Udskrift af dombogen for retten i Århus
Dom afsagt den 15. september 2005 af retten i Århus. SS 1390/2004
Anklagemyndigheden mod T.
T er tiltalt for overtrædelse af
Arbejdsmiljølovens § 83, stk. 1 og stk. 2, jf. § 82, stk. 3, nr. 1 for overtrædelse af § 45, stk. 1 og Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler, som ændret ved bekendtgørelse nr. 670 af 7. august 1995 og bekendtgørelse nr. 832 af 27. november 1998 § 23, stk. 2 for overtrædelse af § 17, stk. 1, jf. bilag 1, pkt. 3.2.10 ved den 9. april 2003 på Adresse A at virksomhedens ansatte Vidne 1 anvendte et løfteredskab, en teleskoplæsser mrk. Manitou, på en måde der ikke var sikkerhedsmæssig fuldt forsvarligt, idet løfteredskabet ikke var forsynet med en korrekt mandskabskurv.
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf 25.000 kr.
Tiltalte har nægtet sig skyldig.
Udskrift af retsbogen
Tiltalte forklarede, at hun for så vidt er enig i det faktiske i fremstillingen i anklageskriftet, hvilket også vil fremgå af de foreliggende fotos i sagen. Det forholder sig imidlertid sådan, at den lovlige kurv, som Vidne 1 skulle have anvendt - stået i - befandt sig på selve arbejdspladsen. Han brugte den bare ikke. Den var godkendt til det pågældende formål. Det er ikke muligt konstant at tilse otte ansatte mand på en gang. Der er tale om en murerentreprenørvirksomhed, der drives fra bopælen og det er især hendes samlever, Vidne 2, som tilser arbejdspladserne. Det pågældende arbejde blev udført i underentreprise for et firma, som selv havde en byggeleder gående på stedet. Vidne 1 er mangeårig ansat og har et godt kendskab til sit arbejde. Han har altid været nøje orienteret om reglerne for arbejdets udførelse. Maskinerne skal godkendes hvert år - den pågældende var helt ny. Så vidt hun husker, var der to på arbejdsstedet sammen.
Hun finder derfor, at i hvert fald en bøde på 25.000 kr. er helt urimelig.
Tiltalte refererer til bilag 7, hvoraf fremgår, at også Arbejdstilsynet har fæstet sig ved, at der var en lovlig indrettet kurv på stedet.
Anklagemyndigheden henviser til fotos vedhæftet bilag 9, der viser den pågældende ansatte, Vidne 1, under arbejdet med afsyring af stenene efter opførelse af bygningen.
Tiltalte forklarer, at hun ved ikke, hvad der er grunden til, at stilladset er fjernet. Det er helt sikkert, at Vidne 1 har været udmærket klar over, at han skulle anvende kurven og at han har vidst, at den benyttede arbejdsmetode var uforsvarlig og ulovlig. Hun forstår ikke, hvorfor han alligevel har valgt denne. Det kan ikke have været fordi det gik hurtigere. På fotoet ses tillige den anden ansatte, der fører maskinen. Maskinen tilhører firmaet.
Politiassessoren fastholder Arbejdstilsynets indstilling om en bøde på 25.000 kr., som efter hendes opfattelse stemmer med Højesteretspraksis på området. Hun henviser til UFR 2000, side 293-295 og UFR 2001, side 2.383.1 de omhandlede situationer, der fuldstændig ligner den aktuelle, er der ikke fundet grundlag for nedsættelse af bødekravet på 25.000 kr.
Tiltalte forklarede supplerende, at de to tilstedeværende personer var to af hendes ansatte, der var på arbejdspladsen sammen, plus en formand fra hovedentreprenøren, Formand B
Anklagemyndigheden dokumenterer Arbejdstilsynets forbud af 10. april 2003, bilag 7.
Tiltalte forklarer, at hun har modtaget forbuddet.
Tiltalte forklarer, at murarbejdet jo var færdigt, og derfor var stilladset fjernet. Det vil sige, at der aktuelt var tale om efterarbejder/afsyring. Den pågældende mandskabskurv, som den retteligt hedder, kunne ikke gå ind imellem søjlerne, men mureren kunne godt nå hen til muren fra sin plads i kurven.
En teleskoplæsser bruges til mange ting, for eksempel til at løfte sten op på paller på stilladset, og mandskabskurven medfølger. Personen, der skal betjene maskinen i højden, medtager en boks i mandskabskurven, ved hjælp af hvilken han kan betjene maskinen, herunder sin højde. Betjeningsboksen tilkobles den indretning, der ses på fotoet, som er en del af armen.
Anklagemyndigheden henviser til foto 16 og bemærker, at der tilsyneladende ikke er nogen mand til at betjene aggregatet på jorden.
Tiltalte forklarer videre, at Vidne 1 har været ansat 7-8 år og er en erfaren medarbejder. Det er hendes mand, de er ikke gift, der instruerer mandskabet, og det er indlysende, at man ikke sætter en uerfaren person til at betjene en så dyr maskine - værdi 5-600.000 kr.
Vidne 2 mødte som Vidne og oplyste, at han er samboende med tiltalte. Han blev herefter gjort bekendt med sin eventuelle Vidnefritagelsesret, som han ikke vil påberåbe sig. Han blev herefter gjort bekendt med Vidneansvaret.
Vidne 2 forklarer, at han kendte byggepladsen og vidste, hvor den er, men han har faktisk aldrig været der. Vidne 2 er ansat i virksomheden og står for den daglige ledelse, arbejdets planlægning og udførelse. Vidne 1 har været ansat en halv snes år og er en betroet medarbejder. Det er Vidnet, der står for instruktion af de ansatte, herunder af Vidne 1. Bygherren havde en tilsynsførende på stedet. Teleskoplæsseren var medbragt sammen med alt sit lovlige udstyr. Den pågældende palle, som Vidne 1 brugte, tilhørte ikke firmaet. Der var tre mand på arbejdspladsen, herunder Vidne 1, og hver især styrede sit eget arbejdsområde. Der var blandt andet en, beskæftiget med sokkelpudsning. Vidne 2 har set billederne. Han kan se boksens ledninger og dermed, at Vidne 1 selv har haft mulighed for at køre op og ned i mandskabskurven, sådan som reglerne er. Han har været bekendt med reglerne, men har åbenbart syntes, at det var nemmest at gøre det på den anden måde.
Mandskabskurven er helt bestemt anvendelig til det pågældende arbejdes udførelse, idet den vel ikke kan gå ind mellem søjlerne, men hullet ikke ret dybt, afstanden ind til bygningens mur ikke stor, og det vil sige, at der ikke er behov for, at kurven skal kunne gå ind imellem murpillerne. Med hensyn til hovedentreprenørens tilsynsførende var der ikke nogen aftale om, at han skulle føre tilsyn med folkene, som normalt også selv passer deres arbejdsområde. Forevist bilag 9, foto 19, siger Vidnet, at her ses tydeligt fjernbetjeningen og krydsfinérpladen nedefra. Han vil bedømme dybden af søjlerne til 76 cm., og afstanden fra murstenssøjlen til hovedet på maskinen, der hvor gaflerne sidder på, til ca. 45 cm.
Vidne 1, mødte som Vidne og blev gjort bekendt med Vidnepligten og Vidneansvaret.
Vidne 1 forklarer, at han har været ansat hos tiltalte i 10-11 år som udlært murer, indtil firmaet ophørte. Eftersom der jo er tale om ganske sædvanligt murarbejde, var det ikke nødvendigt med nogen almindelig, generel instruktion med hensyn til udførelse af arbejdet. Hvis Vidnet har haft problemer, eller i særlige situationer, har han altid drøftet det med Vidne 2. Normalt var det sådan, at han fik tegningerne at se, over det, der skulle foretages, og så kunne han gå i gang. Da Arbejdstilsynet pågældende dag kom til stede, var han ved at reparere frostskader ved vinduerne og herunder foretage afsyring af fugerne. De to ting hører sammen. Søjlerne var betonelementer, der var blevet skalmurede om vinteren. Det han stod på var en platform, som han kunne styre op og ned med boksen. Han genkender dette på foto nr. 19. Europallen af krydsfinér havde ikke noget rækværk. Vidne 1 har ofte anvendt teleskoplæsser og altid benyttet den mandskabskurv, som hørte til, og som også var til stede på pladsen. Han kan ikke lige huske, om den var anbragt på selve læsseren, men der var ikke noget i vejen for, at han kunne have benyttet den. Det var imidlertid hans vurdering, at kurven ikke kunne gå helt ind til muren, og han syntes derfor, at det var nødvendigt for ham at bruge den anden fremgangsmåde. Han syntes faktisk, at det var endnu mere farligt, hvis han brugte kurven, idet han så skulle række ind det sidste stykke til muren, og i hvert fald ville stå meget akavet. Arbejdet nødvendiggjorde, at han brugte begge sine hænder, den ene til at holde murbrædtet med mørtel, den anden til at holde fugeskeen. Den måde han greb arbejdet an på, syntes han faktisk var fornuftig, idet han ikke kunne falde til nogen af siderne, og han kunne foran holde fast i selve det jern, som gaflen sidder på. Han var beskyttet i begge sider af søjlernes mure og af selve maskinen foran. Han vil tro, at han, hvis han havde anvendt den lovlige platform, skulle have rakt hele søjlernes dybde ind til muren. Ved at anvende den fremgangsmåde han valgte, har der manglet omkring 25 cm, for at han kunne nå helt ind. Han vil tro, at søjlernes dybde er 73-78 cm. Når platformen skulle ned, er han kørt ud fra stedet, sådan som det ses på foto 22. Måske kunne han have sænket platformen inde imellem søjlerne, men det har han ikke tænkt på. Han syntes faktisk, at fremgangsmåden var forsvarlig. Han har ikke været på kurser eller fået fremmed undervisning i anvendelse af teleskoplæsseren, men en af de første gange, hvor han skulle betjene den, fik han at vide, hvordan den fungerede af Leif. Når han skulle nedad med platformen, var det nødvendigt at holde fast med en hånd og styre med den anden.
Forsvareren henviser til foto 16 og 18 og bemærker, at Vidne 1 tilsyneladende på sidstnævnte foto er kommet et stykke nedad inde imellem søjlerne.
Vidne 1 forklarer, at han arbejdede på den måde, at han startede oppefra, fra toppen af søjlerne, og kørte lige så stille ned mellem søjlerne, uden at komme væk fra disse. Grunden til, at han i det aktuelle tilfælde kørte ud i det fri var, at han "fik en temmelig lodret ordre", da Arbejdstilsynet indfandt sig om at komme ned fra muren lige med det samme. Vidne 1 er 1,76 cm høj. Der henvises til bilag 5G. Vidne 1 skulle reparere frostskader hele vejen ned, og han vil tro, at han var halvt færdig, da Arbejdstilsynet kom. Han startede arbejdet med at bakke teleskoplæsseren hen til muren og så køre pallen langsomt op imellem søjlerne, idet der var så lidt afstand, at han faktisk ofte måtte korrigere for denne. Han holdt altid en afstand på ca. 25 cm fra vinduerne. Han vil mene, at han har taget turen ned igen, når han startede foroven med arbejdet, men kan dog ikke afvise, at han indimellem - hvis han har skullet på toilettet - har bakket ud i det fri, for at det skulle gå hurtigere.
Vidne 3, Arbejdstilsynet, mødte som Vidne og blev gjort bekendt med Vidnepligten og Vidneansvaret.
Vidne 3 forklarer, at han den 9. april 2003 indfandt sig som tilsyn på den pågældende byggeplads, hvor han bemærkede den pågældende murer stå på den nærmere beskrevne platform og foretage efterreparation og afsyring af murværk. Platformen var 1,20 x 1,20 og arbejdet udførtes i 6 meter højde med en palle anbragt ovenpå platformen. På foto 16, som er det første i rækken, idet apparatet selv nummererer tidsrækkefølgen, er der endnu ikke kontakt med den pågældende. Vidne 3 husker ikke helt platformens nøjagtige placering. På billede 17 er den pågældende på vej ned, muligvis efter at være blevet kontaktet. Det ses, at platformen er ikke så langt inde på foto 16 som på foto 18, hvor den pågældende er i gang med arbejdet. På foto 19 er han på vej ned, efter at være anråbt, og det samme er tilfældet på foto 20 og 22. Efter Vidnets bedømmelse er der i den højde en alvorlig risiko for nedstyrtning, og det skal den pågældende være sikret imod og var det ikke. Også i forbindelse med nedkørsel vil den pågældende komme et stykke væk fra muren. Vidnet kan henholde sig til de angivelser, han har anført i rapport af 24. november 2004, bilag 5G. Vidnet er uddannet murer. Det er Vidnets bedømmelse, at den pågældende uden videre kunne have benyttet kurven i forbindelse med arbejdet. Der kan godt rækkes ca. 70 cm ind til muren. Hvis der er et problem, findes der som alternativ løsning en smallere type lift. Efter Vidnets hukommelse må der kræves hvad der svarer til 30 cm tolerance, i hvert fald for så vidt angår stillads. En åbning på 70 cm, j f. rapporten, vil være klart uforsvarlig. På nogle af fotoene kan det ses, at den pågældende sænker platformen imellem murene. Han ved ikke, hvorfor den pågældende kører væk fra muren i forbindelse med, at Vidnet kontakter ham. Vidnet må afvise, at han har optrådt brysk. Han siger det samme hver gang, og skælder aldrig ud. "Goddag, det er fra Arbejdstilsynet. Vil du være så venlig at komme ned". Han er jo en offentlig myndighed, hvor man skal opføre sig ordentligt. Vidnet har i sin forklaring brugt udtrykket, at han "anråbte" den pågældende. Deri ligger blot, at der jo skal råbes lidt op, når manden befinder sig 6 meter oppe i vejret. Som sagt accepterer Arbejdstilsynet ikke nogen åbning over 30 cm, og efter Vidnets bedømmelse må åbningsreglen være anvendelig her. Selvom den pågældende tilsyneladende ikke har kunnet falde ud til siderne, så længe han var afgrænset af sidemurene, så er der mange faremomenter i forbindelse med udførelsen af det pågældende arbejde.
Til sagen foreligger blandt andet Arbejdstilsynets besøgsmeddelelse den 9. april 2003 med beskrivelse af de faktiske forhold og overtrædelsen. Det er anført, at det af den ansatte Vidne 1 udførte arbejde skete "fra en platform, uden rækværk, monteret på en Manitov, fri højde på 6 meter fra terræn til platformen".
Endvidere foreligger Arbejdstilsynets forbud af 10. april 2003 med beskrivelse af besigtigelse af byggepladsen med videre - der blev optaget fotos - arbejdet blev standset. Den optagne fotoserie foreligger til sagen. I rapport af 29. juni 2005 er de omhandlede søjler opmålt således: bredde 47 cm, dybde 69 cm, afstand mellem søjlerne 113 cm.
Det fremgår af skrivelse af 21. juni 2005 fra forsvareren til anklagemyndigheden, at Vidne 3 i retsmødet den 9. juni 2005 oplyste, at den anvendte platform havde en størrelse op 1,20 x 1,20 meter. Det hedder endvidere i skrivelsen;
"Af det nu fremlagte tegningsmateriale ses, at pallen har en størrelse 91x91 cm, da er ikke som antaget er anvendt en europalle."
Vidne 3 oplyste i retten, at 30 cm efter hans erindring var indenfor det acceptable. Vidnet anvender begrebet "tolerance".
Vidnet erklærer endvidere, at en åbning på 70 cm jf. rapporten, vil være klart uforsvarligt.
Efter min klients opfattelse, kan den anvendte palle ikke medføre en så stor åbning, hvorfor jeg skal anmode Politiet om at foretage de fornødne undersøgelser til afdækning af "tolerance-bredden", jf. det nu fremkomne. "
I besvarelse heraf foreligger skrivelse af 28. juli 2005 fra en ansat i Arbejdstilsynet, til Politimesteren i Århus, hvori det blandt andet hedder:
"Arbejdstilsynet (må) under hensyn til de foretagne opmålinger erkende, at den anvendte platform ikke kan have været større end i alt fald ca. 110 cm x 110 cm. Det bemærkes, at krydsfinérplader rækker et stykke ud over trallen. Det betyder, at der kun ville være et slip på højest ca. 40 cm, hvis pallen hele tiden kørte op og ned helt inde mod muren mellem søjlerne, men Arbejdstilsynet så ikke pallen så langt inde, hvilket foto (16-18) viser, så det er fortsat Arbejdstilsynets opfattelse, at der var tale om nedstyrtningsfare, også før Arbejdstilsynet råbte den ansatte an. Derudover bemærkes for god ordens skyld, at overtrædelsen efter Arbejdstilsynets opfattelse består i, at man anvender et løfteredskab til persontransport uden at det er indrettet hertil, og ikke i at man ikke overholder reglerne om sikring mod nedstyrtningsfare, hvor Arbejdstilsynet opererer med en bagatelgrænse ved åbninger mindre end 30 cm."
Den 21. december 2004 skrev Beskæftigelsesministeriet ved kontorchef E til politimesteren i Århus blandt andet således i besvarelse af en henvendelse om resultat af undersøgelse vedrørende arbejdsgivers strafferetlige ansvar i arbejdsmiljø straffesager:
"Politimesteren i Århus har ved brev af 7. december 2004 forespurgt om der nu foreligger et resultat af undersøgelsen om, hvorvidt arbejdsgivere med ren samvittighed kan slippe for straf. Anledningen til henvendelsen er en verserende arbejdsmiljø straffesag.
Beskæftigelsesministeriet kan i den forbindelse oplyse, at ministeriets embedsmænd fortsat er beskæftiget med at undersøge hvilke muligheder der er for at ændre det eksisterende regelgrundlag med videre. Der har været afholdt møder med Justitsministeriets strafferetskontor om sagen, men der foreligger endnu ikke noget færdigt resultat af overvejelserne.
Der er derfor heller ikke på nuværende tidspunkt taget stilling til om der skal foretages ændringer på området eller hvordan og hvornår ændringerne i givet fald vil ske."
På baggrund af dette brev anmoder anklagemyndigheden retten om at beramme sagen til fortsat domsforhandling, jf. brev af 4. januar 2005. I skrivelse af 19. januar 2005 fra Arbejdstilsynet til tiltaltes daværende advokat Jan Poulsen, Ålestrup, takkes der for advokatens brev af 6. januar 2005 til beskæftigelsesministeren henvisende til den aktuelle sag fra Retten i Århus. Det hedder herefter i skrivelsen: Beskæftigelsesministeren har anmodet Arbejdstilsynet om at besvare deres fornyede henvendelse, og jeg kan i den forbindelse oplyse, at ministeriets embedsmænd fortsat er beskæftiget med at undersøge, hvilke muligheder der er for at ændre det eksisterende regelgrundlag med videre. Der har været afholdt møde med justitsministeriets strafferetskontor om sagen, men der foreligger endnu ikke noget færdigt resultat af overvejelserne.
Der kan derfor heller ikke på nuværende tidspunkt tages stilling til om der skal foretages ændringer på området eller hvordan ændringerne i givet fald vil blive udformet."
På denne baggrund blev retsmødet den 9. juni 2005 berammet. Den 4. august 2005 fremsendte forsvareren til retten i Århus kopi af brev af 14. juli 2005 fra beskæftigelsesministeriet vedlagt kopi af udkast til forslag til lov om ændring af arbejdsmiljø. Forsvareren henviser i sit brev til at "der nu foreligger et lovgivningsinitiativ, hvis resultat kan få afgørende betydning for ovennævnte sag, skal jeg venligst anmode om at sagen udsættes for at afvente lovforslagets skæbne". I de vedlagte bilag er der henvist til høring af udkast til forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmiljø, hvori det blandt andet hedder, at forslaget er "en udmøntning af regeringsgrundlaget om, at arbejdsgivere, der har gjort alt for at sikre et sikkert og sundt arbejdsmiljø ikke bliver straffet når deres ansatte overtræder reglerne.
Forslaget indeholder også konsekvensændringer af arbejdsmiljøloven som følge af kommunalreformen.
Forslaget indeholder følgende elementer:
Arbejdsgivere som har gjort alt for at sikre arbejdsmiljøet skal ikke straffes hvis det udelukkende er de ansatte, som overtræder reglerne. De nye regler skal gælde for alle typer af virksomheder, det vil sige både små og store og herunder personligt ejede virksomheder og selskaber eller lignende.
Det fremgår af udkastet til lovforslaget (begrænsning af arbejdsgiverens strafansvar og skærpelse af straffene for visse overtrædelser, der begås af ansatte med videre), at regeringen "finder det ikke rimeligt, at arbejdsgivere, der har gjort alt for at sikre et sikkert og sundt arbejdsmiljø skal straffes når det alene er de ansatte der overtræder arbejdsmiljøreglerne. I dag kan arbejdsgivere straffes selv om virksomheden har investeret i sikkerhedsudstyr, stillet udstyret til rådighed for de ansatte og sikret sig, at de ansatte ved hvor, hvornår og hvordan udstyret skal bruges. Det strider imod retsfølelsen og kan give anledning til en opgivende holdning til arbejdsmiljøarbejdet i virksomheden. Det er endvidere regeringens opfattelse, at de ansatte i højere grad skal være deres ansvar bevidst inden for deres arbejdsområde, i situationer, hvor de i særlig grad selv har mulighed for at forebygge skader på liv og helbred."
Til sagen foreligger en omfattende korrespondance omhandlende indholdet af de påtænkte nye regler, som får virkning efter den eventuelle lovgivnings ikrafttrædelse, jf. herved princippet i straffelovens § 3.
ANKLAGEMYNDIGHEDEN har fremhævet, at overtrædelsen af de påtalte bestemmelser er klar. Det "frie stykke", hvis pladen føres helt ind, er ca. 41 cm, altså mere end den højeste tolerancegrænse på ca. 30 cm, som anvendes særligt for stilladser. Det subjektive krav om tilregnelse er en kodifikation af mangeårig praksis. Det objektive arbejdsgiveransvar og bødestørrelsen er fastsat i talrige afgørelser, jf. især de ovenfor nævnte 2 ledende højesteretsdomme. Det er uvist, om de foreliggende lovudkast er endelige, om de fremsættes, om de vedtages. I givet fald vedrører de kun fremtidige overtrædelser.
FORSVAREREN har heroverfor anført blandt andet, at omtalte lovgivningsinitiativ på afgørende vis vil ændre retstilstanden. Med den nuværende regering har forslaget gode muligheder for vedtagelse. Tiden er kommet til at der gøres op med arbejdsmiljølovgivningens objektive strafansvar, som ikke stemmer med retsopfattelsen. Hertil kommer, at den af Arbejdstilsynets Vidne bedømte "betydelige fare for nedstyrtning" var baseret på en pallestørrelse på 1,20x1,20. Det fremgår ikke, hvilken pallestørrelse 30-cm tolerancegrænsen skulle bedømmes ud fra. Disse forhold er af afgørende betydning og det bør komme anklagemyndigheden til skade, at forholdet ikke for længst er undersøgt.
Rettens bemærkninger
Indledningsvis bemærkes, at den påtalte overtrædelse består i brugen af et løfteredskab, som ikke er beregnet til personer. De anførte drøftelser i sagen om risikoen for nedstyrtning kan muligt influere på bødestørrelsen, men findes i øvrigt ikke af betydning for bedømmelsen af strafansvaret.
I det sagen vedrørende tilfælde kan det lægges til grund, at den mangeårigt ansatte, erfarne og betroede medarbejder ved sin livsfarlige handlemåde i den pågældende situation groft har tilsidesat væsentlige sikkerhedsmæssige hensyn, i strid med enkle og indlysende regelkrav.
Under disse omstændigheder, og hvor arbejdsgiveren havde stillet mandskabskurv til rådighed på arbejdsstedet og instrueret i brugen heraf, og hvor kurven kunne have været benyttet uden mindste besvær og ulejlighed, findes det ikke rimeligt at pålægge arbejdsgiveren strafansvar. Det forekommer utilfredsstillende og efterhånden heller ikke i overensstemmelse med retsopfattelsen, herunder på beslægtede retsområder, at selskaber eller enkeltpersoner på trods af ethvert tænkeligt tiltag til imødegåelse af strafansvar ikke vil kunne undgå at ifalde et sådant.
Det findes at kunne tillægges betydning for bedømmelsen, at politiske tiltag med henblik på lovforslag skal ses på baggrund af, at det angiveligt ikke forekommer rimeligt, at arbejdsgiveren i sådanne tilfælde skal straffes for den ansattes overtrædelse.
Tiltalte bør herefter frifindes.
Thi kendes for ret
T frifindes.
Sagens omkostninger betales af statskassen.
Udskrift af dombogen for Vestre Landsret
Anklagemyndigheden mod T.
Retten i Århus, 12. afdeling, har den 15. september 2005 afsagt dom i 1. instans (SS 1390/2004).
Anklagemyndigheden, der med Procesbevillingsnævnets tilladelse har anket dommen, har påstået dom i overensstemmelse med tiltalen i 1. instans.
Tiltalte har påstået stadfæstelse.
T har til støtte herfor navnlig gjort gældende, at det følger af Straffelovens § 3 og Arbejdsmiljølovens § 83, stk. 3, som affattet ved lov nr. 300 af 19. april 2006, at tiltalte, der "har opfyldt sine pligter efter lovens kapitel 4", herefter ikke kan straffes i medfør af lovens § 83, stk. 1.
Anklagemyndigheden har med tiltaltes indforståelse berigtiget tiltalen, således at den herefter for landsretten har følgende ordlyd:
"T ... tiltales ... til straf efter Arbejdsmiljølovens § 83, stk. 1 og 2, jf. § 82, stk. 3, nr. 1, for overtrædelse af § 45, stk. 1 og Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler med senere ændringer § 23, stk. 2, for overtrædelse af 17, stk. 1, jf. bilag 1, pkt. 3.2.10, ved at en ansat Vidne 1 i tiltaltes virksomhed den 9. april 2003 på Adresse A, anvendte et løfteredskab, en teleskoplæsser mrk. JCB, på en måde, der ikke var sikkerhedsmæssig fuldt forsvarlig, idet han i forbindelse med arbejde med afsyring af en mur anvendte løfteredskabet til persontransport uden, at det var indrettet hertil, idet løfteredskabet ikke var forsynet med en korrekt mandskabskurv, men alene med en platform bestående af en krydsfinerplade, størrelse ca. 1,1 meter gange 1,1 meter fastgjort til en palle, der var monteret på pallegaflerne uden nogen form for sikring mod nedstyrtningsfaren, uagtet platformen, hvorpå Vidne 1 stod, var hævet ca. 6 meter over terræn, hvorved der var fremkaldt nærliggende fare for tilskadekomst."
Tiltalte har supplerende forklaret, at hun var indehaver af virksomheden og stod for den daglige administration. Vidne 2 var den daglige leder. Virksomheden havde 6-8 ansatte. Hun har i februar 2005 afhændet virksomheden til en af virksomhedens ansatte.
Vidne 1 har supplerende forklaret, at han var ca. halvt færdig med afsyringen, da Arbejdstilsynet indfandt sig. Det var på hans eget initiativ, at han gik i gang med afsyringen af muren. Det var selvfølgeligt, at det skulle ske, og han behøvede ikke at få særskilt besked om at udføre dette arbejde. Han fik ingen besked om, hvorledes han skulle udføre afsyringsarbejdet. Det var Vidnet, der havde konstrueret platformen, han stod på. På billede 3 (foto 18) er han i gang med arbejdet. Billedet er taget, inden han blev anråbt af Arbejdstilsynets repræsentant. Han førte pallen ca. 70 cm ind mellem søjlerne. Der var altid et slip på ca. 10 maksimalt 15 cm mellem pallen og muren, han afsyrede. Han havde fået at vide, hvorledes en JCB fungerede. Da Arbejdstilsynets repræsentant henvendte sig til ham, sagde vedkommende ret brysk: "Kan du komme her ned." Han havde forinden sagt, at han kom fra Arbejdstilsynet. Der var ingen risiko eller mulighed for, at han kunne falde ned, mens han arbejdede på platformen. Når platformen skulle ned, kørte han den først lidt ud, derefter lidt ned og derefter ind til muren igen. Han kan ikke sige, hvor stor afstanden til muren blev, men han havde i så fald altid fat i JCB'en. På billederne l, 2 og 3 (foto 16-18) er han på vej ned, inden han blev kontaktet af Arbejdstilsynet. Platformen er ca. 20 cm inde mellem søjlerne, måske lidt mindre. Der var på arbejdspladsen tre svende og en arbejdsmand fra tiltaltes virksomhed.
Vidne 3 har supplerende forklaret, at pallen sad i løfteredskabets grabber. Ovenpå var der lagt en krydsfinerplade. Han målte ikke pallen op, men han gik ud fra, at det var en europalle, der måler 1,2 m x 1,2 m.
Landsrettens begrundelse og resultat
Det er ubestridt, at platformen ikke var forsynet med mandskabskurv. Denne anvendelse af løfteredskabet er i strid med de arbejdsmiljøretlige forskrifter for anvendelse af et sådant redskab.
Det lægges til grund, at Vidne 1 var klar over, at han ikke lovligt kunne anvende løfteredskabet uden monteret mandskabskurv, men at han undlod at anvende den, fordi han fandt det uhensigtsmæssigt og upraktisk henset til karakteren af det konkrete afsyringsarbejde.
Det lægges efter bevisførelsen, herunder de fotografier (billederne 1-3=foto nr. 16-18), der er optaget, inden Vidne 1 blev kontaktet af Arbejdstilsynets repræsentant, også til grund, at den bagatelagtige tolerancegrænse på 30 cm for åbninger, som Arbejdstilsynet opererer med, klart er overskredet.
Det lægges endvidere til grund, at Vidne 1 forud for afsyringsarbejdets udførelse, som han igangsatte på eget initiativ, men som efter det foreliggende må anses som en nødvendig del af den korrekte udførelse af murerentreprisen, ikke havde modtaget anvisning om, hvorledes afsyringsarbejdet skulle gennemføres forsvarligt. Det må efter tiltaltes og Vidne 2s forklaringer også lægges til grund, at tiltalte som arbejdsgiver ikke på noget tidspunkt under murerentreprisens udførelse personligt eller ved Vidne 2 havde ført tilsyn med firmaets ansattes, heriblandt Vidne 1s, arbejde.
Vidne 1 anvendelse af det pågældende løfteredskab uden anvendelse af mandskabskurv er herefter ikke en så abnorm og en så uforudsigelig handling, at tiltalte kan frifindes for det strafansvar for Vidne 1s tilregnelige lovovertrædelse, jf. arbejdsmiljølovens § 83, stk. 1, 2. pkt., som for tiltaltes vedkommende fremgår af arbejdsmiljølovens § 83, stk. 1, 1. pkt.
Til det lovforslag, som blev vedtaget som lov nr. 300 af 19. april 2006, der med ikrafttræden den 28. april 2006 indsatte § 83, stk. 3, i arbejdsmiljøloven, er der knyttet følgende bemærkninger til lovens ikrafttrædelsesbestemmelse (§ 2):
"Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2006 og finder anvendelse på overtrædelser begået efter den 1. januar 2006."
Under lovforslagets behandling i Folketinget blev ikrafttrædelsestidspunktet ændret til den 28. april 2006.
Efter oplysningerne om baggrunden for indsættelsen af § 83, stk. 3, i arbejdsmiljøloven og de bemærkninger, der er knyttet til lovens ikrafttrædelsesbestemmelse, må det antages, at Folketinget i medfør af straffelovens § 2 med bestemmelsen har "bestemt andet" om arbejdsgiveres strafansvar i medfør af arbejdsmiljølovens § 83, end der ville følge af bestemmelsen i straffelovens § 3. Der er allerede som følge heraf ikke grundlag for i medfør af arbejdsmiljølovens § 83, stk. 3, at frifinde tiltalte.
I de almindelige bemærkninger til det lovforslag, som blev vedtaget som lov nr. 300 af 19. april 2006, hedder det blandt andet:
"... Ligeledes vil arbejdsgivere heller ikke være undtaget fra strafansvar, hvis arbejdet ikke kan udføres fuldt forsvarligt af den ansatte. Tilsvarende gælder, hvis arbejdet kunne være udført fuldt forsvarligt, men arbejdsgiveren ikke har givet fyldestgørende instruktion om anvendelse af sikkerhedsudstyr m.v., eller arbejdsgiveren ikke har ført effektivt tilsyn med arbejdet. ..."
I lovforslagets bemærkninger til de enkelte bestemmelser er det i bemærkningerne til forslaget til § 83, stk. 3, blandt andet anført:
"... Bestemmelsen forudsætter, at arbejdet på overtrædelsestidspunktet kunne have været udført lovligt og sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt i overensstemmelse med arbejdsmiljøreglerne. Derudover skal arbejdsgiveren fyldestgørende have instrueret den ansatte, herunder om anvendelse af en eventuel sikkerhedsforanstaltning. Endvidere skal arbejdsgiveren have ført effektivt tilsyn med arbejdet. . . ."
I Folketingets Arbejdsmarkedsudvalgs betænkning af 15. marts 2006 er i afsnittet om indstillinger og politiske bemærkninger yderligere anført:
". . . Partierne tillægger det dog stor betydning, at det i lovforslaget fremhæves, at arbejdsgiveren fortsat skal føre effektivt tilsyn. ... Som udgangspunkt har en arbejdsgivers tilsyn ikke været effektivt, hvis en medarbejder kan udføre arbejdet i strid med arbejdsmiljølovgivningen. ..."
Landsretten bemærker på denne baggrund, at det af landsrettens indledende bemærkninger fremgår, at landsretten anser det for bevist, at tiltalte ikke har ført et tilstrækkelig effektivt tilsyn med, at Vidne 1 udførte arbejdet med afsyring af muren i overensstemmelse med arbejdsmiljølovgivningen. Tiltalte har derfor ikke opfyldt de pligter, som efter arbejdsmiljølovens § 83, stk. 3, havde medført, at tiltalte ikke kunne straffes for Vidne 1s overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen, hvis § 83, stk. 3, kunne have fundet anvendelse på forholdet.
Forholdet vil således også være strafbart, hvis det var begået efter, at den nugældende § 83, stk. 3, var trådt i kraft. Den omstændighed, at loven er ændret efter gerningstidspunktet kan derfor heller ikke tillægges betydning ved strafudmålingen.
Idet det efter bevisførelsen lægges til grund, at Vidne 1 under udførelsen af arbejdet har befundet sig i en situation, hvor risikoen for personskade må anses for overhængende, straffes tiltalte herefter i medfør af arbejdsmiljølovens § 83, stk. 1, for overtrædelse af lovens § 45, stk. 1 og Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler med senere ændringer § 23, stk. 2, for overtrædelse af 17, stk. 1, jf. bilag 1, pkt. 3.2.10, med en bøde på 25.000 kr.
Thi kendes for ret
Tiltalte, T, straffes med en bøde på 25.000 kr.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger for begge retter.