Gå til hovedindholdet

Domme, Domsudskrift

Nedstyrtningsfare ved åbning i skibsdæk og uforsvarlig løft af 150 kg tung ventil (2 forhold) –Strafudmåling (kumulation, dødsulykke) - hele dommen

Østre Landsrets dom afsagt den 24. januar 2001 af 8. afdeling i ankesag nr. S-0551-00 - domsudskrift

Udskrift af dombogen for retten i Nakskov - dom afsagt af retten i Nakskov den 20. januar 2000 - SS 25289/1998

Anklagemyndigheden mod T A/S ved selskabets direktør A

Ved anklageskrift modtaget den 14. december 1998 og tillæg nr. 1 til anklageskrift modtaget den 6. december 1999 er T A/S tiltalt efter

1.
arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 86, for overtrædelse af samme lovs § 38, stk. 1, og Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 867 af 13. oktober 1994 om arbejdets udførelse (med ændring ved Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 1017 af 17. december 1997 om ændring af bekendtgørelse om arbejdets udførelse) § 13, nr. 1, ved den 23. februar 1998 i byen B at have undladt at sørge for, at arbejde med at modtage palet med spilkontroller fra en landkran på bakdækket af færgen C beliggende i dok 2 på virksomheden D var planlagt, tilrettelagt og udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, idet en ansat E, inden han modtog paletten med spilkontrolleren, styrtede gennem et ikke tilstrækkeligt afdækket 1500 mm udbrændt hul i dækket og 5,5 meter ned på færgens vogndæk, hvilket medførte, at han afgik ved døden den 25. februar 1998.

2.
arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, nr. 1, jf. § 86 for overtrædelse af § 38, stk. 1, og § 45, stk. 1, Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 867 af 13. oktober 1994 om arbejdets udførelse med ændringer senest ved bekendtgørelse nr. 1017 af 17. december 1997 om ændring af bekendtgørelse om arbejdets udførelse § 34, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, for overtrædelse af § 13, nr. 1, samt arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler som ændret senest ved bekendtgørelse nr. 832 nr. 1, jf. stk. 3, for overtrædelse af § 5, stk. 1, og stk. 2, ved at arbejde den 20. juli 1999 med at hejse en ventil op fra et pumperum i en flydedok beliggende i tørdok nr. 1 på virksomhed D ikke var planlagt, tilrettelagt og blev udført sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, idet ventilen, der vejede ca. 150 kg, blev hejst op ved hjælp af en talje fastgjort med en strop til et vinkeljern med en længde på 143 cm placeret tværs mellem to afstivere med en afstand på 123 cm, hvilket medførte, at en ansat, vidne 6, pådrog sig en sårskade i hovedet, da vinkeljernet i forbindelse med arbejdet med at få ventilen op gled ned fra afstiverne.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Der er under sagen afgivet forklaring af vidne 1, vidne 2, vidne 3, vidne 4, vidne 5, vidne 6 og vidne 7.

Forklaringerne er gengivet i retsbogen.

Der har været fremlagt Arbejdstilsynets påbud til det tiltalte selskab af 23. februar 1998 og tilbagemelding fra det tiltalte selskab af 24. februar 1998 samt dødsattest vedrørende ansatte E.

Rettens bemærkninger:

Ad forhold 1.

På baggrund af bevisførelsen findes det godtgjort, at ansatte E på det pågældende tidspunkt under udførelse af arbejde på færgen C faldt gennem et udbrændt hul i bakdækket, og at han afgik ved døden som følge af ned-styrtningen. Uanset at der ikke er vidner, der har set ansatte E umiddelbart inden ulykken, findes det på baggrund af forklaringen fra vidne 5 sandsynliggjort, at ulykken skete i forbindelse med, at ansatte E skulle modtage spilkontrollere til montering. Ligeledes på baggrund af vidne 5's forklaring kan det lægges til grund, at han inden arbejdets iværksættelse har været opmærksom på, at hullet var udbrændt, og at det ikke var effektivt afdækket eller i øvrigt sikret.

Da vidnet indtog en ledende stilling i det tiltalte selskab og havde instruktionsbeføjelse overfor ansatte E, men undlod at sikre hullet eller standse arbejdet, findes det tiltalte selskab skyldig som anført i tiltalen.

Ad forhold 2.

Det er ubestridt, at den i tiltalen anførte skade på vidne 6 er opstået som beskrevet i tiltalen. Det er ligeledes ubestridt, at skaden ikke ville være opstået, såfremt vinkeljernet havde været tilstrækkeligt fastgjort. Arbejdet var dermed ikke udført sikkerhedsmæssigt korrekt.

Det må på baggrund af vidne 6's forklaring lægges til grund, at vidnet var vidende om, at arbejdet blev udført ukorrekt, og at han vidste, hvordan det skulle udføres korrekt, men undlod dette, da den anvendte metode var lettere. Det må endvidere lægges til grund, at undladelsen var blevet påtalt flere gange af det tiltalte firma. Da det må antages, at arbejdet med at overhale ventilen har været af normal ufarlig karakter, findes det tiltalte selskab ikke at have været forpligtet til andet end sædvanlig kontrol af arbejdets udførelse. Da arbejdet med at løfte ventilen må antages at have været af kort varighed, og er foretaget uden at personale med instruktionsbeføjelse over vidne 6 har været til stede, findes overtrædelsen ikke at kunne tilregnes det tiltalte selskab som forsætlig eller uagtsom.

Det tiltalte selskab frifindes derfor i forhold 2.

Straffen fastsættes til en bøde på 60.000 kr. i medfør af arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 86, jf. § 38, stk. 1, og § 34, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 13, nr. 1 i bekendtgørelse nr. 867 af 13. november 1994 med senere ændringer om arbejdets udførelse.

Med sagens omkostninger forholdes som nedenfor anført.

Thi kendes for ret:

Tiltalte T A/S skal betale en bøde på 60.000 kr.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Udskrift af retsbogen for retten i Nakskov

Som vidne fremstod vidne 1, der behørigt formanet forklarede, at han er ansat i det tiltalte firma. Han deltog i arbejdet på færgen C. T A/S havde underentreprisen med el- og maskinarbejdet. El-arbejdet foregik hovedsageligt i forbindelse med apteringen, og maskinarbejdet var hovedsageligt omkring hovedmotoren. Virksomheden G var hovedentreprenør på færgen. Forud for arbejdet var der afholdt et sikkerhedsmøde for entreprenørerne, hvor vidnet deltog. Man drøftede forskellige forhold i forbindelse med arbejdet. Det blev her aftalt, på hvilke områder de enkelte entreprenører forestod sikkerheden.

Foreholdt bilag 4, I, forklarede vidnet, at T A/S var ansvarlig for sikkerheden på maskinen, vogndæk, herunder vejrdæk, og i forbindelse med apteringen.

Ansatte E var ansat som elektriker i forbindelse med projektet på færgen. Vidnet er bekendt med, at ansatte E tidligere havde arbejdet som elektriker på virksomheden K. Vidnet har hørt, at dette ansættelsesforhold havde bestået i adskillige år. Omkring den 2. februar 1998 havde ansatte E deltaget i afmonteringen af de 4 spilkontrollere. Han havde efterfølgende overhalet dem og var omkring den 23. februar 1998 i færd med at montere spilkontrollerne på ny. Vidne 5 havde inden arbejdet vist, hvorledes arbejdet skulle udføres. Vidnet havde set, at ventilatoren var afmonteret og lå på land. Han havde ligeledes set, at en container på størrelse med et lastvognslad var placeret over hullet. Containeren blev anvendt i forbindelse med gulvarbejde på salondækket. Containeren stod over hullet før ulykken. Vidnet ved ikke, hvem der fjernede den, eller hvornår dette skete. Vidnet havde ikke sin daglige gang på bakdækket. Han havde sin daglige gang blandt andet i styrehuset, hvorfra han kunne se i bakdækket. Ansatte E’s arbejde bestod i at afmontere og genmontere kablerne i spilkontrolleren. Vidnet anslår, at T A/S havde ca. 30 elektrikere ansat i forbindelse med arbejdet. Elektrikerne var beskæftiget forskellige steder. Vidnet anslår, at ca. 150 mand deltog i arbejdet på skibet.

Foreholdt bilag 4, III, forklarede vidnet, at det foreviste er en del af entreprisekontrakten. Ventilatoren skulle udskiftes, idet der var behov for større sugeevne, da skibet skulle klassificeres til sejlads med farligt gods. Det var firmaet H, der forestod udskiftningen af ventilatoren. Vidnet forklarer, at ulykken afstedkom et forbud mod at fortsætte arbejdet, før dette var sikret. Forevist bilag 3 bekræfter vidnet, at det er hans tilbagemelding. Det var firmaet H, der monterede de pågældende sceptre. Vidnet, der tillige var sikkerhedsrepræsentant, forklarede, at han finder, at den rigtige sikring havde været at montere en stålplade over hullet. Placeringen af den pågældende container var for så vidt sikker, men ville efterlade et hul, når containeren skulle tømmes. Efter de foreliggende aftaler skulle de, der flyttede containeren, orientere firmaet H med henblik på, at denne sikrede hullet.

Som vidne fremstod vidne 2, der behørigt formanet forklarede, at han er skibsbygger hos firmaet H. Da ulykken fandt sted, var han i færd med at etablere nye skotter midtskibs. Han stod ca. 2 m fra, hvor forurettede faldt ned. Forurettede faldt ned gennem det hul, der var kommet, efter at ventilatoren var fjernet. Det var vidnet, der fjernede ventilatoren. Han brændte hullet og fik ventilatoren firet ned. Under arbejdets udførelse havde han placeret en stilladsvogn under ventilatoren. Efter arbejdet lagde han 2 stilladsplader og 2 paller over hullet for at afskærme. Det er ikke en sædvanlig afdækning, og den var ikke tilstrækkelig. Han blev imidlertid taget fra arbejdet og fik en ny opgave. Han erindrer ikke præcist, hvornår hullet blev brændt, men mener, at det var dagen før. Foreholdt bilag 3 vil han ikke bestride, at det fandt sted den 26. januar 1998. En normal afskærmning ville være at montere pæle med forbundne wirer omkring hullet. Vidnet er ikke bekendt med, hvorvidt der stod en container over hullet. Da arbejdet blev udført, stod der blandt andet cement på dækket. Den pågældende stilladsvogn var blevet flyttet, natten før ulykken fandt sted. Vidnet anslog, at arbejdet med at udskære ventilatoren tog 2 - 3 timer. Han erindrer ikke med sikkerhed, hvorvidt ventilatoren og sugekassen blev skåret fri samme dag. Han erindrer ikke præcist, hvornår sugekassen ved hjælp af stilladsvognen blev sænket ned. Stilladsvognen blev stående under det udbrændte hul. Han oplyser imidlertid, at andre arbejdere på færgen brugte vognen. Han er ikke sikker på, at vognen stod der indtil aftenen før ulykken.

Foreholdt bilag 11 forklarede vidnet, at han nu erindrede, at selve blæseren blev afmonteret af en anden, og at vidnet alene skar sugekassen ned. Han erindrede fortsat ikke præcist, hvornår dette arbejde fandt sted.

Som vidne fremstod vidne 3, der behørigt formanet forklarede, at han dengang og nu er ansat hos firmaet H. Han var værkfører på det pågældende arbejde og dermed daglig leder. Firmaet H tog sig af stålarbejdet. Hullet opstod, da en ventilator på bakdækket blev fjernet med henblik på, at en ny skulle opsættes. Vidnet erindrer ikke, hvornår hullet blev brændt. Det var dog længere tid før, ulykken fandt sted. Umiddelbart efter hullet var brændt, blev der placeret en container over hullet. Dette blev gjort af én, der var i gang med gulvarbejde. Det skete ikke efter aftale med firmaet H. Containeren stod der i længere tid. Vidnet ved ikke, hvornår containeren blev flyttet. Han kom ikke jævnligt på bakdækket, idet de alene havde arbejde i forbindelse med flytning af ventilatoren. Hullet burde have været sikret med rækværk. I så fald havde der imidlertid ikke været plads til containeren. Vidnet mener, at det havde været tilstrækkelig sikring, såfremt stilladsflagerne var monteret med stop. Så længe containeren stod over hullet, finder vidnet, at den ydede en effektiv beskyttelse. Efter arbejdstilsynets forbud etablerede firmaet H afskærmning i form af sceptre med wirer. Vidnet forklarede, at ventilatoren blev fjernet før sugekassen. Sugekassen blev først fjernet få dage før, eventuelt dagen før, ulykken. Sugekassen er ca. ½ m under kanten af dækket. Vidnet antager, at han ville kunne rekonstruere, hvor arbejdet blev udført ved hjælp af arbejdssedler.

Som vidne fremstod vidne 4, der behørigt formanet forklarede, at han er ansat i Arbejdstilsynet. Ved den pågældende ulykke blev han tilkaldt af politiet og var på stedet ca. 1 time efter. Han har udfærdiget den rapport, der er fremlagt som bilag 6, I. Ved ankomsten konstaterede han, at der var udbrændt et hul med en diameter på ca. 1½ m i dækket. Hullet var dækket af en stilladsflage og 2 paller. Hverken paller eller flage var fastgjort. Der var opstået et hul, hvorved dræbte var faldet igennem. En rigtig afskærmning havde været enten at fastgøre en plade til dækket eller at montere et rækværk omkring hullet. Afskærmningen skal sikre, at folk ikke ved almindelig færdsel uforvarende falder ned.

Forevist billederne bilag 5, VI, og bilag 8 forklarer vidnet, at afdækningen var som vist på billederne.

Som følge af ulykken påbød Arbejdstilsynet T A/S at undlade arbejde, indtil sikring var sket. Påbuddet blev givet til T A/S, idet de var de eneste, der havde arbejde på det pågældende sted. Såfremt en lad-container var placeret over hullet, havde det været tilstrækkelig sikring. Efter vidnets opfattelse er det den arbejdsgiver, der har ansatte, som arbejder i området, der har pligten til at sikre arbejdspladsen.

Som vidne fremstod vidne 5, der behørigt formanet forklarede, at han blev ansat i firmaet T A/S i februar 1992. Han er uddannet el-installatør. Han var formand for el-afdelingen i forbindelse med arbejdet på færgen C. Ansatte E var blevet ansat 3 - 4 uger forinden. Ansatte E havde tidligere været elektriker på J færgerne. Det var hans arbejde at overhale spilkontrollerne. Forud for nedtagningen gik ansatte E og vidnet rundt til alle 4 spilkontrollere. Nedtagningen fandt sted 2 - 3 uger forinden ulykken. Efter nedtagningen blev de kørt til værkstedet, hvor ansatte E renoverede dem. Da kontrollerne blev nedtaget, var begge ventilatorer fortsat på plads. Vidnet var bekendt med, at en ventilator skulle skiftes, idet han senere skulle trække kabler til denne. Han ved ikke, hvornår hullet i dækket var opstået. På selve ulykkesdagen var vidnet og ansatte E rundt ved alle 4 steder, hvor kontrollerne skulle monteres, for at se på arbejdet. De startede agter ud og gik gennem salonen og nødudgangen til de forreste kontrollere. Vidnet bemærkede, at hullet var brændt, og at det var dækket med paller. På grund af dette og på grund af wirer og lignende i området sagde vidnet henvendt til ansatte E: "Se nu efter, hvor du går”. Efter at have set på den bagbords kontroller, gik man langs salonens kant hen til den styrbords kontroller. Vidnet anslår, at spilkontrolleren befinder sig 2 - 3 m fra hullet. Spilkontrolleren og hullet er adskilt af de wirer, der holder færgen, samt af ankerkædespillet. Vidnet har bemærket, at der på et tidspunkt har stået en container på bakdækket. Han erindrer ikke, hvornår. Det er vidnets opfattelse, at den, der har brændt hullet i dækket, er ansvarlig for, at hullet bliver sikret.

Som vidne fremstod vidne 6, der behørigt formanet forklarede, at han er ansat i T A/S Han er klejnsmed og arbejdede i juli 1999 på flydedokken. Det var en opgave som virksomhed G havde, men T A/S var underentreprenør. Arbejdsopgaven bestod i, at de skulle skille rørene i pumperummet for at overhale ventiler m.v. De var 6 mand på opgaven. Den pågældende ventil var placeret mellem 2 rør. Det var meningen, at ventilen skulle løftes fri af rørene og anbringe på en platform for det videre arbejde. Vidnet skar et stykke vinkeljern til, som han placerede på 2 spanter. På vinkeljernet monterede han et hejseværk, og ved hjælp af en strop monteret i ventilens øje ville han trække ventilen op. Mens han udførte dette arbejde, var 2 andre i færd med at løsne ventilens bolte. Han trak herefter ventilen op til det niveau, hvor den skulle placeres. De var alle 3 i færd med at skubbe ventilen hen på platformen, da vinkeljernet gled i den ene side. Vinkeljernet faldt ned i hovedet på vidnet. Dette medførte et sår, der måtte sys. Vidnet har ikke i øvrigt været sygemeldt fra arbejdet. Vidnet oplyser, at han har udført det pågældende arbejde flere gange, og at han godt var klar over, at vinkeljernet burde have været fastgjort eventuelt ved svejsning. Dette er tidligere blevet påtalt flere gange fra firmaet. Han anvendte den pågældende metode, idet den var lettere end den korrekte. Han anvendte ikke hjelm, idet dette ikke var påbudt.

Som vidne fremstod vidne 7, der behørigt formanet forklarede, at han er ansat i Arbejdstilsynet. Han var på uheldsstedet den 20. juli 1999, idet Arbejdstilsynet var blevet tilkaldt. Han kontaktede først kontoret, hvor han sammen med vidne 1 gik ned i pumperummet. Da han ankom, fik han oplyst, at ventil og alle hjælpemidler fortsat var til stede. Han havde en samtale med de 2 personer, der havde hjulpet i forbindelse med ventilen. Han talte endvidere med skadelidte. Vidnet tog billeder af ulykken. Ulykken skete ved, at skadelidte forsøgte at hejse en ventil op fra pumperummet. Da den skulle flyttes på en platform, gled et vinkeljern, der var løst monteret på 2 spantere. Vidnet nedlagde forbud mod, at arbejdet blev udført på den pågældende måde. En måde, hvor arbejdet kunne have været udført korrekt, havde været at svejse et øje i pumperummet, så der var et fast punkt. Såfremt det pågældende vinkeljern havde været svejset på spanterne, så det sad fast, ville metoden sikkert også have været i orden.

Udskrift af Østre Landsrets dombog

Nakskov Rets dom af 20. januar 2000 (SS 25289/1998) er anket af anklagemyndigheden med påstand om domfældelse efter anklageskriftet samt skærpelse.

T A/S har påstået frifindelse.

Der er for landsretten afgivet forklaring af vidnerne vidne 5, vidne 4, vidne 6 og vidne 7, der alle har forklaret i det væsentlige som for byretten.

De for byretten af vidne 1, vidne 2 og vidne 3, afgivne forklaringer er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 965 c, stk. 4.

Ad forhold 1.

Også efter bevisførelsen for landsretten findes det tiltalte aktieselskab af de i dommen anførte grunde skyldig efter anklageskriftet.

Ad forhold 2.

Det lægges til grund, at tiltalte flere gange forgæves havde påtalt den uforsvarlige fremgangsmåde, som på ny blev fulgt i forbindelse med ulykken. Herefter findes det godtgjort, at tiltalte undlod at planlægge, tilrettelægge og at lade arbejdet udføre på fuldt forsvarlig måde som angivet i tiltalen. Tiltalte findes derfor skyldig.

Straffen, der fastsættes tillige under henvisning til arbejdsmiljølovens § 45, stk. 1, samt Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler som ændret senest ved bekendtgørelse nr. 382 af 27. november 1998, § 23, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 5, stk. 1 og stk. 2, forhøjes til en bøde på 85.000 kr.

I øvrigt stadfæstes dommen.

Thi kendes for ret:

Nakskov Rets dom i sagen mod T A/S ændres, således at selskabet straffes med en bøde på 85.000 kr.

Tiltalte betaler sagens omkostninger for landsretten.

Indhold

Indhold

Henter PDF