Resumé
Et selskab og en virksomhedsleder, der også via et holdingselskab var eneejer af selskabet, var tiltalt for overtrædelse af arbejdsmiljøloven ved at arbejdet i en jordudgravning ikke var planlagt, tilrettelagt og udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, idet den ansatte arbejdede i udgravningen, som i bunden var ca. 0,60 meter bred og med en bredde på ca. 1,2 meter i toppen og en dybde på ca. 2 meter, uden at der var truffet foranstaltninger mod risikoen for sammenstyrtning, hvilket medførte at jorden skred sammen og den ansatte blev begravet under jorden.
Såvel selskabet som virksomhedslederen blev frifundet i byretten under henvisning til, at retten efter bevisførelsen ikke fandt, at udgravningsdybden oversteg 1,70 meter, ligesom der var foretaget sædvanlige undersøgelser af jordbundsforholdene. På denne baggrund fandt retten ikke, at anklagemyndigheden havde løftet bevisbyrden for at der kunne ske domfældelse. Anklagemyndigheden ankede dommen for så vidt angår selskabet.
Landsretten stadfæstede byrettens dom.
Domsudskrift
Udskrift af dombogen for retten i Svendborg
Dom afsagt den 23. juni 2011
Rettens nr. R6-371/2011
Anklagemyndigheden
mod
T1
og
T2 A/S
Anklageskrift er modtaget den 21. februar 2011.
T1og T2 A/S er tiltalt for
lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005 med senere ændringer – om arbejdsmiljø - § 38, stk. 1, og bekendtgørelse nr. 589 af 22. juni 2001 med senere ændringer - om indretning af byggepladsen og lignende arbejdssteder - § 17, stk. l, ved den 20. oktober 2009 kl. 13.20 på byggepladsen B ikke at have planlagt, tilrettelagt og udført arbejdet sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt for vidne 1, der var ved at skovle jord væk i en udgravning, der var ca. 2 m dyb, ca. 1,20 m bred foroven og ca. 0,60 m bred i bunden, uagtet der ikke var truffet effektive foranstaltninger for at imødegå fare for jordskred, hvorunder jorden skred sammen om den ansatte, således han blev levende begravet med risiko for skade på helbredet til følge.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf.
De tiltalte har nægtet sig skyldig.
Sagens oplysninger
T1 har den 7. december 2010 i rettens sagsnummer SS R2-1343/2010 forklaret følgende:
T1 har forklaret, at han er eneejer af virksomheden, og at han har været i branchen i ca. 40 år. I oktober 2009 var vidne 1 den eneste ansatte. Han var ansat ca. år tidligere. Der skulle trækkes en ny kloakledning fra skel til huset. Han havde forinden undersøgt dybder fra hovedledning til huset, og kloakken skulle tættest ved huset lægges ca.1½ meter under terræn, regnet til bunden af hullet. Han har udfærdiget en tegning over projektet, som er afleveret til kommunen. Under gravearbejdet skulle de tage højde for en gasledning, der lå højere og på tværs af renden.
De gravede den første del af renden fra skel til spulebrønden den 19. oktober. Han gravede renden med en stor minigraver. Vidne 1 var med under arbejdet. Han fyldte renden op efterhånden som de havde lagt røret. Den 20. oktober gravede de fra huset og ud. Der var hugget et hul i soklen. Vidne 1 skulle grave ca. 15 cm ind under soklen for at ramme kloakken i kælderen. Dybden blev ca. 1,60 meter. Han gravede det, der var muligt med minigraveren, og renden havde skrå side og var ca. 1,2 meter bred i toppen og ca. 60 cm bred i bunden. Han er kendt med jordbundsforholdene i S by, hvor jorden er fast og stabil. Han stod ovenfor renden og fortalte vidne 1, hvad han skulle gøre under soklen. Han kørte hjem efter grus. Han var kun lige kommet hjem, da vidne 1 ringede og sagde, at han havde fået jord over sig. Han skyndte sig tilbage, og der er kun 1 minuts kørsel. Han kunne se hårtoppen af vidne 1. Han ringede 112 samtidig med, at han begyndte at grave vidne 1 fri. Husejeren kom ud og hjalp til med at grave. Falck kom til og gravede vidne 1 helt fri, og hans ben må have ligget eller siddet på hug. Han er i tvivl om, hvorvidt det var den ene eller begge sider af udgravningen, der skred. Den jord, som han havde gravet op, havde han lagt bag med minigraveren, så den jord, der skred ned, var fra siderne. Han havde ikke drøftet med vidne 1, om man kunne grave uden afstivning af siderne. Han har flere gange sagt til vidne 1, at man ikke skal grave for dybt. Han husker ikke præcist, hvad vidne 1 spurgte om, da han blev lagt ind i ambulancen. Skredet skete mellem brønden og gasledningen, ca. 1,5 meter fra fundamentet. Skredet nåede ikke helt hen til fundamentet.
T1 har vedstået sin forklaring gengivet i retsbogen af 7. december 2010 og har supplerende forklaret, at han ikke kan huske, at der under udgravningen blev fundet særligt store sten, der ellers ville have fået ham til at overveje jordbundsforholdene. Han kan ikke huske nogen samtale fra, da vidne 1 blev lagt ind i ambulancen.
Han var og er gennem et holdingselskab eneejer af T2 A/S. Han er direktør og daglig leder i selskabet. På ulykkestidspunktet var kun vidne 1 ansat i selskabet, foruden tiltalte selv. Vidne 1 havde været ansat cirka 1/2 år, da uheldet skete. Selskabet er stiftet juni 2009, og vidne 1 var forudgående ansat i den personligt drevne virksomhed, der omdannedes til selskabet.
Foreholdt vidne 1´s dagssedler fra den 19. og 20. oktober 2009, forklarede vidne 1, at det heraf fremgår, at vidne 1 var til stede i 4 timer på arbejdsstedet den 19. oktober 2009. Samme dag var tiltalte selv på pladsen i cirka 6 timer. Han gravede med maskinen og vidne 1 gik som håndværker. De gravede en rende på cirka 10 m. i længden og 90 cm. i dybden for at kontrollere stabiliteten, og for at finde de rør, der skulle sluttes til. Det var fin og fast lerjord uden porøsitet. Der var solskin begge dage. Jordbundsforholdene var ensartet langs de 10 meter. Der var ingen indikation af, at et træskellet skulle være nødvendigt. Dette også eftersom de med vilje havde gjort renden bredere i toppen. De gravede af til rørene fra vejen frem til spulebrønden - og dækkede siden til igen.
Den 20. oktober var jorden uforandret, så der var fortsat ingen indikation på, at der skulle iværksættes særlige sikkerhedsforanstaltninger. Kun de sidste 20 cm op til kældervæggen bar præg af at have været gravet op i forbindelse med den oprindelige fundering.
Foreholdt sagens bilag 2 forklarede T 1, at vidne 3 fra Arbejdstilsynet og politibetjentene A og B deltog i mødet den 28. oktober 2009, og at dybden som anført i vidne 3s notat blev målt til 160-170 cm. De havde undladt at lukke af, så der var mulighed for at måle på dybden. Dette stemmer overens med, at vidne 1 som tiltalte forklarede på mødet, var i knæ, da han blev fastklemt med hovedet cirka 20-30 cm under terræn.
Den 20. oktober 2009 var han på ulykkesstedet, da politiet kom til stede. Foreholdt bilag 1, side 3, forklarede T1, at opmålingerne gengivet i 3. afsnit er foretaget af politibetjentene selv. Renden var ikke skredet sammen inde ved kældervæggen. Dér kunne man tydeligt se og måle dybden.
Foreholdt bilag 17, foto 1, forklarede T1, at det er ham, der iklædt rød skjorte sidder på knæ ovenpå den jord, der er faldet ned. Han er cirka 180 cm høj. På foto 4 er gengivet bygherrens korte skovl, som en falckredder havde benyttet. Foto 5 viser til højre på billedet under grabben ulykkesstedet. Til venstre er der nogle jordklumper. De så ikke sten på den størrelse under udgravningen.
Han har ingen teori om, hvorfor jorden skred.
Vidne 3 har den 7. december 2010 i rettens sagsnummer SS R2-1343/2010 forklaret følgende:
Vidne 3 har som vidne forklaret, at han er tilsynsførende hos Arbejdstilsynet. Da han besigtigede ulykkesstedet den 28. oktober 2009 var gravearbejdet færdigt. Politiet og T1 var til stede. T1 forklarede, at siderne havde været næsten lodrette, og at han havde presset med skovlen for at holde siderne inde. Han målte dybden i brønden til 1,5 meter til bunden. Der var 2 brønde. I kælderen målte han afstanden fra kældergulvet til bunden af røret til 30 cm under gulvniveau. Røret lå i sand.
Vidne 3 har vedstået sin forklaring gengivet i retsbogen af 7. december 2010 og har supplerende forklaret at han ikke kan huske målene.
Jord er som udgangspunkt ustabilt. Måske skyldes skreddet, at der ved tidligere lejlighed er indskudt en gasledning, eller at der er tale om en indkørsel, hvor man ikke ved, hvor tunge køretøjer der har kørt - eksempelvis en skraldevogn. Havde man udført udgravningen med skrå sider eller gravekasse, var uheldet ikke sket. På grund af gasledningen kunne hele udgravningen ikke gennemføres med maskiner.
Foreholdt sit notat, sagens bilag 2, har vidnet forklaret, at det anførte er baseret på Arbejdstilsynets egne opmålinger. En vejledning er ikke lov. Entreprenøren skal foretage et konkret skøn.
Vidne 1 har den 7. december 2010 i rettens sagsnummer SS R2-1343/2010 forklaret følgende:
Vidne 1 har som vidne forklaret, at han den 20. oktober 2009 havde været ansat ca. ½ år hos T1. Han havde tidligere været stilladsbygger. Det var hans første kloakarbejde i den dybde. Han havde ikke fået instruktion af T1 forud for arbejdets udførsel. T1 var begyndt på arbejdet, da han blev kaldt ud for at hjælpe. Da han kom den 20. oktober, var de nået ca. ½ vejs. T1 kørte med gravemaskinen, og han skulle grave med spade. De var nået til soklen, hvor han skulle grave ind under soklen. Før de nåede soklen, havde der ligget en større sten, som de ved fælles hjælp havde fået op. T1 kørte efter grus, mens han skulle grave ud. Under fundamentet lå der nogle sten af håndbold størrelse, og de lå i to lag, ca. 40 cm, og han var nødt til at grave under dem. Bredden på graven var den samme hele vejen ned, og det kneb ham at dreje rundt i renden. De havde ikke talt om gravens sider. Han regner med, at han gravede i ca. 2,1 meters dybde. Han tænkte ikke på, om jorden kunne skride. Jorden ved huset var opfyld, og han husker, at der faldt en sten ud fra udgravningens side, der blev taget op. Jorden ved skel var fed og leret. Han er 1,85 cm høj, og kunne ikke se over kanten af renden. Den jord, han gravede ud under soklen med en spade, skulle han trække tilbage med en skovl og lægge det, så T1 kunne tage det op med minigraveren. Da skredet skete, var han gået tilbage under naturgasledningen og trak jorden tilbage. Han var ca. 2 meter fra fundamentet, og gik let foroverbøjet. Han ved ikke, om jorden skred fra en eller begge sider. Han hørte et bump på ryggen, og blev presset ned af jorden. Han mærkede sin telefon i brystlommen, og lige da han havde ringet, blev han helt dækket af jord. Han har ingen fornemmelse af, hvor længe der gik, før han blev gravet fri. Det var svært for ham at få vejret, også da han var blevet gravet fri. Han blev hevet op af Falck folkene. Det første T1 råbte til ham var, "husk nu, at du kun var 1,5 meter nede". Han fik trykket ribbenene og var øm i hele kroppen. Han gik regelmæssigt til psykologbehandling. Han blev fyret, men har fået andet arbejde.
Vidne 1 har vedstået sin forklaring gengivet i retsbogen af 7. december 2010 og har supplerende forklaret, at gravens kanter var lodrette. Han vurderede dybden ud fra sin højde, samt det forhold at han skulle strække armen op for at nå et vaterpas, der lå over graven på terræn. Han kunne ikke se vaterpasset.
Han kan ikke huske, om de var startet ved udgravningen dagen før. Foreholdt sin dagsseddel fra den 19. oktober 2009 har vidnet forklaret, at det ikke er hans skrift på bilaget, udover på toppen af bilaget. Han kan have stillet containere af den 19. oktober 2009, men han kan ikke huske, hvad han lavede, eller om T1 foretog vurderingen af jordbundsforholdene.
Da Falck folkene trak ham op, stod hans gummistøvler fortsat fast i graven. Han havde benene fremad og sad foroverbøjet i hullet, mens han var fastklemt. Da jorden kom, var han ved at trække jorden tilbage med skovlen under naturgasledningen. Ledningen lå cirka 1 meter under terræn. Han har nok stået lidt i knæ.
Vidne 2 har den 7. december 2010 i rettens sagsnummer SS R2-1343/2010 forklaret følgende:
Vidne 2 har som vidne forklaret, at han ejer ejendommen, hvor ulykken skete. Han opholdt sig i et værelse ovenover, hvor der blev gravet. Han så T1 grave med gravemaskinen samtidig med, at han talte i mobiltelefon. T1 forsvandt fra hans synsfelt. Han åbnede vinduet, og T1 sagde, at hans mand var blevet begravet. Han skyndte sig ud. Han kunne se det ene øre og siden af vidne 1´s ansigt. De kunne høre vidne 1 give sig. De fik gravet hans ansigt fri. Han ansigt var omkring naturgas-ledningen. Han vedstod sin forklaring i bilag 11.
Vidne 2 har vedstået sin forklaring gengivet i retsbogen af 7. december 2010 og har supplerende forklaret, at der inden ulykkestidspunktet var blevet foretaget prøvegravninger for at fastlægge graveretningen og lignende.
Foreholdt afhøringsrapport, sagens bilag 11, har vidnet forklaret, at han kan vedstå sig det, der er gengivet på side 2, næstsidste afsnit, om gravens dybde. Hans angivelse heraf er baseret på gasledningens placering. Der var i hvert fald ikke 2 meters dybde. Skadelidte sad på hug i udgravningen og var klemt meget sammen. Det så han selv. Skadelidtes hoved var placeret ud for gasledningen.
Materielcontaineren stod udenfor grunden. På grunden var kun en større minigraver.
Vidne 4 har den 7. december 2010 i rettens sagsnummer SS R2-1343/2010 forklaret følgende:
Vidne 4 har som vidne forklaret, at hun er ambulancebehandler hos Falck. Der kom både en ambulance og en lægebil, og der blev rekvireret et brandkøretøj for at grave. Hun så en mand, der sad i jorden og var begravet ca. til brystkassen. De fortsatte med at grave manden fri. Manden sad med knæene fremad. Da han blev trukket op, blev hans gummistøvler i hullet. Hun hørte ikke, at der blev talt om hullets dybde. Da de kørte den forulykkede til hospitalet, sagde han til hende, at hullet havde været dybere end det måtte være, og at ham, som han udførte arbejdet for, havde sagt, at han skulle sige, at hullet kun skulle være den lovlige dybde.
Vidne 4 har vedstået sin forklaring gengivet i retsbogen af 7. december 2010 og har supplerende forklaret, at den tilskadekomne sad på hug i graven.
Vidne 5 har den 7. december 2010 i rettens sagsnummer SS R2-1343/2010 forklaret følgende:
Vidne 5 har som vidne forklaret, at han driver egen entreprenør forretning og er autoriseret kloakmester. Han færdiggjorde arbejdet og dækkede hullet til. Hullet var 1,5 til 1,6 meter dybt. Han kunne ikke se, om der havde været skrå sider. Det var almindelig lerjord, og han synes det havde været naturligt at grave uden afstivning. Han ville selv have udført arbejdet på samme måde som T1. Da han lagde kloak rørene, kunne han stå i hullet og se over udgravningens kant.
Vidne 5 har vedstået sin forklaring gengivet af retsbogen af 7. december 2010 og har supplerende forklaret, at han bor lige ved siden af ulykkesstedet og kender jordforholdene godt. Han lagde ikke mærke til store sten i udgravningen, og ville ikke selv have lavet særlige foranstaltninger i forbindelse med en udgravning. Han ved ikke, hvorfor uheldet skete.
Der har været fremlagt diverse fotos af ulykkesstedet.
Af anmeldelsesrapporten, side 3-4, fremgår blandt andet:
”…
Undersøgelsen viste, at udgravningen på undersøgelsestidspunktet målte ca. 120 cm bred og 150 cm dyb og flere meter lang. Bunden (foto 3) bar præg af at være ujævn hvorfor den flere steder varierede i dybde. Det påviste ulykkessted målte 150 cm. i dybden. Det sås dækket med løst/fast jord formentlig som følge af et jordskred, idet dybden i udgravningen omkring sås dybere. Jordvæggen omkring udgravningen sås leret og fast (foto 3). Der lå en jordbunke (foto 4) på højre side af udgravningen som målte ca. 1*0,5 m.. Der sås større og mindre sten i udgravningen samt flere jordknolde. Der sås endvidere en spade som stod oprejst i jorden (foto 4). Umiddelbart bag ulykkesstedet sås skovlen fra rendegraveren.
Rendegraveren stod placeret 2-3 m fra ulykkesstedet med larvefødderne placeret på hver side af udgravningen. I haven lå flere jordbunker i varierende størrelser. Bemærk foto 1 hvor anmelder står oprejst i hullet på ulykkesstedet.
…”
Af notat udarbejdet af vidne 3, Arbejdstilsynet, vedrørende "Indsamlede oplysninger på ulykkesstedet 28.10.09" fremgår blandt andet:
... Entreprenør oplyser at der er lagt 10-20cm sand under færdig kloakrør. Dette er sammenlagt med de af Arbejdstilsynet målte 150 cm, svarende til 160 til 170 cm dybde under terræn…”.
Ingen af de tiltalte er ikke tidligere straffet.
Rettens begrundelse og afgørelse
Ud fra bevisførelsen, herunder navnlig målinger foretaget af politiet og af Arbejdstilsynet, lægger retten til grund, at udgravningsdybden på ulykkestidspunktet ikke oversteg 170 cm. Efter forklaringerne fra T1 og vidne 2, lægger retten endvidere til grund, at T1 den 19. oktober 2009 foretog sædvanlige undersøgelser af jordbundsforholdene.
Omend vidne 3 er fremkommet med mulige årsager til jordskreddet, finder retten ikke, at der herved eller ved de øvrige vidneforklaringer er fremkommet de til domfældelse fornødne oplysninger om jordens beskaffenhed, påvirkninger fra vejrliget, særlige belastninger tæt på udgravningen eller aktiviteter i området, der kunne bevirke rystelser, som burde have foranlediget tiltalte til at iværksætte foranstaltninger, uanset udgravningen begrænsede dybde. Retten bemærker herved, at det ikke i sagen er oplyst, hvornår den i sagen omtalte gasledning blev sprængt igennem jordlaget over den nedgravede ledning.
Som følge heraf frifinder retten begge de tiltalte.
Thi kendes for ret
T1 frifindes.
T2 A/S frifindes.
Statskassen skal betale sagens omkostninger.
Udskrift af Østre Landsrets dombog
Dom afsagt den 27. februar 2012 af Østre Landsrets 2. afdeling i sag nr. S-2077-11
Anklagemyndigheden
Mod
T2 ApS
Svendborg Rets dom af 23. juni 2011 er anket af anklagemyndigheden med påstand om domfældelse efter anklageskriftet samt skærpelse.
Forsvareren har påstået stadfæstelse.
Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af T2 ApS v/ T1 og vidnerne
1, 2, 3 og 5.
Den i byretten af vidne 4 afgivne forklaring er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 923.
Forklaringer
T2 ApS v/ T1 har supplerende forklaret blandt andet, at han har generel viden om jordbundsforholdene i S by, og at han den 19. oktober 2009 undersøgte jordbundsforholdene på arbejdsstedet. Renden blev gravet med skrå sider. Rendens første 10 meter havde en dybde af ca. 1 meter. Jorden blev under gravearbejdet ikke presset mod siderne af renden med skovl. Efter jordsammenstyrtningen gravede han og Falck Jord væk. Da politiet kom til stede, var der nok gravet 3/4 kubikmeter jord væk. Vidne 1´s hoved befandt sig efter nedstyrtningen ca. 20-30 centimeter under terræn. Vidne 1 var helt dækket med jord. Foreholdt foto 1 forklarede vidnet, at han ikke husker, om han står oprejst eller ikke. Foreholdt foto 3 forklarede vidnet, at den jord, der ses, er sammenstyrtet jord. Sten i jorden skal være af en vis størrelse for at udgøre en risiko for, at jorden styrter sammen. Vidne 1 havde tidligere foretaget tilsvarende gravearbejde, herunder gravearbejde i samme dybde. Vidne 1 var med på arbejdsstedet den 19. oktober 2009, hvor de gravede en prøverende, herunder for at finde det stik, som kloakledningen skulle kobles på. Der er tale om rigtig god og fast lerjord. Rendegraverens skovl var 60 centimeter bred, og det rør, som skulle nedlægges, var 110 millimeter. Solen skinnede både den 19. og 20. oktober. Der var ingen særlige jordbelastninger tæt på udgravningsstedet. Ingen jord eller sten rullede ned i renden under gravearbejdet den første dag. Både han og vidne 1 udførte gravearbejde i selve renden. Den udgravede rende var 150 centimer dyb på det sted, hvor vidne 1 blev dækket med jord. Dagen efter ulykken blev der gravet blød og våd jord væk i bunden af renden, hvorefter der lagdes grus. Der kan trænge vand ind i renden fra rendens sider.
Vidne 1 har supplerende forklaret blandt andet, at han ikke tidligere havde gravet render af tilsvarende dybde. Han har ikke forudsætninger for at vurdere jordbundsforholdene. Renden var 0,60 meter bred hele vejen op til terræn, svarende til bredden af rendegraverens skovl. Hans hoved befandt sig mellem hans knæ, da han blev begravet af jord. Der befandt sig i renden en gasledning, som han kunne gå under ved at bukke sig forover. Ved ulykken gik han i chok, og han fik blandt andet trykket sine ribben. Han var sygemeldt i en periode. Han er stadig påvirket af ulykken.
Vidne 2 har supplerende forklaret blandt andet, at T1 havde gravet vidne 1´s hoved fri, da han kom til stede. Han hoppede ned i renden på den sammenstyrtede jord. Vidne 1´s hoved var i samme højde som gasledningen. Vidne 1 sad på hug. Han var ikke selv til stede den 19. oktober 2009, men entreprenøren havde orienteret ham om, at der ville blive foretaget prøvegravning for at konstatere jordens beskaffenhed.
Foreholdt foto 3 forklarede vidnet, at der på fotoet ikke ses den sammenstyrtede jord.
Vidne 3 har supplerende forklaret blandt andet, at der ved en gravedybde på 1,70 meter i jomfruelig jord efter omstændighederne bør etableres skrå sidevægge. Ved jomfruelig jord skal forstås ubehandlet jord, det vil sige jord, som ikke har været omgravet, eller hvor der ikke er sket særlig påvirkning af jorden ved kørsel med tunge køretøjer mv. Rendens bredde afhænger af det arbejde, der skal udføres i renden. Ved fin lerjord kan der presses på rendens sidevægge med skovl. Han foretog selv en måling af brønden på stedet. Til kloakrørets bund var der 1,50 meter. Kloakrør lægges typisk i sand, hvorfor der normalt graves lidt dybere end i den dybde, røret skal ligge. Vidnet kan ikke sige, hvorfor jordsammenstyrtningen skete. Det kan have haft betydning, at der er kørt med en rendegraver ved siden af renden, men nogle jordtyper kan tåle det. Tæt på huse graves ofte med gravekasse, idet en rendegraver ikke kan anvendes. Foreholdt Arbejdstilsynets At-vejledning om arbejdets udførelse ved gravearbejde, side 6-7, forklarede vidnet, at den angivne dybde på 1,70 meter er vejledende. Der må således altid foretages en konkret vurdering. Ved "stabil jord" menes jomfruelig jord. Det er altid mere sikkert at grave med hældende sider end uden. Hvis der graves med anlægshældning, er sandsynligheden for sammenstyrtning langt mindre. Ud fra det arbejde, der skulle udføres i den udgravede rende, var en rendebredde på 0,60 meter utilstrækkelig.
Vidne 5 har supplerende forklaret blandt andet, at han har 10 års erfaring som entreprenør. Han var på ulykkesstedet dagen efter ulykken. Han og T1 rensede jord op af renden og tilsluttede kloakrøret. Han foretog ikke en måling, men ud fra sin højde vurderer han, at renden var 1,50-1,60 meter dyb. Der er tale om almindelig lerjord uden sand. Han er godt bekendt med jordforholdene i området. Der er ingen jordrystelser eller særlige belastninger sket tæt på udgravningsstedet.
Landsrettens begrundelse og resultat
Af Arbejdstilsynets At-vejledning om arbejdets udførelse ved gravearbejde fra januar 2005, side 6, fremgår blandt andet følgende:
" Rendegrave
Rendegrave til ledninger, rør og kabler mv. skal udføres, så faren for jordskred er effektivt imødegået. Dette kan fx gøres, ved at udgravningen udføres med et passende skråningsanlæg - hældning - eller ved anvendelse af passende afstivningsmateriel, herunder gravekasse.
Hvis de forudgående undersøgelser og planlægningen viser, at der er tale om stabil jord, hvor det ikke er nødvendigt at foretage særlige foranstaltninger, kan rendegraven udføres med lodrette sider i maksimalt 1,70 meters dybde. Ved gravedybder fra 1,70 meter til maksimalt 5 meter skal udgravningen have et skråningsanlæg på to til en. ..."
Det er for landsretten oplyst, at der ved udtrykket "to på en" skal forstås en skråningsvinkel på mindre end 45 grader.
På baggrund af anklageskriftets formulering lægges det til grund, at dette har været tilfældet i nærværende sag.
Herefter, og i øvrigt af de af byretten anførte grunde, tiltræder landsretten, at det tiltalte selskab er blevet frifundet.
Landsretten stadfæster derfor dommen.
Thi kendes for ret
Byrettens dom stadfæstes, således at T2 ApS frifindes.
Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.