Resumé
Oplysningspligt
Tiltalesubjekt
T A/S. Projekterende.
Historien
Arbejdstilsynet afgav påbud til T A/S om udlevering af oplysninger. Oplysningerne var nødvendige for, at Arbejdstilsynet kunne kontrollere, om det projektmateriale, selskabet havde udarbejdet vedrørende et konkret byggeri, opfyldte Arbejdstilsynets krav til projektering og rådgivning. T A/S efterkom ikke påbudet.
Sanktion og rettens bemærkninger
Byretten idømte T A/S en bøde på 5.000 kr. Retten fandt, at Arbejdstilsynet, da projektet havde været udbudt i licitation, havde været berettiget til at kræve projektmaterialet udleveret med henblik på kontrol af materialet.
Landsretten stadfæstede dommen med den ændring, at bøden blev forhøjet til 10.000 kr. Landsretten lagde ved straffens udmåling vægt på, at der var tale om en formel overtrædelse samt til bemærkningerne til lovændringen af 10.6.1997 vedrørende strafskærpelse.
Anførte straffebestemmelser
AML § 82, stk. 1, nr. 1, jf. § 86.
Anførte overtrædelsesbestemmelser
AML § 76, stk. 1.
Domsudskrift
Udskrift af dombogen for retten i Randers - dom afsagt den 27. september 2001 4. afdeling - SS 4.01226/01
Anklagemyndigheden mod T A/S
T A/S er tiltalt for overtrædelse af
Arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1. jf. § 86, for overtrædelse af § 76, stk. 1,
ved efter den 7. maj 2001 at have undladt at give Arbejdstilsynet de oplysninger, der var nødvendige for Arbejdstilsynets kontrol af, om det af selskabets ud-arbejdede projektmateriale vedrørende byggeriet A opfyldte Arbejdstilsynets krav til projektering og rådgivning, jf. Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 501 af 5. oktober 1978, nu bekendtgørelse nr. 574 af 21. juni 2001 om projekterende og rådgiveres pligter med videre efter lov om arbejdsmiljø, uagtet Arbejdstilsynet den 13. februar 2001 have afgivet påbud herom, hvis efterkommelsesfrist ved afgørelse af 30. april 2001 fra Arbejdsmiljøklagenævnet var fastsat til den 7. maj 2001.
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at tiltalte idømmes en bøde på 10.000 kr.
Tiltalte har nægtet sig skyldig.
Der er under sagen afgivet forklaring af tiltalte ved direktør B og af vidne 1, Arbejdstilsynet.
Forklaringerne er gengivet i retsbogen.
Rettens bemærkninger:
Efter bevisførelsen lægges til grund, at Arbejdstilsynet ved skrivelse af 13. februar 2001 gav tiltalte et påbud om at udlevere forskelligt materiale vedrørende projektet om renovering af byggeriet A, og at Arbejdsmiljøklagenævnet i forbindelse med en klage over fristen fastsatte efterkommelsesfristen til den 7. maj 2001.
Direktør B har forklaret, at projektet var udbudt i licitation, men at det tiltalte selskab ikke ville udlevere materialet, idet projektet ikke var færdigt. Direktør B har endvidere bekræftet, at materialet endnu ikke er afleveret til Arbejdstilsynet.
Retten finder, at Arbejdstilsynet i den foreliggende situation, hvor projektet var udbudt i licitation, har været berettiget til at kræve det nævnte materiale udleveret med henblik på kontrol af projektmaterialet. Herefter, og idet tiltaltes repræsentant har erkendt, at påbudet herom ikke er efterkommet, og at det krævede materiale endnu ikke er afleveret til Arbejdstilsynet, finder retten det bevist, at det tiltalte selskab er skyldig.
Straffen fastsættes til en bøde på 5.000 kr., jf. Arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1, jf. § 86, for overtrædelse af § 76, stk. 1, jfr. Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 501 af 5. oktober 1978, nu bekendtgørelse nr. 574 af 21. juni 2001.
Thi kendes for ret:
Tiltalte T A/S skal betale en bøde på 5.000 kr.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
Udskrift af retsbogen for retten i Randers
Direktør B var mødt for det tiltaltes selskab. Direktør B oplyste, at han er direktør i selskabet og ejer aktier.
Direktør B oplyste, at tiltalte nægter sig skyldig, idet det nævnte materiale ikke var færdigt på det pågældende tidspunkt.
Direktør B forklarede, at det tiltalte selskab stod for byggeriet i byggeriet A. Projektmaterialet vedrørte byggeriet ved dette område. De fik en telefonisk henvendelse fra Arbejdstilsynet i januar 2001, og det var en sekretær, der talte med repræsentanten fra Arbejdstilsynet. Arbejdstilsynet bad om projektmateriale vedrørende byggeriet A, men de sendte ikke noget, fordi materialet ikke var færdigt på det tidspunkt. Der manglede en revidering af projektet. Arbejdstilsynet rettede senere en ny telefonisk henvendelse, og det var muligvis ham, der talte med Arbejdstilsynet, og han sagde også her, at de ikke kunne få udleveret noget materiale. Der var udarbejdet materiale, så det kunne udbydes i licitation, og projektet var rent faktisk også sendt ud i licitation. Materialet var sendt til diverse entreprenører og håndværkere, og der var fremkommet tilbud. Han opfatter det på den måde, at materialet først er endeligt færdigt, når han har kontraheret med den udførende entreprenør/håndværker. Den 23. januar 2001 kom der en repræsentant fra Arbejdstilsynet op på kontoret og bad om materialet igen, og han sagde, at han ville se på sagen, og hvis det var klar til udlevering, kunne de få det. Efterfølgende fandt han ud af, at det ikke var færdigt. Det er rigtigt, at de fik brevet af 29. januar 2001 fra Arbejdstilsynet, hvori der var anført en frist til den 9. februar 2001, og at man efterfølgende fik et påbud af den 13. februar 2001 med frist til den 20. februar 2001. Han reagerede ikke på de nævnte skrivelser, fordi han fortsat ikke ville udlevere materialet, da det ikke var færdigt. Han sendte en skrivelse den 20. februar 2001, hvor han reagerede på selve klagefristens længde. Han fik brevet af 21. februar 2001, hvor Arbejdstilsynet fastholdt påbudet, og tiltalte påklagede herefter fristen. Han har modtaget afgørelsen fra Arbejdsmiljøklagenævnet af den 30. april 2001. Det nævnte materiale er fortsat ikke udleveret. Vedrørende de enkelte punkter, som er krævet udleveret, forklarede han videre, at han ikke ved, hvad en "forundersøgelsesrapport/kortlægning af eksisterende byggeri" er. Han mener, at tiltalte var i besiddelse af "organisationsdiagram vedrørende byggeriarbejdet" samt en "tegningsliste". Han ved ikke, hvad en "oversigtstegning" er, eller i hvert fald ved han ikke, hvad Arbejdstilsynet mener med det. Der eksisterede en udbudstidsplan, fællesbeskrivelse og fagbeskrivelser, men det blev ikke sendt, fordi projektet ikke var færdigt. Det er hans opfattelse, at det var et "skabsprojekt", som han ikke har villet udlevere, og han bestemmer selv, hvornår materialet er færdigt til udlevering. Projektet kan laves om helt indtil, der er kontraheret med entreprenører og håndværkere, så derfor er projektet først endeligt, når disse aftaler er indgået.
Direktør B forlod herefter retslokalet, idet han oplyste, at han ikke ønsker at være til stede længere.
Vidne 1, Arbejdstilsynet, mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.
Vidnet forklarede, at Arbejdstilsynet på det pågældende tidspunkt kørte en indsats for at kontrollere rådgivende ingeniør- og arkitektfirmaer, der foretager projektering, herunder specielt vedrørende renovering og ombygning. Man havde bemærket, at der var mange problemer omkring byggerier og mente, at mange af de problemer kunne man undgå, hvis Arbejdstilsynet fik mulighed for at gribe ind allerede i projekteringsfasen. De gennemgik blandt andet licitationsbladet og dagspressen, og i den forbindelse blev de opmærksomme på projektet ved byggeriet A. Hendes kollega kontaktede telefonisk det tiltalte selskab og bad om komme til at tale med den projektansvarlige. Så vidt vidnet husker, kom der ikke noget ud af det, og kollegaen ringede på ny til det tiltalte selskab. De hørte ikke noget, og den 23. januar 2001 var hun sammen med kollegaen i Randers, og de kørte da forbi tiltaltes kontor for at tale med den projektansvarlige direktør B og forklare ham nærmere, hvad det gik ud på. Da de kom hen til kontoret, fik de en kort samtale med direktør B, der sagde, at han ikke havde tid til at tale med dem. Direktør B fulgte dog efter dem ud, og i den forbindelse spurgte direktør B, hvad det drejede sig om og meddelte, at der ikke kunne
udleveres noget, og hvis de ville have noget materiale, måtte de skriftligt anmode om det. Hun sendte herefter brevet af den 29. januar 2001, og der kom ingen reaktion herpå. Bemærkningerne i den nævnte skrivelse om, hvad man ønskede udleveret, stammer fra et koncept, som man havde modtaget fra Direktoratet. Arbejdstilsynet har stadig ikke fået udleveret materialet. De har i mange andre situationer fået udleveret projektmateriale på samme stade, og hvor der har været afholdt møder med ingeniør- eller arkitektfirmaer, og hvor man har gennemgået projektet, og hvor der er påpeget forskellige for-hold. Der er også vedrørende f.eks. stoffer og materialer mulighed for at give et påbud.
En "forundersøgelsesrapport/kortlægning" eksisterer ikke altid, men kan for eksempel være, hvis der er asbest i det eksisterende byggeri. Der vil også typisk eksistere en oversigtstegning, som angiver, hvor bygningerne er placeret, herunder også vedrørende adgangsveje.
Anklageren oplyste, at påstanden om fortløbende tvangsbøder frafaldes.
Udskrift af dombogen for Vestre Landsret
Anklagemyndigheden har påstået skærpelse således, at bøden forhøjes til 10.000 kr.
Det tiltalte selskab har principalt påstået frifindelse, subsidiært formildelse.
Direktør B har supplerende forklaret, at han tydeligt husker besøget af Arbejdstilsynets repræsentant den 23. januar 2001. De kom uanmeldt, og da han var optaget af et møde, havde han ikke tid til at tale med dem. Han tilbød dem et nyt møde og oplyste, at projektet stadig blev underkastet ændringer, selv om der havde været licitation, bl.a. havde håndværkerne taget forskellige forbehold, og lokalerne var ikke udlejet, således at lejernes eventuelle særlige krav endnu ikke kendtes. Han fandt tilsynets krav urimelige på det pågældende tidspunkt, også uanset det senere påbud herom, idet det kun kunne have fornuftig mening at udlevere det færdige projektmateriale. Bygherren ønskede i dette projekt bygningen renoveret i anledning af opdeling i nye lejemål, og selskabet var blevet kontaktet herom i slutningen af 2000. Det stedfundne udbud m.v. omfattede oversigtsplan og udbudsbetingelserne gjaldt alene råhuset. Der forefandtes i januar 2001 endnu ikke et organisationsdiagram, og før dette var udarbejdet, kunne beskrivelsen af sikkerhedsforanstaltningerne ved arbejdets udførelse ikke udarbejdes. Fællesbeskrivelser og fagbeskrivelser forelå, men kunne fortsat blive ændret. Endelig kunne det ske, at projektet slet ikke blev gennemført. Byggeriet er nu udført og klar til udlejning.
Landsrettens begrundelse og resultat:
Af de grunde, som byretten har anført, og da det ikke kan føre til andet resultat, at det i januar 2001 foreliggende projektmateriale fortsat kunne undergives ændringer, tiltrædes det også efter bevisførelsen for landsretten, at det tiltalte sel-skab er fundet skyldig som sket.
Ved lov nr. 379 af 10. juni 1997 om arbejdsmiljø blev arbejdsmiljølovens straffebestemmelse ændret. I bemærkningerne til lovforslaget anførtes, at formålet med lovændringen er at hæve bødeniveauet mærkbart i forhold til gældende retspraksis, hvor udgangspunktet for bøderne var 10.000 kr. Bøderne skal blive mere følelige for virksomhederne samt virke præventivt. På denne baggrund finder landsretten, at bøden for den foreliggende overtrædelse, som alene er af formel karakter, passende kan fastsættes til 10.000 kr.
Med den anførte ændring stadfæster landsretten dommen.
Thi kendes for ret:
Byrettens dom ændres, således at bøden forhøjes til 10.000 kr.
I øvrigt stadfæstes dommen.
Det tiltalte selskab skal betale sagens omkostninger for landsretten.