Gå til hovedindholdet

Rengøring og kontrol efter asbestsanering

Ifølge asbestbekendtgørelsen skal unødig påvirkning fra asbestfibre undgås, og rengøring skal foretages regelmæssigt og så ofte, at der ikke opstår risiko for støvforurening, hverken under arbejdet eller når arbejdet er færdigt.

Efter reglerne og Arbejdstilsynets administrative praksis gennemføres der en afsluttende grundig hovedrengøring, når der er fjernet asbest. Hovedrengøringen foretages først ved støvsugning og herefter en vådrengøring af alle overflader afhængigt af materialernes art samt en grundig udluftning (ventilering) af et døgns varighed. Herefter gennemføres endnu en grundig rengøring (støvsugning/afvaskning) og endnu en grundig ventilering af samme varighed. Ved underlag, der er vanskelige at rengøre, kan det være nødvendigt med yderligere rengøring. Det kan fx gøre sig gældende ved tæpper o.l., som ikke har været mulige at dække af. Her vil niveauet normalt være specialvask flere gange med effektiv tørring for at undgå skimmelvækst.

Efter at rengøringen og ventileringen er udført som beskrevet, kan området frigives til andet arbejde.

Efter arbejdsmiljølovgivningen skal støvsugeren være egnet til arbejdet blandt andet i forhold til sugeevne. Herudover gælder det efter DS/EN-standarden for støvsugere, at det er en støvklasse H støvsuger, der vil være egnet til asbestrengøring.

De personer, der foretager hovedrengøringen, skal benytte de samme personlige værnemidler, som skal bruges under nedrivningen. Efter rengøring og den første ventilering af rummet er personlige værnemidler normalt ikke påkrævet.

Når området frigøres til andet arbejde

Efter asbestsanering skal området være rent for asbest. Det gælder både ved indvendig og udvendig asbest. Eksempelvis, når man fjerner cementskiffer med asbest på tage, er det vigtig at foretage en grundig rengøring fx af murkroner, skunk- og loftrum samt spær og lægter.  Er rengøringen og ventileringen foretaget grundigt som beskrevet ovenfor, vil en visuel kontrol normalt være tilstrækkelig, hvor det kontrolleres, at der ikke ligger støv på vandrette overflader, kanter mv.  Hvis der er støv, materialestumper eller lignende, eller er der tvivl om rengøringens kvalitet, må området ikke frigives til andet arbejde. I så fald skal der mindst foretages fornyet rengøring og udluftning.

Eventuel yderligere kontrol kan fx udføres i relevant omfang med geltapeprøver og luftmålinger.

Geltapeprøver og luftmålinger

Geltapeprøver er en anerkendt metode i branchen. Geltapeprøverne anvendes fx til kontrol af, om der er asbestfibre i støv. Geltapeprøverne fortæller alene, om der er asbest eller ikke asbest på overfladen af det areal, som den enkelte geltapeprøve dækker.    

Ved luftmålinger gælder det, at det efter arbejdsmiljøreglerne og Arbejdstilsynets administrative praksis ikke er tilstrækkeligt, at indholdet af asbestfibre i luften holder sig under grænseværdien, som er 0,1 asbestfiber pr. cm3 luft, så længe det er muligt at reducere mængden af asbest yderligere fx med yderligere rengøring og ventilering. Det er et grundlæggende krav i arbejdsmiljøreglerne, at unødig påvirkning fra stoffer og materialer skal undgås, herunder fra asbest og asbestholdige materialer. Det gælder uanset grænseværdien. Hertil kommer, at luftmålingerne alene angiver det aktuelle indhold af asbestfibre i luften, men ikke nødvendigvis afdækker eventuel risiko for, at støv kan hvirvles op, eller at fastsiddende støv fra ru overflader mv. kan blive frigivet.

Det er derfor afgørende ved geltapeprøver og luftmålinger, at prøvetagningerne foretages retvisende af personer med de nødvendige kvalifikationer samt analyseres efter anerkendte normer. Analyse til bestemmelse af luftens indhold af asbest skal foretages som akkrediteret prøvning. Asbestbekendtgørelsen (bilag 2) indeholder i øvrigt nærmere krav til metode til luftmålinger.



Henter PDF