Indhold
Tilsynsprocedure for tilsyn med bygge- og anlægsområdet - byggepladser
Sidst revideret den:
9. august 2024
Denne tilsynsprocedure beskriver Arbejdstilsynets interne retningslinjer til tilsynsførende, der fører tilsyn med bygge- og anlægsområdet.
Kort overblik
Tilsynsproceduren gælder for Helhedsorienteret bygge- og anlægstilsyn (HOT) inkl. Social Dumping HOT (SD-HOT), tilsyn med udvalgte store infrastruktur- og byggeprojekter (SDI) og indhentning af oplysninger om byggepladsens bygherre og hoved- eller totalentreprenør.
Arbejdstilsynet anvender forskellige tilsynsmetoder ved tilsyn på bygge- og anlægsområdet.
Bygge- og anlægs virksomhederne kan udtages til tilsyn efter en konkret vurdering blandt andet ved tilsyn på virksomhedernes hjemadresse.
Særlige opgaver
-
Undersøgelse om byggepladsen er anmeldt og indhentning af oplysninger
Dette gælder ved alle tilsynsformer på byggepladser.
- Du skal undersøge om byggepladsen er anmeldt til Arbejdstilsynet, så Arbejdstilsynet kan orientere bygherre og total- eller hovedentreprenør om afgørelser på byggepladsen.
- Hvis byggepladsen ikke er anmeldt til Arbejdstilsynet, skal du indhente manglende oplysninger om bygherre, total- eller hovedentreprenør. Dvs. navn, adresse, CVR-nummer eller RUT-nummer.
Du skal videregive de indhentede oplysningerne til supporten, som registrerer dem.
Helhedsorienteret tilsyn med bygge- og anlæg (HOT)
-
Kort om helhedsorienteret tilsyn
Et helhedsorienteret tilsyn (HOT) er et uanmeldt tilsynsbesøg på en byggeplads, hvor du skal gennemgå hele byggepladsen og afdække arbejdsmiljøet for alle virksomheder, der arbejder på byggepladsen, uanset deres nationalitet eller branchetilhørsforhold. Herunder grænseflader mellem virksomhederne, ansvar i fællesområder, og bygherre-, rådgiver- samt projekterendes ansvar. Som udgangspunkt skal du kun gennemføre ét HOT per byggeplads. Ved store og langvarige byggepladser kan der gennemføres flere HOT-tilsyn.
Læs mere om opbygning af tilsynsmetoden herunder tilsynet på byggepladsen, dialogmøder og opfølgende tilsyn.
-
Udvælgelse
- Du skal gøre opmærksom på byggepladser, der kan udtages til tilsyn i dit center.
- Du skal efter konkret vurdering gennemføre et spontant tilsyn på små byggepladser/skiftende arbejdssteder, hvor der udføres bygge- og anlægsarbejde.
- Du skal gøre opmærksom på byggepladser, der bør besøges igen, fordi forholdene har ændret sig væsentligt, eller arbejdsmiljøforebyggelsen vurderes forringet.
-
Start på tilsynet
På alle byggepladser:
- Du skal, så vidt muligt, i kontakt med både ledelsesrepræsentant og arbejdsmiljø- eller medarbejderrepræsentant for hver virksomhed på byggepladsen.
- Du skal gennemføre tilsynet, selvom du ikke kan komme i kontakt med ledelse eller arbejdsmiljørepræsentant.
På mindre byggepladser:
- Du skal starte tilsynet umiddelbart ved ankomsten.
På større byggepladser:
- Du skal introducere dig for arbejdsmiljøkoordinator eller byggeleder.
-
Rundgang på byggepladsen
- Du skal fokusere på det materielle arbejdsmiljø og de udvalgte fokusområder i forhold til det arbejde, der udføres på byggepladsen.
- Du skal, i relevant omfang, kontrollere formelle forhold som bl.a. brugsanvisninger, lovpligtig uddannelse, oplæring og instruktion i sammenhæng med det materielle arbejdsmiljø.
- Du skal kontrollere, om virksomhederne opretter AMO på byggepladsen.
- Du skal kontrollere, at virksomhederne deltager i bygherrens sikkerhedsmøder mv.
- Du skal, med udgangspunkt i det materielle arbejdsmiljø, kontrollere og vurdere virksomhedernes ansvar for fælles sikkerhedsforanstaltninger og fællesområder, samt bygherrens og de rådgivendes og projekterendes ansvar.
-
Afslutning når der er flere virksomheder på byggepladsen
- Du skal sammenholde de arbejdsmiljøproblemer, du har fundet med Plan for Sikkerhed og Sundhed (PSS) på de byggepladser, hvor der er krav om PSS.
- Du skal informere bygherrens arbejdsmiljøkoordinator, og alternativt repræsentant fra byggeledelsen, om de væsentligste arbejdsmiljøproblemer på byggepladsen og det videre forløb, herunder om der skal afholdes dialogmøde på byggepladsen.
- Du skal registrere CVR-nr. på alle virksomheder, som du har ført tilsyn med.
- Du skal sende besøgsrapport til virksomhederne uanset, om der afgives reaktioner eller ej.
-
Afrapportering af tilsyn på byggepladsen
- Du skal, umiddelbart efter tilsynet, give besked til supporten om bookning af dialogmøder:
- oplysninger om virksomheder, der skal have dialogmøder.
- om der skal afholdes dialogmøde på den besøgte byggeplads og kontaktoplysninger.
- om der skal afholdes dialogmøde med bygherre, projekterende eller rådgiver og oplysninger om hvilke.
- ved virksomheder beliggende i et andet tilsynscenter, der skal have et dialogmøde, skal du give de nødvendige oplysninger til supporten, så dialogmødet kan overdrages til det andet center.
- Du skal, umiddelbart efter tilsynet, give besked til supporten om bookning af dialogmøder:
Udvælgelse til dialogmøder
-
Dialogmøde med virksomheden og rundgang på virksomheden
- Du skal gennemføre dialogmøde med virksomheder, der har fået en materiel afgørelse, eller hvor du vurderer, at det er relevant med et dialogmøde.
- Du skal aftale tidspunkt og sted for dialogmødet med den enkelte virksomhed og gøre opmærksom på deltagelse af arbejdsmiljørepræsentant/medarbejderrepræsentant.
- Du skal kort forinden ringe til virksomheden før dialogmødet, så du ikke kører forgæves.
- Du skal tage afsæt i de konstaterede problemstillinger.
- Du skal udvide drøftelsen, fra det konkrete til en mere generel drøftelse, af virksomhedens arbejdsmiljøarbejde og det forebyggende arbejde.
- Du skal ved afslutningen af dialogmøde på virksomhedens adresse foretage en rundgang på virksomheden, og vurdere, om der er behov for et tilsynsbesøg på virksomheden, og i givet fald, orientere virksomheden om, at den kan få et tilsynsbesøg.
- Du skal afslutte dialogen og rundgang på virksomheden med at skrive en opsummering i besøgsrapporten indeholdende virksomhedens tilkendegivelser.
- Du skal give besked til tilsynssupporten, hvis der skal gennemføres et tilsyn på virksomhedens adresse. Du kan gennemføre flere tilsyn på hjemmevirksomheden, fx hvis værksted eller lager er placeret på en anden adresse.
-
Dialogmøde på byggepladsen
- Du skal gennemføre et dialogmøde på byggepladser:
- hvor der er materielle arbejdsmiljøproblemer, og du har afgivet afgørelse til bygherre.
- når du har truffet afgørelse til mindst én virksomhed om ansvaret for fællesområder eller fællesforanstaltninger.
- når du i øvrigt vurderer, det vil være relevant.
- Du skal tage stilling til, hvem af de væsentlige aktører i byggesagen, der skal deltage i dialogmødet herunder virksomheder og arbejdsmiljøorganisationen.
- Du skal aftale dagsorden, deltagere, tidspunkt og sted for dialogmøde med arbejdsmiljøkoordinator, eller eventuelt repræsentant for byggeledelsen.
- Du skal tage afsæt i de konstaterede problemstillinger.
- Du skal udvide drøftelsen, fra det konkrete til en mere generel drøftelse, af deres ansvar og samarbejde om arbejdsmiljøforebyggelsen på byggepladsen.
- Du skal ved afslutningen af dialogmødet gøre opmærksom på, at der vil blive gennemført opfølgende tilsyn på byggepladsen.
- Du skal sende én besøgsrapport til kontaktpersonen (bygherre/arbejdsmiljøkoordinator) og give besked til tilsynssupporten om, at der skal oprettes et opfølgende tilsyn på byggepladsen. Du kan gennemføre flere opfølgningstilsyn.
- Du skal gennemføre et dialogmøde på byggepladser:
-
Dialogmøde med bygherre, projekterende og rådgivere
- Du skal gennemføre dialogmøde med bygherrer, når du har truffet afgørelser om plan for sikkerhed og sundhed, manglende afgrænsning i fællesområder eller manglende koordinering ved projektering. Dette gælder også når du har vejledt bygherre om koordineringspligten ved projektering.
- Du skal gennemføre dialogmøde med projekterende eller rådgiver, når du har afgivet afgørelser eller vejledning jf. bekendtgørelse om projekterendes og rådgiveres pligter.
- Du skal aftale tidspunkt og sted for dialogmøde, dagsordenspunkter og hvem der forventes at deltage.
- Du skal kort forinden dialogmødet, ringe til kontaktpersonen hos virksomheden, så du ikke kører forgæves.
- Du skal tage afsæt i de konstaterede problemstillinger.
- Du skal udvide drøftelsen, fra det konkrete til en mere generel drøftelse, af deres ansvar for arbejdsmiljøforebyggelsen ved byggeprocessen og den efterfølgende vedligeholdelse, afhængigt af om de er bygherre eller rådgivere/projekterende.
- Du skal ved afslutning af dialogmøder med bygherrer gøre opmærksom på, at der vil blive gennemført et opfølgende tilsyn på deres byggepladser, hvis du vurderer, at der er behov for det.
- Du skal sende en besøgsrapport og give besked til tilsynssupporten, hvis der skal gennemføres opfølgningstilsyn på byggepladsen.
-
Tilfælde hvor du ikke skal holde dialogmøder
Du skal ikke gennemføre dialogmøder med følgende typer af virksomheder:
- virksomheder fra andre brancher end bygge- og anlægsbrancherne
- arbejdsmiljøcertificerede virksomheder
- virksomheder uden ansatte
- udenlandske virksomheder
Hvis virksomheden har haft ét eller flere dialogmøder, skal du vurderer, om der behov for at gennemføre endnu et dialogmøde.
-
Opfølgende tilsyn
Der findes tre typer opfølgende tilsyn i HOT.
Opfølgende tilsyn på virksomhedernes adresse
- Du skal føre tilsyn med det materielle arbejdsmiljø, der udføres på hjemmevirksomheden.
- Du skal føre tilsyn med virksomhedens formelle arbejdsmiljø.
Opfølgende tilsyn på byggepladsen efter dialogmøde på byggepladsen
- Du skal kontrollere, om virksomhederne og bygherren har fulgt op på de forhold, der blev drøftet på dialogmødet.
- Du skal fokusere på tilsyn med arbejdsmiljøforebyggelsen i fællesområder og ansvaret for fællesforanstaltninger.
Muligt opfølgende tilsyn på byggepladser efter dialogmøde med bygherre/rådgiver/projekterende
- Du skal fokusere på tilsyn rettet mod de forhold, der blev drøftet på dialogmødet.
Social dumping indsats i HOT
-
Kort om SD-HOT
Følgende gør sig gældende for byggepladser med udenlandske virksomheder og danske virksomheder med høj andel af udenlandske ansatte eller indlejet arbejdskraft.
- Du skal fokusere på udenlandske virksomheder og danske virksomheder med høj andel af udenlandsk arbejdskraft. Tilsynet gennemføres som beskrevet under ”Rundgang på byggepladsen”.
- Du skal så vidt muligt gennemføre dialog med udenlandske RUT-virksomheder under tilsynet efter de samme principper, der gælder for danske virksomheder. For danske virksomheder med overvejende udenlandsk arbejdskraft skal du følge procedurerne i forhold til dialogmøde med virksomheden.
-
Kontrol af RUT-anmeldelse
Du skal føre tilsyn med de udenlandske virksomheders RUT-anmeldelse.
- Udvidet vejledning af udenlandske selvstændige
Tilsyn med udvalgte store infrastruktur- og byggeprojekter (SDI)
-
Kort om SDI
Store infrastruktur- og byggeprojekter med en anlægssum på mere end 0,5 mia.kr. kan udtages til SDI-tilsyn, hvor projekterne følges tæt i alle faser.
Tilsynet adskiller sig, fra det almindelige bygge- og anlægstilsyn (HOT), ved at følge projekterne tæt med tilsyn og dialog i alle faser og niveauer fra den overordnede planlægning i program og projekteringsfasen, til de konkrete opgaver på byggepladsen, igennem hele projektets levetid. Læs mere om tilsynsmetoden:
-
Udvælgelse
Store infrastruktur- og byggeprojekter, bliver løbende prioriteret i forhold til projekternes karakter og kompleksitet, med henblik på, at målrette tilsynsaktiviteterne mod projekter med potentielt størst risiko for alvorlige arbejdsmiljøproblemer og en stor andel af udenlandske virksomheder og udenlandsk arbejdskraft.
- Du skal give din tilsynschef besked, hvis du vurderer, at der er projekter, som bør udtages til eller ikke længere bør indgå i SDI-tilsyn.
-
Aktiviteter i program- og projekteringsfasen
- Du skal lægge en plan for tilsyns- og dialogindsatsen i program- og projekteringsfasen og løbende tage stilling til frekvensen af dette.
- Du skal planlægge et indledende møde om bygherres organisering af det forebyggende arbejdsmiljøarbejde. På mødet skal bygherre og bygherrens rådgiver deltage samt bygherres projekteringsleder og arbejdsmiljøkoordinator, hvis der allerede pågår projektering.
Indledende møde:
- Du skal i samarbejde med bygherre vurdere, hvilke temaer som bygherren bør fokusere på i program- og projekteringsfasen, samt om der er andre temaer, som bør være relevante fokuspunkter på det givne projekt i program- og projekteringsfasen.
- Du skal forventningsafstemme og lave en plan for opfølgende tilsyn og dialog i samarbejde med bygherre, herunder lave en plan for opfølgning på fokuspunkter.
- Du skal, i samarbejde med bygherre, tage højde for det konkrete projekts tidsfrister, faser, udbudsplan, entrepriseform mv, således at Arbejdstilsynet inddrages, når det er relevant.
Opfølgende tilsyn:
- Du skal i samarbejde med bygherre gøre status på fokuspunkterne og drøfte yderligere tiltag, hvis du vurderer, at forebyggelsen er utilstrækkelig.
Du skal i samarbejde med bygherre drøfte, om andre fokuspunkter er blevet relevante.
Se en uddybende liste med forslag til mødetemaer:
-
Tilsyns og dialog aktivitet ved opstart af byggeri
- Du skal afholde et møde med bygherre om organisering af det forebyggende arbejdsmiljøarbejde i byggefasen.
- Du skal, i fællesskab med bygherre, overveje, om der er behov for endnu et møde, hvor Arbejdstilsynet og bygherre drøfter organiseringen af bygherres forebyggende arbejdsmiljøarbejde med byggepladsens øvrige centrale aktører.
- Du skal, i samarbejde med bygherre, vurdere, hvilke temaer som der bør fokuseres på ved dialogmøderne.
Se en uddybende liste med forslag til mødetemaer:
-
Tilsyns og dialog aktivitet under byggefasen
- Du skal løbende tilpasse tilsynet i forhold til bygherren og virksomhedernes forebyggelsesindsats og udviklingen i det materielle arbejdsmiljø.
- Du skal løbende være opmærksom på specifikke arbejdsmiljøproblemer, hvor tilsynet bør intensiveres - fx specifikke virksomheder, specifikke arbejdsmiljøproblemer eller specifikke tværgående arbejdsmiljøproblemer.
- Du skal løbende være i dialog med bygherre, bygherres koordinatorer, virksomhederne og deres arbejdsmiljøorganisation på byggepladsen, så potentielle arbejdsmiljøproblemer kan forebygges.
- Du skal føre tilsyn med de udenlandske virksomheders RUT-anmeldelse.
Ansvarlig afdeling i Arbejdstilsynet: Ordnede forhold, ergonomi og brancher
Tilsynsproceduren er gældende fra: 1. maj 2022
Omskrivning af kvalitetsprocedurerne:
- Bygge anlægs aktioner (DT-6)
- Bygge anlæg – Helhedsorienteret (DT-17)
- Indhentning af oplysninger om bygherre og hovedentreprenør (G-206)
- Skærpet tilsyn – Store infrastruktur- og byggeprojekter (DT-12)