Udskrift af dombogen for retten i Horsens - dom afsagt 11. april 2001 af retten i Horsens, 2. afdeling - SS P7.25095/00
Anklagemyndigheden mod T A/S, ved direktør A
Ved anklageskrift af 16. februar 2001 tiltales T A/S til straf for overtrædelse af
arbejdsmiljølovens § 38, stk. 1, jf. § 82, stk. 1, nr. 1, jf. § 86, samt bekendtgørelse nr. 1017 af 15. december 1993 om indretning af byggepladser og lignende arbejdssteder efter lov om arbejdsmiljø § 23, stk. 1, nr. 1, jf. § 62, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, ved den 3. september 1998 på byggepladsen B at have udført færdsel og arbejde i cirka 7,5 me-ters højde på et tag med en hældning på under 15 grader, tagfod cirka 6 meter over terræn og højde fra kip til omgivende underlag cirka 8 meter, uagtet arbejdet ikke blev udført sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt og der ikke inden arbejdets påbegyndelse langs kanten opsat rækværk eller anden lige så effektiv sikring.
Tiltaltes holdning til tiltalen og vidneforklaringerne står i retsbogen.
Rettens bemærkninger:
Retten må lægge følgende til grund.
- Taghældningen er mindre end 15 grader, og tagkanten mere end 5 meter over terræn, og arbejdsstedet er således omfattet af bekendtgørelsens § 23, stk. 1,
nr. 1.
- Der er således krav om rækværk ved tagkant, eller markering, hvis der ikke arbejdes tættere end 2 meter fra tagkant.
- Retten finder efter forklaringer og foto, at der ikke er ført bevis for, at tagarbejderne har været mindre end 2 meter fra tagkant.
- Retten kan ikke afvise, at arbejdet den 3. september 1998 har været kortvarigt, og forholdet falder derfor ind under § 23, stk. 2, hvorefter det havde været tilstrækkeligt at anvende sikkerhedsbælte med line.
- Forseelsen består således i, at de 2 arbejdere ikke anvendte den medbragte sikkerhedsline under det kortvarige arbejde.
Tiltalte er derfor skyldig i tiltalen, dog således, at ikke kun bekendtgørelsens § 23, stk. 1, nr. 1, men også § 23, stk. 2, citeres.
Straffen fastsættes efter de i anklageskriftet nævnte bestemmelser med forannævnte tilføjelse.
Hvor stor skal bøden være?
Retspraksis har den seneste tid hævet bødeniveauet betydeligt for tilsidesættelse af sikkerhed på en arbejdsplads som den-ne.
Udgangspunktet er en bøde på 20.000 kr.
Det synes ikke at være rimeligt at give en bøde på denne størrelse for alle overtrædelser om forsømmelse af sikkerhed på tagkonstruktioner. Der er dog forskel på, om der arbejdes på et stejlt, glat tag lige ved tagkanten, uden at der er opsat rækværk, eller om man - som i denne sag - lige er ude for at efterse noget uden at komme langt ned af tagrygningen. Og her drejer det sig om et ret fladt tag, hvor skridfaren er lille, fordi der var lægter på det.
Retten finder at bøden pasende kan sættes til 10.000 kr.
Thi kendes for ret:
Tiltalte T A/S straffes med en bøde på 10.000 kr.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
Udskrift af retsbogen for retten i Horsens
Tiltalte påstod frifindelse, subsidiært en mindre bøde end de 20.000 kr., som anklagemyndigheden har nedlagt påstand om.
Forsvareren bemærkede, at der er en urigtig oplysning i anklageskriftet. Taghældningen var under 15°, den var nemlig 14,5°, og der er derfor citeret en forkert bestemmelse i anklageskriftet. Det skal ikke være § 23, stk. 1, nr. 2, men det skal være § 23, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2.
Forsvareren bemærkede, at når stk. 2 skal citeres, er det fordi, det drejer sig om kortvarigt arbejde.
Direktør A fortalte lidt om arbejdsprocessen, som tiltalte bruger. Tidligere rejste de disse haller ved at rejse nogle spær og derefter pålægge åse, men der blev efterhånden stillet større og større sikkerhedskrav, og derfor er man gået over til en anden konstruktion. Lige som tidligere rejser man spær, og dem fæstner man, men man lægger ikke længere åse, derimod lægger man et stort tagelement, det kan være på 25 - 50 m2. Det har overflade af krydsfinér, og det er fra starten påmonteret med lægter, der går i hallens længdelinie. Afstanden mellem lægterne er 60 - 90 cm. Det første element lægges langs med den såkaldte sternlinie, altså den nederste del af taget. Når disse elementer er lagt, har folkene noget at gå på, og det er rimelig sikkert, fordi der er disse lægter. Før de har noget at gå på, bruger de lifte, som er anbragt dels inde i hallen, dels udenfor. Den videre arbejdsproces er følgende, at når kassetten, altså den store tag-plade, er anbragt, således at den hviler på spærene, lægges en kassette ved siden af. På spærene er nogle bolte, og der lægges nu skiver ned over boltene, således at skiverne holder 2 kassetter, og en møtrik spænder skiverne fast og holder således kassetterne på plads.
Direktør A forklarede videre, at den hal, sagen drejer sig om, havde et tagareal på ca. 800 m2. Under normale vind-- og vejrforhold kunne kassetterne lægges på ca. 5 timer, men den pågældende dag var det dårligt vejr, og det regnede, og det blæste, og derfor har det taget noget mere tid.
Direktør A forklarede videre, at når kassetterne med de påmonterede lægter er lagt, så lægger man senere det egentlige overtag, det er sædvanligvis en tagdækning, der består af en stålplade, som holdes fast på lægterne.
Direktør A bemærkede, at denne hal var konstrueret lige som alle haller, således at der helt oppe i kippen ikke skulle lægges disse kassetter, fordi der skulle anbringes et ovenlys. Der er således åbent mellem de 2 øverste kassetter, ca. 1,5 meter.
Direktør A forklarede videre, at når folkene arbejder med at anbringe kassetterne, er de dels på lifterne men også dels ude på taget. De er da forsynet med H-sele og en wire, og denne wire er gjort fast på spærene, og skulle de snuble og falde, vil de ikke ramme jorden. Wiren er anbragt i en såkaldt jo-jo, således at overflødig line bliver trukket ind.
Direktør A forklarede videre, at den beskrevne fremgangsmåde, når der lægges kassetter, bruger tiltalte altid, og det er den fremgangsmåde, der bruges over hele landet. Den er accepteret af Arbejdstilsynet, fordi der er denne sikring med en wire i en jo-jo. Baggrunden er også, at det tager ikke så lang tid at lægge disse kassetter, således at taget bliver lukket. Arbejdstilsynet accepterer, at man bruger denne fremgangsmåde, når arbejdet ikke strækker sig over 4 timer. At de accepterer dette, skal forstås på denne måde, at de undlader at give påbud. Det er fordi, Arbejdstilsynet jo godt kan se, at det er den eneste måde, man kan lave dette på. En anden måde ville være helt urealistisk, nemlig at spænde net ud over hele hallen.
Den pågældende dag, hvor de var i færd med at lægge kassetter ud, det var den 2. september 1998, kom Arbejdstilsynet, men man blev enig med Arbejdstilsynet om, at man kunne fortsætte den dag med at lægge kassetter ud på den lige beskrevne måde.
Den der mødte fra Arbejdstilsynet gav et påbud om, hvordan der skulle arbejdes, efter kassetterne var lagt op, med sik-ring ved tagfod og sikring ved kip, hvor der var åbent.
Den næste dag, altså den 3. september 1998, mødte folkene på arbejde. Som sædvanlig skulle de nu i gang med at sikre arbejdspladsen, og det gør de ved at opsætte et rækværk ved tagfoden og dække åbningen ved kippen med en plade og presenning. Det er ikke fordi, de har fået påbud om det, men sådan gør tiltalte altid. Det var dårligt vejr, og derfor startede de ved kippen. De kørte sakseliften op med nogle folk. De skulle starte med at tage mål til de plader, der skulle anbringes til sikring. De kunne have taget dette mål samtidig med, at de var blevet i liften, men af en eller anden grund så gik de ud på taget, og da brugte de ikke deres sikkerhedsudstyr, altså seler, wirer og jo-jo, og lige som de var ude på taget, kom Arbejdstilsynet og opdagede det.
Direktør A bemærkede, at når de ikke startede ved tagfoden med at opsætte rækværk, men ved kippen, var det fordi, det var dårligt vejr, og det skulle helst ikke regne ind i hallen, så derfor var afdækning mest vigtig. Han bemærkede, at hvis nogle af folkene var væltet under arbejdet med opmåling oppe ved kippen, var de ikke trillet ned ad taget og faldet ud over kanten. Man kan ikke trille, fordi der er disse lægter på kassetterne, og dertil kommer, at hældningen er for lav, som tidligere nævnt kun 14.5°.
Direktør A bemærkede, at han opfatter det således, at der stort set ikke er fare ved at undlade rækværk ved tagfoden, det virkelig farlige er åbning ved kippen.
Direktør A bemærkede, at den arbejdsproces, der var på byggeplads B, er den, de sædvanligvis bruger, og som alle hans kollegaer i branchen bruger. Det eneste der er gået galt er, at de er gået ud på taget, da de skulle foretage opmåling til afdækningen af hullet ved kippen uden faldsikringsudstyr.
Vidne 1, mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.
Vidnet forklarede, at han er ansat ved Arbejdstilsynet. Han er byggesagkyndig, og han fører blandt andet tilsyn med byggepladser. Den 2. september 1998 kom han ud på byggeplads B, hvor T A/S var ved at opføre en hal. Han lagde mærke til, at der gik flere folk på taget, som de var ved at lægge. Det var et tag, der blev lagt med kassetter. Han lagde mærke til, at folkene der arbejdede på taget, var sikrede ved en såkaldt H-sele med jo-jo og line. Dette er efter hans opfattelse ikke tilstrækkeligt efter bekendtgørelsen om indretning af byggepladser. Det er for så vidt ligegyldigt, om hældningen er under 15°, således som det er hævdet, fordi der skal også i dette tilfælde etableres en afskærmning ved tagfod. Der er dog en undtagelse i § 23, stk. 2, der går ud på, at man kan undlade dette og nøjes med sikkerhedssele, hvis arbejdet er kortvarigt, men dette har Ar-bejdstilsynet fortolket som ikke over 4 timer. Han kom til stedet omkring kl. 15.30 og opdagede altså, at sikkerhedsreglerne var overtrådt. Han spurgte, hvor længe man ville være om at færdiggøre taget, og der blev sagt, at de skulle bruge ca. 1 time. Han sagde så til folkene derude: "Jamen så gør det færdigt på den måde".
Vidnet ringede derefter fra sin mobiltelefon til arbejdslederen, som hed C. Han fortalte, hvad der var sket og pointerede, at når de nu skulle til at lægge tagbeklædning på, skulle der sikres ved tagfod og ved gavl. Han kan ikke huske, om han også nævnte noget om det åbne areal ved kippen. C sagde noget i den retning, at det ville man så gøre. Vidnet erindrer det ikke således, at C skulle have sagt: "Jamen det gør vi da altid".
Vidnet forklarede videre, at den næste dag, da han skulle på arbejde, passerede han stedet i en afstand af ca. 400 meter. Han kørte ad en vej, der hedder D, og derfra kunne han se over på halbyggeriet, og han lagde mærke til, at der gik 2 folk og arbejdede på taget, og han kunne straks se, at der ikke var etableret rækværk ved tagfoden. Han tog straks et foto, det er foto 1, optaget fra vej D. Han kørte nu nærmere og tog igen nogle fotos, og han kunne nu klart se, at de ikke havde sikkerhedsline på. De 3 første billeder viser, at de arbejder i nærheden af kippen, men billede 4 og 5 viser, at de næsten er helt nede ved tagfoden. Han bad dem om at komme ned, og han spurgte dem, hvad de var i færd med, og de svarede, at de var ved at sikre tagkassetterne, som var blevet lagt dagen i forvejen. De var ved at gøre anbringelsen af dem helt færdige. De havde også noget håndværktøj, han tør ikke sige, om det var en elledning til en boremaskine eller en luftslange, han har set. Vidnet erindrer ikke, at de skulle have sagt noget om, at de bare var oppe på taget for at foretaget en måling af de plader, der skulle op til af-skærmning af hullet ved kippen.
Vidne 2, mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.
Vidnet forklarede, at han gennem mange år har været ansat hos sagsøgte. Han har arbejdet som tømrer, og han var på arbejdspladsen på byggeplads B om morgenen den 3. september 1998. Han var sammen med en kollega oppe på taget for at se, om det, de havde lagt dagen i forvejen, var i orden. De skulle også op at se, hvilket værktøj, de skulle have med, og endvidere skulle de danne sig et indtryk af, hvordan ovenlysåbningen skulle dækkes. Han vil skønne, at det arbejde, de stod for at skulle lave, ville tage ca. 1 time. De havde sikkerhedsudstyr med.
De 5 fotos blev gennemgået med vidnet, og han siger, at foto nr. 4 og 5 er tolket forkert, hvis man tror, at han og kol-legaen var i nærheden af tagfoden. De var kun ca. 3 meter nede, og derfra kunne de se, hvad der skulle laves, og hvis det var nødvendigt at gå længere ned, havde de selvfølgelig bragt sikkerhedsudstyret i orden, det var jo lige parat.
Vidne 3 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.
Vidnet forklarede, at han den 3. september 1998 sammen med sin kollega vidne 2 var oppe på taget. De var kommet op med liften og gået ud på taget. De skulle se, om det var i orden, om det lå rigtigt, og de kunne stort set kontrollere det helt oppe fra området i nærheden af kippen. Han kan ikke huske, hvor langt de var omkring, og hvor langt de var nede. Han mener ikke, at der var nogen risiko for at falde ned gennem hullet til ovenlyset, for der var liften jo.
Udskrift af dombogen for Vestre Landsret
Anklagemyndigheden har påstået skærpelse af bødestraffen.
Tiltalte har påstået stadfæstelse.
Landsrettens begrundelse og resultat:
Da der ikke findes at foreligge særlige omstændigheder, der kan begrunde en fravigelse fra udgangspunktet for bødeniveauet, der er fastslået i retspraksis for tilsvarende overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen, fastsættes bøden til 20.000 kr.
Med den anførte ændring stadfæster landsretten dommen.
Thi kendes for ret:
Byrettens dom ændres, således at bødestraffen forhøjes til 20.000 kr.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.