Tunge løft og dårlige arbejdsstillinger

Tunge løft og dårlige arbejdsstillinger kan have alvorlige konsekvenser for både medarbejderen og virksomheden, og mange bygningsarbejdere forlader branchen i en tidlig alder på grund af nedslidning.

Løft, bæring og anden manuel håndtering af fx tunge materialer og maskiner er en af de hyppigste årsager til arbejdsulykker i bygge og anlæg. Ulykkerne kan opstå, hvis man fx bærer på noget uventet tungt, mister balancen eller har travlt, og ulykkerne fører ofte til skade på ryggen.

Sådan undgår I ulykker og nedslidning

Til arbejdsgiveren

Orienter jer om forudsætningerne for jeres arbejde i projektmaterialet og i bygherrens plan for sikkerhed og sundhed (PSS), fx i forhold til transportveje, oplagringsmuligheder og pladsforhold.
Planlæg og tilrettelæg de enkelte arbejdsprocesser, så uhensigtsmæssige arbejdsstillinger og -bevægelser, løft og bæring af tunge materialer, maskiner o.l. undgås. Brug egnede tekniske hjælpemidler eller andre metoder til at mindske de fysiske belastninger. Belastninger ved uhensigtsmæssige arbejdsstillinger, bl.a. knæliggende arbejde, kan også nedsættes fx ved rotation mellem de ansattes arbejdsopgaver eller pauser i arbejdet.
Sørg for, at de ansatte grundigt oplæres og instrueres i, hvordan de skal udføre arbejdet sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt, og hvordan de fx anvender de udleverede tekniske hjælpemidler.
Fortæl dine medarbejdere, at du forventer, de ikke tager farlige chancer men udfører deres arbejde sikkert og uden risiko for nedslidning.
Bed de ansatte om at stoppe arbejdet, hvis der er fare for alvorlige ulykker, og kontakte dig, så der kan findes en forsvarlig løsning. Det gælder også, hvis de tekniske hjælpemidler ikke kan anvendes på grund af andre virksomheders rod, eller hvis transportvejen ikke er vedligeholdt.

Til de ansatte

Tal med jeres arbejdsgiver eller arbejdsleder om, hvordan opgaven skal udføres og hvilke tekniske hjælpemidler, I skal benytte, så I kan arbejde uden risiko for nedslidning eller alvorlige ulykker.
Anvend de tekniske hjælpemidler, I har fået udleveret, så I undgår tunge løft og bæring.
Pas på jer selv i sjakket ved at rotere mellem forskellige arbejdsprocesser.
Overhold virksomhedes retningslinjer for sikkerhed og sundhed.
Stop arbejdet og kontakt jeres arbejdsgiver eller arbejdsleder, hvis arbejdet alligevel indebærer alvorlig risiko for ulykker.

Pas på kulde

Vejret kan påvirke jeres helbred. Vær opmærksom på at afkøling af kroppen - eller dele af den - kan give ledskader i fx ryggen. Kulde i led og muskler øger desuden risikoen for arbejdsulykker, da de ved afkøling bliver stive, og da kroppens reaktionsevne ved afkøling er nedsat.

I kan forebygge ved fx at lukke facadeåbninger eller sørge for inddækning helt eller delvist med plastpresenning, net eller klimaskærm. En totalinddækning kan være en god ide, som kan sikre gode ergonomiske forhold og en kontinuerlig byggeproces. I kan vælge den foranstaltning, der efter jeres vurdering er teknisk mulig, rimelig og egnet. Men foranstaltningerne skal være af teknisk karakter. Personlige værnemidler er den sidste løsning.

Eksempler på anmeldte ulykker ved muskel- og skeletbelastning med forventet langt sygefravær

Brolægger arbejder med manuel sætning af brosten og mærker et knæk i ryggen. Scanning af ryggen viser en diskusprolaps.

Elektriker overbelaster nakken ved montage af plastrør i loft med boring af et stort antal huller. Arbejdet udføres med nakken bøjet bagover og med arme og hænder over skulderhøjde.

Vedarbejder skal placere tunge fødder til afspærringskegler. Fødderne håndteres manuelt. Ved et løft og vrid i ryggen opstår en pludselig smerte i ryggen og ned i benet.

Arbejdsmand i nedriverbranchen løfter og bærer vinduer og døre ud af en bygning i nogle dage. Ved efterfølgende arbejde med højtryksrenser fra lift mister han følelsen i venstre ben og får ondt i ryggen. Skaden formodes opstået over en periode med tungt løfte og bærearbejde og udløst af arbejdet med højtryksrenser

Arbejdsmand nedbrød betonvæg med tung el-mejselhammer. Der blev arbejdet i 10 timer med arbejdet afbrudt af udkørsel af affald. Meget af arbejdet foregik over skulderhøjde. Får ondt i venstre skulder. Skulder gået af led.

Betonarbejder løfter manuelt en 54 kg tung støbeform på 75 x 270 cm i forbindelse med finjustering af støbeform. Det er planlagt at finjustere formen med en mini-gravemaskine, men den egner sig ikke til arbejdet, da den er meget svær at finjustere med. Den ansatte fik et akut jag i ryggen.

Struktør flytter fem stk. 12 meter lange armeringsjern ø10mm omkring 0,5 meter. Trækker i løftestrop, som er sanset rundt om armeringsjernene. Da han trækker i stroppen får han et knæk i ryggen

Jord- og betonarbejder løftede sammen med kollega manuelt en stor egetræslåge af hængslerne og fik et smæld i ryggen. Skaden førte til langt sygefravær.

Tømrer løfter og stikker spærtræ op på stillads i fire meters højde. Arbejdet fører til akut overbelastning i venstre underarm.

Murer ligger på knæ og lægger fliser. Da han rejser sig låser knæet og giver smerter i knæet. Skaden fører til langt sygefravær.

Rørlægger ruller og rette stiv plastrørledning ud manuelt og får et vrid i skulderen. På skadestuen konstateres det, at senerne i skulderen er revet over.

Installationsarbejde inde i et lille højtplaceret skab, hvor det var nødvendigt at stå på en stige med vredet ryg, der forårsage smerter i ryggen og langt sygefravær.

De vigtigste At-vejledninger

Løft, træk og skub - AT-vejledning D.3.1

Vejledningen oplyser om arbejdsmiljøreglerne for manuel håndtering, giver retningslinjer for, hvordan man kan vurdere risikoen ved manuel håndtering og vejleder om, hvordan man kan undgå eller imødegå risikoen for sundhedsskader ved manuel håndtering.

Vurdering af arbejdsstillinger og arbejdsbevægelser - AT-meddelelse 4.05.3

Vejledningen gennemgår, hvordan risikoen ved uhensigtsmæssige arbejdsstillinger og arbejdsbevægelser vurderes, og hvordan uhensigtsmæssige arbejdsstillinger og arbejdsbevægelser kan imødegås eller undgås.

Arbejdsrelateret muskel- og skeletbesvær - AT-vejledning D.3.4

Vejledningen uddyber sammenhængen mellem muskel- og skeletbesvær og påvirkninger i arbejdslivet, og oplyser om reglerne for forebyggelse af arbejdsrelateret muskel- og skeletbesvær.