Gå til hovedindholdet

Domme

Teknisk hjælpemiddel – Indgreb i et udmugningsanlæg i drift

Østre Landsrets dom afsagt den 2. april 2004 af 19. afdeling i ankesag nr. S-3709-03

Udskrift af dombogen for retten i Næstved

Dom afsagt den 26. august 2003 - S.680/2003  
Anklagemyndigheden mod T
 
T er tiltalt for overtrædelse af
arbejdsmiljølovens § 83, stk. 1, jf. stk. 2, jf. § 82, stk. 3, nr. 1, § 45, stk. 1, samt arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1109 af 15/12 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler som ændret senest ved bekendtgørelse nr. 832 af 27/11 1998 om ændring af bekendtgørelse om anvendelse af tekniske hjælpemidler § 23, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2, § 10, ved den 6. februar 2003 kl. 08,23 i adressen A som arbejdsgiver at være ansvarlig for et indgreb i et udmugningsanlæg for at fjerne en gris fra en udmugningskanal, som ikke var planlagt, tilrettelagt og udført sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, idet en ansat vidne 1 foretog indgrebet ved at fjerne den sidste afdækning inden skråbåndet, medens udmugningsanlægget kørte og stak sin venstre hånd ned i udmugningskanalen for at få fat i grisen og uden, at der var skabt sikkerhed for, at dette kunne ske uden fare, hvilket medførte, at hun fik venstre hånd i klemme, da skråbåndet kørte tilbage og klemte skadelidtes hånd mellem to stålvanger.
 
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf.
 
Tiltalte har nægtet sig skyldig.
 
Der er under sagen afgivet forklaring af tiltalte samt vidneforklaring af vidne 1 og vidne 2.
 
Forklaringerne er gengivet i retsbogen.
Der har været fremlagt 6 stk. fotos.

Rettens bemærkninger:

Det findes navnlig efter vidne 1’s forklaring godtgjort, at tiltalte er skyldig efter anklageskriftet.
 
Straffen fastsættes til en bøde på 25.000 kr., jf. de fornævnte bestemmelser i anklageskriftet.

Thi kendes for ret:

Tiltalte T skal straffes med en bøde på 25.000 kr.
 
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Udskrift af retsbogen for retten i Næstved

Tiltalte blev gjort bekendt med, at han ikke havde pligt til at udtale sig.
 
Forsvareren erklærede, at tiltalte påstår frifindelse og nægter sig skyldig.
 
Tiltalte forklarede, at han er forpagter af den pågældende ejendom. Under forpagtningen hører griseholdet samt jord. Da ulykken skete, havde tiltalte haft ansat vidne 1 i ca. ½ år.
 
Den pågældende morgen mødte tiltalte og vidne 1 nogenlunde samtidig.
 
Pludselig råbte vidne 1 noget i retning af: "Nu har den åndssvage so flyttet lemmen, så grisene er røget ned." Tiltalte og vidne 1 forsøgte herefter at fange grisene. Pludselig var der en gris eller to, der smuttede forbi tiltalte.
 
Tiltalte fik nu den idé at sætte noget halm foran anlægget uden for, således at han satte anlægget i gang og pressede grisene frem mod møddingen. Han regnede herefter med at kunne fange grisene henne ved møddingen.
 
Pludselig bemærkede tiltalte, at vidne 1, der befandt sig ved den anden rensegang, løb ud af stalden. Der er tre afbrydere til det pågældende anlæg. Der er også en afbryder tæt på det sted, hvor vidne 1 fik hånden i klemme. Det hele gik meget stærkt, og der var ingen aftale mellem tiltalte og vidne 1 om, at hun skulle foretage det, hun gjorde.
 
Vidne 1 havde forinden været ansat ca. ½ år og var bekendt med, hvordan anlægget fungerede.  

Anklageren havde under tiltaltes forklaring dokumenteret de 6 fotos, der er fremlagt i sagen.
 
I øvrigt er tiltalte enig i beskrivelsen i anklageskriftet, herunder at vidne 1 kom til skade og pådrog sig en skade.
 
Vidne 1 afgav behørigt formanet vidneforklaring.
 
Vidnet forklarede, at hun på uheldstidspunktet havde været ansat hos tiltalte i ca. 7 måneder. Hun passede for det meste grisene alene. Hun var fortrolig med udmugningsanlægget. Hun var bekendt med, at havde hun slukket afbryderen, der sidder uden for og tæt ved uheldsstedet, ville hele anlægget have standset.
 
Om morgenen, da hun kom, var tiltalte også på stedet. Der løb nogle smågrise rundt i udmugningsanlægget. Der var en til to, som de ikke kunne fange. Tiltalte og vidne 1 var enige om, at de, der manglede, nok stadig var nede i kanalen. Vidnet mener, at hun på et tidspunkt sagde til tiltalte: "Jeg går ud og ser, om de er udenfor." Straks da vidnet var kommet ud af stalden, mener hun, at hun så en gris nede i udmugningskanalen. Om der var lagt halm op bag ved grisen, ved vidnet ikke. Vidnet kunne høre, at udmugningsanlægget var i gang. Det er vidnets opfattelse, at grisen, såfremt den forblev dernede, ville blive presset op mod møddingen og ville blive mast til døde. Vidnet løftede herefter en plade af og stak venstre hånd ned for at få grisen op. Vidnet var klar over, at der var en afbryder tæt på, men hun tænkte mest på grisen. Vidnet fik hånden i klemme. Vidnet kunne ikke nå afbryderen med den anden hånd. Vidnet råbte til T, at han skulle slukke. Efter et stykke tid slukkede T.
 
Herefter afgav tilsynsførende vidne 2 behørigt formanet vidneforklaring.
 
Vidnet erklærede, at anlægget ikke fuldt ud er lovligt, men at dette ikke har nogen indflydelse på den pågældende ulykke eller tiltalerejsningen. Tiltalen er alene rejst, fordi vidne 1 stak hånden ned efter grisen uden, at anlægget var slukket forinden.

Udskrift af Østre Landsrets dombog

Næstved Rets dom af 26. august 2003 (S. 680/2003) er anket af T med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse.
 
Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.
 
Tiltalte har supplerende forklaret, at de satte halm i klemme i anlægget, hvorved grisene blev tvunget fremad. Der er to afbrydere, som begge skal være slået til, før anlægget kan køre. Han har bl.a. på grund af denne sag ikke længere grise.
 
Vidnerne vidne 1 og vidne 2 har forklaret i det væsentlige som i byretten.

Landsrettens bemærkninger:

Efter tiltaltes og vidne 1’s forklaring lægger retten til grund, at vidne 1 kom til skade, fordi hun stak hånden ned i udmugningsanlægget, medens det kørte.
 
Tiltalte findes som arbejdsgiver ansvarlig herfor. Tiltalte findes derfor skyldig i den rejste tiltale.
 
Der er for landsretten fremlagt økonomiske oplysninger vedrørende tiltaltes virksomhed. Det fremgår af driftsregnskaberne for 2001 og 2002, at tiltaltes virksomhed i disse regnskabsår havde dækningsbidrag på henholdsvis 2.858.071 kr. og 2.018.524 kr. I de samme år havde virksomheden primært driftsresultat på henholdsvis 1.549.641 kr. og 586.908 kr. Henset hertil samt til den af tiltalte udviste uagtsomhed findes straffen passende fastsat til 25.000 kr. i overensstemmelse med det i praksis bestemte udgangspunkt, jf. U 2000.293 H og U 2000.295 H.

Thi kendes for ret:

Byrettens dom i sagen mod T stadfæstes.
 
Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.

Indhold

Indhold

Henter PDF