Tilsynsindsats mod seksuel chikane
Arbejdstilsynet har øget fokus på seksuel chikane (sexchikane) og andre krænkende handlinger, når vi kommer på tilsyn.
Tilsynsførende oplyser virksomhederne om arbejdsgiverens pligter, når de kommer på tilsyn. De oplyser også om, hvor virksomheder kan finde hjælp til arbejdet med at forebygge og håndtere seksuel chikane og andre krænkende handlinger.
I 16 udvalgte brancher har Arbejdstilsynet yderligere fokus på emnet. På tilsynsbesøg i disse brancher taler tilsynsførende med virksomhederne om, hvordan de kan arbejde med at forebygge seksuel chikane og andre krænkende handlinger. Brancherne er udvalgt på baggrund af Arbejdstilsynets erfaringer og tal fra den nationale arbejdsmiljøundersøgelse "Arbejdsmiljø og Helbred".
Udover de nedenstående brancher er branchen Engros og Transport af passagerer udvalgt til vejledningsindsatsen.
Tilsynsindsatsen løber til 30. april 2023.
Brancherettet materiale til de udvalgte brancher
Om arbejdsgiverens pligter
Ifølge arbejdsmiljøloven har arbejdsgiveren pligt til at sikre, at arbejdsmiljøet er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Det gælder også i forhold til seksuel chikane og andre krænkende handlinger.
Arbejdsgiveren har således pligt til at sikre, at de ansatte ikke bliver syge af seksuel chikane. Derfor er det vigtigt at forebygge, at seksuel chikane overhovedet opstår, og at kunne håndtere det på en hensigtsmæssig måde, hvis det alligevel forekommer.
Om tilsynsindsatsen
Arbejdstilsynets tilsynsindsats mod seksuel chikane og andre krænkende handlinger sker på baggrund af finanslovsaftalen for 2021. Regeringen har sammen med partierne bag aftalen besluttet, at Arbejdstilsynet skal have et øget fokus på at vejlede og understøtte virksomhedernes arbejde med at forebygge seksuel chikane og andre krænkende handlinger.
Find mere hjælp til forebyggelse og håndtering
Om krænkende handlinger
Seksuel chikane og andre krænkende handlinger fra borgere, kunder mv.
Seksuel chikane og andre krænkende handlinger fra kollegaer, ledere eller andre ansatte
Regler og gode råd fra Arbejdstilsynet
Forebyggelse og håndtering af seksuel chikane og andre krænkende handlinger fra borgere, kunder mv.
Forebyggelse og håndtering af seksuel chikane fra kolleger, ledere eller andre medarbejdere