Resumé
Arbejdets udførelse
El-arbejde
Tiltalesubjekt
T a.m.b.a. Arbejdsgiver.
Historien
En ansat arbejdede tæt på 20 kv luftledninger med tilslutning af ledninger til højspændingsnettet, mens der var spænding på ledningerne. Arbejdet foregik fra en kurv på en lift monteret på en lastbil. Under manøvreringen af liften ramte den ansatte en af de strømførende ledninger med skulderen. Herved blev den ansatte forbrændt.
Sanktion og rettens bemærkninger
Byretten frifandt T a.m.b.a. Retten lagde til grund, at den umiddelbare årsag til ulykken var, at tilskadekomne under manøvreringen af liften kom til at betjene et forkert håndtag, hvorved liften bevægede sig horisontalt i stedet for vertikalt. Herefter fandt retten, at arbejdet måtte anses for at være planlagt og tilrettelagt fuldt forsvarligt, jf. arbejdsmiljølovens § 38. Retten kunne ikke anse det som en overtrædelse af denne bestemmelse, at der blev arbejdet med et højspændingsanlæg under spænding. Retten fandt heller ikke, at der var grundlag for at statuere, at betjeningsindretningerne i liften var uforsvarlige, eller at afstanden fra liften til de strømførende ledninger var for lille.
Retten fandt endvidere, at det forhold, at vidne 3, der var sikkerhedsperson, muligvis kunne have nået at advare tilskadekomne, og derved hindret ulykken, hvis han ikke i det øjeblik var optaget af noget andet, ikke alene kunne give grundlag for at pålægge det tiltalte selskab strafansvar.
Landsretten stadfæstede byrettens dom.
To dommere udtaler: At der ikke er grundlag for at fastslå, at tiltaltes instruks for brug af kurvevogne er utilstrækkelig. Herudover tilslutter dommerne sig byrettens begrundelse.
En dommer udtaler: At efter bevisførelsen skyldtes ulykken, at tilskadekomne enten ved en fejl betjente håndtaget eller ved en fejl betjente det forkerte håndtag, hvilket umiddelbart forårsagede, at liftkurven bevægede sig sidelæns mod den ene højspændingsledning.
Dommeren udtaler herefter, at den måde, hvorpå arbejdet blev tilrettelagt og udført i henhold til tiltaltes instruktioner, har det reelt været umuligt at hindre ulykker som følge at et øjebliks utilsigtet påvirkning af liftkurvens betjeningshåndtag. Risikoen for, at der i sådanne situationer kunne opstå alvorlig personskade, må anses for åbenbar.
Herudover lagde dommeren vægt på, at arbejdet kunne have været udført på andre måder. Af disse grunde fandt dommeren tiltalte skyldig.
Anførte straffebestemmelser
AML § 82, stk. 1, nr. 1, og stk. 3, nr. 1, jf. § 86.
Anførte overtrædelsesbestemmelser
AML § 38, stk. 1, og bekg. nr. 867 af 13. oktober 1994 om arbejdets udførelse med senere ændringer § 4, stk. 1.
Domsudskrift
Udskrift af dombogen for retten i Fjerritslev
Dom afsagt af retten i Fjerritslev den 13. juni 2001 - SS. 184/2000
Anklagemyndigheden mod T1 A.m.b.a.
T1 A.m.b.a. er tiltalt efter lov om arbejdsmiljø, jf. Arbejdsministeriets lovbekendtgørelse nr. 784 af 11. oktober 1999 § 82, stk. 1, nr. 1 og stk. 3, nr. 1, jf. § 86, jf. Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 867 af 13. oktober 1994 om arbejdets udførelse, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1017 af 17. december 1997, § 34, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, for overtrædelse af lovbekendtgørelsens § 38, stk. 1, jf. bekendtgørelsens § 4, stk. 1 - ved at der den 14. august 1998 ud for adressen A blev udført arbejde med tilslutning af ledninger til højspændingsnettet for enden af ejendommen beliggende på adressen A fra en kurv på en lift, monteret på en lastbil, uden at arbejdet var planlagt, tilrettelagt og blev udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, idet den hos tiltalte ansatte vidne 1 udførte arbejde stående i kurven på en lift tæt på de strømførende 20 kv. luftledninger, hvilket bevirkede, at han under manøvrering af liften ramte en af de strømførende ledninger med venstre skulder, hvorved han besvimede og blev forbrændt på venstre skulder, overarm og hånd samt på højre hånd.
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bøde på ikke under 50.000 kr.
Tiltalte har nægtet sig skyldig,
Der er under sagen afgivet forklaring af tiltalte og vidneforklaring af vidne 1, vidne 2, vidne 3 og vidne 4.
Forklaringerne er gengivet i retsbogen.
Arbejdet bestod i at forbinde et højspændingsjordkabel til en luftledning i en mast, medens der var spænding på ledningerne. To af de tre ledninger i masten var flyttet til hver sin side, så afstanden mellem dem var ca. 5 m. Den tredje ledning var placeret højere og blev ikke flyttet. Vidne 1 arbejde i liften mellem de to ledninger, samtidig med at vidne 2 arbejdede i masten og vidne 3, der fungerede som "sikkerhedsmand", stod på jorden.
Efter at politimesteren havde forelagt sagen for Elektricitetsrådet, svarede Elektricitetsrådet den 16. september 1998:
"--- De nærmere omstændigheder ved ulykken fremgår foruden af politirapporten også af T1 A.m.b.a.'s indberetning hertil af ulykken, se vedlagte kopi heraf. Skadelidte var sammen med to kolleger, vidne 2 og vidne 3, ved at tilslutte en kabelnedføring i den pågældende mast. Skadelidte arbejdede fra kurven på en lift (lastvogn med kran), og ulykken skete, da han på et tidspunkt ville sænke kurven til jorden for at hente materiel, men i stedet drejede kurven ind i ledningen. Det har ikke kunnet klarlægges, hvordan dette kunne ske.
Arbejdet blev udført som arbejde på højspændingsanlæg under spænding (AUS) ved hjælp af isolerstænger. Der blev arbejdet efter en for opgaven gældende skriftlig arbejdsinstruktion, hvori der bl.a. er fastsat en sikkerhedsafstand på 1 m til de spændingsførende anlægsdele, der nøje skal overholdes under arbejdets udførelse. T1 A.m.b.a. har over for Rådet dokumenteret, at alle tre har fornøden uddannelse til at kunne arbejde efter denne instruktion (AUS-uddannelsesbeviser foreligger).
Under arbejdet befandt vidne 2 sig i masten, vidne 3 på jorden og skadelidte i kurven på liften. Vidne 2 var holdleder, mens vidne 3 var sikkerhedsperson. Det er holdlederens opgave at lede arbejdet på arbejdsstedet, mens det er sikkerhedspersonens opgave at tilse, at sikkerhedsafstanden overholdes. ---"
Den 7. december 1998 skrev Elektricitetsrådet yderligere til politimesteren:
"--- Vidne 3 har ved den seneste afhøring til politirapporten oplyst, at han umiddelbart før ulykken hørte vidne 2 bede skadelidte om at hente en universaltang. Vidne 3 havde opfattet det som en universalstang og ville hjælpe til med at hente denne. Det var netop i det korte øjeblik, hvor han var beskæftiget hermed, at ulykken skete.
Rådet mener, at vidne 3 burde have forudset, at skadelidte ville begynde at manøvrere med liften som reaktion på holdlederens anmodning, og at han derfor netop i denne situation nøje burde have fulgt tilskadekomnes bevægelser med liften i stedet for at hjælpe til med at hente værktøj.
Der henvises i denne forbindelse til bestemmelserne i Stærkstrømsbekendtgørelsen, Drift af elforsyningsanlæg, afsnit 5-6, Arbejde på højspændingsanlæg under spænding (AUS),
6.6.1, Hvorefter sikkerhedspersonen nøje skal følge arbejdets udførelse og kun må deltage i arbejdet i den udstrækning, det er foreneligt med hans opgave som sikkerhedsperson.
På den anden side må det erkendes, at det var vanskeligt for vidne 3 at forudse, at tilskadekomne kunne svinge kurven ind i ledningen, så hurtigt, som det skete, i stedet for at sænke kurven til jorden.
Vi mener derfor, at sagen kan afsluttes ved, at der tildeles vidne 3 en advarsel."
Forsvareren har med rettens godkendelse stillet nogle spørgsmål til Elektricitetsrådet, der den 27. marts 2001 har svaret:
"Hermed fremsender Elektricitetsrådet svarene på spørgsmålene, som retten har stillet
---
Det skal understreges, at sagen fra Elektricitetsrådets side blev afsluttet med indstilling om en advarsel til vidne 3 for overtrædelse af 6.6.1 i afsnit 5-6 af Stærkstrømsbekendtgørelsen, Drift af elforsyningsanlæg.
1. Er den i materialet beskrevne arbejdsopgave, der indebærer arbejde på eller nær ved højspændingsanlæg under spænding, et sædvanligt forekommende arbejde som led i driften af et elselskab?
Ad. 1. Svaret er ja. I forbindelse med driften af et elselskab er det almindeligt, at noget arbejde foregår som arbejde på eller nær ved højspændingsanlæg under spænding.
2. Besad det pågældende arbejdshold på tre personer de nødvendige faglige og uddannelsesmæssige kvalifikationer til at udføre det pågældende arbejde?
Ad. 2. Elektricitetsrådet har ikke mulighed for at vurdere dette. Det er driftslederen, der afgør om en person er egnet til at arbejde på eller nær ved spændingsførende højspændingsanlæg.
3. Er der oplysninger i sagen, der tyder på, at den pågældende arbejdsrutine udføres anderledes på T1 A.m.b.a. end i landets øvrige elselskaber?
Ad. 3. Elektricitetsrådet kan ikke besvare dette spørgsmål.
4. Er der i sagens materiale oplysninger, der tyder på, at T1 A.m.b.a. har begået fejl ved planlægningen af den pågældende arbejdsopgave? Det bedes herunder oplyst, om den af T1 A.m.b.a. udarbejdede skriftlige arbejdsinstruktion er i overensstemmelse med gældende krav/branchekutyme.
Ad. 4. Elektricitetsrådet har ikke ved sin gennemgang af ulykken fundet oplysninger, der tyder på, at T1 A.m.b.a. har begået fejl ved planlægningen af arbejdsopgaven i relation til Stærkstrømsbekendtgørelsen.
5. Er der i sagens materiale oplysninger, der tyder på, at T1 A.m.b.a. har begået fejl ved tilrettelæggelsen af den pågældende arbejdsopgave?
Ad. 5. Se svar under spørgsmål 4 og i øvrigt Elektricitetsrådets brev af 7. december 1998 til Politimesteren.
6. Den konkrete arbejdsopgave kan opdeles i tre etaper, hvoraf den første og den tredje foregår som arbejde nær ved højspændingsanlæg under spænding (AUS) mens etape to udføres som arbejde nær ved spænding. Arbejdsulykken indtræder under etape to. Elektricitetsrådet bedes venligst oplyse, om der gives forskrifter for sikkerhedspersonens arbejdsfunktion ved sådant arbejde, herunder specielt i hvilket omfang han må medvirke i selve arbejdsprocessen, som fx. håndlanger?
Ad. 6. Hele arbejdet var AUS arbejde. Sikkerhedspersonen skal følge de andre personer under hele arbejdet, og han må kun deltage i arbejdet, når det ikke går ud over hans job om sikkerhedsperson, jf. 6.6.1 i afsnit 5-6 af Stærkstrømsbekendtgørelsen, Drift af elforsyningsanlæg. Sikkerhedspersonen må godt fungere som håndlanger, så længe dette ikke går ud over hans hverv som sikkerhedsperson.
7. Efter Elektricitetsrådets indstilling af 07.12.1998 blev der af Politimesteren tildelt sikkerhedspersonen en advarsel. I den forbindelse spørges, om Elektricitetsrådet har hjemmel til selv at pålægge sanktioner eller indstille sådanne overfor anklagemyndigheden, såfremt Elektricitetsrådet i et givent hændelsesforløb konstaterer kritisable forhold?
Ad 7. Hvis Elektricitetsrådet konstaterer, at der er sket overtrædelse af Stærkstrømslovgivningen kan vi bede politiet om at rejse sigtelse mod den person eller det firma, der har begået overtrædelsen.
8. Såfremt spørgsmål 7 besvares bekræftende, bedes Elektricitetsrådet oplyse, om man i den konkrete sag har fundet kritisable forhold i T1 A.m.b.a.'s organisation, der har tilknytning til den skete planlægning, tilrettelæggelse og udførelse af den konkrete arbejdsopgave.
Ad. 8. Svaret er nej.
9. Idet det for besvarelsen forudsættes, at arbejdsulykken skyldes en såkaldt "klapfejl" hos skadelidte, således at han fejlbetjente joystikket, der styrer kurvens bevægelser, bedes oplyst, om ulykken efter Elektricitetsrådets opfattelse kunne være undgået, såfremt T1 A.m.b.a. havde anvendt en mere adækvat form for uddannelse, holdsammensætning, valg af arbejdsmetode, valg af materiel eller lignende?
Ad. 9. Elektricitetsrådet kan ikke vurdere dette. Vurderingen af, om et arbejdsforhold er tilstrækkelig sagkyndigt til at udføre den pågældende arbejdsopgave, ligger hos den ansvarlige arbejdsleder for arbejdet og i sidste ende hos driftslederen for T1 A.m.b.a.
10. Var den pågældende arbejdsopgave af T1 A.m.b.a. - vurderet på baggrund af gældende landsdækkende krav/arbejdsnormer - efter Elektricitetsrådets opfattelse "planlagt, tilrettelagt og udført således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt var forsvarligt", jf. arbejdsmiljølovens § 38, stk. 1? Svaret bedes venligst uddybet.
Ad. 10. Indledningsvist bemærkes, at det ligger udenfor Elektricitetsrådets område at tage stilling til spørgsmålet om eventuelle overtrædelser af arbejdsmiljøloven. Plan- og tilrettelægningen af den pågældende opgave synes umiddelbart ikke - efter Elektricitetsrådets opfattelse - at være sket på en sådan måde, at der er grundlag for kritik. For så vidt angår selve udførelsen af opgaven, er det et uomtvisteligt faktum, at der skete fejl hvorved ulykken indtraf. Elektricitetsrådet mener dog ikke, at den skete fejl kan tilregnes T1 A.m.b.a., men alene sikkerhedspersonen i et vist omfang."
Rettens bemærkninger
Efter bevisførelsen kan det lægges til grund, at vidne 1 ville sænke liften for at komme ned på jorden og hente materialer. Vidne 2 bad ham række sig en universaltang, inden han kørte ned. Efter at han havde gjort det, skete ulykken. Efter vidne 3s vidneforklaring må det antages, at den skete, fordi vidne 1 kom til at bevæge liften horisontalt i stedet for vertikalt. Der skulle bruges forskellige håndtag til disse manøvrer, og samtidig med at håndtaget blev aktiveret, skulle man træde på en fodpedal.
Den umiddelbare årsag til ulykken må herefter være, at vidne 1 kom til at betjene et forkert håndtag.
Arbejdet må anses som planlagt og tilrettelagt fuldt forsvarligt, jf. arbejdsmiljølovens § 38. Det kan ikke anses som en overtrædelse af denne bestemmelse, at der blev arbejdet med et højspændingsanlæg under spænding. Der er heller ikke grundlag for at statuere, at betjeningsindretningerne i liften var uforsvarlige, eller at afstanden fra liften til de strømførende ledninger var for lille.
Vidne 3, der var sikkerhedsperson, kunne muligvis have nået at advare vidne 1 og derved hindret ulykken, hvis han ikke i det øjeblik, da den skete, var optaget af noget andet. Dette alene kan ikke give grundlag for at pålægge det tiltalte selskab strafansvar.
Efter det anførte er der ikke sket nogen overtrædelse af arbejdsmiljølovens § 38 eller den tilsvarende bestemmelse i bekendtgørelsen om arbejdets udførelse. Det tiltalte selskab frifindes derfor.
Thi kendes for ret
Tiltalte T1 A.m.b.a. frifindes.
Statskassen skal betale sagens omkostninger.
Udskrift af retsbogen for retten i Fjerritslev
Driftsleder B forklarede, at han fungerer som driftsleder for T1 A.m.b.a., som er en eldistribuerende virksomhed, som leverer el fra det overordnede net til kunderne.
Det pågældende arbejde var en udbygning af nettet og gik ud på at tilslutte et kabel i en eksisterende højspændingsmast. Det er en almindelig arbejdsopgave. Den kan udføres som "arbejde under spænding", og det blev den i det foreliggende tilfælde, idet man ikke ville afbryde strømmen til kunderne.
Arbejdet blev udført af personel, der var særligt uddannet hertil. Opgaven blev gennemgået med folkene af arbejdslederen C. Holdleder var vidne 2. Holdet be-stod i øvrigt af vidne 3 og tilskadekomne vidne 1. Udover instruktionen ved arbejdslederens gennemgang har holdet instruks i nogle skriftlige standard-instruktioner i håndbogen Sikkerhed og Arbejdsmiljø, som hver enkelt medarbejder er i besiddelse af.
Ulykker med arbejde på anlæg under spænding er meget sjældne.
Anklageren redegjorde for arbejdsinstruksen i bilag 3.
Tiltaltes repræsentant forklarede, at sikkerhedsafstanden 100 cm (afsnit E 5 1.2.) måles fra faselederen, så der er 100 cm fra hver side af kurven. Afstanden opnås ved, at ledninger med nogle isolerede stænger, der monteres på masten, presses ud til hver sin side ("parkeres"). Kurven kan kun bevæges lineært op og ned, hvis man vil ned på jorden. Bevægelse til siderne kræver en anden manøvrering. Den operation, der var i gang, da ulykken skete, bestod i at forbinde de tre ledninger i et jordkabel med luftledningerne. Kablet var ført op i masten, og den uisolerede ledning, der skulle forbindes med den øverste luftledning, var fastgjort til masten.
Ulykken blev drøftet i sikkerhedsudvalget. Drøftelserne førte ikke til ændring af arbejdsinstruksen, fordi man ikke kunne finde frem til mere sikre metoder.
Ulykken skete efter tiltaltes opfattelse ved, at kurven ved en utilsigtet handling blev drejet til venstre i stedet for at gå ned.
Vidne 1 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.
Vidnet forklarede, at arbejdet bestod i at lægge tråden ud og sætte et kabel op i en mast. Vidnet stod i kurven. Vidne 2 sad i masten med mastesko på, og vidne 3 stod på jorden. Inden de tog til arbejdsstedet, instruerede vidne 5 i opgaven, som vidnet havde prøvet flere gange før. Han havde været hos T1 A.m.b.a. i 28 år og var også vant til at betjene liften. Vidnet kan ikke huske, hvordan selve ulykken skete.
Vidnet har intet erstatningskrav.
Vidnet forklarede yderligere, at det ikke var muligt til stadighed at sikre sig, at der var 1 meter til hver side, men trådene var lagt ca. 2,5 meter ud til hver side, altså i en indbyrdes afstand på 5 meter.
Vidne 2 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.
Vidnet forklarede, at han er holdleder hos T1 A.m.b.a. og fungerede som sådan ved den pågældende lejlighed. Han havde talt med vidne 5 om opgaven, inden man tog derud. Vidnet var vant til at udføre den pågældende opgave. Vidnet arbejdede i masten, medens vidne 1 stod i kurven. De talte sammen om opgaven, medens de arbejdede. Vidne 1 kørte flere gange op og ned for at hente materialer.
Vidnet bad vidne 1 om at give ham en universal tang, da han var ved at køre ned. Han rakte ham tangen, og da vidnet begyndte at arbejde med den, skete ulykken.
Vidnet havde siddet lidt højere i masten end kurven. Vidne 1 stod med ryggen mod masten og sin højre side ud mod vidnet. Han ramte ledningen med venstre skulder. Det er vidnets opfattelse, at han et øjeblik må have glemt, at han var så tæt på ledningen.
Vidne 3 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.
Vidnet forklarede, at han fungerede som sikkerhedsmand på jorden, medens de to andre arbejdede i masten. Vidnet havde vendt sig væk et øjeblik, og da han så op igen, var kurven, som vidne 1 stod i, svinget til side, så han ramte ledningen.
Vidnet mener, at ulykken må skyldes en "tanketorsk".
Vidne 4, inspektør i Arbejdstilsynet, mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidne-ansvaret.
Vidnet forklarede, at han er uddannet som maskinmester og elinstallatør.
Vidnet har udarbejdet rapporten, bilag 2, og har optaget fotografierne straks efter ulykken.
Vidnet mener, at arbejde så tæt på 20 kv ledninger må betegnes som farligt. Der kan opstå overslag på 20 kv ledninger, selv om man ikke berører ledningen. De håndtag, man skal manøvrere med, fremtræder ikke særlig logiske, og på grund af de snævre pladsforhold, kan en fejlmanøvrering få alvorlige følger.
Vidnet mener ikke, at de arbejdsinstrukser, der er fremlagt, er anvendelige for det pågældende arbejde. De angiver ikke, hvordan man kan køre op mellem højspændingsledningerne, og hele tiden holder afstanden. Arbejde med at lave nedføring mellem højspændingsledninger er ikke omtalt i instruksen.
Vidne 5 mødte som vidne, indkaldt af forsvareren, og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.
Vidnet forklarede, at han er ansat som elinstallatør i T1 A.m.b.a.'s driftsafdeling. Da ulykken skete, var han linjeassistent og var arbejdsleder for det pågældende arbejde. Han udleverede arbejdssedler til arbejdsholdet og talte med holdleder vidne 2 om, hvordan arbejdet skulle udføres. Vidnet havde sammensat holdet af tre erfarne mænd. Arbejdet skulle vare fra morgen til middag. Det blev udført under spænding. I dag er arbejde under spænding sjældent forekommende, fordi man nu har langt flere frakoblingsmuligheder og ringforbindelser, ikke for at undgå arbejde under spænding, men for at forbedre forsyningsmulighederne.
Liften er ændret, så pedalen er afskærmet.
Vidnet anslår overslagsafstanden ved 20 kv til max 25 cm. Risikoafstanden er 50 cm, og sikkerhedsafstanden for det pågældende arbejde 1 meter.
Vidnet tilføjede, at der stadig udføres AUS arbejde, klasse 1 og 2. Det er klasse 3, der er sjældent forekommende.
Den røde knap på foto nr. 2 er aflåsningen, som er foreskrevet i arbejdsinstruksen, s. 2.
Udskrift af dombogen for Vestre Landsret
Anklagemyndigheden har anket dommen med påstand om domfældelse i overensstemmelse med anklageskriftet.
Det tiltalte selskab, T1 A.m.b.a., har påstået stadfæstelse.
Vidnerne driftsleder B, vidne 1, vidne 2, vidne 3 og inspektør vidne 4, Arbejdstilsynet, har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.
Driftsleder B har supplerende forklaret, at holdet bestående af vidne 2, vidne 3 og vidne 1 var vant til at arbejde sammen om en arbejdsopgave som den aktuelle. Arbejdet blev udført om formiddagen, og vejret var klart. Der findes isolerede kurve, men tiltalte har ofte valgt at undlade at bruge en sådan kurv og i stedet tilgodese sikkerhedshensyn ved omhyggelige arbejdsinstruktioner. Isolerede kurve kan give en falsk sikkerhedsfølelse. Tiltalte har en enkelt lift med isoleret kurv.
Vidne 1 har supplerende forklaret, at arbejdsopgaven var af sædvanlig karakter. Sådanne opgaver blev jævnligt udført. Han var vant til at arbejde sammen med vidne 2 og vidne 3. Han var ligeledes vant til at benytte liften. Liften kunne alene bevæge sig, når fodpedal og håndgreb blev betjent på samme tid. Hans højre hånd har taget varig skade som følge af ulykken. Han kan ikke bruge hånden.
Vidne 2 har supplerende forklaret, at kurvevognen - i overensstemmelse med arbejdsinstruktionen - ved hjælp af støttebenene var placeret vandret. Under arbejdet var vidne 1 i kurven ca. 2 meter fra ledningerne.
Vidne 3 har supplerende forklaret, at vidne 1 under arbejdet stod i kurven i en afstand af måske ca. 1,5 meter fra ledningerne. Vidnet vendte sig væk et kort øjeblik, da han fik indtryk af, at der var brug for en stang fra lastbilen. Det var almindeligt at bruge liften til en arbejdsopgave som den aktuelle. Liften blev også brugt, når der skulle klippes træer.
Vidne 4 har supplerende forklaret, at den pågældende lift var uegnet til formålet, fordi den ikke var isoleret. Der findes lifte med isolerede kurve. Tiltaltes arbejdsinstruktion AUS kl. I No. 20.12 om placering af kurvevognen er ikke fyldestgørende i en situation som den aktuelle, hvor der blev arbejdet mellem højspændingsledningerne.
Landsrettens begrundelse og resultat
To dommere udtaler
Der er ikke grundlag for at fastslå, at tiltaltes instruks for brug af kurvevogne er utilstrækkelig.
Med denne bemærkning og i øvrigt af de grunde, som byretten har anført, stemmer vi for at stadfæste byrettens frifindende dom.
En dommer udtaler
Det lægges efter bevisførelsen til grund, at ulykken skyldtes, at vidne 1 enten ved en fejl betjente håndtaget eller ved en fejl betjente det forkerte håndtag, hvilket umiddelbart forårsagede, at liftkurven bevægede sig sidelæns mod den ene højspændingsledning.
Da arbejdet foregik i 8 - 10 meters højde, og da afstanden mellem liftkurven og højspændingsledningen kun har været ca. 1½ meter, er ulykken sket så hurtigt, at det ikke kan bebrejdes vidne 3 som sikkerhedsperson, at han ikke nåede at gribe ind.
På den måde, som arbejdet blev tilrettelagt og udført i henhold til tiltaltes instruktioner, har det således reelt været umuligt at hindre ulykker som følge at et øjebliks utilsigtet påvirkning af liftkurvens betjeningshåndtag. Risikoen for, at der i sådanne situationer kunne opstå alvorlig personskade, må anses for åbenbar.
Herefter, samt da det må lægges til grund, at arbejdet kunne have været udført på andre måder, herunder ved brug af en liftvogn, hvor kurven var særligt isoleret med henblik på at mindske risikoen for denne typer ulykker - en liftvogn, som tiltalte i øvrigt var i besiddelse af - findes tiltalte ikke at have planlagt, udført og tilrettelagt arbejdet sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
Jeg stemmer derfor for at finde tiltalte skyldig i overensstemmelse med anklageskriftet.
Henset til ovennævnte omkring omstændighederne ved ulykken, herunder særligt den åbenbare risiko for alvorlig personskade ved den anvendte fremgangsmåde, findes bøden passende at kunne fastsættes til 50.000 kr.
Afgørelsen træffes efter stemmeflertallet, og landsretten stadfæster således dommen.
Thi kendes for ret
Byrettens dom stadfæstes.
Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.