G� til hovedindholdet

Domme

Nedstyrtningsfare fra betondæk - Strafudmåling

Vestre Landsrets dom afsagt den 26. august 2003 af 3. afdeling i ankesag nr. S-1223-03.

Udskrift af dombogen for retten i Århus

Dom afsagt den 21. marts 2003 af retten i Århus, 12. afdeling - SS 12.02957/2002

Anklagemyndigheden mod T A/S

T A/S er tiltalt til straf efter Arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, nr. 1, jf. § 86, for overtrædelse af § 38, stk. 1, og Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 589 af 22. juni 2001 om indretning af byggepladser og lignende arbejdssteder § 57, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3 for overtrædelse af § 20, stk. 1, ved at arbejdet med klargøring til montage af murkroneelementer den 5. juli 2001 på byggepladsen A, ikke blev udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, idet selskabets 2 ansatte vidne 2 og vidne 6 under dette arbejde arbejdede på et betondæk ca. 10 m over terræn tæt på kanten af dækket, uden at der var truffet nogen form for foranstaltninger til sikring mod nedstyrtningsfaren, hvilket indebar en nærliggende fare for nedstyrtning med personskade til følge.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om en bøde på 25.000 kr.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Der er under sagen afgivet vidneforklaring af vidne 1, vidne 2, vidne 3, vidne 4, vidne 5 og vidne 6.

Forklaringerne er gengivet i retsbogen.

Der har blandt andet været fremlagt forbud af 5. juli 2001 fra Arbejdstilsynet.

Tiltalte er tidligere straffet ved udenretlig vedtagelse af bødeforlæg af 12. juli 2001 fra Politimesteren i Herning med en bøde på 50.000 kr. for henholdsvis den 3. april 2001 og den 3. maj 2001 at have overtrådt Arbejdsmiljølovens § 38, stk. 1, og bekendtgørelse nr. 1017 af 15. december 1993 om indretning af byggepladser og lignende arbejdssteder.

Rettens bemærkninger

Efter bevisførelsen, herunder forklaringerne fra vidne 4 og vidne 5 samt de fremlagte fotos, lægges det til grund, at de i tiltalen nævnte personer arbejdede uden sikkerhedsliner. Da de pågældende arbejdede tæt på kanten af dækket, der var ca. 10 meter over terræn, var der herved fremkaldt fare for skade på deres liv eller helbred. Tiltalte er derfor skyldig i overensstemmelse med tiltalen for så vidt angår overtrædelse af arbejdsmiljølovens § 38, stk. 1.

Da anklagemyndigheden i forbindelse med proceduren har meddelt, at det ikke bestrides, at tiltalte havde indgået en aftale med Arbejdstilsynet om, at det var tilstrækkeligt at anvende sikkerhedsseler med liner, frifindes tiltalte for overtrædelse af bekendtgørelse om indretning af byggepladser og lignende.

Straffen fastsættes efter straffelovens § 89, som en tillægsstraf til bødeforlæg af 12. juli 2001.

Efter retspraksis fastsættes bøden herefter til 25.000 kr. i medfør af arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1, og stk. 3, nr. 1, jf. § 86.

Thi kendes for ret

Tiltalte T A/S skal betale en bøde på 25.000 kr.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Udskrift af retsbogen for retten i Århus

Tiltalte nægtede sig skyldig.

Forsvareren begærede sagen udsat, da han ikke havde mulighed for at afhøre vidne 6 som vidne i stedet for vidne 3.

Anklageren ville ikke modsætte sig en udsættelse, hvis det efter bevisførelsen fortsat ville være nødvendigt at føre vidne 6.

Direktør vidne 1 forklarede, gjort bekendt med vidnepligt og -ansvar, at T A/S, er et murer- og entreprenørfirma. Selskabet udfører beton- og montagearbejder. Han var ikke på stedet den pågældende dag, men havde været på pladsen både før og efter. Han husker ikke, om der blev ringet til ham af de tilsynsførende. Han ved, at der var sikkerhedsudstyr på stedet i form af sikkerhedsliner, jo-jo'er, rækværk osv. Der var ikke rækværk på det dæk, sagen drejer sig om. En jo-jo er en line, der spændes fast til en sele, som den ansatte har på. Der var tre jo-jo'er, hvis der var tre mand i arbejde. Der er altid det antal jo-jo'er og seler, som der er mænd. Jo-jo'en bliver sat fast til en krog eller lignende, der er boltet fast i dækket. Da han ikke selv var på dækket den dag, ved han ikke, om mænde-ne brugte sikkerhedsudstyret, da Arbejdstilsynet kom. De ansatte har efterfølgende fortalt ham, at de havde line på under arbejdet. De ansatte var instrueret om, at de altid skulle bruge sikkerhedsudstyret. Der er en særlig sikkerhedsprocedure, når folk bliver ansat.

Der havde været møde med Arbejdstilsynet en uge før. De lavede aftaler om, hvordan arbejdet skulle sikres. Arbejdet måtte ikke tage over et vist antal timer, så skulle der rækværk op. Da det imidlertid drejede sig om få timers arbejde, måtte arbejdet godt udføres med jo-jo'er. Mødet vedrørte ne-top det dæk, sagen drejer sig om. Arbejdet var dog ikke på det tidspunkt nå-et så højt op. De arbejdede nok en etage under. Arbejdstilsynet måtte have vidst, at byggeriet skulle være højere, for de sad med tegningerne i skurvognen. Der blev ikke lavet et notat fra mødet.

De har mange forskellige sjak. Vidne 2 var sjakbajs på dette arbejde. Han var vidnets mand på byggepladsen. De fandt i fællesskab ud af, hvem der skulle arbejde på pladsen.

Anklageren fremlagde forstørrede udgaver af de i sagen fremlagte fotos 1-6, samt yderligere 7 fotos af byggepladsen, der blev gennemgået med vidnet.

Vidnet forklarede, at foto nr. 7 viser en jo-jo, samt en krog på dækket, som jo-jo'en bliver gjort fast til. Linen er 3 mm tyk og er lavet af stålwire. De fungerer som en slags sikkerhedssele, så de låser, hvis de aktiveres. Linen bliver tilkoblet en ring i selen, som den ansatte har på. Ringen sidder midt på ryggen. Linen strammes, hver gang personen bevæger sig. De stålbøjler, der kan ses på foto nr. 3, er til sammenligning 8 mm tykke. Jo-jo'en bliver som regel sat midt på dækket, og linen trækkes ud til arbejdsområdet. På foto nr. 3 er det vidne 2, der bærer rød hjelm. Man kan ikke se linen fra jo-jo'en, fordi den bliver trukket langs selen og kører foran vidne 2 ind til midten af dækket.

Han har efterfølgende været på byggepladsen og stået langt fra for at tjekke det. Han har selv taget nogle fotos. På et foto taget lige neden for bygningen, kan man ikke se linen. Det er taget fra samme afstand som Arbejdstilsynets fotos.

Vidne 2 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og -ansvaret.

Vidnet forklarede, at han er specialarbejder. Han har ingen uddannelse. Han stoppede i firmaet i foråret 2002. Nu arbejder han hos firma B som kranfører. Han arbejdede som betonarbejder i det tiltalte firma. Han havde 25-30 års erfaring med den form for arbejde. Han styrede arbejdet på pladsen. Han var en slags sjakbajs. Opgaverne hermed bestod i at sørge for, at materialerne var der. Han stod også for sikkerheden. De diskuterede sikkerheden, da de startede på pladsen. Han havde sagt til vidne 1, at de skulle have et combi-safe, hvilket er et kombineret rækværk og sikkerhedsnet. Vidne 1 svarede, at det ikke var nødvendigt, når de arbejdede i Århus, her var det nok med sikkerhedsliner. Det undrede ham. Arbejdstilsynet kom imidlertid på besøg og kunne ikke bekræfte, at de kunne nøjes med sikkerhedsliner. Det var ifølge dem en aftale, der var indgået vedrørende et andet byggeri. Vidnet fortalte, at der skulle en etage mere på byggeriet. Vidne 4 og kvinden sagde, at så kunne de godt fortsætte med linerne. Det var ca. en uge før den i sagen omhandlede episode.

Den 5. juli 2001 var han på arbejde sammen med vidne 6, ansatte D og vidne 3. De var kun fire. Han husker ikke, om murerne var begyndt. Da mændene fra Arbejdstilsynet kom, gik de i sikkerhedsliner. Arbejdet blev standset, og de fik påbud om at sætte rækværk op. Det blev sat op to timer senere, hvorefter arbejdet kunne fortsætte. Han er sikker på, at han havde line på. Han har ikke set andre uden line på.

Forevist de fremlagte fotos forklarede vidnet, at han bar den røde hjelm, mens det var vidne 6, der havde den hvide hjelm på. Klokken var omkring 9-9.30, for det var frokosttid. Vidnet kan ikke forestille sig, at han skulle have arbejdet uden line. Der lå 7-8 liner rundt på dækket. De var imidlertid ikke færdige med selve sikkerhedsarbejdet. Der skulle spændes en wire ud, som linen kunne glide i. På et foto kan man se en wire, der ikke er spændt fast. Wiren bevirker, at der ikke kommer et skråtræk, hvis man falder ud over kanten. Jo-jo'en sættes fast i et øje på dækket, så linen kan følge personen. Indtil arbejdet med wiren blev færdigt, skulle de bruge en krog, som vist på foto nr. 7. Wiren kan tage 6 eller 8 tons belastning. Den er tykkere end en almindelig wire. En mand lavede sikkerhedsarbejdet, mens de andre arbejdede på selve byggeriet. De arbejdede helt konsekvent i sikkerhedsliner efter aftalen med Arbejdstilsynet. De arbejdede forskellige steder rundt på dækket og koblede sig hele tiden på den nærmeste jo-jo for at undgå, at linerne blev filtret sammen. Han går konsekvent med en H-sele, og han sætter altid krogen fast i "øjet" på siden af selen.

Da Arbejdstilsynet kom og tog fotos, blev han ikke råbt an. De kom op af et hul midt på dækket. De stod og fotograferede, da han vendte sig om. Han stod ikke ude ved kanten. Han stod ved blandingsmaskinen. Der var heller ikke andre, der stod ude ved kanten. Alle havde lige taget linerne af, fordi de skulle ned og have frokost.

Arbejdstilsynet sagde, at de lukkede pladsen, fordi de ikke brugte rækværk. De sagde også, at de havde billeder af, at de havde arbejdet uden liner. Det ville han ikke diskutere med dem. Han svarede, at hvis de havde billeder af det, så måtte de jo erkende det, men han kan ikke forestille sig, at de har arbejdet uden liner.

Vidne 3 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og -ansvaret.

Vidnet forklarede, at han uddannet struktør, hvilket er det samme som betonarbejder. Han blev uddannet i 1999, men han har arbejdet med det i 12 år. Han stoppede med at arbejde hos tiltalte før sommerferien. Han bandt jern og stillede betonelementer op. Han var med i hele forløbet. De aftalte, hvad der skulle laves og gik i gang. Han mener, der var 4 mand, heriblandt vidne 6. Vidnet deltog ikke i mødet med Arbejdstilsynet. Han fik blot at vide, at de skulle bære seler, og at det ikke var nødvendigt med rækværk.

Den 5. juli 2001 stod de på dækket og var på vej til frokost, da de kom fra Arbejdstilsynet og tog billeder. De kom springende op uden at råbe nogen an. Han stod tæt ved trappeskakten. Vidne 6 og vidne 2 stod ved siden af. Der var ingen, der stod ude ved kanten. Folkene fra arbejdstilsynet sagde, at de stoppede byggeriet, fordi de ikke bar seler. De påtalte ikke det manglende rækværk, så vidt han ved. De fortalte, at de havde båret seler under hele byggeriet. Linerne er 3-5 mm tykke. De bliver fastgjort på dækselementerne eller en wire, der er spændt ud, og på ryggen af personen. Dem, han har gået sammen med, plejer at montere linen i ryggen. De hjælper hinanden med at sætte linen fast på ryggen. Han havde hjulpet vidne 6. Linen er hele tiden stram. Krogene var placeret forskellige steder på dækket.

Han er ikke med på nogen af billederne. Billederne viser vidne 6 og vidne 2. Han gik selv omme på den anden side. Ham med den blå hjelm er fra Arbejdstilsynet.

Vidne 4 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og -ansvaret.

Vidnet forklarede, at han den 5. juli 2001 var på tilsyn sammen med vidne 5. Den 26. juni 2001 havde han været på pladsen sammen med en anden kollega tilsynsførende C. De talte da med de samme personer, som var på pladsen den 5. juli 2001.

Besøget den 26. juni handlede om det at gå på et betondæk med seler og li-ner på. Det er ikke beskyttelsesniveauet for den slags arbejde. Arbejderne oplyste imidlertid, at de ville være færdige med arbejdet i løbet af tre timer. Derfor valgte de ikke at stoppe arbejdet. Det blev ikke oplyst, at der skulle laves en etage mere. Det var tydeligt, at det var vidne 2, der var sjakbajs. Tilsynsførende C ringede til vidne 1 og vejledte om, hvordan sådan noget arbejde skulle sikres. Det blev fulgt op af en skriftlig individuel vejledning vedlagt en standardvejledning. Vejledningen gik på, hvordan fremtidigt arbejde skulle sikres. Der skulle således monteres rækværk. Liner kan kun anvendes ved meget kortvarigt arbejde. Der kan ikke anvendes liner, hvis arbejdet overskrider fire mandetimer. Det vil sige, at hvis der er fire mand, kan de maksimalt arbejde en time hver med line på.

Vidnet og vidne 5 kom på tilsyn igen den 5. juli 2001. Det er vidne 5, der har taget billederne. De kom kørende forbi pladsen i bil og så nogle folk på taget helt tæt på kanten, som ikke havde seler på. De sad i bilen og observerede dem et stykke tid. Vidne 5 tog sit kamera, der også fungerer som en kikkert. De kørte hen for at vende. Derefter så de bygningen fra den anden side. De billeder, der blev taget, blev taget med nedrullede vinduer. Vidne 5 steg ud af bilen på vejen E for at tage nogle af de første billeder. Folkene på taget havde seler - "gedetøjret" - på, men ikke liner. Linen er mørk og mellem 3 og 5 mm tyk. Han er sikker på, at han ville have kunnet se linen, hvis den havde været der, idet der den dag var en klar blå baggrund. Han så jo også pladsen den 26. juni, hvor folkene havde liner på, og det var de ikke i tvivl om den dag. Det var også derfor, der ikke blev taget billeder den 26. juni.

Den 5. juli gik de op på taget for at stoppe arbejdet og for at få folkene væk fra kanterne. Det ville ikke have været tilstrækkeligt, hvis folkene havde haft liner på, men så ville de have givet et påbud og ikke et forbud. Sagen her ville ikke være blevet rejst, hvis folkene havde haft liner på den 5. juli. De talte med de tre, der var deroppe. De småfniste og havde ingen kommentarer, da de blev gjort bekendt med at de var set arbejde uden liner. De protesterede ikke. De havde alle tre gedetøjret på. Der lå jo-jo'er rundt omkring midt på taget. Det var ikke korrekt at placere jo-jo'erne midt på taget, for hvis man faldt ud over kanten, når man arbejdede i hjørnerne, ville man blive trukket langs bygningen, hvilket i dette tilfælde ville medføre, at man nærmest blev flænset op. Det ville være meget farligt. Der lå ingen jo-jo'er ude ved hjørnene.

Forevist de fremlagte fotos forklarede vidnet, at foto nr. 1 er taget fra modsatte side. Man ville have kunnet se en mørk streg bag personen, hvis han havde haft line på. Linen ville have været stram. Selve "gedetøjret" ville ikke nødvendigvis gå ud fra kroppen, idet det sidder meget stramt.

På foto nr. 3 har vidne 6 med den hvide hjelm heller ikke line på. Man ville have kunnet se linen, hvis den havde været der. Langt de fleste har linen monteret på ryggen. Fastgøring i siderne vil hæmme bevægelsesfriheden.

På foto nr. 4 ville man også kunne have set linen på personen med ryggen til, hvis den havde været der og uanset, om linen var tøjret i siden.

På foto nr. 5 har personen heller ikke line på.

Da indkørslen lå modsat den side, hvor folkene arbejdede, blev der ikke taget flere billeder helt tæt på, idet de vurderede, at det var vigtigere at komme op og sikre folkene end at begynde at gå rundt om bygningen for at tage flere billeder.

Bygningen er ca. 10 meter høj fra terræn til tagflade. De har ikke målt højden af bygningen, men der er ingen forskel på sikkerhedskravene ved 7 meter og 10 meter.

Anklageren dokumenterede bilag 4. Vidnet bekræftede, at han har skrevet notatet, og at der er en slåfejl nederst på side et, idet der er et "ikke" for meget.

Anklageren dokumenterede bilag 5. Vidnet oplyste, at der her er samme slåfejl, idet teksten her hentet fra det forrige notat.

Vidne 5 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og -ansvaret.

Vidnet forklarede, at han var på tilsyn den 5. juli 2001 sammen med vidne 4. Han havde hørt, at der havde været tilsyn den 26. juni, men han havde ikke selv deltaget. Han tog de fremlagte fotos gennem en nedrullet rude i bilen. Han steg ikke ud af bilen, mens de var på vej til byggepladsen. Foto 2, 3 og 4 er taget fra vejen F. De skulle have vendt bilen for at komme ind på byggepladsen. Han så da en person helt ude ved kanten af taget, hvorfor han tog foto nr. 1 i en afstand af ca. 100 meter.

Vidnet er sikker på, at personerne på taget ikke havde liner på, så ville de have kunnet se det. Hvis de havde H-sele på og fastgjorde linen i siden, så anvendte de selen forkert. Hele trykket skal komme fra fastgøring i ryggen, ellers risikerer man at knække ryggen ved et eventuelt fald.

De fortalte folkene, hvorfor de kom, da de nåede op på taget. Han husker ikke deres reaktion. De plejer at blive venligt modtaget. Han kan ikke udelukke, at han har sagt til folkene, at de ikke havde line på.

Vidnet forklarede vedrørende bilag 2d, afhøring af 31. maj 2002, side 2, at det er lang tid siden, og at han ikke husker det præcist.

Forsvareren begærede sagen udsat på vidneafhøring af vidne 6.

Forsat udskrift af retsbogen for retten i Århus

Vidne 6 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.

Vidnet forklarede, at det er rigtigt, at han arbejdede på den i sagen omhandlede bygning på taget. Han arbejde dengang hos det tiltalte firma. Han holdt op i firmaet for ca. 1 år siden. Han havde sele og line på under arbejdet. Det har han altid. Han havde det også den pågældende dag. Selen var fastgjort i ryggen og fastgjort på taget i en jo-jo. Der var flere jo-jo'er på taget. Når de flyttede sig på taget, skulle de skifte jo-jo. Han kan huske, at Arbejdstilsynet kom, men han husker ikke de nærmere omstændigheder. De kom op på taget, da arbejderne var på vej ned til pause, og de havde derfor ikke line på. Han er ret sikker på, at vidne 2 havde line på, mens han arbejdede. Han husker det ikke konkret, men det har de altid.

Forevist foto nr. 3 forklarede vidnet, at det er ham, der har hvid hjelm på. Vedrørende foto nr. 1 forklarede vidnet, at linen kan sidde fast i et eller andet, og at man derfor ikke ser den på billedet. Linen er meget tynd.

Vidne 4 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.

Vidnet forklarede, at det er ham, der har taget de nye billeder, der er fremlagt på sagen. De blev taget kort tid efter sidste retsmøde. Det er ham, der har skrevet på Krak-kortet. En dag, han var ude at køre, kom han forbi det pågældende sted, og han holdt ind i en buslomme og tog billederne derfra. Den i sagen omhandlede bygning er ca. en etage højere end bygningen, der nu er fotograferet. Til gengæld går manden et stykke inde på taget i forhold til folkene fra nærværende sag, som gik helt ude ved kanten, da de blev fotograferet. Det ser ud til, at manden går og rydder op på taget. Han har sele og line på. Det kunne han se nede fra det sted, hvor han stod. Der er forskellige tykkelser på liner, men forskellen er ikke ret stor, og det ville ikke give forskel på et billede.

På forsvarerens forespørgsel forklarede vidnet, at han var alene i bilen, da han tog billederne. Han brugte et hobbykamera. De andre billeder er taget med et spejlreflekskamera. Han holdt kun få minutter i buslommen, da han tog billederne. Han ved ikke, hvilken line, der er brugt, men det må være en jo-jo line, ellers ville den ikke have været stram. Han kan ikke svare på, hvor mange slags liner, der findes.

Vidne 1 forklarede vedrørende Krak-printet, at den tegning, der er lavet, er forkert. Den firkantede "bygning" på printet er en bygning, de tidligere har lavet, mens den i sagen omhandlede bygning ligger bagved denne.

Vidne 1 forklarede efter en drøftelse, at han havde taget fejl med hensyn til sin forklaring om Krak-tegningen. Den er rigtig nok, som Arbejdstilsynet har tegnet den.

Udskrift af Vestre Landsrets dombog

Tiltalte har påstået frifindelse, subsidiært formildelse. Tiltalte har endvidere påstået dommens afgørelse om ikke at anvende bestemmelsen i retsplejelovens § 1007, stk. 2, ændret.

Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.

Tiltalte er også for landsretten mødt med valgt forsvarer.

Vidne 1, vidne 2, vidne 3, vidne 6, vidne 4 og vidne 5 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.

Vidne 1 har yderligere forklaret, at han er enig i, at der er ca. 100 meter fra det sted, hvor fotos er optaget, til arbejderne. Man kan på den afstand ikke se stålwiren, når billedet tages nede fra jorden. Jo jo'en er boltet fast i dækket og stålwiren sættes i selen enten bag på eller i siden.

Vidne 2 har yderligere forklaret, at han altid havde linen sat fast i siden, fordi han ikke kunne løfte armen længere op. Han formoder, at det samme var tilfældet for de tre andres vedkommende. Han mener dog, at vidne 6 havde linen på ryggen. Han mener, at billederne nr. 3 og 4 er taget, mens han, der har den røde hjelm på, var på vej for at arbejde et andet sted på taget. Han fastholder, at de var fastspændt under arbejdet. Han syntes, at Arbejdstilsynets repræsentanter udviste en provokerende adfærd den 5. juli. Hverken han eller de andre accepterede, at de skulle have arbejdet uden liner. Jo jo'erne var boltet fast ca. 2 m inde på taget.

Vidne 3 har yderligere forklaret, at de var tre, der arbejdede på taget. De var alle sikret med jo jo og sele. Han spændte altid selv linen fast på ryggen. Arbejdstilsynets medarbejdere kom farende op, lige netop som arbejderne var på vej til middag. Han husker ikke, hvad klokken var, men det er forskelligt, hvornår pausen holdes. Armeringsjernene vist på billede 4 er ca. dobbelt så tykke som stålwiren.

Vidne 6 har yderligere forklaret, at han normalt spændte linen fast i ryggen, men dog i siden, når han arbejdede ude ved kanten. Han havde line på på billede nr. 1, og linen kan have været skjult bag noget. Han ville aldrig turde arbejde på taget uden line - det er alt for farligt, og han har kone og 2 børn. Han stod inde midt på dækket og var på vej ned for at holde pause, da Arbejdstilsynets medarbejdere kom og sagde, at pladsen var lukket, fordi de ikke havde line på. De protesterede og fastholdt, at de havde været fastspændt.

Vidne 4 har yderligere forklaret, at han første gang så arbejderne i en afstand af 100-150 m. Samtalen med arbejderne foregik fredeligt, og ingen af dem sagde, at de havde været fastspændt. Det ville ikke være hæftning at sætte linen fast i siden, når der arbejdes på tag. Han vil vove den påstand, at det ville have hæmmet arbejderne at have line på, og i al den tid, han så dem, bevægede de sig frit. Billedserien er taget over ca. 10 minutter. Hvis ikke jo jo-linen er stram, har den ingen funktion. Billederne er taget for at understøtte de observationer - arbejde uden line - de gjorde. Tykkelsen på stålwirer er nu 5 mm. En nylongjord er næsten 2 cm tyk. Han har vurderet, at linen på referencebilledet er en stålline.

Vidne 5 har yderligere forklaret, at han ikke husker præcist, om arbejderne sagde, at de var på vej ned. En jo jo line er altid stram, og derfor ville den kunne ses, hvis den havde været sat fast i selen.

Vidne 1 har supplerende forklaret, at wiren kan ligge slapt alt afhængig af, hvor den er fastgjort. Den har samme funktion i slap som i stram tilstand.

Landsrettens begrundelse og resultat

Af de grunde, som byretten har anført, tiltrædes det også efter bevisførelsen for landsretten, at tiltalte er fundet skyldig som sket.

Det tiltrædes, at bøden er fastsat som sket.

Det tiltrædes endelig, at der ikke er fundet grundlag for at bruge bestemmelsen i retsplejelovens § 1007, stk. 2, i anvendelse.

Landsretten stadfæster derfor dommen.

Thi kendes for ret

Byrettens dom stadfæstes.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.

Indhold

Indhold

Henter PDF