere om det forebyggende arbejdsmiljøarbejde og Arbejdstilsynets rolle og virke på byggepladsen.

Tilsyn og dialog i byggefasen

Arbejdstilsynet tilpasser løbende sin tilsyns- og dialogindsats i forhold til det enkelte bygge- og anlægsprojekts organisering og størrelse samt til omfanget og karakteren af arbejdsmiljøproblemerne i forbindelse med byggeprojektet. Tilsyns- og dialogindsatsen planlægges i øvrigt i forhold til fremdriften i det enkelte projekt, så der foretages tilsyns- og dialogbesøg, når det er mest relevant i forhold til byggeprocessen.

 

 



Henter PDF