Hvilke arbejdsulykker skal anmeldes?

Regler om anmeldelse

Reglerne for anmeldelse af arbejdsulykker fremgår af arbejdsmiljøloven og arbejdsskadesikringsloven med tilhørende bekendtgørelser for anmeldelse.

Som arbejdsgiver skal du senest 14 dage efter første fraværsdag anmelde en arbejdsulykke, hvis ulykken har medført arbejdsudygtighed/fravær fra din medarbejders sædvanlige arbejde ud over dagen for ulykken.

Du skal også anmelde ulykker som følge af arbejdsrelateret vold, trusler og anden krænkende adfærd uden for arbejdstid.

Hvis arbejdsulykken ikke medfører fravær, men du alligevel vurderer, at din medarbejder kan være berettiget til ydelser efter arbejdsskadesikringsloven, skal du som arbejdsgiver senest 14 dage efter dagen for ulykken anmelde den til dit forsikringsselskab.

En bruger eller ejer af tekniske hjælpemidler mv. skal selv anmelde arbejdsulykker, der er sket ved brugen af disse, selvom arbejdet ikke udføres for en arbejdsgiver.

Myter om anmeldelse af arbejdsulykker

Der florerer en del myter om anmeldereglerne. En af myterne er, at det kun er de alvorlige ulykker med langt sygefravær, der skal anmeldes. Men det er ikke sandt. Selvom ulykken ikke er alvorlig, er det vigtigt at overveje, om den skal anmeldes.

Se videoen herunder og få styr på, hvad der er sandt, og hvad der er falskt om anmeldelser.

Hvad betyder arbejdsudygtighed/fravær?

Arbejdsudygtighed og fravær

Arbejdsudygtighed er det samme som fravær og betyder, at medarbejderen ikke er eller vil være i stand til at udføre sit sædvanlige arbejde. Ved vurderingen af, om der er tale om fravær fra det sædvanlige arbejde, er det afgørende for anmeldepligten, om medarbejderen kan påtage sig sin sædvanlige arbejdsfunktion i fuldt omfang. Hvis medarbejderen ikke kan varetage sine normale arbejdsopgaver, skal ulykken anmeldes.

Det er ikke afgørende for, om der er tale om fravær, om medarbejderen faktisk har sygefravær dagen efter ulykken. Det afgørende for pligten til at anmelde er, om medarbejderen vil kunne varetage arbejdet med arbejdsskadens følger, såfremt dagen efter var en arbejdsdag. Det betyder, at hvis medarbejderen ville være sygemeldt som følge af en arbejdsulykke, men ikke sygemeldes, fordi det er weekend eller vedkommende har fri, så skal ulykken alligevel anmeldes.

Den dag, hvor ulykken indtræffer, tæller ikke med i vurderingen. Det er derfor uden betydning for pligten til at anmelde arbejdsulykken, om vedkommende på tilskadekomstdagen ikke kan genoptage sit sædvanlige arbejde i fuldt omfang. Hvis en arbejdsulykke alene har medført, at medarbejderen måtte gå hjem på ulykkesdagen, men dagen efter møder op og udfører sit sædvanlige arbejde, uden at der skal tages særlige hensyn, skal ulykken ikke anmeldes efter fraværskriteriet.

Sædvanlige arbejde

Hvad der forstås ved det sædvanlige arbejde, kommer an på en konkret vurdering. Det kan fx fremgå af en jobbeskrivelse, en ansættelseskontrakt eller af medarbejderens stillingsbetegnelse på virksomheden. Fraværet efter en arbejdsulykke medfører oftest, at medarbejderen ikke er tilstede og har sygefravær. Men der kan også være tale om, at vedkommende fortsat møder op og bliver sat til at løse andre opgaver, der tager hensyn til skadens følger (”skånearbejde”) eller midlertidigt arbejder på nedsat tid.

Arbejdsulykken skal anmeldes, hvis medarbejderen ikke i fuldt omfang kan udføre sit sædvanlige arbejde. Det betyder, at en arbejdsulykke er anmeldepligtig, hvis der er nogle af medarbejderens sædvanlige jobfunktioner eller arbejdsopgaver, medarbejderen ikke kan udføre.

Tidspunkt for fraværet og anmeldepligt

Fravær fra det sædvanlige arbejde behøver ikke at følge umiddelbart efter ulykkeshændelsen. En arbejdsulykke skal anmeldes, selvom der først opstår fravær senere.

En skade konstateres i nogle tilfælde først et stykke tid efter den hændelse (ulykke), der var årsag til den. Fristen for anmeldelse regnes i så fald fra det tidspunkt, hvor skaden og et evt. fravær som følge af den konstateres.

En arbejdsulykke har medført fravær i 1 dag eller mere ud over tilskadekomstdagen, hvis der er helt eller delvist fravær fra det sædvanlige arbejde efter, at skaden er konstateret. Det betyder, at anmeldepligten træder i kraft første gang, der er fravær fra det sædvanlige arbejde ud over tilskadekomstdagen. Fraværet kan være af kortere karakter – der er ikke krav om at det er en hel arbejdsdag. Det er altså tilstrækkeligt for, at arbejdsgiver har pligt til at anmelde ulykken, at medarbejderen dagen efter ulykken må gå hjem en time tidligere på grund af gener fra ulykken eller et par uger efter ulykken har fravær fra arbejdet, fordi vedkommende skal behandles for følgerne af ulykken.

Overhold svarfrister til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) og Ankestyrelsen

Som arbejdsgiver kan du risikere at få en bøde, hvis ikke du overholder svarfristen på 14 dage, når AES og Ankestyrelsen efterspørger eksisterende oplysninger på en sag.

De samme regler gælder også andre professionelle aktører, fx læger og kommuner, hvis deres medvirken til sagsoplysningen er nødvendig for, at arbejdsskademyndighederne kan behandle sagen.

Hvis du ikke er i besiddelse af de oplysninger, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring eller Ankestyrelsen har efterspurgt, skal du give Arbejdsmarkedets Erhvervssikring eller Ankestyrelsen besked om det, inden for svarfristen på 14 dage.

Risikoen for at få en bøde gælder alene ved manglende afgivelse af oplysninger, som du som arbejdsgiver m.v. allerede er i besiddelse af. Det vil sige oplysninger, som allerede fremgår af et register eller journal, eller foreligger på anden vis, fx ansættelsesaftaler eller individuelle aftaler om skånehensyn i arbejdet. 

Fristen gælder ikke for oplysninger som fx et spørgeskema, hvor svarene på spørgsmålene først skal undersøges på grund af anmodningen fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring eller Ankestyrelsen.

Som privatperson kan man ikke blive pålagt en bødestraf. Reglerne vil derfor ikke gælde, når arbejdsskademyndighederne indhenter oplysninger fra tilskadekomne eller deres repræsentant.