Sidst revideret: 16. maj 2024
Forebyg ulykker i glat føre på skiftende arbejdssteder
Få gode råd om, hvor ulykkerne typisk sker, og hvordan I forebygger dem.
Her kan der opstå vinterglat føre
- Udendørs arbejde samt kørende og gående færdsel på andre virksomheders bedriftsområde.
- Udendørs arbejde samt kørende og gående færdsel på privatområder (fx arbejde med snerydning og glatførebekæmpelse, postomdeling, hjemmehjælp, chaufførarbejde, afhentning af renovation, serviceopgaver, politi- og redningsarbejde).
- Kørende og gående færdsel på offentlig vej (fx arbejde med snerydning og glatførebekæmpelse, postomdeling, hjemmehjælp, chaufførarbejde, kørsel mellem arbejdssteder, afhentning af renovation, politi og redningsarbejde).
Sådan kan I forebygge
- Snerydning, saltning, grusning – i samarbejde med kunden og vejmyndigheden.
- Valg af køretøjer særligt egnet til glatføre, vinterdæk og glatføretræning.
- Valg af rute hvor sne og is er fjernet.
Brug af personlige værnemidler
Hvis det ikke er muligt at forebygge vinterglat føre, så kan arbejdet udføres ved hjælp af personlige værnemidler fx glide- og skridsikret fodtøj.
Vær opmærksom på:
- Glatførebekæmpelse går forud for brug af glatførefodtøj
- Glatførefodtøj omfatter pigsko, pigsåler, snesko og lignende
- Glatførefodtøj må kun anvendes, når glatførebekæmpelse ikke er rimeligt og muligt
- Glatførefodtøj til arbejdsbrug skal være CE-mærket
- Brugsanvisningen til glatførefodtøj ikke må overskrides, fx vedr. bilkørsel, færden på is- og snefrit underlag
- De ansatte skal instrueres om brug af glatførefodtøj
BFA vejledninger
Få gode råd om snerydning og information om regler på: