Resumé
Tekniske hjælpemidler
Rendegraver
Tiltalesubjekt
T personligt ejet virksomhed. Arbejdsgiver.
Historien
En ansat ville anvende en rendegraver til at løfte et ca. 1 tons tungt cementrør. Han forlod førerpladsen uden at sikre sig, at rendegraveren kunne køre frem. Da den ansatte var ved at anhugge cementrøret foran rendegraveren, kørte den pludselig frem, og han blev klemt ihjel. Tiltalte førte ikke tilsyn med arbejdet. Den ansatte og rendegraveren var udlejet af tiltalte til en entreprenør.
Sanktion og rettens bemærkninger
Byretten idømte T en bøde på 40.000 kr. Retten lagde vægt på, at den ansatte brugte rendegraveren i strid med foreskrifterne. Retten fandt, at det forhold, at rendegraveren var lejet ud til en anden entreprenør, ikke kunne bevirke, at tiltalte var straffri for den begåede lovovertrædelse. Retten anså det som en skærpende omstændighed, at den ansatte var død.
Landsretten stadfæstede byrettens dom. Landsretten tillagde det afgørende betydning, at ulykken var sket ved en fejlbetjening af tiltaltes rendegraver, som afdøde af tiltalte var ansat til at betjene, og som for en periode var udlejet til et andet entreprenørfirma.
Anførte straffebestemmelser
AML § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, nr. 1, jf. § 83.
Anførte overtrædelsesbestemmelser
AML § 16, § 38, stk. 1, § 45, stk. 1, jf. bekg. nr. 1109 af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler med senere ændringer § 9, stk. 2, og stk. 3, § 10, og § 11, stk. 1.
Domsudskrift
Udskrift af dombogen for Retten i Roskilde - dom afsagt af Retten i Roskilde den 3. juni 1999 - sag nr. S 1-472/99
Anklagemyndigheden mod T.
T er tiltalt for overtrædelse af lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 497 af 29. juni 1998, § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, nr. 1, jf. § 83, § 16, § 38, stk. 1 og § 45, stk. 1, jf. bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler, § 9, stk. 2 og 3, § 10, 11, stk. 1, jf. § 23, ved den 15. september 1998 ca. kl. 12.25 ikke at have planlagt, tilrettelagt og ført tilsyn med at arbejdet med rendegraver mrk. Caterpillar 428, 4x4 1988, kunne udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, idet ansatte A arbejdede med maskinen, uagtet der ikke blev ført effektivt tilsyn med arbejdets udførelse, og idet ansatte A, for med en kæde at anhugge et ca. 2 meter langt, ca. ½ meter tykt og ca. 1 ton tungt cementrør, forlod maskinens førerplads, uagtet maskinen var i drift og uden at stille gearvælgeren i neutral stilling og låse den med sikkerhedsgrebet, samt aktivere parkeringsbremsen, hvilket ikke var i overensstemmelse med de givne anvisninger, hvorved ansatte A under arbejdet med rendegraveren blev klemt mellem rendegraverens skovl og cementrøret med døden til følge.
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om en bøde på 40.000 kr.
Tiltalte har påstået frifindelse, subsidiært en bødestraf mildere end påstået af anklagemyndigheden.
Der er under sagen afgivet forklaring af tiltalte og vidneforklaring af vidne 1, vidne 2, vidne 3 og vidne 4. Forklaringerne er gengivet i retsbogen.
I dødsattest af 16. september 1998 om ansatte A er angivet, at den umiddelbare dødsårsag var, "suffocatio per compressionem (arbejdsulykke med kvælning på grund af kompression)".
Rendegraveren er undersøgt af Statens Bilinspektion. I en erklæring af 22. september 1998 hedder det om undersøgelsen under "bemærkninger" følgende:
"... Transmissionssystemet blev nærmere undersøgt: Dette system består af 2 gearvælgere: A: en gearkasse med 4 gear og et frigear og B: en retningsvælger med indstillinger for frem, bak og frigear eller neutral.
Køretøjet er udstyret med en konverter, som fungerer som en aut. gearkasse i en personbil. Der var således ikke nogen manuel kobling. Til højre for ratstammen er der placeret en gaspedal og til venstre en dobbelt bremsepedal, som aktiverer hver sin baghjulsbremse. Disse 2 bremsepedaler kan mekanisk låses sammen, således at de optræder som en "normal" fodbremse, der samtidig aktiverer begge baghjulsbremser.
Når begge disse gearvælgere er i indgreb begynder køretøjet at køre med mindre føreren træder på bremsepedalen.
Gearhåndtaget for retningsvalg er placeret til venstre under rattet - nærmest som en stikkontakt - og glider let og ubesværet i FREM- og BAK-stilling. Når dette gearhåndtag er placeret i midterstillingen NEUTRAL eller frigear, kan en låseanordning vippes ned over gearvælgeren, således at denne ikke kan skubbes eller sættes i indgreb. Denne låseanordning, som gik meget trægt, bar ikke præg af hyppig anvendelse. Er denne låseanordning ikke aktiveret kan man, når man stiger ud i venstre side, endog meget let komme til at skubbe til gearvælger B med låret, således at denne springer i stilling FREM.
Placeringen og udformningen af denne gearvælger er yderst uheldig og farlig, idet køretøjet - kort efter aktiveringen af dette greb - kan begynde at køre fremad, så sikkerhedsreglerne ikke bliver fulgt.
For at prøve drivlinjens maksimale trækkraft af, når motoren roterede i tomgang og parkeringsbremsen samtidig var maksimalt aktiveret, blev gearvælger A sat i 1. gear, gearvælger B i stilling FREM og begge skovle løftet fri af underlaget. Under disse konditioner og på plan asfaltbelægning var transmissionen netop så kraftigt, at køretøjet bevægede sig langsomt fremad.
På instrumentbordet foran rattet, var der fastgjort en rød seddel, som bl.a. indeholdt følgende oplysninger: "FØLG SIKKERHEDSREGLERNE
Før du starter motoren, og når du parkerer maskinen, skal du altid stille gearvælgeren i neutral og låse den med sikkerhedsgrebet samt sænke alt løftet udstyr til jorden og aktivere parkeringsbremsen".
Det må anses for sandsynligt, at transmissionen og den bremsende effekt, som kunne være tilvejebragt af det forhold, at køretøjet var hensat i ujævnt og blødt terræn og at den bageste grab kunne være sænket ned på jorden, netop havde indtaget en labil tilstand, som var situationen, da føreren forlod køretøjet. Små tilfældigheder/forhold havde herefter bevirket, at køretøjet begyndte at rulle fremad og til kontakt med føreren, mens denne var beskæftiget foran front-skovlen.
På baggrund af foranstående undersøgelser må det konkluderes, at såfremt føreren havde fulgt ovenstående sikkerhedsregler og således havde benyttet det virksomme sikkerhedsudstyr, ville dette uheld ikke have fundet sted."
Rettens bemærkninger
Rendegraveren med ansatte A som fører var af tiltalte udlejet til entreprenørfirmaet E, der forestod anlægget af en rørledning ved en vej i Roskilde. Ved middagstid den 15. september 1998 skulle ansatte A anhugge et cementrør. Han forlod rendegraveren. Motoren var i gang. Håndbremsen var ikke trukket. Konverteren, der - låst - burde have stået i positionen "neutral", stod på "frem". Mens ansatte A forberedte anhugningen af cementrøret, kørte rendegraveren frem. Ansatte A kom i klemme mellem røret og maskinen, hvorved han blev kvalt og afgik ved døden. Bevisresultatet er støttet på de foreliggende oplysninger, herunder på forklaringen afgivet af vidne 1, der umiddelbart efter ulykken bakkede rendegraveren. Årsagen til, at konverteren stod på "frem", er ikke afklaret, men kan antagelig skyldes en forglemmelse eller, at ansatte A af vanvare er kommet til at skubbe til konverteren, da han steg ud af maskinen. Ansatte A har handlet i strid med sikkerhedsforskriften for brugen af rendegraveren, idet konverteren burde have været låst i neutral. Efter tiltaltes egen forklaring er der ikke ført et nøje tilsyn med, at sikkerhedsforskrifterne ved benyttelsen af rendegraveren blev efterlevet, antagelig fordi ansatte A var en rutineret og erfaren medarbejder. Der er herved sket en overtrædelse af arbejdsmiljølovens § 16, § 38, stk. 1 og § 45, stk. 1, jf. bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler, § 9, stk. 2 og 3, § 10, 11, stk. 1, jf. § 23. Det forhold, at rendegraveren var lejet ud til en anden entreprenør, kan ikke bevirke, at tiltalte er straffri for den begåede lovovertrædelse, således som forsvaret blandt andet har procederet på.
Det er en skærpende omstændighed, at arbejdsulykken har bevirket døden for en ansat. Straffen fastsættes herefter til en bøde på 40.000 kr. jf. lov om arbejdsmiljø jf. lovbekendtgørelse nr. 497 af 29. juni 1998, § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, nr. 1, jf. § 83, jf. § 16, § 38, stk. 1 og § 45, stk. 1, jf. bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler, § 9, stk. 2 og 3, § 10, 11, stk. 1, jf. § 23.
Forvandlingsstraffen er hæfte i 20 dage.
Thi kendes for ret
Tiltalte T skal betale en bøde på 40.000 kr.
Forvandlingsstraffen er hæfte i 20 dage.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger. Tiltaltes forsvar har været varetaget af en privatantaget forsvarer.
Udskrift af retsbogen for Retten i Roskilde
Tiltalte forklarede, at han er indehaver af et entreprenørfirma. I januar 1998 anskaffede han en rendegraver af mærket Caterpillar, som en af hans medarbejdere, ansatte A, betjente. Rendegraveren var brugt. En repræsentant fra firmaet instruerede ansatte A i brugen af maskinen. Rendegraveren har været i brug siden erhvervelsen. Der har ikke været driftsforstyrrelser. Rendegraveren er til de serviceeftersyn, som forhandleren foreskriver. En rendegraver kan godt holde stille, selv om den står i gear. Det er ikke i overensstemmelse med de sikkerhedsforskrifter, der gælder for brugen. Det er foreskrevet, at gearvælgeren/konverteren skal stå i neutral, og gearet skal låses med en anordning, når føreren forlader rendegraveren. Det er i øvrigt en uskreven regel, at udstyret, som det hedder, sættes på jorden, når føreren forlader maskinen. Han fører ikke dagligt tilsyn med, at sikkerhedsforskrifterne vedrørende brugen af rendegraveren overholdes. Hans firma beskæftiger medarbejdere, der har arbejdet i firmaet i adskillige år. Det ville ikke være rimeligt, at han dagligt skulle føre tilsyn med betroede medarbejdere. Rendegraveren og ansatte A var lejet ud til en entreprenør, der udførte et rørarbejde ved en vej i Roskilde. Tiltalte har ikke ført tilsyn med ansatte A, mens han arbejdede for entreprenøren.
Udspurgt af forsvareren forklarede tiltalte, at ansatte A har været ansat i ca. 20 år. Ansatte A var en rutineret og erfaren medarbejder. Ansatte A var maskinfører og var fortrinsvis beskæftiget med firmaets rendegravere. Ansatte A blev instrueret i brugen af rendegraveren af en repræsentant fra det firma, hvor tiltalte købte rendegraveren. Ansatte A havde tidligere arbejdet for det firma, der udførte rørlægningsarbejdet ved en vej i Roskilde. Tiltalte har ikke instrueret ansatte A i det arbejde, han udførte ved en vej. Det var formanden i det firma, der havde lejet rendegraveren, der gjorde det. Det undrer tiltalte, at håndbremsen ikke var trukket, da ansatte A forlod rendegraveren. Det er foreskrevet og bevirker, at rendegraveren sættes ud af gear. Når ansatte A har arbejdet på pladser, hvor tiltalte har været til stede, har han regelmæssigt påset, at ansatte A har overholdt de forskrifter, der gælder ved betjening og brug af en rendegraver.
Vidne 1 forklarede behørigt formanet, at han er ansat i et entreprenørfirma. Han var indlejet af det firma, der udførte et rørlægningsarbejde ved en vej i Roskilde. Han var indlejet med en gravemaskine. Til at hjælpe sig havde han en rørlægger, vidne 2. Vidnet arbejdede sammen med ansatte A. Han har ikke set selve ulykken. Han blev først opmærksom på, hvad der var sket, da han så, at ansatte A var klemt fast mellem et cementrør og rendegraveren. Han bad vidne 2 om at tilkalde Falck. Motoren på rendegraveren var i gang. Konverteren/gearet stod i fremad. Det sker, at gearet går i fremad, når føreren af maskinen stiger enten ind eller ud af førerhuset. Normalt kører maskinen ikke, selvom gearet står i fremad. Låseanordningen var ikke slået til. Vidnet har aldrig set låseanordningen benyttet. Han kender ingen, der bruger den. Gearet/konverteren kan ikke hoppe fra neutral til frem eller bak. Gearet på nyere modeller, end den rendegraver ansatte A betjente, er ændret, så man ikke så let kan komme til at støde til gearet, når man stiger ind eller ud af maskinen.
Udspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at det var en formand for entreprenørfirmaet E, der instruerede i det arbejde, vidnet skulle udføre. Ansatte A havde været mange år i branchen. Ansatte A vidste, hvad han gjorde. Det er sket for vidnet, at han er kommet til at skubbe til gearet, når han er steget ud af en tilsvarende maskine.
Vidne 2 forklarede behørigt formanet, at han er rørlægger. Han arbejdede med vidne 1. På vej til frokost de 15. september 1998 så han ulykken. Motoren på rendegraveren var i gang. Vidnet har ved adskillige lejligheder betjent den rendegaver, ansatte A benyttede. Han bemærkede, at konverteren/gearet stak så langt frem, at man kunne komme til at skubbe til det, når man steg ud af maskinen. Han brugte ikke låseanordningen for at sikre, at gearet stod i neutral, når han forlod maskinen. Låseanordningen bruger man ikke.
Vidne 3, Arbejdstilsynet, forklarede behørigt formanet, at han er inspektør i Arbejdstilsynet. Vidnet besigtigede pladsen kort tid efter ulykken. Rendegraveren var standset, da vidnet kom til stede. Han forstod, at ansatte A var kommet i klemme mellem et cementrør og rendegraveren. Som andre på stedet konkluderede han, at ulykken var sket, fordi konverteren/gearet stod i frem. Han har kendskab til en næsten tilsvarende ulykke, hvor en mand blev kørt over af en maskine, hvor konverteren stod i gear. Låseanordningen på rendegraveren, som ansatte A betjente, gik meget stramt, og håndbremsen føltes løs. Det var vidnet, der bad om, at bilinspektionen blev tilkaldt. En konverter kan opbygge et betydeligt tryk, når den står i gear. Rendegraveren kan så pludselig begynde at køre.
Vidne 4, bilinspektør, Statens Bilinspektion, vedstod bekendt med vidnepligt og -ansvar den erklæring af 22. september 1998, han har afgivet.
Udskrift af Østre Landsrets dombog
Roskilde Rets dom af 3. juni 1999 (S 1-472/99) er anket af T med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse.
Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.
Der er for landsretten fremlagt en faktura, hvorefter tiltalte havde udlejet rendegraveren i 99,5 timer til entreprenørfirmaet E A/S fra den 1. september 1998.
Der er ikke i landsretten afgivet supplerende forklaringer.
Tiltalte har for landsretten gjort gældende, at der var tale om et hændeligt uheld, og at han i øvrigt ikke havde instruktionsbeføjelse i forhold til afdøde ved den pågældende lejlighed.
Også efter bevisførelsen for landsretten findes tiltalte af de i dommen anførte grunde skyldig efter anklageskriftet, jf. nu lovbekendtgørelse nr. 784 af 11. oktober 1999. Landsretten har herved tillagt det afgørende betydning at ulykken er sket ved fejlbetjening af tiltaltes rendegraver, som afdøde af tiltalte var ansat til at betjene, og som for en periode var udlejet til et andet entreprenørfirma.
Straffen findes passende.
Landsretten stadfæster derfor dommen.
Thi kendes for ret
Roskilde Rets dom i sagen mod T stadfæstes.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten, hvorved bemærkes, at tiltalte selv har draget omsorg for sit forsvar for landsretten.