Gå til hovedindholdet

Forebyg ulykker ved manuel håndtering af genstande

Manuel håndtering er den hyppigste årsag til ulykker og medfører ofte skader på ryg. Ulykkerne kan desuden resultere i invaliditet.

Manuel håndtering er, når man løfter, bærer og flytter genstande med primært muskelkraft.

Risikoen for ulykker opstår ved pludselig overbelastning ved alle former for manuel håndtering, fx ved håndtering af kasser, sække, møbler, materialer, redskaber, spande.

Ved pludselig overbelastning forstås en kortvarig intensiv/kraftfuld påvirkning af kroppens væv, især knogler, muskler, sener og bindevæv, hvorved vævets tolerancegrænse overskrides, og der opstår en beskadigelse.

Skaden kan opleves som et knæk i ryggen, en forstuvning eller smerte fx senesmerte. Ofte vil der lidt senere komme hævelse evt. blodudtrædning. Hævelse og blodudtrædning ses fx ved forstuvning af leddene i ben eller arme ikke ved rygskader.

Ofte kommer smerterne noget senere efterhånden som vævet hæver. Fx er det ikke ualmindeligt at en person oplever et knæk i ryggen, men fortsætter med at arbejde. Først dagen efter viser smerterne sig.

Hvordan sker ulykkerne

De farlige situationer opstår fx når

  • byrden er uventet tung
  • man kommer ud af balance
  • man har for travlt
  • man ikke har mulighed for at bruge et hjælpemiddel
  • man ikke har kendskab til god løfteteknik
  • hvis er sker afkøling eller overophedning på grund af klimapåvirkninger

Ofte stiger risikoen ved med håndteringssituationer, som ikke er en normal del af arbejdet. Men det kan også ske som en del af det daglige arbejde.

Risikoen for ulykker bliver større

  • ved forværring af et alment belastende løft, fx på grund af foroverbøjning, rækkeafstand, løft over skulderhøjde
  • ved asymmetrisk løft, fx på grund af uhåndterlig byrde, trange pladsforhold
  • ved at man kommer ud af balance, fx ved at træde skævt, snubler på grund af genstande og niveauforskelle, støder imod på grund af pladsforhold, glider på grund af glat underlag - fx vand, sne, is, glad belægning eller på grund af fodtøjet
  • ved forringet udsyn på grund af omgivelserne eller bæring fx på skulderen eller foran kroppen
  • ved at byrden tabes, fordi den er ustabil, uhåndterlig, der sker en udtrætning af løftearmen eller fordi personen mister balancen
  • ved pludselig overbelastning på grund af forkert viden om byrdens tyngde eller tyngdepunkt

Det kan være vanskeligt at adskille risikoen for langsigtet nedslidning og risikoen for at en akut ulykke opstår. Der er almindelige løftesituationer, hvor vævet efter længere tids påvirkning har fået nedsat tolerance og pludselig ikke kan holde til mere. Fx en situation hvor posten bærer pakker fra bilen og ind til kunden. Det har han gjort mange gange før, og der sker ikke noget uventet under indbæringen. Postbuddet får akut eller senere ondt i ryggen. Dette er en muskel- og skeletlidelse. Det akutte ligger i, at smerten blev udløst i forbindelse med en bestemt håndtering.

De vigtigste AT-vejledninger

Løft, træk og skub – AT-vejledning D.3.1

Vejledningen handler om, hvordan virksomhederne kan leve op til reglerne om ma-nuel håndtering. Manuel håndtering omfatter alle former for flytning af byrder, der helt eller delvist udføres med muskelkraft - fx løft, bæring, træk, skub og læsning.

Vurdering af arbejdsstillinger og arbejdsbevægelser – AT-meddelelse 4.05.3

Vejledningen handler om, hvordan man vurderer risikoen ved uhensigtsmæssige arbejdsstillinger og arbejdsbevægelser samt om, hvordan de kan imødegås eller helt undgås.

Arbejdsrelateret muskel- og skeletbesvær – AT-vejledning D.3.4

Vejledningen er et redskab til forebyggelse af muskel- og skeletbesvær i forbindelse med arbejdet og kan bl.a. bruges i virksomhedernes APV-arbejde.

De vigtigste bekendtgørelser

Arbejdets udførelse – Bekendtgørelse 1234 - 2018

Anvendelse af tekniske hjælpemidler – Bekendtgørelse 1109 - 1992 - med senere ændringer



Henter PDF