Gå til hovedindholdet

Domme

Manglende ventilation ved brug af organiske opløsningsmidler – Forgiftningsfare – Påregnelighed - resumé

Østre Landsrets dom afsagt den 23. april 2004 af 21. afdeling i ankesag nr. S-34-04

Udskrift af dombogen for retten i Tåstrup

Dom afsagt den 14. november 2003 - SS 865/2003
 
Anklagemyndigheden mod T ApS
 
T ApS er tiltalt for
 
overtrædelse af arbejdsministeriets lovbekendtgørelse nr. 784 af 11. oktober 1999 § 38, 42, og 82, stk. 1, nr. 1, jf. § 86, jf. beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 492 af 20. juni 2002 om arbejdets udførelse § 13, nr. 3, § 16, jf. § 30, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, samt arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 96 af 13. februar 2001 om faste arbejdssteders indretning § 35, stk. 1, jf. § 68, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, ved den 22. august 2002 kl. 13.45 i T ApS at have ladet udføre arbejde i affedtningskabine i virksomhedens værksted med afvaskning af dele fra plæneklipper med produktet Motorrens EA-264, indeholdende organiske opløsningsmidler, kodemærket 2-1, og mærket X-sundhedsskadelig, uden at arbejdet blev udført sikkerheds og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, idet ventilationen i kabinen var sat ud af drift og der ikke var truffet effektive foranstaltninger mod unødig påvirkning fra opløsningsmidler, med risiko for sundhedsskadelig påvirkning til følge.
 
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf på ikke under 20.000 kr.
 
Tiltalte har nægtet sig skyldig under anbringende af, at handlingen har været et så usædvanligt led i selskabets aktiviteter, at tiltalte ikke kan pådrage sig strafansvar.
 
Der er under sagen afgivet forklaring af tiltalte og vidne 1, Arbejdstilsynet.
 
Der har været fremlagt foto af gerningsstedet.

Rettens bemærkninger:

Ved den af vidnet 1 afgivne forklaring lægges det til grund, at propellen af ansatte A var demonteret akslen i udsugningsanlægget, at kluden var sat op i udsugningen og afdækket med en plastpose, medens ansatte A i en blanding af rense benzin og motorrens affedtede dele til en plæneklipper. Der foreligger herefter en overtrædelse af de i anklageskriftet nævnte bestemmelser.
 
Retten finder ikke, at den ansattes handling er af en sådan karakter, at selskabet kan fritages for strafansvar.
 
Da tiltalte ikke har haft økonomisk interesse i, at udsugningsanlægget blev afblændet, og ikke har haft interesse i, at arbejdet ikke blev udført sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt, finder retten grundlag for at fravige udgangspunktet for bødefastsættelse i arbejdsmiljøsager og at fastsætte bøden til 10.000 kr., jf. arbejdsministeriets lovbekendtgørelse nr. 784 af 11. oktober 1999 § 38, 42, og 82, stk. 1, nr. 1, jf. § 86, jf. beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 492 af 20. juni 2002 om arbejdets udførelse § 13, nr. 3, § 16, jf. § 30, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, samt arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 96 af 13. februar 2001 om faste arbejdssteders indretning § 35, stk. 1, jf. § 68, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3,

Thi kendes for ret:

Tiltalte T ApS skal betale en bøde på 10.000 kr.
 
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Udskrift af retsbogen for retten i Tåstrup
 
Adspurgt erklærede tiltalte sig villig til at udtale sig.
 
Forsvareren tilkendegav, at anpartsselskabet erkendte de faktiske omstændigheder, men påstod sig frifundet under anbringende af, at dispositionen er så usædvanlig, at anpartsselskabet ikke kan pålægges strafansvar.
 
Direktør B forklarede, at anpartsselskabet beskæftiger sig med salg og service af haveredskaber. Han ejer anpartsselskabet sammen med sin far. De ejer hver halvdelen af anparterne. Der er i alt ansat 4 medarbejdere inklusiv ham selv.
 
Affedtningsmaskinen anvendes til afvaskning af metaldele. Der er udsugning i kabinen, og  ansatte A som har været selvstændig automaler i 30 år, havde sat en klud i udsugningen, der er forsynet med en propel, fordi det trak om morgenen. Det var tåbeligt, fordi den skal være tændt under arbejdet. Han overvåger ikke ansatte A døgnet rundt, men han er instrueret om, at den skal være tændt. Selv anvender han maskinen lejlighedsvist en til to gange om ugen. Han har selv sin arbejdsplads ved siden af ansatte A, der er adskilt af en vask. Den dag var han ikke på værkstedet og havde ikke bemærket sig, at udsugningen var slået fra. Det er ikke sket før, at ansatte A har sat en klud op og slukket for udsugningen. Kabinen er nu bygget om, så dette ikke kan ske igen. Ansatte A er fortsat ansat, men sygemeldt.
 
Vidne 1, tilsynsførende ved Arbejdstilsynet, mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.
 
Vidnet forklarede, at hun var på uanmeldt tilsynsbesøg hos T ApS sammen med en kollega den 22. august 2002. I værkstedet i den modsatte ende bemærkede de, at der stod en medarbejder og afrensede dele af en plæneklipper i noget væske. Det lugtede kraftigt af opløsningsmidler. Han stod med sine bare hænder og en pensel og afrensede tingene i en bøtte. Først fik de at vide, at det var rense benzin, og dernæst motorrens, og til sidst viste det sig, at det vist nok var en blanding af begge dele. Affedtningskabinen var sat ud af funktion, idet udsugningen var slukket, og propellen, der sad på en aksel, var demonteret. Der var sat en blå klud i hullet og en plasticpose uden om, som vist på sagens bilag 7.
 
Vidnet medbragte en fotomappe i farver vedrørende kabinen.
 
Den ansatte havde propellen liggende, og der blev givet påbud om, at det skulle genetableres, hvilket skete. Den ansatte medarbejder nævnte, at det trak, når udsugningen var i gang. Vidnet har ingen erindring om, hvorvidt medarbejderen nævnte, hvornår han havde demonteret og slukket udsugningen. Det er vidnets indtryk, at medarbejderen vidste, at udsugningen skulle være aktiveret. Både motorrensen og rensebenzinen kan give svimmelhed og skader på centralnervesystemet. Vidnet bemærkede endvidere, at den ansatte ikke bar maske eller handske, men de tog sig af ventilationen, fordi det var den alvorligste overtrædelse. De aflagde nyt besøg den 28. august 2002, da de ikke havde mulighed for at tale med indehaveren, og efterfølgende er kabinen indrettet på anden måde.
 
Anklageren påstod domfældelse efter anklageskriftet og nedlagde påstand om, at anpartsselskabet straffes med en bøde.
 
Forsvareren påstod frifindelse, subsidiært rettens mildeste dom.

Udskrift af Østre Landsrets dombog

Tåstrup Rets dom af 14. november 2003 (SS 865/2003) er anket af anklagemyndigheden med påstand om skærpelse, således at bøden fastsættes til 20.000 kr.
 
Tiltaltes beskikkede forsvarer har påstået formildelse, subsidiært stadfæstelse.
 
Det fremgår af sagens oplysninger, at kabinen er blevet ombygget efter Arbejdstilsynets påbud.
 
Ifølge Højesterets domme af 3. november 1999 i sag nr. I 242/1999 og sag nr. I 320/1999 samt af 31. august 2001 i sag nr. II 73/2001 (U.2000.293 og 295 samt U.2001.2383) bør en bøde i en sag som denne som udgangspunkt fastsættes til 20.000 kr.
 
Der er ikke oplyst omstændigheder, som giver grundlag for at fravige dette udgangspunkt, og landsretten forhøjer derfor bøden til 20.000 kr.
 
Efter omstændighederne betaler statskassen sagens omkostninger for landsretten. Byrettens omkostningsafgørelse stadfæstes.

Thi kendes for ret:

Byrettens dom i sagen mod T ApS ændres, således at T ApS skal betale en bøde på 20.000 kr.
 
Statskassen betaler sagens omkostninger for landsretten.

Indhold

Indhold

Henter PDF