Resumé
Fem selvstændige håndværkere blev hver i byretten dømt til at betale en bøde på 25.000 kr. for manglende sikring mod nedstyrtning i forbindelse med oplægning af isolering på et tag. Det fremgik af sagens oplysninger, at en af de tiltalte havde entreprisen med tagarbejdet, og at han derefter havde kontaktet de øvrige selvstændige, som blev betalt som underentreprenører.
To af de tiltalte ankede domme til landsretten til frifindelse, idet de gjorde gældende, at de reelt var ansatte ved den medtiltalte i byretten, der havde tagentreprisen, og at de derfor højest kunne straffes som ansatte.
Landsretten stadfæstede byrettens dom, og lagde i den forbindelse vægt på, at de tiltalte ikke udførte arbejdet som ansatte i en virksomhed, men som selvstændige håndværkere, og at de var tiltalt for selv at have udført det pågældende arbejde i strid med arbejdsmiljølovgivningen.
Landsretten udtalte, at da de tiltalte ikke var tiltalt som arbejdsgivere, men selv udførte det pågældende arbejde, burde straffen fastsættes efter arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 4, nr. 1, jf. § 45, stk. 1, og bekendtgørelsen om anvendelse af tekniske hjælpemidler § 23, stk. 1, nr. 1, jf. § 17, stk. 1, jf. bilag 1, pkt. 6.20, 6.21 og 6.34.