G� til hovedindholdet

Logbog og ressourceteam skaber ny samtalekultur blandt portører

Der er opstået en ny kultur hos portørerne på Kolding Sygehus, hvor de nu taler sammen om traumatiserende hændelser og vold. En logbog og et team af ressourcepersoner er med til at forebygge og forkorte sygemeldinger.

Portør kører med patient
Portør og arbejdsmiljørepræsentant Jakob Tronborg, Vejle Sygehus, har taget logbogen med smiley-ordningen til sig. Foto: Palle Skov

Det gav mange nye arbejdsopgaver, da Kolding Sygehus i 2009 fik en ny rolle som akutsygehus. En af de største forandringer har været, at medarbejderne nu tager imod akutpatienter, som har været ude for en ulykke, har en akut sygdom eller er kommet til skade.

Det har påvirket arbejdsdagen for de fleste medarbejdere. Blandt andet portørerne fik nye typer af opgaver. Det fortæller Gurli Evershed, souschef for portørafdelingen på Sygehus Lillebælt, som består af både Kolding, Vejle, Fredericia, Middelfart og Give Sygehuse.

- Som portør kommer man rundt på hele sygehuset og skal kunne rumme det hele.  Det ene øjeblik skal man sige tillykke til en nybagt mor på fødeafdelingen. Det næste øjeblik er man i en arbejdssituation med en patient, der er kommet voldsomt til skade eller som kan være voldsomt udadreagerende. Portørerne har jo et ry som hospitalets ’stærke mænd’. Men de skal også lære at tale om de voldsomme følelsesmæssige oplevelser, man får som portør på et sygehus.

Store følelsesmæssige belastninger

Efter en periode som akutsygehus blev det klart, at der var store følelsesmæssige belastninger hos portørerne på Kolding sygehus. En af de store udfordringer for arbejdsmiljøet var, at portørerne ofte ikke talte om de krævende hændelser. Til nød fik de luft med lidt galgenhumor. Derfor blev der sat særligt fokus på at få bearbejdet de traumatiserende oplevelser.

Portørafdelingen har siden haft et team af ressourcepersoner, som har været frontløberne i en kulturændring, så det nu er hverdag at tale om de svære ting. Ressourceteamet er portører, der har et særligt ansvar for at opsøge og støtte kolleger, som har oplevet potentielt traumatiserende hændelser eller vold. De har alle været på efteruddannelse i blandt andet samtale- og lytteteknikker, så de er klædt på til at tage den svære samtale med en følelsesmæssigt presset kollega.

Fælles logbog med smiley-ordning

Ressourcepersonerne sørger også for, at alle portører får skrevet potentielt traumatiserende oplevelser ind i en fælles logbog. Der er dagligt en ressourceperson, der tjekker logbogen for nye indlæg fra kolleger, som kan have brug for en samtale eller noget støtte.

Jakob Tronborg er portør og arbejdsmiljørepræsentant på Vejle Sygehus, som har taget logbogen og ressourceteamet til sig på grund af de gode erfaringer fra Kolding. Han forklarer:

- Logbogen er egentlig bare en kalender, der ligger fremme, så alle kan bruge den. Men folk skal skrive i den, hvis de har oplevet noget hårdt eller traumatiserende. Og så skal der en smiley med hver gang: En glad, en mellemglad eller en ked af det smiley. En mellemglad eller en ked af det smiley betyder, at man gerne vil have en snak om oplevelsen eller gerne vil ringes op. På den måde er det blevet naturligt at sige: ’Det var sgu hårdt, det vil jeg gerne snakke med nogen om’, fortæller Jakob Tronborg.

Den svære samtale er en del af hverdagen

Der er sket mærkbare forandringer på portørafdelingen, siden ressourceteamet blev sat i søen. Der er stadig voldsomme følelsesmæssige oplevelser i løbet af arbejdsdagen. Men den helt store forskel er, at de bliver bearbejdet systematisk – og at der nu bliver talt åbent om dem.

Det har været et langt træk at gøre logbogen og samtalerne til rutine, og der er sket store fremskridt de seneste år. I 2015 er der skrevet langt flere indlæg i logbogen, end der blev noteret det første år i projektets levetid.

Henrik Frost Madsen har arbejdet som portør og ressourceperson på Kolding Sygehus igennem hele projektet, og han ser en stor forskel:

- I logbogen for i år står der noget hver dag, det gjorde der bestemt ikke i starten. Det hjælper rigtig meget. Nu har vi fx en regel om, at hvis en portør har haft flere traumepatienter igennem skadestuen for nyligt, så skal ressourcepersonen være opmærksom på at tage en samtale. Og det betyder noget for arbejdsmiljøet og helbredet. Vi har en kollega, som havde en sygeperiode. Ham fik vi hurtigere på fode igen, fordi ressourceteamet spottede ham på det rigtige tidspunkt, bearbejdede oplevelsen sammen med ham og fik givet den rigtige hjælp. 

Portørafdelingen på Sygehus Lillebælt

Portørafdelingen leverer serviceydelser til resten af sygehusets afdelinger. Opgaverne er mangeartede. Alt fra service-opgaver som patientkørsel til forsyningsopgaver som afhentning af affald og udbringning af linned og post.

I 2012 blev portørafdelingerne fra Vejle og Kolding samlet i en enhed på Sygehus Lillebælt. Afdelingen består af ca. 130 medarbejdere, hvoraf størstedelen er uddannede portører. 

Ressourceteam med fokus på vold og traumatiserende oplevelser 

I portørafdelingen på Sygehus Lillebælt har man gjort en særlig indsats for at forbedre arbejdsmiljøet for portørerne, der jævnligt oplever vold, trusler og hændelser, som stiller store følelsesmæssige krav.

Medarbejderne på afdelingen noterer deres ekstraordinære oplevelser i en fælles logbog sammen med en smiley – glad, sur eller midtimellem – der viser, hvordan vedkommende har det efter oplevelsen.

Samtidigt er der blevet valgt et team af ressourcepersoner, som har et særligt ansvar for at følge op på beretningerne i logbogen og holde øje med om kollegerne viser tegn på krise eller belastninger.

Ressourceteamets primære opgaver er:

  • Opsøge og støtte kolleger, som har oplevet vold eller traumatiserende hændelser. Udgangspunktet er, at man som minimum altid skal tage en samtale om det, der er sket
  • Være særligt opmærksomme på, om kolleger viser tegn på akut krise eller længerevarende belastninger
  • Sørge for, at kollegerne får noteret det i logbogen, når de har haft en voldelig eller potentielt traumatiserende oplevelse
  • Yde psykisk førstehjælp ved akut krise
  • Tage kontakt til kolleger, som er påvirkede eller sygemeldte over længere tid og sørge for, at der bliver talt med dem.

Henter PDF