Vestre Landsrets dom afsagt den 25. marts 2002 af 3. afdeling i ankesag nr. S-1288-01
Opstilling af fodersilo
T personlig ejet virksomhed. Arbejdsgiver.
I en ladebygning blev der anvendt en fodersilo. Siloens ben var klodset op på smalle betonklodser. Benene var ikke sikret mod udskridning, hvilket bevirkede, at en ansat under arbejdet med at tømme foder ud af siloen fik 6 tons foder ned over sig, da siloen væltede.
Byretten frifandt T. Retten fandt ikke, at anklagemyndigheden havde løftet bevisbyrden for, hvad der var årsagen til, at siloen væltede. Efter rettens opfattelse er bestemmelsen i arbejdsmiljølovens § 83 alene en bestemmelse, der i relation til forsæt og uagtsomhed lemper anklagemyndighedens bevisbyrde. Efter rettens opfattelse har anklagemyndigheden fortsat den fulde bevisbyrde for årsagssammenhæng og kausalitet, og denne bevisbyrde findes imod tiltaltes benægtelse ikke løftet, da det efter bevisførelsen for retten står som helt uafklaret, om siloen måtte være påkørt forinden ulykken indtraf, og om en eventuel påkørsel måtte kunne være en medvirkende skadesårsag.
Landsretten idømte T en bøde på 25.000 kr. Landsretten fandt det bevist, at T var skyldig i overensstemmelse med tiltalen. Landsretten lagde tiltaltes erkendelse til grund, hvilken Landsretten fandt blev bestyrket af de i øvrigt foreliggende oplysninger.
AML § 82, stk. 1, og stk. 3, nr. 1.
AML § 38, og § 45, stk. 1, og bekg. nr. 1109 af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler med senere ændringer § 7, stk. 1, og stk. 2, nr. 1 og nr. 4.