G� til hovedindholdet

PCB

PCB er en gruppe af farlige kemiske stoffer, der kan forekomme i bygningsmaterialer i bygninger opført eller renoveret i perioden 1955-1977. Man kan blive udsat for PCB under arbejde med renovering og nedrivning af disse bygninger, eller hvis man arbejder i arbejdsrum, hvor byggematerialerne har afgivet PCB til indeluften.

PCB (polyklorede bifenyler)  er blevet brugt i byggematerialer som fx termoruder, fugemasse og visse industrielle produkter. I dag er det forbudt at producere, importere og sælge PCB-holdige produkter. Forbuddet har været gældende for byggematerialer siden 1977, og anvendelsen af PCB ophørte helt i 1986.

PCB kan optages i kroppen ved indtagelse, gennem indånding og via hudkontakt. Kortvarig udsættelse for PCB giver ikke akutte skader eller sygdom. Ved langvarig udsættelse for høje værdier er der observeret skader på hud og forplantningsevne, og ophobning af PCB i kroppen er sat i forbindelse med skader på lever, skjoldbruskirtel, immunapparat og hormonsystem. PCB mistænkes også for at være kræftfremkaldende.

Det er arbejdsgiverens ansvar at sikre, at ansatte ikke udsættes for sundhedsskadelig påvirkning fra PCB i indeklimaet eller under arbejdet på byggepladsen.

Håndtering af PCB på arbejdspladsen

PCB på byggepladsen

Læs også

PCB - BFA Bygge&Anlæg

Renover sikkert - BFA Bygge&Anlæg

Henter PDF