Udskrift af dombogen for retten i Esbjerg
Dom afsagt den 8. juni 2011
Rettens nr. 98-554-2011
Anklagemyndigheden
mod
T
Anklageskrift er modtaget den 23. februar 2011.
T er tiltalt for overtrædelse af
lov nr. 268 af 18. marts 2005 - Arbejdsmiljøloven - senest ændret med lov nr. 1538 af 21. december 2010 § 83, stk. 1 og 2, jf. § 82, stk. 2, jf. § 38, stk. 1, og § 45, stk. 1, og bekendtgørelse nr. 1109 af 15, december 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler, senest ændret ved bekendtgørelse nr. 1527 af 16. december 2010 § 23, stk. 2, og § 5, stk. 1 og 2, jf. Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 382 af 23. april 2007 med senere ændringer om førercertifikater til kraner og gaffeltrucks m.v., § 10 stk. 1, nr. 1, jf. § 1, stk. 1, jf. § 4 og § 5, jf. bilag l, ved onsdag den 20. maj 2009 ca. kl. 15.30 på kajen i by E at have været ansvarlig for, at arbejdet med læsning af skibsdele til lastbil i forbindelse med ophugning af skib ikke var planlagt, tilrettelagt eller blev udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, herunder at et teknisk hjælpemiddel – en gravemaskine med påmonteret grab - ikke blev anvendt sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, idet den ansatte, vidne 1, anvendte gravemaskinen til at flytte ophuggede skibsdele med en vægt af ca. 1-1,5 tons og et areal på ca. 3 x 6 meter, selvom gravemaskinen med påmonteret grab ikke var egnet til at flytte emner af denne størrelse, hvilket medførte, at en skibsdel faldt ud af grabben, da vidne 1 førte gravemaskinens hovedarm op i yderstilling med ryk i maskinen til følge, hvorefter skibsdelen ramte førerhuset, hvor vidne 1 blev kastet ind i gravemaskinens forrude med alvorlig personskade til følge.
Endvidere førte vidne 1 den anførte gravemaskine, der blev brugt som kran, uden at være i besiddelse af kranførercertifikat.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om en bøde på 50.000 kr., hvoraf 40.000 kr. angår overtrædelse af arbejdsmiljøloven og bekendtgørelsen om anvendelse af tekniske hjælpemidler, og 10.000 kr. angår overtrædelse af bekendtgørelsen om krancertifikater.
Tiltalte har nægtet sig skyldig.
Sagens oplysninger
Der er afgivet forklaring af tiltalte, og af vidne 1, tilsynsførende vidne 2, vidne 3, Arbejdstilsynet, Arbejdsmiljøfagligt Center, vidne 4, AMU-V, vidne 5, virksomhed V, og vidne 6 og 7.
T forklarede, at han ejer og driver en skibsophugningsvirksomhed. Der er mellem 15 og 20 ansatte. Firmaet er beliggende på havnen i by E. Han arbejder selv i firmaet. Han kom til stede lige efter, at ulykken var sket den 20. maj 2009. Han så således ikke selve ulykken. Den forulykkede, vidne 1, sad i en læssemaskine af mrk. Atlas.
Maskinen er fra fabrikken påmonteret en polygrab. Der var ikke monteret en krog på maskinen. Det er den maskine, der altid bruges til arbejdet. Der skulle flyttes nogle skibsdele op på en bil. Grabben bruges til. Tiltaltes søn, vidne 7, havde kort inden uheldet i en periode overtaget arbejdet for vidne 1, der skulle hente cigaretter. Da vidne 1 kom tilbage, stod vidne 7 ud af maskinen, og vidne 1 overtog. Tiltalte tror, at vidne 1 fik et ildebefindende. Skrotstykket skulle kun løftes 1 meter; men han løftede det kæmpehøjt op, og så faldt det fra ham. Der er to joystik i maskinen, som man bruger til at få armen til at bevæge sig. Han tror, at vidne 1 fik hævet armen helt i top, for det har givet et ryk i maskinen, når der er en byrde på. Vidne 1 må være kommet til at give joystikket et lille svæk, så det jern, der hang i grabben, udløstes. Det fald så ned på gaden og tiltede over mod førerhuset. Vidne 1 har været ansat nogle år måske 5 eller 10. Han var en meget dygtig mand. Han lavede ikke andet end at arbejde med maskinen med polygrabben.
Foreholdt strakspåbud fra Arbejdstilsynet, forklarede tiltalte, at virksomheden kun bruger grab og ikke løftegrej. De fik besøg af Arbejdstilsynet; men det var ikke ved den maskine. Strakspåbudet vedrører nogle andre maskiner.
De har købt maskinen ved en forhandler i Tyskland. Den blev serviceret af virksomhed V. Virksomhed V kommer på havnen og servicerer maskinen efter et vist antal timer. De sørger for at holde maskinen 100 % i orden. Tiltaltes virksomhed har kun den ene Atlas-maskine. De har haft maskinen i 5-6 år. Der sidder en magnet i grabben. Grabben har 5 fingre. Den kan løfte 6,5 tons i yderste position, tættere på kan den løfte mere. Der var ingen anvisninger om, hvor store elementerne måtte være. Der kommer ikke andre mennesker på arbejdsområdet, det er livsfarligt.
Alle skrotpladser bruger en læssemaskine. Grabben kan løfte alle slags elementer. Elementerne falder ikke bare ud af grabben, det er kun hvis joystikket aktiveres. Der var ikke noget galt med grabben.
Tiltalte har forespurgt AMU-Centeret, om der var krav om certifikat til læssemaskinen. Det var der ikke. Hans virksomhed har ingen maskiner, hvor der er krav om certifikat. Efter ulykken sendte de tre mand på kranførerkursus. De fik at vide, at det behøvede de ikke. Den ene gennemførte ikke, da AMU ikke kunne give ham et certifikat til at bruge læssemaskinen. Hans virksomhed har også før ulykken spurgt AMU, om der skulle certifikat til nogle af deres maskiner. Det skulle der ikke, heller ikke til de store klippemaskiner. Der kan ikke fås et certifikat, der dækker det.
Han mener, vidne 1 må have fået et ildebefindende den dag, hvor ulykken skete, idet en trænet mand ikke ville udløse grabben.
De har arbejdet med det i mange år og gør det på den mest sikre og nemme måde. Tiltalte har ikke arbejdet med andet. Før i tiden solgte de skibene til en ophugger, der kom og ophuggede på havnen. Der er ingen, hverken Arbejdstilsynet eller andre, der bagefter har sagt, at de kunne gøre det på en anden måde. De har heller ikke talt med servicefirmaet eller firmaet i Tyskland, om de kunne gøre det anderledes.
Vidne 1 har forklaret, at han på ulykkestidspunktet var ansat hos tiltalte. Han blev ansat i 2004. Hans arbejde bestod i at sidde i maskinen og sortere jern m.v. Han arbejdede med læssemaskinen Atlas 1804. Der var ikke andre maskiner af samme slags. Han er ufaglært og har ingen certifikater.
Grabben var altid monteret på maskinen. Der var også en magnet, der kunne sættes på. Han brugte ikke magneten den 20. maj 2009.
Foreholdt bilag 1.27 c - vejledning vedrørende mobilgravemaskine, forklarede vidnet, at det var sådan en maskine, han brugte. Den blev ikke brugt som gravemaskine. Den blev brugt til at sortere elementerne. Med magneten kunne han sortere jernet fra skidtet. Han lagde jernet i en stak og læssede det på lastbilen. Hvis der ikke var noget skidt i, kunne han bruge grabben og behøvede ikke magneten.
Den 20. maj brugte han grabben til at flytte store skibsdele med. Han har ikke tabt noget fra grabben, medmindre det var små løsdele, der kunne falde ned, når grabben blev løftet. Styrehuset kunne løftes op, så han kunne kigge ned i lastbilen. Den 20. maj skulle han flytte en hel skibsside op på en lastbil. Han skulle have det lange stykke helt op for at kunne lægge det ned på ladet. Det var helt bevidst, at han løftede grabben helt op. Han kan ikke forklare, hvorfor han mistede grebet om stykket. Det må have været for tungt.
Han kan ikke huske ret meget om ulykken. Han mener ikke, at han havde et black out. Han må have holdt ved et eller andet, for han var helt blå og lilla, så han må have set det komme. Han blev kastet rundt i førerhuset og fik skadet nakke, hoved og ryg. Han havde ikke sele på. Han mener, at der var en sele. Han er ikke begyndt at arbejde igen efter ulykken. Han har nogle gange svært ved at gå. Der sidder nogle nerver i klemme. Han kommer aldrig til at arbejde igen. Lægerne kan ikke gøre mere for ham. Han får sygedagpenge. Han har fået tilkendt erstatning for en ménprocent på 30. Kommunen vil søge fortidspension for ham
Han løftede ting med maskinen. Det bruger man også en kran til. Han har ikke læst vejledningen til maskinen.
Forevist tegninger, bilag 6, forklarede vidnet, hvor han skulle lægge skibssiden på lastbilen. Det var noget, han havde prøvet mange gange før. Det var en normal dag. Han ved ikke, hvor tungt elementet var. Han var ikke i tvivl om, at grabben kunne løfte det. Der var mange kanter på elementet. Det gjaldt om at få fat i steder, så det ikke kunne glide ud. Han tror, at han havde grabben helt oppe. Han er ikke klar over, hvor mange meter det var. Det var nok over 10 meter. Han ved ikke, hvor langt grabben er oppe i yderste position - måske 14 meter.
Vidne 2 forklarede, at han er tilsynsførende ved Arbejdstilsynet. Den 20. maj 2009 blev han ringet op af sin tilsynschef og bedt om at køre ud og undersøge en arbejdsulykke.
På stedet traf han en repræsentant for virksomheden. De gik hen og kiggede på ulykkesstedet, hvor der stod en entreprenørmaskine, der var skåret op. Det var nok af ambulancefolkene, der havde gjort dette. Der lå et stort stykke skrot op ad maskinen. Der var skader på førerhuset, så han konkluderede, at skrotstykket havde ramt entreprenørmaskinen. Efter at have talt med repræsentanten for virksomheden fandt han ud af, at skadelidte havde været i gang med at flytte skrotstykket fra havnekajen til lastbilen, og at han ved den manøvre havde tabt skrottet. Der var nogle skrabemærker i den ene ende af skrotstykket. Han konkluderede, at det var der, skadelidte havde haft fat i skrottet, da det skulle flyttes.
Efterfølgende fandt han ud af, at grabben havde båret emnet. Dette havde ikke været understøttet. Det var nok mere størrelsen og ikke vægten, der havde været problemet. Maskinen, en Atlas 1804, er blevet kaldt meget, blandt andet en mobilgravemaskine. Virksomheden betegner den selv som en gravemaskine med grab. På brugsanvisningen bliver den også betegnet som en gravemaskine. Det er den samme maskine med en polygrab, som ses på den brugsanvisning, der er fremlagt i sagen.
Polygrabber bliver set på skrotpladser, hvor det, de håndterer eller flytter, er forarbejdet skrot, hvor grabben lukkes sammen om skrottet, så det ikke kan falde ud. Vidnet mener, at det stykke jern, der blev flyttet, var for stort til grabben. Grabben kunne godt klare vægten; men han mener ikke, den kunne klare et stykke jern med dimensionerne 3 x 6 meter.
Forespurgt, hvad vidnet forstår med understøttet, forklarede han, at emnet er understøttet, når grabben holder om det, der skal løftes, så alt det løftede er inde i selve grabben. Han mener ikke, at grabben kan håndtere f.eks. køreplader. Hvis det er frithængende skrot, skal det anhugges, det vil sige med kæder eller stropper, typisk med kæder.
Foreholdt anmeldelsesrapporten, hvoraf det fremgår, at han skulle have udtalt til politiet, at der ikke var tale om en arbejdsulykke, oplyste han, at han ikke har sagt dette.
Armen på maskinen var placeret helt oppe i yderstillingen, så den ikke kunne komme længere op. Han vil tro det var 4-5 meter. Maskinen var blevet flyttet, så redningsmandskabet kunne komme til.
Han konstaterede, som forklaret, at skrottet var faldet ind over førerhuset, idet der var anslagsmærker på forkanten af førerhuset, der også havde givet sig.
Han har ikke noget med certifikater at gøre. Han har ikke set lige den model gravemaskine andre steder, men andre modeller. Maskinen bliver typisk brugt til forarbejdning af findelt skrot, hvor grabben griber fat om materialet, så det er lukket inde i grabben. Der kræves ikke krancertifikat hertil. Når der er noget, der hænger nedenunder, skal det sikres/anhugges på forsvarlig vis, og dette kræver certifikat.
Vidne 4 forklarede, at han oprindelig var sømand; men han har siden 1976 arbejdet på AMU-Centeret med at uddanne kranførere i at laste og losse skibe med kraner.
Han har set gravemaskinen, mrk. Atlas 1804, med en grab med 5 fingre. Det kræver ikke et certifikat at føre denne maskine. Når man har en kran, anhugger man i en krankrog, så byrden er frithængende derunder. I en kran må man aldrig kunne få byrden til at falde ved at skubbe et håndtag frem, så byrden falder. Der er altid folk i nærheden til at gå ind under en kranarm for at kunne anhugge og løfte en byrde. Man går aldrig ind under en gravemaskine. Hvis man tager en krankrog af en kran og erstatter den med en grab, er der intet certifikatkrav. Der er ikke forskel på, om det hele kan være inde i grabben, eller om der stikker noget ud. Atlas-maskinen vil aldrig nogensinde kunne godkendes som en kran. Grabben kan frit løfte en bil og flytte den. Grabben kan slippe sin byrde. Der står ikke noget om, at byrden skal være understøttet.
Vidnet ville aldrig sende en fører af gravemaskiner på krankursus. Der kan ikke udstedes certifikat til at føre den. De er tre, der underviser i kran på AMU. Så snart Arbejdstilsynet forlanger et kursus, er det AMU, der kører det på deres vegne. De er godkendt til at foretage kurser af Arbejdstilsynet.
Vidne 3 forklarede, at han er ansat i Arbejdstilsynet, Arbejdsmiljøfagligt Center. En polygrab skal anvendes i overensstemmelse med fabrikantens vejledning. Forudsigeligt misbrug skal være beskrevet i vejledningen. Polygrabben kan godt tage en stor genstand; men f.eks. køreplader kan ikke tages med en polygrab. En personbil kan tages med en polygrab. Det skal vurderes i hvert enkelt tilfælde. Det, at godset kan falde, kan skabe en farlig situation.
Forevist fotos af skrotstykket, der blev tabt ved uheldet, forklarede vidnet, at det har været vanskeligt at få ordentlig fat på dette med grabben. Det er tvivlsomt, om det har været muligt, når der er et ulige antal tænder på grabben. Der kunne ikke gribes om skrotstykket. Tyngdepunktet har også betydning for, hvordan det ville hænge i luften. Det er ikke et stykke gods, som han entydigt ville sige, at det kan man få fat i. Der kan godt have været et område, hvor grabben kunne få fat; men det kan ikke ses, som skrottet ligger på fotoene. Måske kunne man få fat i det med grabben; en aflevering vandret ville ikke kunne lade sig gøre.
Det kræver kranførercertifikat at anvende en kran. Der er nogle undtagelser, som ikke kræver certifikat. Det er, hvor der ikke er nogen fare for, at der kommer mennesker ind i området. Entreprenørmaskiner må anvendes på pladsen til at læsse noget på en lastbil eller ned i en udgravning. Det er hans vurdering, at det arbejde, som vidne 1 udførte var en kranopgave.
Det er en betingelse, at fabrikanten har oplyst, at maskinen kan anvendes til kran. Hvis det er en mobil gravemaskine, er det et spørgsmål, om den må anvendes som kran. Han vil mene, at der kræves mindst et G-certifikat for at kunne føre denne maskine. Det er den laveste kategori. Som udgangspunkt kræver alt frithængende et krancertifikat.
Forholdt vidne 4’s forklaring og Arbejdstilsynets vejledning om ophugning af skibe, hvor der står, at når entreprenørmaskiner anvendes som kraner, kræver det krancertifikat, forklarede vidnet, at det står rimelig klart i bekendtgørelsen. Der har været fortolkningsspørgsmål, hvornår en byrde har været frithængende eller ej. Pallegafler er frithængende, ligesom en magnet er frithængende. En polygrab er også frithængende. De nævnte ting er alle underlagt krav om certifikatet. Emnet i denne sag har også været frithængende. En bil, der løftes med grabben, er ligeledes frithængende. Det kan godt være forsvarligt; men den er stadig frithængende.
Han kan ikke udtale sig om, hvorvidt maskinen har en hejse/firefunktion. Udtrykket hejse/fire anvender man tit på kraner, der har et spil. Ikke alle kraner har et spil. Er der en wire, kan man hæve og sænke. Man kan også hæve og sænke uden, at der er et wire. Udtrykket hejse/fire anvender man kun, når der er en wire.
Vidnet arbejder som maskiningeniør. Han er uddannet automatikmekaniker. Han arbejder på et kontor med videngrundlag omkring kraner og førercertifikater.
Når man arbejder med polygrab, er der tale om noget frithængende, medmindre man er inde på undtagelserne i bekendtgørelsen. Det kan være læsseopgaver. Direkte gravearbejder er ikke omfattet af kravet om certifikat. Polygrabben bruger man til at krane med. Der kan godt være tilfælde, når man bruger en grab, hvor der ikke er tale om en kran. Det kan f.eks. være på et affaldsværk, et helt lukket område, hvor der er en kran installeret, som bliver fjernbetjent. Der er i disse tilfælde ingen mennesker til stede.
Uanset hvad polygrabben har fat i, om det er understøttet eller ej, er der her tale om en kran. Arbejdstilsynet giver påkrav herom på skrotpladserne. Han kan ikke svare på, om alt arbejde på en skrotplads kræver krancertifikat. Der, hvor der læsses med polygrab, og maskinen er indrettet som kran, er virksomheden underlagt bekendtgørelsen om krancertifikat.
Det fremgår efter hans opfattelse tydeligt af bekendtgørelsen, hvornår der er tale om en kran.
Vidnet udpegede på fotoene i sagen, at det er det bevægelige led mellem maskinens arm og grabben, der bevirker, at byrden er frithængende.
Det er AMU-centrene, der underviser i at føre kran, og det er dem, der udsteder certifikaterne. De er godkendt til dette. Det er rimeligt klart, hvornår der kræves certifikat. Er der tvivl, kontaktes vidnet. Arbejdstilsynet godkender censorvejledningen til prøverne for at opnå certifikat.
Det står i vejledningen omkring skrot, at der som minimum krævet et G-certifikat. Vidnet kan ikke svare på, om det står andre steder. Det fremgår tydeligt, at det kræves, når der er tale om frithængende byrder.
På kurset lærer man, hvor langt man må svinge tilbage, når man slipper byrden, om vægt og om lastdiagrammer. Han vil som udgangspunkt mene, at føreren ville have haft bedre forudsætninger for at vurdere emnerne, hvis han havde haft et krancertifikat. Han ville have tilegnet sig 4 dages mere viden.
Det skal fremgå af maskinernes brugsanvisninger, hvordan maskinerne kan anvendes. Forevist den fremlagte vejledning for gravemaskinen forklarede vidnet, at maskinen ifølge vejledningen er leveret med polygrab. Fabrikanten må have taget højde for, hvordan den skal anvendes. Vidnet mener umiddelbart ikke, at tiltaltes virksomhed i forhold til vejledningen har brugt maskinen forkert.
Vidne 7 forklarede, at han arbejder formand i virksomheden. Han har lidt med gravemaskinen mrk. Atlas 1804 at gøre, men det er hans bror, vidne 6, der er pladsformand der, hvor den arbejder. De har haft maskinen i 5-6 år. Den er købt med grabben på til at behandle skrot på. Den har altid været brugt hertil.
Der har været snak om, hvorvidt det krævede et krancertifikat at bruge maskinen. De har haft rettet henvendelse til AMU-Centeret om uddannelse til føre maskinen. AMU-Centeret har nærmest grinet af dem, fordi de ikke mente, at det var nødvendigt med certifikat. Der er nogle af virksomhedens ansatte, der har taget krancertifikat efter ulykken. AMU-Centeret kunne ikke forstå, hvad de lavede derude, når de skulle køre en skrothåndteringsmaskine. De ansatte lærte at hugge an, det vil sige, hvordan man sætter krog, strop, jernkæde m.v. på en kran. Det skulle ikke bruges på maskinen, da den jo har en grab. Den har ingen krog. Det ville nok kræve noget ekstraudstyr for at montere en krog på maskinen.
Han har været ansat i firmaet i over 20 år. Han har ikke tidligere observeret, om der skulle være tabt noget, eller noget skulle være gledet ud af grabben.
Vidne 5 forklarede, at han er ansat i virksomhed V. Det er et selskab, der sælger entreprenørmaskiner i Danmark. De importerer dem fra andre lande. Han kender maskinen Atlas 1804. De har serviceret dele af maskinen. De har også solgt selve grabben til maskinerne. Han har arbejdet med entreprenørmateriale i 43 år. En sådan maskine kræver ikke krancertifikat. Maskinen har ingen anhugning som en kran. Den har ikke en krog, hvor der skal en wire i, og hvor byrden således er frithængende.
Foreholdt vidne 2 og vidne 3’s forklaringer, fastholdt vidnet, at maskinen ikke løfter en byrde frithængende. Arbejdstilsynet har haft en sag tidligere, som de måtte frafalde. Det gør det ikke maskinen til en kran, at der er en grab, der kan bevæge sig fra side til side. Maskinen er bygget og beregnet til at flytte emner på lastbiler. Han har aldrig set maskinen anvendt til andet. Der kører et hav af disse maskiner rundt på genbrugs- og skrotpladser. Der er ingen forskel på, om byrden ligger inde i grabben, eller om der er en del af byrden, som hænger nedenunder.
Der er ingen forskel på, om byrden ligger inde i grabben, eller om der er en del af byrden, som hænger nedenfor. Det er der ingen lovgivning om. Virksomhed V støtter sig til tidligere sager og til deres brancheforening. Det er vel 3. eller 4. gang han støder på, at Arbejdstilsynet stiller krav om krancertifikat. Han har på fornemmelsen, at Arbejdstilsynet prøver sådan nogle sager engang imellem. Han har ikke set nogen steder, hvor der står skrevet, at der kræves krancertifikat til at føre maskinen.
Det er helt klart i overensstemmelse med korrekt anvendelse af maskinen at løfte en byrde på 3 x 6 meter op og lægge den på en lastbil. Det er slet ikke i nærheden af grænsen for det, som man må løfte med den maskine. Grabben skal selvfølgelig kunne få fat i emnet og løfte det op. Forevist fotoene af skrotstykket, forklarede vidnet, at han ikke kan se, at det ville være umuligt at få fat i emnet og flytte det. Det har ikke noget at gøre med, om maskinen kræver et krancertifikat. Man vil sagtens kunne lave en prøve. Man kan sagtens løfte en køreplade eller andre emner med glatte flader med grabben.
Vidne 6 forklarede, at han er pladsformand på den del af pladsen, hvor maskinen Atlas 1804 stod. Han har ikke set selve uheldet. Der er ikke andre, der har set selve ulykken. Normalt er der ikke folk på pladsen.
Han kom derhen som den første og kunne se, at vidne 1 var kommet til skade, og at der lå et stykke skrot på jorden. Selve grabarmen stod helt tilbage i hovedbommen og knækarmen skråt nedad. Grabben stod lidt åben. Selve grabben var ca. 4 meter oppe. Han formodede, at vidne 1 havde været ved at løfte skrottet ind over en hænger. Vidne 1 kunne ikke selv huske det. De havde en fladtrailer, der var 1 meter høj, som de normalt læssede det på. Grabben kunne nå 12-14 meter op. Arbejdet er noget, man gør hver dag i skrotbranchen. Grabben kunne løfte meget større emner. Normalt tog de dem dog ikke større. Det kom på lastbilen og derefter til klipperen.
Vidne 1 har ikke lavet andet, mens han har været ansat hos dem, end at arbejde med gravemaskinen. Han har været ansat i 2 omgange. I sidste omgang varede ansættelsen 5-6 år.
Vidnet har ikke oplevet, at der tidligere er blevet tabt emner. Han har også selv anvendt maskinen. Det var dog kun, hvis vidne 1 havde tidligt fri eller lignende. Det var normalt kun vidne 1, der brugte den.
Man skal ikke have krancertifikat for at bruge sådan en maskine. Vidnet havde spurgt på AMU-Centeret, om de havde et kursus til en maskine af denne type. De kunne kun tilbyde certifikat til en lastbilmonteret kran med anhug o.s.v. Det havde ingenting med en gravemaskine at gøre. Der blev aldrig brugt med kæder og wire til maskinen. Så skulle den have været synet som en kran. Efter ulykken sendte de to ansatte på kursus. AMU-Centret spurgte, hvilket certifikat de ønskede. AMU-Centret kunne kun tilbyde certifikat til en lastbilmonteret kran, der også kræver stort kørekort.
Der var ikke usædvanlig travlt den 20. maj 2009. Der var om en ganske almindelig arbejdsdag.
Der har været fremlagt fotos af den anvendte maskine og skrotstykket, betjenings- og vedligeholdelsesvejledning for mobilgravemaskine, mrk. TEREX ATLAS 1804, ulykkesnotat fra Arbejdstilsynet, tilbagemeldinger til Arbejdstilsynet fra tiltaltes virksomhed, indstillinger og breve fra Arbejdstilsynet til politiet og breve fra forsvareren til politiet samt et brev af 18. oktober 1999 fra Arbejdstilsynet til forskellige brancheorganisationer, blandt andre Danske Entreprenører.
Rettens begrundelse og afgørelse
Kranførercertifikat
Retten lægger efter betjenings- og vedligeholdelsesvejledningen for det tekniske hjælpemiddel, som vidne 1, var fører af på ulykkestidspunktet, samt forklaringerne til grund, at maskinen var en mobilgravemaskine, der var leveret fra forhandleren påmonteret en polygrab.
Bekendtgørelse nr. 382 af 23. april 2007 om førercertifikater til kraner og gaffeltrucks er blandt andet fastsat efter arbejdsmiljølovens § 41, nr. 1, hvorefter beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at arbejder, der kan medføre betydelig fare for ulykker eller sygdom, kun må udføres af personer, der har gennemgået en nærmere angivet uddannelse, aflagt prøve eller opnået en bestemt alder. I bekendtgørelsens § 1 er anført, at mekanisk drevne kraner og lignende hejsemidler, som kan løfte en byrde frithængende, og som har mindst én mekanisk drevet bevægelse ud over hejse- og firebevægelsen, kun må føres af en person, der er i besiddelse af krancertifikat. Tilsynsførende vidne 2 har forklaret, at en byrde, der løftes af polygrabben er frithængende, når en del af byrden ikke er omsluttet af grabben og dermed ikke understøttet. Tilsynsførende, vidne 3, fra Arbejdstilsynets Arbejdsmiljøfaglige center har forklaret, at byrder løftet af grabben er frithængende, da der er et bevægeligt led mellem grabben og den arm, som den er monteret på. Det ses også af fotoene, at grabben hænger bevægeligt, ligesom det fremgår af betjenings- og vedligeholdelsesvejledningen side 162, at grabben kan drejes mod venstre og højre. Ifølge At-vejledning B.2.1.1, pkt. 1.1, kræves kranførercertifikat til mekanisk drevne kraner, som kan løfte en byrde fri af underlaget, og som har mindst én mekanisk bevægelse ud over hejse- og firebevægelsen. I At-vejledning D.2.5 om ophugning af skibsvrag uden for faste arbejdssteder, pkt. 3, står blandt andet, at gravemaskiner, der er udstyret med polygrab, er omfattet af kravet om krancertifikat. Arbejdstilsynet har i sit brev af 18. oktober 1999 til forskellige brancheorganisationen også præciseret, at førere af entreprenørmaskiner, der arbejder med polygrab til løft af formfaste objekter, mindst skal have G-certifikat.
Ifølge Ordbog over det danske Sprog betyder frithængende, som hænger frit. At hænge betyder ifølge ordbogen at være forbundet med noget opadtil, foroven, men uden støtte nedadtil, forneden (således at hovedmassen (til en vis grad) kan bevæge sig frit i rummet). Ifølge Den Danske Ordbog betyder at hænge at være holdt oppe i en vis afstand fra underlaget. Retten finder herefter, at gravemaskinens polygrab i hvert fald ved løft af genstande, der ikke fuldt ud er omsluttet af grabben, løfter byrder frithængende. Denne forståelse er i overensstemmelse med den sproglige betydning af ordet frithængende og med ordets anvendelse i andre sammenhænge, f.eks. en frithængende emhætte, og svarer til Arbejdstilsynets vejledninger. Maskinen er derfor i den beskrevne arbejdsfunktion omfattet af ordlyden i bekendtgørelsens § 1. En fører skal således have krancertifikat G til entreprenørmaskiner, der bruges som kran, jf. bekendtgørelsens § 1 og § 4, jf. bilag 1. Det forhold, at vidne 4 fra AMU-V har forklaret, at han ikke mener, at løft med polygrabben er frithængende, og at AMU-V ikke udbyder kurser, der alene retter sig mod betjening af gravemaskiner med polygrab, kan ikke bevirke, at arbejdet med løft med polygrabben ikke er omfattet af bekendtgørelsen om førercertifikater til kraner. Det kan heller ikke føre til andet resultat, at vidne 5 fra virksomheden V, der sælger og servicerer gravemaskiner, som den anvendte, ikke anser dem for omfattet af bekendtgørelsen. Da ansat, vidne 1, ikke havde kranførercertifikat G, og da retten ikke finder, at det arbejde, som han udførte, var omfattet af undtagelsesbestemmelserne i bekendtgørelsens § 1, stk. 2 og 3, har tiltalte som hans arbejdsgiver overtrådt bekendtgørelsen § 1, stk. l, jf. § 4 og § 5, jf. bilag 1.
Arbejdets tilrettelæggelse og anvendelse af et teknisk hjælpemiddel
Retten lægger efter vidne 1’s forklaring til grund, at skibsdelen, der havde et areal på ca. 3 x 6 m og som ifølge forklaringerne og fotoene i sagen i det væsentligste var flad, gled ud grabben, og at der kom et ryk i maskinen, hvorefter skibsdelen ramte førerhuset, som beskrevet i anklageskriftet. Dette støttes af, at vidne 2 har forklaret, at skibsdelen efter uheldet havde skrabemærker, der stemmer med, at den var gledet ud af grabben. Der er intet, der underbygger tiltaltes forklaring om, at han mener, at uheldet skyldes, at vidne 1 på grund af et ildebefindende ved en fejl har åbnet grabben. Retten ser derfor bort fra denne mulighed.
Vidne 2 har også forklaret, at han ikke mener, at polygrabben er egnet til at løfte helt flade byrder. Vidne 3 har forklaret, at det vurderet ud fra fotoene er en vanskelig vurdering, om grabben kunne løfte den pågældende skibsdel, og at det afhænger af, hvordan skrotstykket vendte samt, hvordan det skulle afleveres. Efter hans vurdering kunne grabben i hvert fald ikke løfte skrotstykket op og aflevere det vandret. Retten finder det på dette grundlag og sammenholdt med, at der rent faktisk skete et uheld, godtgjort, at det i hvert fald har været en meget vanskelig afvejning om og i givet fald hvordan skibsdelen med polygrabben kunne løftes op på lastbilen. Når dette sammenholdes med, at vidne 1 ikke havde kranførercertifikat, er det tilstrækkeligt bevist, at arbejdslederen ikke havde sørget for, at arbejdet med læsning af skibsdelene var planlagt, tilrettelagt og udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Arbejdslederen havde herunder ikke sikret, at gravemaskinen med polygrabben blev anvendt sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, og at den var egnet til at udføre opgaven. Det kan ikke ændre på denne vurdering, at vidne 4 og vidne 5 har forklaret, at grabben efter deres opfattelse er egnet til at løfte helt flade byrder. Tiltalte er derfor efter arbejdsmiljølovens § 83, stk. 1, som ejer af virksomheden ansvarlig for, at virksomheden har overtrådt arbejdsmiljølovens § 38, stk. 1, og § 45, stk. 1, og efter bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler § 23, stk. 2, også ansvarlig for, at virksomheden har overtrådt denne bekendtgørelses § 5, stk. 1 og 2.
Personskadens omfang
Vidne 1 har forklaret, at han ved uheldet kom til skade med sin nakke og ryg, at Arbejdsskadestyrelsen har tilkendt ham ménerstatning med 30 %, og at han på grund af de skader, som han har pådraget sig ved uheldet, forventer at blive tilkendt førtidspension, idet han ikke kan vende tilbage til arbejdsmarkedet. Tiltalte har ikke bestridt, at vidne 1 ved uheldet har pådraget sig en alvorlig personskade. Retten finder derfor, at forholdet er omfattet af arbejdsmiljølovens § 83, stk. 2, jf. § 82, stk. 2.
Straffen fastsættes til en bøde på 50.000 kr., jf. lov nr. 268 af 18. marts 2005 senest ændret med lov nr. 1538 af 21. december 2010 § 83, stk. 1 og 2, jf. § 82, stk. 2, jf. § 38, stk. 1, og § 45, stk. 1, og bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler, senest ændret ved bekendtgørelse nr. 1527 af 16. december 2010 § 23, stk. 2, jf. § 5, stk. 1 og 2, samt Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 382 af 23. april 2007 med senere ændringer om førercertifikater til kraner og gaffeltrucks m.v. § 10, stk. 1, nr. l, jf. § l, stk. 1 jf. § 4 og § 5, jf. bilag l.
Da bøden for størstedelen vedrører forhold, som ikke er tilregnet tiltalte som forsætlige eller uagtsomme, er der ikke fastsat forvandlingsstraf for denne.
Thi kendes for ret
T skal betale en bøde på 50.000 kr.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
Udskrift af Vestre Landsrets dombog
Dom afsagt den 7. marts 2012 af Vestre Landsrets 11. afdeling i ankesag VL S-1499-11
Anklagemyndigheden
mod
T
Retten i Esbjerg har den 8. juni 2011 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. 98-554/2011).
Påstande
T har påstået frifindelse, subsidiært formildelse.
Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.
Anklagemyndigheden har for landsretten berigtiget tiltalen, således at tiltalens citering af
de bestemmelser, der påstås overtrådt, formuleres således:
"lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005 - Arbejdsmiljøloven - nu lovbekendtgørelsesnr. 1072 af 7. september 2010 § 83, stk. 1 og 2 jf. § 82, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1 jf. § 38, stk. 1, og § 45, stk. 1, og bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler, senest ændret ved bekendtgørelse nr. 1095 af 28. november 2011, § 23, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, og § 5, stk. 1 og 2, jf. Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 382 af 23. april 2007 med senere ændringer om førercertifikater til kraner og gaffeltrucks m.v. § 10, stk. 2, jf. stk. l, nr. l, jf. § l, stk. l, jf. § 4 og § 5,jf. bilag 1, nu bekendtgørelse nr. 1088 af 28. november 2011 om arbejdsmiljøfaglige uddannelser § 31, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, jf. § 3, § 4, stk. 1, og § 7, jf. bilag 1 og bilag la."
Forklaringer
Tiltalte og vidnerne 1, 2, 3, 4 og 5 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.
Tiltalte har supplerende forklaret, at de folk, virksomheden efter ulykken sendte på AMU kurser efter opfordring fra Arbejdstilsynet, kom tilbage med den besked, at de ikke kunne få et certifikat, da der ikke udstedes certifikater til en læssemaskine. Det er hans søn, vidne 6, der har haft kontakten med AMU-centret. De har ikke haft kontakt til Arbejdstilsynet vedrørende vejledninger for denne type arbejde, men de har jævnligt haft kontakt til AMU centret, der siger, at der ikke kan fås certifikat til den pågældende type maskine. De havde ikke krog til maskinen, da de ikke havde noget at bruge den til. Den vil hænge fast i skrottet og er kun anvendelig, hvis de bruger maskinerne som kran, hvilket de ikke gør. De har en kran, og den anvendes af medarbejdere med krancertifikat. Arbejdsformændene – hans sønner - vurderer selv, hvilke redskaber, der skal bruges. De har krancertifikat. Vidne 1 brugte kun Atlas-maskinen. Vidne 6 leder og fordeler arbejdet på pladsen. Der skulle ikke bruges kran til det arbejde, vidne 1 udførte den 20. maj 2009. Vidne 1 var en meget trænet og dygtig medarbejder, men han må af en eller anden grund have fejlbetjent maskinen. Hvis vidne 1 var i tvivl om, hvorvidt Atlas-maskinen kunne klare opgaven, kunne han spørge en af formændene. Polygrabben var det hensigtsmæssige hjælpemiddel at bruge, ikke en kran. Kommer man til at påvirke joysticket, åbner grabben sig. Vidne 1 har formentlig fået et ildebefindende. Emnet skulle kun løftes en meter fra jorden, da bilen er i den højde. De har ikke tidligere haft ulykker. Da de sørger for at vedligeholde polygrabben, er det aldrig sket, at der er blevet tabt ting. Polygrabber bruges også til at flytte biler med. Grabben kan sagtens holde helt glatte genstande, bare de ikke overstiger maksimalvægten. Er emnerne tungere, bruger de en elektromagnet i stedet for grabben. Det stykke, vidne 1 flyttede den 20. maj 2009, var ikke usædvanligt, og han tror, at der også er flyttet større stykker. Han har aldrig hørt om bemærkninger fra Arbejdstilsynet før ulykken, heller ikke at brug af polygrabben krævede kranførercertifikat. Han tror ikke, at Arbejdstilsynet har været på den del af virksomheden, hvor der arbejdes med polygrabben. Der kommer ikke folk ind på den del af pladsen. Erhvervelse af krancertifikat forudsætter stort kørekort, mens en læssemaskine kun forudsætter almindeligt kørekort. De har en plads, hvor de trækker skibene op. De skærer skibene i stykker på kajen, hvor de flytter stykkerne med en kran. De har lejet den pågældende kajplads, og der er ikke andre, der bruger den.
Vidne 1 har supplerende forklaret, at der ikke på noget tidspunkt havde været tale om, at han skulle have certifikat til maskinen. Der var ikke en krog til maskinen, og han har ikke hørt tale om en sådan. Man lærer med tiden, hvilke elementer man kan tage. Det er ikke noget, man bliver instrueret i. Han brugte altid polygrabben eller magneten. Der var en kran på kajen, men han kan ikke huske, om den var der den pågældende dag. Hvis polygrabben ikke kunne tage et emne, kunne han få kranen til at gøre det. Det var noget, han selv vurderede. Man prøver sig frem på emnet for at få det bedste greb. Han løftede emnet helt op, så han kunne lægge det forsigtigt ned på lastbilen. Han var nødt til at løfte emnet op, så lastbilen kunne komme ind under. Han husker ikke hvor højt, han løftede emnet op, men det skulle lige fri af lastbilen. Emnet gled ud af grabbens fingre. Han havde ikke løsnet grebet på joysticket, tværtimod sikrede han, at trykket blev holdt fast. Emnet faldt ned på jorden og ramte ind i styrehuset. Han modtager nu førtidspension, og hans tilstand bliver ikke bedre. Han har ikke læst vejledningen til maskinen, og han havde heller ikke fået nogen oplæring i brugen af den. Han brugte aldrig sele i styrehuset, men han tror, at der var en. Når man tager fat i et emne, finder man ud af, om maskinen kan løfte det eller ej. Han havde ikke bemærket noget specielt den pågældende dag. Emnet var vel ikke tungere, men nok større end normalt. Han husker ikke, om han har prøvet at løfte større emner. Han tror ikke, at der var noget galt med grabben. Normalt arbejdede han på pladsen, ikke på kajkanten. Man kunne have brugt kranen til emnet, som man plejede at gøre på kajen. Han ved ikke, hvorfor man den dag brugte polygrabben.
Vidne 2 har supplerende forklaret, at spørgsmålet om, hvorvidt en byrde er frithængende, vurderes på grabbens befæstigelse til kranarmen. Det betyder, at alt, der flyttes med polygrab, er frithængende. Det samme gælder ved brug af en magnet. Det er han fra Arbejdstilsynets Videncenter blevet belært om efter forklaringen i byretten. Det står i At-vejledning D.2.5, at arbejde med polygrab kræver krancertifikat. Han mener, at vejledningen er relevant for det konkrete arbejde, der foregik på kajen. Han vurderer, at emnet på vej ned havde ramt førerhuset, hvor der på forkanten var anslagsmærker på den forreste del, og ruden var gået i stykker. Skrotstykket, der lå lige nedenfor førerhuset, så ud til at være det forreste fra et skib. Skrabemærkerne tydede på, at grabben havde haft fat om både ydersiden og indersiden, og at skrotstykket var gledet ud af grabben. Der var skrabemærker på op til en halv meters længde. Man kunne have anhugget emnet og flyttet med kæder og krog. Han har ikke selv tidligere været på virksomheden. Det forhold, at der ikke tidligere er sket uheld, ændrer ikke på hans vurdering af forsvarligheden. Han har ikke kunnet finde nogen brugsvejledning for polygrabben. Den anvendes typisk til forarbejdet skrot og til skovarbejde. Arbejdstilsynet ville ikke acceptere flytning af køreplader med en polygrab, hvor det kun er klemmekraften, der holder emnet. Han kender ikke til andre sager med brug af polygrab. AMU-centret tager fejl, når de siger, at polygrab ikke kræver certifikat.
Vidne 3 har supplerende forklaret, at det vil være svært for fabrikanten at beskrive, hvilke emner der ikke kan løftes forsvarligt. Forudsigeligt misbrug af en grab kunne eksempelvis være personløft. Der er rigtig meget faglighed i vurderingen af, hvad grabben kan løfte. Han kan ikke ud fra billederne med sikkerhed sige, om der var noget på emnet, man kunne få forsvarligt fat om. Det er en meget konkret vurdering. Det er normalt at prøve at løfte emnet en lille smule. Man kunne have anhugget emnet og løftet det med en kran på fuldt forsvarlig måde, men det er selvfølgelig en mere tidskrævende metode. Det er hans vurdering, at man her reelt anvender maskinen som kran. Det er formfaste dele, man løfter, og de er frithængende, men han kan godt se, at man kan komme i tvivl om, hvornår der kræves certifikat, herunder hvornår noget er frithængende. En polygrab kan ikke påføres et moment, så man kan ikke påvirke tyngdepunktet, i modsætning til f.eks. en graveskovl. Brug af polygrab er, medmindre man er inde i undtagelserne i bekendtgørelsen, undergivet krav om krancertifikat. Det fremgår af bekendtgørelsen om førercertifikater til kraner og gaffeltrucks, at der kræves krancertifikat, når en entreprenørmaskine bruges som kran. Derved forstås en maskine, der kan løfte et emne frithængende og har mere end en mekanisk drevet bevægelse ud over hejse-firebevægelsen. En polygrab er som udgangspunkt frithængende, men der findes typer, der er monteret på samme måde som en graveskovl, og som kan påføres et moment. Den konkrete polygrab var frithængende som følge af den måde, den var ophængt på. Der er sandsynligvis ikke nogen hejse-firebevægelse på den konkrete maskine, men det er heller ikke et krav for at være inde i kravet om certifikat. Polygrab bruges mange steder, også på lastbilkraner. Det fremgår også af At-vejledning D.2.5, at brug af polygrab kræver certifikat. Vejledningen dækker i hvert fald en sammenlignelig opgave, selvom arbejdet ikke udføres på en strand. Risikomomenterne er sammenlignelige. Han kender ikke sager om ophugning af skibe, men han har heller ikke undersøgt det. Af At-vejledning B.2.1.1 om kranførercertifikat, pkt. 4.3, fremgår også, at brug af entreprenørmaskiner, der er indrettede som kraner, kræver krancertifikat. Der er - uanset indholdet af At-anvisning nr. 2.3.0.1 om indretning af hejseredskaber pkt. 4.2 - ikke en pligt for en fabrikant til at oplyse om, at der kræves certifikat. Det er ikke gældende for fabrikanter inden for EU, da det ikke kan håndhæves som følge af maskindirektivet. Han har ikke været på ulykkesstedet. Han vil ud fra de billeder, han har set, tvivle på, at polygrabben var egnet til at flytte det konkrete emne. Imidlertid har anvendelsen konkret været forkert, når emnet blev tabt. Det kan være en kombination af emnets form og størrelse, stedet, hvor man har taget fat om emnet, og det påførte tryk. Han har set billeder, der viser skrabemærker, men han kan ikke påvise dem på de fremlagte fotos. Arbejdstilsynet foretager ikke efterprøvning, og ud fra emnets størrelse mener han ikke, at man ville tillade at løfte det igen. Man kan ikke forudsige tyngdepunktet.
Vidne 4 har supplerende forklaret, at det fremgår af At-meddelelse nr. 2.02.11 om anvendelse af hejse-, løfte- og transportredskaber, at anvendes en entreprenørmaskine som kran, dvs. med krog og frithængende byrde, skal den indrettes som kran. Det, tiltalte har købt, er en gravemaskine, og den bliver aldrig til en kran, som kræver krancertifikat. Brug af en polygrab ændrer ikke herpå, og der er heller intet i fabrikantens brugsvejledning, der antyder, at den skulle kunne bruges som hejseredskab. Bruger man derimod krog, er det en anden sag. Maskinen blev konkret brugt som en gravemaskine, og der var ikke andre personer i nærheden. Det er slet ikke relevant, hvilke krav der er blevet stillet ved arbejde uden for fast arbejdssted. Det er helt forkert, når der står, at der er krav om krancertifikat. Han har aldrig hørt om, at den vejledning skulle kunne bruges på faste arbejdssteder. En gravemaskine løfter aldrig noget frithængende, og han har aldrig set en gravemaskine brugt som hejsemiddel. Af bekendtgørelse nr. 1088 af 28. november 2011 fremgår, hvornår der kræves kranførercertifikat. Først når der kommer en krog på, er der tale om et hejsemiddel. Det skal oplyses i brugsanvisningen, hvis en maskine kan bruges som kran. Han kunne sagtens have fundet på at anvende polygrabben på samme måde, og han mener, at det sker mange steder. Man skal bare sørge for, at der ikke er mennesker i nærheden, man kan tabe emnet ned over. Man kan også tage køreplader med maskinen. Man kan ikke få et certifikat til gravemaskiner på AMU-centre.
Vidne 5 har supplerende forklaret, at maskinen er en gravemaskine, der kan påmonteres en polygrab. Det er op til føreren at vurdere, hvad han kan løfte med maskinen. I slutningen af 1990'erne havde de et møde med KP fra Arbejdsdirektoratet, hvor man drøftede, hvad der kræver krancertifikat. Det afgørende var da, om der var tale om anhugning. Den passus, der er i brevet af 18. oktober 1999 fra Arbejdstilsynet, om at brug af entreprenørmaskiner med polygrab mindst kræver G-certifikat, blev frafaldet, fordi Arbejdstilsynet netop ikke havde hjemmel til at kræve det. Han kan ikke huske, hvordan frafaldet blev meddelt. Han kender ikke vejledningen om ophugning af skibe uden for faste arbejdssteder, da han ikke har kunder, der har arbejder uden for faste pladser. En polygrab er fast monteret til maskinen og hænger således ikke i en wire eller lignende. Den anvendelse, der er sket hos tiltalte, er helt normal, og det er det, maskinen er beregnet til. Her har man jo bare flyttet et stykke jern fra et sted til et andet på en lukket plads. Det er selvfølgelig føreren, der skal sikre, at brugen er rigtig. Køreplader, der nok har et omfang på 4 gange 6 meter, flyttes helt sædvanligt med en lastbilgrab, der har dårligere fat end en polygrab.
Anklagemyndigheden har oplyst, at det ikke af indholdet i den relevante sagsmappe i Arbejdstilsynet fremgår, at en del af indholdet af brevet af 18. oktober 1999 skulle være frafaldet.
Landsrettens begrundelse og resultat
Det fremgår af bekendtgørelsen om førercertifikat til kraner og gaffeltrucks m.v. - og af den nugældende bekendtgørelse om arbejdsmiljøfaglige uddannelser - at kranførercertifikat kræves for den, der fører mekanisk drevne kraner og lignende hejsemidler, som kan løfte en byrde frithængende, og som har mindst én mekanisk drevet bevægelse ud over hejse- firebevægelsen. Landsretten finder efter oplysningerne om den konkrete maskines funktionsmåde og udformning, at det ikke med den klarhed, som en strafferetlig sanktionering må forudsætte, fremgår, at maskinen er omfattet af bekendtgørelsens krav om kranførercertifikat.
Efter bevisførelsen - herunder de fremlagte beskrivelser af maskinen, de optagne fotos og de afgivne forklaringer om såvel maskinens funktionsmåde som formen på det emne, der blev løftet - er det uklart, hvad der var den nærmere årsag til uheldet den 20. maj 2009, herunder om der var tale om en fejlbetjening af maskinen. Det kan efter bevisførelsen ikke anses for bevist, at maskinen med påmonteret polygrab ikke var egnet til at flytte den pågældende skibsdel.
Det kan herefter ikke lægges til grund som bevist, at arbejdet ikke var planlagt, tilrettelagt eller blev udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, eller at maskinen ikke blev anvendt sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
Landsretten frifinder derfor tiltalte.
Thi kendes for ret
Tiltalte frifindes.
Statskassen skal betale sagens omkostninger for begge retter.