Sidst revideret: 3. marts 2025
Hvilke arbejdsulykker skal anmeldes?
Når en medarbejder kommer til skade ved en ulykke i forbindelse med sit arbejde, skal du som arbejdsgiver anmelde ulykken. Det fremgår af arbejdsmiljøloven og arbejdsskadesikringsloven.
Regler om anmeldelse
Reglerne for anmeldelse af arbejdsulykker fremgår af arbejdsmiljøloven og arbejdsskadesikringsloven med tilhørende bekendtgørelser for anmeldelse.
Som arbejdsgiver skal du senest 14 dage efter første fraværsdag anmelde en arbejdsulykke, hvis ulykken har medført uarbejdsdygtighed/fravær fra din medarbejders sædvanlige arbejde ud over dagen for ulykken.
Du skal også anmelde ulykker som følge af arbejdsrelateret vold, trusler og anden krænkende adfærd uden for arbejdstid.
Hvis arbejdsulykken ikke medfører fravær, men du alligevel vurderer, at din medarbejder kan være berettiget til erstatninger m.v. efter arbejdsskadesikringsloven, skal du som arbejdsgiver senest 14 dage efter dagen for ulykken anmelde den i EASY.
En bruger eller ejer af tekniske hjælpemidler mv. skal selv anmelde arbejdsulykker, der er sket ved brugen af disse, selvom arbejdet ikke udføres for en arbejdsgiver.
| Anmeldelse til forsikringsselskab/AES | Anmeldelse til Arbejdstilsynet | Anmeldefrist | |
|---|---|---|---|
| Fravær/uarbejdsdygtighed udover tilskadekomstdagen | Ja | Ja | Senest 14 dage efter første fraværsdag |
| Intet fravær, men formodning om krav på erstatninger m.v. efter arbejdsskadesikringsloven | Ja | Nej | Senest 14 dage efter ulykkesdagen |
| Arbejdsrelateret vold uden for arbejdstid | Ja | Ja | Samme frister som ovenfor |
| Ulykker ved brug af teknisk hjælpemidler, uden arbejdsgiver | Nej | Ja | Senest 14 dage efter første fraværsdag |
NOTE: Alle anmeldelser af arbejdsulykker skal foretages i EASY, uanset om den er anmeldepligtig efter den ene eller anden lovgivning. Når det ved anmeldelse i EASY angives, om der er fravær og/eller, om der ved ulykker uden fravær ønskes vurdering efter arbejdsskadesikringsreglerne, sørger EASY-systemet for at anmeldelsen sendes til rette modtagere.
Myter om anmeldelse af arbejdsulykker
Der florerer en del myter om anmeldereglerne. En af myterne er, at det kun er de alvorlige ulykker med langt sygefravær, der skal anmeldes. Men det er ikke sandt. Selvom ulykken ikke er alvorlig, er det vigtigt at overveje, om den skal anmeldes.
Se videoen herunder og få styr på, hvad der er sandt, og hvad der er falskt om anmeldelser.
Hvad betyder uarbejdsdygtighed/fravær?
Uarbejdsdygtighed og fravær
Uarbejdsdygtighed er det samme som fravær og betyder, at medarbejderen ikke er eller vil være i stand til at udføre sit sædvanlige arbejde.
Hvis medarbejderen er sygemeldt på grund af arbejdsulykken, skal den anmeldes.
Ved vurderingen af, om der er tale om fravær fra det sædvanlige arbejde, er det afgørende for anmeldepligten, om medarbejderen kan påtage sig sin sædvanlige arbejdsfunktion i fuldt omfang. Hvis medarbejderen ikke kan varetage sine normale arbejdsopgaver, skal ulykken anmeldes.
Det er ikke afgørende for, om der er tale om fravær, om medarbejderen faktisk har sygefravær dagen efter ulykken. Det afgørende for pligten til at anmelde er, om medarbejderen vil kunne varetage arbejdet med arbejdsskadens følger, såfremt dagen efter var en arbejdsdag. Det betyder, at hvis medarbejderen ville have været sygemeldt som følge af en arbejdsulykke, men ikke sygemeldes, fordi det er weekend eller vedkommende har fri, så skal ulykken alligevel anmeldes.
Den dag, hvor ulykken indtræffer, tæller ikke med i vurderingen. Det er derfor uden betydning for pligten til at anmelde arbejdsulykken, om vedkommende på tilskadekomstdagen ikke kan genoptage sit sædvanlige arbejde i fuldt omfang.
Hvis en arbejdsulykke alene har medført, at medarbejderen måtte gå hjem på ulykkesdagen, men dagen efter møder op og udfører sit sædvanlige arbejde, uden at der skal tages særlige hensyn, er ulykken ikke anmeldepligtig efter fraværskriteriet.
Sædvanlige arbejde
Hvad der forstås ved det sædvanlige arbejde, kommer an på en konkret vurdering.
Som udgangspunkt foretages vurderingen ud fra, om medarbejderen ændrer arbejdsopgaver på grund af ulykken. Det kan således indgå, hvad medarbejderen plejer at lave eller ville have lavet, hvis ulykken ikke var sket.
Fraværet efter en arbejdsulykke medfører oftest, at medarbejderen ikke er tilstede og har sygefravær. Men der er også tale om fravær hvis vedkommende fortsat møder op men kun kan løse mere skånsomme arbejdsopgaver, som tager hensyn til skadens følger. Det kan også være at medarbejderen midlertidigt arbejder på nedsat tid – eller har brug for længere pauser.
Arbejdsulykken skal anmeldes, hvis medarbejderen ikke i fuldt omfang kan udføre sit sædvanlige arbejde. Det betyder, at en arbejdsulykke er anmeldepligtig, hvis der er nogle af medarbejderens sædvanlige jobfunktioner eller arbejdsopgaver, medarbejderen ikke kan udføre.
Eksempel 1:
En renovationsmedarbejder kommer til skade og kan i en periode ikke samle skrald, men udfører i stedet diverse opgaver på virksomhedens hjemmeadresse. Ulykken skal anmeldes, da medarbejderen er fraværende fra sit sædvanlige arbejde.
Eksempel 2:
En tømrer falder og pådrager sig en forstuvning af højre håndled. Efter besøg på skadestuen er medarbejderen tilbage på arbejde dagen efter. For at skåne hånden, bistår medarbejderen med forefaldende administrativt arbejde. Ulykken skal anmeldes, da medarbejderen ikke kan udføre sit sædvanlige arbejde.
Eksempel 3:
En sekretær falder på trappen på sin arbejdsplads, og forstuver foden på grund af faldet. Sekretæren har ikke noget fravær fra arbejdet efter faldet, og fortsætter uændret med stillesiddende arbejde. Der forventes ikke mén på grund af skaden. Ulykken skal ikke anmeldes, da sekretæren fortsat kan varetage sine sædvanlige opgaver og ikke har fravær ud over tilskadekomstdagen.
Tidspunkt for fraværet og anmeldepligt
Fravær fra det sædvanlige arbejde behøver ikke at følge umiddelbart efter ulykkeshændelsen. En arbejdsulykke skal anmeldes, selvom der først opstår fravær eller uarbejdsdygtighed på grund af ulykken på et senere tidspunkt.
En skade konstateres i nogle tilfælde først et stykke tid efter den hændelse (ulykke), der var årsag til den. Fristen for anmeldelse regnes i så fald fra det tidspunkt, hvor skaden og et evt. fravær som følge af den konstateres.
En arbejdsulykke har medført fravær i 1 dag eller mere ud over tilskadekomstdagen, hvis der er helt eller delvist fravær fra det sædvanlige arbejde efter, at skaden er konstateret.
Det betyder, at anmeldepligten træder i kraft første gang, der er fravær fra det sædvanlige arbejde ud over tilskadekomstdagen. Fraværet kan være af kortere karakter – der er ikke krav om at det er en hel arbejdsdag. Det er altså tilstrækkeligt for, at arbejdsgiver har pligt til at anmelde ulykken, at medarbejderen dagen efter ulykken må gå hjem en time tidligere på grund af gener fra ulykken eller et par uger efter ulykken har fravær fra arbejdet, fordi vedkommende skal behandles for følgerne af ulykken.
Eksempel: senere fravær
Eksempel 1:
En socialrådgiver er blevet truet på livet af en tidligere klient i Socialcentret. Socialrådgiveren fortæller om begivenheden i teamet og forsøger i den følgende tid at varetage sine daglige opgaver. Efter henvisning til en psykolog for at få bearbejdet sin frygt for at møde klienten igen, melder medarbejderen sig syg efter en uge. Ulykken skal anmeldes, selv om der ikke var fravær umiddelbart efter hændelsen.
Overhold svarfrister til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) og Ankestyrelsen
Som arbejdsgiver kan du risikere at få en bøde, hvis ikke du overholder svarfristen på 14 dage, når AES og Ankestyrelsen efterspørger eksisterende oplysninger på en sag.
De samme regler gælder også andre professionelle aktører, fx læger og kommuner, hvis deres medvirken til sagsoplysningen er nødvendig for, at arbejdsskademyndighederne kan behandle sagen.
Hvis du ikke er i besiddelse af de oplysninger, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring eller Ankestyrelsen har efterspurgt, skal du give Arbejdsmarkedets Erhvervssikring eller Ankestyrelsen besked om det, inden for svarfristen på 14 dage.
Risikoen for at få en bøde gælder alene ved manglende afgivelse af oplysninger, som du som arbejdsgiver m.v. allerede er i besiddelse af. Det vil sige oplysninger, som allerede fremgår af et register eller journal, eller foreligger på anden vis, fx ansættelsesaftaler eller individuelle allerede indgåede aftaler om skånehensyn i arbejdet.
Eksempler på oplysninger, hvor der er risiko for bøde ved for sent svar
For arbejdsgivere kan det fx være oplysninger om ansættelsesperiode, lønforhold eller tilskadekomnes arbejdssted.
For kommunerne vil det fx være oplysninger i akter fra tilskadekomnes kommunale sygedagpenge- eller beskæftigelsessag.
For hospitaler, læger eller andre sundhedsinstanser, vil det fx kunne være helbredsoplysninger i journaler.
Fristen gælder også for oplysninger som fx et spørgeskema, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Ankestyrelsen tit anmoder om oplysninger gennem fra arbejdsgivere. Her er det vigtigt, at arbejdsgiveren besvarer de spørgsmål, som denne er i besiddelse af, eller giver besked til anmoder om, at oplysningerne ikke findes.
Som privatperson kan man ikke blive pålagt en bødestraf. Reglerne vil derfor ikke gælde, når arbejdsskademyndighederne indhenter oplysninger fra tilskadekomne eller deres repræsentant.