Vestre Landsrets dom afsagt den 29. maj 2002 af 8. afdeling i ankesag nr. S-3115-01
Tagarbejde
T personligt eget virksomhed. Arbejdsgiver.
To ansatte arbejdede med udlægning af tagplader på et tag. Taget havde en hældning på 35 grader, og arbejdet foregik i op til 17 meters højde. De ansatte arbejdede helt ude ved kanten af de pålagte tagplader og helt op imod de huller, der var mellem tagets lægter. Desuden arbejdede de helt ude ved bygningens gavl, hvor der alene var en kant på 0,5 meter. Der var ikke truffet nogen form for sikkerhedsforanstaltninger mod nedstyrtningsfaren.
Byretten idømte T en bøde på 30.000 kr. Ved straffens udmåling lagde retten vægt på, at i hvert fald arbejdet ved tagkippen ud mod gavlen uden anvendelse af sikkerhedsforanstaltning har været forbundet med betydelig risiko for personskade.
Landsretten stadfæstede byrettens dom med den ændring at bøden blev forhøjet til 40.000 kr. Landsretten lagde vægt på taghældningen og højden sammenholdt med, at den opsatte lift udgjorde den eneste sikkerhedsmæssige foranstaltning, at arbejdet havde været forbundet med betydelig risiko, idet en ansat næppe ville overleve et styrt fra tagets kip. Landsretten tillagde det ikke betydning, at der kun var arbejdet uden rulleseler i kortere tid inden Arbejdstilsynet kom til stede. Endeligt fandt Landsretten, at bøden på baggrund af de faktiske omstændigheder skal udmåles som en skærpet bøde.
AML § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, nr. 1, jf. § 83.
AML § 38, stk. 1, og bekg. nr. 589 af 22. juni 2001 § 19, stk. 1, § 21, stk. 1, nr. 3, og § 22, stk. 1.