Resumé
En ansat foretog fældning af juletræer med motorkædesav uden anvendelse af sikkerhedsstøvler, hvilket bevirkede, at den ansatte kom til skade, da saven ramte hans ene ankel.
Byretten idømte tiltalte en bøde på 20.000 kr. Byretten lagde vægt på, at tiltale ikke havde ført et tilstrækkeligt effektivt tilsyn med, at den ansatte udførte arbejdet i overensstemmelse med arbejdsmiljølovgivningen.
Landsretten frifandt tiltalte, idet landsretten ikke fandt at tiltalte havde tilsidesat sine pligter efter arbejdsmiljølovens kapitel 4. Vedr. tilsyn blev det lagt til grund, at tiltalte førte løbende tilsyn med det arbejde, der blev udført af hans ansatte ved at køre rundt fra plads til plads, men at han den pågældende dag ikke var til stede da ulykken skete.
Landsretten fastslog endvidere, at bestemmelserne om arbejdsgiverens begrænsede ansvar i lov nr. 300 af 19. april 2006, finder anvendelse på overtrædelser begået før lovens ikrafttræden d. 28. april 2006, jf. straffelovens § 3.
Domsudskrift
Udskrift af dombogen for retten i Odense
Dom afsagt den 30. marts 2007 af retten i Odense, 4. afdeling, SS 34-4-2298/2006
Anklagemyndigheden mod T
Anklageskrift er modtaget den 8. maj 2006.
Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af
lov nr. 268 af 18. marts 2005 om arbejdsmiljø (på gerningstidspunktet lov nr. 784 af 11. oktober 1999 med ændringer) § 38, stk. 1, jfr. § 82, stk. 3, nr. 1, jfr. § 83, stk. 1 og 2, jfr. bekendtgørelse nr. 746 af 28. august 1992, (som ændret senest ved bekendtgørelse nr. 942 af 16. december 1998) om brug af personlige værnemidler § 3 og § 4, jfr. § 16, stk. 1, nr . l , jfr. §16, stk.2, ved at arbejdet den 25. november 2004 på Adressen A blev udført uden, at det var planlagt, tilrettelagt og blev udført således, at det var sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, idet en ansat Vidne 1 udførte arbejde med fældning af juletræer med en motorkædesav, uden at der blev anvendt fodværn i form af støvler eller støvletter med overlapning til det anvendte benværn, hvilket bevirkede, at Vidne 1 kom til skade, da saven ramte hans ene ankel.
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf
Tiltalte har nægtet sig skyldig.
Tiltalte har forklaret, at Vidne 1 blev ansat hos tiltalte i august 2004. Den 25. november 2004 var Vidne 1 og hans makker, Vidne 2, ude at fælde juletræer for Vidne 3. Tiltaltes ansatte møder altid på hans adresse i By B, hvor de henter deres udstyr og sikkerhedsudstyr. De har hver en plads, hvor sikkerhedsudstyret hænger. Det består af hjelm med visir, høreværn, sikkerhedsbukser, jakke og sikkerhedsstøvler. Alle de ansatte, herunder Vidne 1, var informeret om, at de altid skal bruge sikkerhedsudstyr, når de arbejder. Det minder tiltalte jævnligt dem om. Sikkerhedsudstyret bliver i samme mm som folkene har hver en plads lagt over et fyr, når det er vådt. Det er de ansatte, der selv sørger for, at holde det tørt. De kommer tilbage hver dag efter arbejdstid og hænger tøjet enten på plads eller til tørre. Den pågældende dag ringede Vidne 2 og fortalte tiltalte, at Vidne 1 var kommet til skade. Han havde skåret sig med motorsaven i den ene ankel. Vidne 2 fortalte, at Vidne 1 havde haft sine egne støvler på, da han havde glemt sikkerhedsstøvlerne på pladsen.
Vidne 3 har forklaret, at han ejer et skoventreprenørfirma, der arbejder på hele Fyn. Han lejede nogle folk hos tiltalte herunder Vidne 1, fordi tiltalte selv havde arbejdet for vidnet. Vidnet viste folkene, hvor de skulle arbejde, da de kom om morgenen. De havde selv deres udstyr med. De var fuldt klædt i regntøj, og vidnet kunne derfor ikke se, om de havde sikkerhedsbukser og sikkerhedsstøvler på. Vidnet var ude, hvor de arbejdede, da 2 af de andre kom bærende på Vidne 1. Vidnet kunne se, at det blødte fra hans ene støvle, og han ringede derfor 112. Der kom ambulance og en læge til stede. Vidnet og de andre tilstedeværende turde ikke tage Vidne 1's støvler af, før lægen kom.
Vidne 1 har forklaret, at han har arbejdet for tiltalte de sidste 3-4 år. Han er fortsat ansat hos tiltalte, hvor hans arbejde består blandt andet i at lægge fliser, plante træer og i juletræssæsonen at fælde juletræer. Han var sammen med de andre medarbejdere instrueret i, at de skulle bruge beskyttelsesudstyr, når de fældede træer. Det bestod af en hjelm med tilhørende visir og høreværn, sikkerhedsbukser, sikkerhedsjakke og sikkerhedsstøvler. Derudover havde de hver et sæt regntøj. Han havde hele ugen forud for den 25. november 2004 arbejdet med alt sikkerhedsudstyret. De havde hver en bestemt plads, hvor alt udstyret blev opbevaret. Da han påbegyndte arbejdet den 25. november 2004 havde han alt sikkerhedsudstyret og tøjet på. Han havde haft det med i bilen. Det var imidlertid regnvejr, og han blev gennemblødt på bukser og støvler. Efter frokost tog han sikkerhedsstøvlerne af, fordi de var meget ubehagelige at have på, når de var gennemblødte. Han tog i stedet sine litauiske gummistøvler på. Sikkerhedsbukserne beholdt han på, selv om de også var meget ubehagelige, når de var gennemblødte. Foreholdt sin forklaring til politiet gengivet i bilag 7 side 2. 3. afsnit, forklarede vidnet, at det var sådan det gik til, da han skar sig på venstre ankel lige over knoen med den motorsav, som han anvendte til arbejdet. Først lidt efter han havde skåret sig, mærkede han, at det var varmt, og så opdagede han, at der kom blod ud af støvlen. Vidnet blev kørt på sygehuset, hvor han blev syet og fik at vide, at han skulle hvile sig en uge. Vidnet og hans kolleger havde mange gange faet at vide af tiltalte, at det var vigtigt, at de brugte alt sikkerhedsudstyret. Det var hans egen beslutning at skifte støvler den dag, hvor han kom til skade. Tiltalte havde ikke den dag været ude at kikke til dem, mens de arbejdede.
Rettens begrundelse og resultat
Det lægges til grund som ubestridt, at Vidne 1 som ansat hos tiltalte ikke anvendte sikkerhedsstøvler under arbejdet med fældning af juletræer med kædemotorsav, hvorved Vidne 1 kom til skade. Det lægges endvidere til grund, at tiltalte ikke den pågældende dag førte tilsyn med Vidne 1's arbejde. Vidne 1's arbejde uden sikkerhedsstøvler er herefter ikke en så abnorm eller uforudsigelig handling, at tiltalte kan frifindes herfor.
Retten anser det som ovenfor anført for bevist, at tiltalte ikke har ført et tilstrækkeligt effektivt tilsyn med, at Vidne 1 udførte arbejdet i overensstemmelse med arbejdsmiljølovgivningen. Tiltalte har derfor ikke opfyldt de pligter, der efter den nugældende § 83, stk. 3 i arbejdsmiljøloven ville kunne have medført, at tiltalte ikke kunne straffes for Vidne 1's overtrædelse af bestemmelserne om brug af personlige værnemidler, jf. herved det i dommen i Ugeskrift for Retsvæsen 2006, side 3235 anførte om forarbejderne til den nugældende § 83, stk. 3 i arbejdsmiljøloven.
Efter det anførte findes tiltalte skyldig i henhold til anklageskriftet.
Straffen fastsættes til en bøde på 20.000 kr., jfr. lov nr. 268 af 18. marts 2005 om arbejdsmiljø (på gerningstidspunktet lov nr. 784 af 11. oktober 1999 med ændringer) § 38, stk. 1, jfr. § 82, stk. 3, nr. I, jfr. § 83, stk. 1 og 2, jfr. bekendtgørelse nr. 746 af 28. august 1992, (som ændret senest ved bekendtgørelse nr. 942 af 16. december 1998) om brug af personlige værnemidler § 3 og § 4, jfr. § 16, stk. 1, nr. 1, jfr. § 16, stk. 2,
Forvandlingsstraffen er fængsel i 14 dage.
Thi kendes for ret
Tiltalte T skal betale en bøde på 20.000 kr.
Forvandlingsstraffen er fængsel i 14 dage.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
Udskrift af dombogen for Østre Landsret
Dom afsagt den 18. juni 2008 af Østre Landsrets 21. afdeling
Anklagemyndigheden mod T Odense
Rets dom af 30. marts 2007 (SS34-4-2298/06) er anket af T med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse.
Anklagemyndigheden har tillige anket dommen med påstand om domfældelse efter anklageskriftet samt skærpelse.
Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af T. Der er endvidere afgivet vidneforklaring af Vidne 2.
De i byretten af vidnerne Vidne 3 og Vidne 2 afgivne forklaringer er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 923.T har supplerende forklaret blandt andet, at virksomheden udfører flise- og havearbejde mv. Alle ansatte har ét par sikkerhedsstøvler. Hvis støvlerne bliver våde, skal de ansatte beholde støvlerne på og eventuelt tørre dem, når de holder pause. Han har ikke tidligere hørt om situationer, hvor det var et problem, at sikkerhedsstøvlerne blev våde. Instruktionen af Vidne 1 foregik på engelsk, idet Vidne 1 ikke taler dansk.. De ansatte arbejder altid sammen to og to. Tiltalte har 12 ansatte og en omsætning på 5-6 mio. kr. årligt. Han har ikke en formand ansat og kører derfor selv hver dag rundt fra plads til plads for at føre tilsyn med arbejdet. Den pågældende dag var han ikke nået til pladsen endnu, da uheldet skete.Vidne 2 har forklaret blandt andet, at han var ansat hos T i 2004, hvor han var beskæftiget med at køre maskiner og fælde juletræer. T var til stede, da de mødte om morgenen og fortalte dem, hvor de skulle arbejde den pågældende dag. Bilen blev herefter pakket med sikkerhedsudstyret. T gav dem instruks om at bruge sikkerhedsudstyret. T blev instrueret på engelsk. Han så ikke, at Vidne 1 kom til skade. Da han efter ulykken kom hen til T, så han, at han havde almindelige gummistøvler på. T fortalte ham, at han havde skiftet støvler, fordi de var blevet våde. Træerne var våde, fordi det havde regnet om natten.
Landsrettens begrundelse og resultat
På det i tiltalen beskrevne gerningstidspunkt gjaldt reglerne i lovbekendtgørelse nr. 784 af 11. oktober 1999 med senere ændringer om arbejdsmiljø. Det følger af lovens § 38, stk. 1, at arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. For overtrædelse af denne bestemmelse kan der pålægges arbejdsgiveren bødeansvar, selvom overtrædelsen ikke kan tilregnes arbejdsgiveren som forsætlig eller uagtsom, hvis overtrædelsen kan tilregnes en eller flere til virksomheden knyttede personer eller virksomheden som sådan, jf. arbejdsmiljølovens § 83, stk. 1. Af bekendtgørelse nr. 746 af 28. august 1992 med senere ændringer om brug af personlige værnemidler fremgår det af § 3, at hvis arbejdet ikke på anden måde kan planlægges, tilrettelægges og udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, må arbejdsgiveren kun lade arbejdet udføre, såfremt der anvendes personlige værnemidler. Det følger af § 4, at arbejdsgiveren skal sørge for, at personlige værnemidler bliver benyttet straks ved det pågældende arbejdes udførelse og under hele dets udstrækning. For overtrædelse af disse bestemmelser kan der pålægges arbejdsgiveren bødeansvar, selvom overtrædelsen ikke kan tilregnes arbejdsgiveren som forsætlig eller uagtsom, j f bekendtgørelsens § 16, stk. 2, jf. stk. l, nr. 1. Ved § I, nr. 10, i lov nr. 300 af 19. april 2006 blev der som § 83, stk. 3, indsat en bestemmelse i arbejdsmiljøloven, hvorefter arbejdsgiveren ikke kan pålægges bødeansvar, hvis ansatte overtræder lovgivningens krav om blandt andet anvendelse af personlige værnemidler, i det omfang arbejdsgiveren har opfyldt sine pligter efter lovens kapitel 4.1 pkt. 2.1.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget (lovforslag nr. L 14, Folketingsåret 2005-06) anføres følgende om bestemmelsen i § 83, stk. 3: "Bestemmelsen om begrænsning af strafansvar for arbejdsgivere forudsættes at skulle finde anvendelse på de overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen, hvor arbejdet på overtrædelsestidspunktet kunne udføres fuldt forsvarligt af den ansatte, men hvor den ansatte, på trods af arbejdsgiverens opfyldelse af sine forpligtelser efter arbejdsmiljølovens kapitel 4, udfører arbejdet i strid med arbejdsmiljølovgivningen. Dette gælder også for anonyme og kumulative overtrædelser. En arbejdsgiver vil fremover blive omfattet af den foreslåede bestemmelse om begrænsning af strafansvaret, hvis arbejdet kunne have været udført i overensstemmelse med arbejdsmiljølovgivningen. Lovforslaget indebærer, at arbejdsgivere i fremtiden ikke skal pålægges et bødeansvar, såfremt
- arbejdsgiveren på overtrædelsestidspunktet har gjort alt for at sikre, at arbejdet kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt,
- arbejdsgiveren fyldestgørende har instrueret den ansatte og effektivt ført tilsyn med arbejdet, og
- de ansatte har tilsidesat arbejdsgiverens instruktioner, for eksempel har undladt at bruge det sikkerhedsudstyr, der er stillet til rådighed for arbejdet.
I de nævnte situationer har arbejdsgiveren levet op til sine forpligtigelser efter kapitel 4 i arbejdsmiljøloven. Dette betyder naturligvis ikke, at arbejdsgivere skal kunne undtages fra det strafferetlige ansvar, hvis det alene er arbejdsgiveren, der er ansvarlig for overtrædelsen, fx hvis overtrædelsen vedrører arbejdets planlægning eller tilrettelæggelse, eller hvis arbejdsgiveren selv udfører det pågældende arbejde, der indebærer en overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen. Ligeledes vil arbejdsgivere heller ikke være undtaget fra et strafansvar, hvis arbejdet ikke kan udføres fuldt forsvarligt af den ansatte. Tilsvarende gælder, hvis arbejdet kunne være udført fuldt forsvarligt, men arbejdsgiveren ikke har givet fyldestgørende instruktion om anvendelse af sikkerhedsudstyr m.v., eller arbejdsgiveren ikke har ført effektivt tilsyn med arbejdet. Forslaget om begrænsning af strafansvar for arbejdsgivere skal finde anvendelse på alle typer af virksomheder, herunder både små og store personligt ejede virksomheder samt virksomheder, hvor arbejdsgiveren er et selskab eller lignende." Bestemmelsen i § 83, stk. 3, i arbejdsmiljøloven trådte i kraft den 28. april 2006, jf. ændringslovens § 2, stk. 1. Det fremgår af ændringslovens § 2, stk. 3, at blandt andet den nye regel i § 83, stk. 3, finder anvendelse på overtrædelser begået efter den 28. april 2006. Bemærkningerne til lovens § 2, stk. 3, kommer ikke nærmere ind på forholdet til straffelovens § 3, hvoraf det følger, at spørgsmålet om strafbarhed og straf skal afgøres efter den senere lov, dog at afgørelsen ikke derved må blive strengere end efter den ældre lov, hvis den ved en handlings påkendelse gældende straffelovgivning er forskellig fra den, der gjaldt ved handlingens affattelse. Landsretten finder, at der ikke er tilstrækkeligt sikkert grundlag for at fastslå, at Folketinget ved vedtagelsen af lov nr. 300 af 19. april 2006 - der tillige indeholdt en skærpelse af straffene for visse overtrædelser, der begås af ansatte, og derfor først kunne finde anvendelse på overtrædelse begået efter ikrafttrædelsesdatoen, - også har tilsigtet en fravigelse af reglen i straffelovens § 3, således at den ved § 83, stk. 3, indførte lempelse af arbejdsgiverens ansvar, i modstrid med hvad der følger af straffelovens § 3, skal finde anvendelse på strafbare forhold, der er begået efter lovens ikrafttræden. Den tiltale, der er rejst mod T for et forhold begået den 25. november 2004, skal derfor pådømmes under iagttagelse af lempelsesreglen i arbejdsmiljølovens § 83, stk. 3, som indsat ved § 1, nr. 10, i lov nr. 300 af 19. april 2006. Det kan som ubestridt lægges til grund, at Vidne 1som ansat hos tiltalte ikke anvendte de påbudte sikkerhedsstøvler under arbejdet med fældning af juletræer med kædesav, og at han kom til skade ved at save sig selv i foden. Landsretten lægger efter bevisførelsen til grund, at T har stillet sikkerhedsudstyr til rådighed for de ansatte i fornødent omfang, ligesom Vidne 1 på engelsk er blevet instrueret i brugen af sikkerhedsstøvlerne. Det lægges efter bevisførelsen endvidere til grund, at T har ført løbende tilsyn med det arbejde, der blev udført af hans ansatte, ved at køre rundt fra plads til plads, men at han den pågældende dag ikke var til stede, da ulykken skete. Under disse omstændigheder finder landsretten, at T ikke har tilsidesat sine pligter efter arbejdsmiljølovens kapitel 4. Det følger herefter af bestemmelsen i arbejdsmiljølovens § 83, stk. 3, som indsat ved § 1, m. 10, i lov nr. 300 af 19. april 2006, at T ikke i medfør af arbejdsmiljølovens § 83, stk. 1 og 2, jf. den dagældende § 82, stk. 3, nr. 1, jf. nu tillige § 82, stk. 4, nr. I, kan straffes for overtrædelse af lovens § 38, stk. 1, ligesom T heller ikke i medfør af § 16, stk. 2, jf. stk. 1, i bekendtgørelsen om brug af personlige værnemidler kan straffes for overtrædelse af bekendtgørelsens §§ 3 og 4. Landsretten frifinder derfor tiltalte.
Thi kendes for ret
Tiltalte, T, frifindes.
Statskassen skal betale sagens omkostninger for byretten og landsretten.