Udskrift af dombogen for retten i Odense
Dom afsagt den 6. december 2011
Rettens nr. 1-3079/2011
Anklagemyndigheden
mod
T A/S
Anklageskrift er modtaget den 16. juni 2011.
T A/S er tiltalt for
overtrædelse af arbejdsmiljølovens § 82 stk. 1 nr. 1 jf. stk. 2 jf. § 86 jf. § 38 stk. 1 og bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse § 30 stk. 1 nr. 1 jf. stk. 3 jf. § 13 nr. l, ved den 4. februar 2009 på virksomhed B på skibet I, at have været ansvarlig for at arbejdet med fjernelse af "seafastnings" før losning af lugedæksler fra skibet ikke var planlagt, tilrettelagt og blev udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, idet den ansatte, vidne 5, arbejdede ca. 6,25 meter over det omgivende underlag stående på lugedæksler uden, at der var truffet effektive foranstaltninger for at forebygge risikoen for nedstyrtning, hvilket medførte at vidne 5 faldt ud over kanten og derved pådrog sig alvorlig personskade ved flere knoglebrud herunder knust højre hæl.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bøde.
Tiltalte har nægtet sig skyldig.
Sagens oplysninger
Vidne 1 har forklaret, at han er direktør og eneejer i det tiltalte aktieselskab, der er et vikarbureau. Han har fra 10 - 50 ansatte og udfører ikke egne entrepriser. Indenfor de seneste 2 år har selskabet haft et værksted. Han har ikke nogen fastansatte jf. dog i det følgende. Han har dog i dag mere eller mindre fastansatte, men det havde han ikke i 2009. Virksomhed A kontaktede ham og bad ham om nogle folk. Han skulle give en pris på manpower. Vidnets kollega, MK, fik lukket aftalen. MK er personalechef. MK er ansat hos ham. Han har også en kontordame ansat. MK sørger for at ansætte de folk, der skal bruges og lave ansættelseskontrakt og afskedige personerne. Der er ansatte, der har været ansat de seneste 2 år. Han har generelt højsæson fra marts til oktober. Han har lavet de økonomiske aftaler. Normalt mægles der vedrørende arbejdsforhold. Han har skiftet pc og ved derfor ikke, om der er noget på den gamle pc om dette arbejde. Det var en aftale, at han skulle levere 4 mand, og han skulle finde en pris herpå. Han har udelukkende smede ansatte. I denne sag var der en sjakbajs, som er en form for stik i rend dreng, der videreformidler det, han har fået at vide. Den, der instruerer sjakbajsen, var enten kaptajnen på skibet eller en fra virksomhed A. Han ved ikke om de, der blev sendt af sted, tidligere havde arbejdet på virksomhed B. Kaptajnen og den person fra virksomhed A var dem, der havde instruktionsbeføjelserne. Han var ikke på stedet. Det er en gylden regel, at man skal indordne sig sikkerhedsmæssigt under det firma, man arbejder for. Han ved ikke, hvordan de udfører arbejdet på virksomhed B. Alle de folk, der blev sendt til stedet, var faglærte smede. Vidne 2 var sjakbajs. Han har mere virksomhedsinitiativ end de andre, men han har ikke mere med sikkerhed at gøre end de andre. Selskabet blev meddelt et strakspåbud, og de gjorde ikke indsigelse om, at de ikke var det rigtige selskab, der skulle gives påbud til. Han svarede Arbejdstilsynet jf. herved bilag 8 E. Han ved ikke, om der var nogen ansatte, der havde påtalt manglende sikkerhed. Vidne 5 var ansat, men han kan ikke sige, hvor længe, han havde været ansat. Han tror, at tiltalte har betalt løn til vidne 5 i 2-3 uger efter ulykken. Virksomhed A betaler en timerate til hans selskab, og så betaler selskabet løn til de ansatte. Han husker ikke, hvornår vidne 5 blev afskediget. Vidne 5 fik overenskomstmæssige ydelser, fordi han blev syg, inden ansættelsesforholdet blev bragt til ophør.
Vidne 2 har forklaret, at han er ansat og lønnet af tiltalte. Han blev ansat et stykke tid før ulykken. Han har arbejdet for T A/S mange gange. Han tror, at han blev ansat ½ års tid før ulykken. Han havde en almindelig ansættelseskontrakt. Han husker ikke, hvad der stod i hans kontrakt. Han var på værkstedet hos T A/S. Han lavede smedearbejde. Han var ansat som montør, og det var almindeligt, at han blev sendt ud til forskellige arbejdsopgaver. Der var nogle stykker hjemme i virksomheden og nogen ude. Han har været ansat hos T A/S i hele perioden til i dag. Han husker arbejdet på skibet, og han mener, at de var omkring 6, der arbejdede på skibet. Han skulle være kontaktperson mellem firmaet og dem, der var på stedet. Han arbejdede som sjakbajs. Han skulle arbejde på kajen og på et skib. MK havde sendt dem ud. Den første dag mødte de på kajen, og virksomhed A var repræsenteret vistnok ved vidne 8 og L og vistnok én mere. Det var L’s første projekt. Der var en tysker, der var skibets agent. Der var også nogen fra virksomhed B. Der var en formand fra virksomhed B og en formand for folkene i området. Han snakkede ikke sikkerhed med nogen. Vidne 8 tog ham med ombord, og de holdt et møde på skibet med kaptajnen, og dem fra virksomhed B og skibets agent og 3 fra virksomhed A og han. De snakkede om losning. De skulle skære de ting af, som fæstnede til skibet. De skulle skære det af og herefter gøre skibet pænt og male. Der skulle losses i den rækkefølge, som blev bestemt. Det var vidne 8 og tyskeren (agenten), der sagde, hvor de skulle tage tingene. Det var nok første dag, de lossede, at uheldet skete. De var oppe på de store lugekarme op til 6 meter over skibet. Han mener, at vidne 5 faldt ned fra en højde af ca. 4 meter, men han kom op på 6 meter, idet han blev kastet op ved ulykken. Man skulle sætte kranen på det, der skulle losses, og herefter skulle man skære. Virksomhed B’s folk gik uden liner, og derfor gjorde de det også uden liner. Til at starte med kørte de med virksomhed B’s kran. Det gik ikke stærkt nok. Virksomhed B havde fyraften, og så blev skibets kran brugt. Den, der startede kranen, havde arbejdet omkring 2 minutter, før uheldet skete. Vidnet skulle skære det, der skulle losses, fri, og kranføreren trak før, der var skåret frit, hvorved dækket blev trukket op. Vidne 5 havde hægtet på, det der skulle losses, og vidne 5 blev revet med og røg ned på gangbroen nedenunder. Den tyske agent sagde, at de ikke måtte sige, at det var skibets kran, der havde været anvendt, idet den, der førte kranen, ikke havde certifikat til kranen. Virksomhed B’s direktør og sikkerhedsfolk var med til en samtale derefter. Virksomhed A brugte smede. Der blev ikke udfærdiget noget skriftligt. Vidne 5 var vist hos T, før han blev ansat hos T A/S. Han blev ansat i 2007. Han er ikke uddannet til noget, der har med sikkerhed at gøre.
Vidne 3 har forklaret, at han så skibet dagen efter, uheldet havde fundet sted. Han blev tilkaldt, men han ved ikke af hvem. Han mødte en kollega på stedet, og de blev hentet af S, der er sikkerhedschef, og så kørte de til kajen alle 3. Ved skibet kom en konsulent fra Søfartsstyrelsen, P, idet man var i tvivl om, hvorvidt ulykken hørte under Søfartsstyrelsen eller Arbejdstilsynet. Der var også nogen fra T A/S tilstede, herunder vidne 2. Han fik at vide, hvad der var sket og gik ombord på skibet med dem fra T A/S, herunder vidne 2 og et par andre. Vidne 2 havde været til stede, da uheldet fandt sted. P gik ombord og talte med besætningen. Han fandt ud, at det var en arbejdsmiljøovertrædelse. Vidne 2 sagde, at de havde arbejdet uden sikkerhedsforanstaltninger og hævdede, at virksomhed A, der lossede havde ansvaret for lasten og losningen. Ansvaret for seafastnings var ifølge det oplyste hos T A/S. Det var de 5 personer, der udgjorde sjakket. Han opfattede vidne 2 som leder af sjakket. Han fik oplyst, at smedene havde udført det arbejde mange gange tidligere. Han husker ikke, om han talte med nogen fra virksomhed A. Han gav et strakspåbud. Fysisk gav han det til vidne 2. Han erindrede ikke, om der var tvivl om, hvem der skulle have påbuddet. Han skrev reaktionen på en besøgsrapport, som vidne 2 fik. Bilag 8 a er det, der er sendt til virksomheden. Vedrørende bilag 8 a har han forklaret, at S og H er fra virksomhed B, og vidne 2 var den tredje person, der var tilstede. Han husker ikke, om han hørte om virksomhed A. Nogen må have fortalt ham, at de stod for losningen. Han fik også tilbagemelding på påbuddet, jf. herved bilag 8 E. Han har taget billederne i bilag 8 B. Det, der skulle losses, var luger til et andet skib. Pilen viser, hvor det var, der skulle skæres. Han har målt op til 6,25 meter. Når man er i over 2 meters højde, skal man have arbejdet med sikkerhedsliner eller andet. Han har en kopi af besøgsrapporten, men han har den ikke med i dag.
Anklageren har henvist til bilag 16, side 5, hvorefter vidne 2 i 2010 er supervisor hos tiltalte.
Vidne 4 har forklaret, at han er ansat hos virksomhed A og også var det i 2009. Han er daglig leder for arbejdsmiljø og sikkerhed i Danmark. Han havde ikke noget med opgaven vedrørende det omhandlede skib at gøre forud for ulykken. Arbejdsskadestyrelsen sendte ham nogle spørgsmål. Han har ikke set de kontrakter, der foreligger mellem virksomhed A og tiltalte. Virksomhed A havde kontor på virksomhed B. Virksomhed A skaffede mellemmænd til at udføre arbejdet. Vidne 6 er den, der indgår aftale med underleverandører i en sag som denne. Virksomhed A kan have en portkaptajn, der sørger for at få tingene flyttet til det rigtige sted. Virksomhed A har ingen erfaring med at udføre arbejde, som det, der er udført i denne sag.
Vidne 5 har forklaret, at han den 4. februar 2011 arbejdede på et skib på virksomhed B. Han var ansat hos T A/S. Han var timeaflønnet og havde været ansat i flere omgange, og senest havde han været ansat i 1½ år hos T A/S. Han har også været udlejet. Han havde ikke nogen fast indtægt, men fik løn i det omfang, han havde job. Han fik at vide, at virksomhed A havde indlejet dem for at udføre en opgave på lossekajen. Det var virksomhed A’s første opgave for virksomhed B. Han og andre hos T A/S havde erfaring og blev sat til arbejdet. Skibet var forsinket, og der var nogen, der manglede nogle bovporte, som de skulle sørge for at få af. Vidne 2 var deres sjakformand. Da de kom frem til skibet, hilste de på en repræsentant fra virksomhed A, og vidne 2 og virksomhed A’s repræsentant og en fra skibet gik rundt og udførte sikkerhedstjek. Vidne 2 fik instruktioner af de 2 andre personer. Han og de øvrige fra T A/S begyndte at rulle slanger ud og sætte grej frem, som de havde med fra T A/S. Senere gik de rundt med vidne 2 og talte om, hvordan de skulle planlægge arbejdet. Da de gik rundt med vidne 2, talte de ikke om sikkerhed på arbejdspladsen. De fordelte arbejdsopgaverne. Han fik løsnet nogle seafastninger. Det kørte stille og roligt. De fik hejst nogle luger ned. Der var nogle kæder, der skulle af lågerne, men der var ikke arbejde ude ved kanten af skabet. De talte ikke om sikkerhedsliner.
Vedrørende afhøringen bilag 2 og bilag 3 husker han ikke det, der står i bilag 2, side 2 4.-7. linje. Han husker ikke, at de skal have talt om sikkerhed. Han tænkte ikke over skibets kant, idet de ikke skulle derud, og derfor var der ikke noget sikkerhedsproblem. Kranføreren gik til aftensmad, og de måtte til at arbejde i 3-holdsskift. Vidne 2, vidnet og R blev på stedet. De andre tog hjem. De fortsatte med at skære seafæstninger løs. Der kom en ny kranfører til skibets kran. De byttede nu arbejde, og han skulle sætte kæder på, mens vidne 2 skulle skære løs. Efter 2-3 stk. virkede det som om, at kranføreren ikke helt havde styr på det, han udførte og styr på at læse vidnets tegn. Vidnet sagde til vidne 2, at det virkede som om, at kranføreren ikke havde helt styr på det. De jokede lidt med det. Det, der var problemet, var at kranføreren ikke havde rolige løft, og han havde lidt problemer med at lægge tingene på kajen. Ved en af de sidste luger ud mod kajen, fæstnede han kæden og bad kranføreren om at stramme. Da han havde fat om kæden, rykkede kranføreren ind over lossekajen, og han røg 6 meter ned og ramte rælingen med højre fod. Han brækkede endvidere sit skulderblad og et ribben.
Idet anklageren dokumenterede politiattesten (bilag 20) har han forklaret, at han stadig har problemer efter ulykken. Han kan gå 3-4 km om dagen. Det bliver næppe bedre. Det er svært at sige, hvem det var, der bestemte vedrørende arbejdets tilrettelæggelse. Vidne 2 var den, der sagde, hvad de skulle gøre. Der var ingen virksomhed A folk på stedet.
Afhørt af forsvareren har han forklaret, at vidne 2 som sjakbajs skulle lede og fordele arbejdet og være bindeled fra dem, de arbejdede for og kajen og T A/S. Den "runde", der blev foretaget mellem vidne 2 og skibets folk og virksomhed A’s folk tog vel ½time. Da vidne 2 kom til dem, fortalte han om arbejdsopgaven, som de skulle udføre.
Han oplyste, at han har henvendt sig til Advokatfirmaet Bjørst, der varetager hans interesser vedrørende erstatning.
Vidne 6 har forklaret, at han arbejder hos virksomhed A i dag i Horsens. I 2009 var han ansvarlig for firmaets interesser i Odense og Brøndby. Virksomhed A havde en aftale om levering af skibsluger. Der var en aftale om securing og lastning, og de havde en aftale med T A/S, idet virksomhed B havde anbefalet T A/S til at udføre arbejdet på skibet. T A/S havde prøvet det før. Han talte med MK (tror han) og snakkede med den pågældende om opgaven. Han mener, at de aftalte, at T A/S skulle komme med 3 svejsere og en sjakbajs til at styre arbejdet. De lavede ikke en skriftlig aftale om arbejdets udførelse. Virksomhed A havde en projektafdeling i Horsens. Det var vidne 7, der skulle forestå arbejdet. Vidne 7 er leder af den afdeling, der havde ansvar for arbejdet. Han indgik aftalen med T A/S. Der blev lavet en timepris på de 3 sjak. Der var ikke nogen aftale om, hvem der skulle instruere om sikkerhed. En portkaptajn og vidne 7 var nu "øjne" for virksomhed A. Han og de, han talte med hos T A/S, talte ikke specifikt om sikkerheden. Instruktionsbeføjelsen var helt sikkert T A/S, dvs. slibning og kontrol og lignende. T A/S var ansvarlig.
Afhørt af forsvareren har han forklaret, at en portkaptajn er en, der laver logbog for virksomhed B og skibet time for time. Han havde opgaven med at tømme skibet. Han mener ikke, at deadlinen var ved at skride.
Vidne 7 har forklaret, at han den 4. februar 2009 var ansat hos virksomhed A som afdelingschef i et industriprojekt. Han var husspeditør for virksomhed B og hyrede underleverandører ind til forskellige opgaver. Da skibet kom til kaj, var han ved kajen. Han snakkede med kaptajnen, med styrmanden og med stewarderne. Han snakkede med MK og vidne 2, der var sjakbajs hos T A/S. De øvrige fra T A/S var ved at gøre klar. De skulle pille seafæstninger af. Han fandt ud af, at det var en bestemt luge, de skulle begynde med. Han, MK og vidne 2 gik rundt på skibet. Af og til kom en af virksomhed B’s folk. Da de gik rundt på skibet, talte de ikke specifikt om sikkerhed. Der blev ikke snakket med MK og vidne 2 specifikt om sikkerhed i relations til arbejdets udførelse. Han havde ikke forstand på arbejdets udførelse. Han aftalte, at de kunne bruge skibets kran til at løfte ned med. Havnekranen blev brugt til godset. Han var der hele tiden, mens der blev arbejdet på skibet, men han havde ikke indflydelse på, hvordan godset blev løftet ned. T A/S folk passede sig selv.
Vidne 8 fra virksomhed A er portkaptajn og var der sammen med vidnet. De var der sammen den første dag, og derefter var vidne 8 der alene. T A/S folk kom selv med det materiale, der skulle bruges. MK blev ikke på stedet. Virksomhed A havde hele tiden 2 mand dernede.
Vidne 8 har forklaret, at han var ansat i 2009 hos virksomhed A. Han var portkaptajn. Han hørte til i Århus. Den 4. februar 2009 var han på virksomhed B, og han har skrevet logbog. Han skriver, hvad der er af stop, uheld osv. Han kender ikke til nogen aftale med T A/S. Han kom til virksomhed B omkring kl. 10.00 og var der, da skibet kom, og T A/s’s folk kom. Han blev introduceret til vidne 2, og der var en ”M”, men mere husker han ikke. Der var en tysk supercargo, der repræsenterede rederiet. Der var endvidere repræsentanter fra virksomhed B. De blev enige om vidne 2 og de øvrige om, at de skulle starte agter i skibet. Der skulle koordineres med virksomhed B folkene. Man overlader til svejsefolket at stå for svejsning mv. Vidne 2 havde ansvaret for svejserne. Hvis skibets kaptajn eller virksomhed B havde ønsker om, at noget skulle gøres, så sagde de det til vidnet, der så talte med vidne 2, der talte med svejserne. Han har ikke ført tilsyn med, hvordan T A/S udførte tingene, og hvordan de svejsede.
Rettens begrundelse og afgørelse
Det lægges til grund, at vidne 5 den 4. februar 2009 arbejdede på et skib på virksomhed B med at skære seafastnings fri, og med at fæstne kranens krog i en kæde til det, der skulle løftes fra skibet til kajen. Endvidere lægges til grund, at vidnet arbejdede på skibet væk fra rælingen uden sikkerhedsline, og at han kom ud for et uheld i forbindelse med et kranløft, der kom uventet for vidnet, hvorefter vidnet røg 6 meter ned og kom alvorligt til skade.
Endelig lægges til grund, at T A/S af virksomhed A var hyret til at udføre den opgave, som vidne 5 udførte, samt at vidne 2 var sjakbajs, og at han forud for arbejdets udførelse havde møde og gik rundt på skibet med blandt andre en repræsentant for skibet og virksomhed A for at tilrettelægge rækkefølgen af arbejdets udførelse.
Som sagen er oplyst og efter vidneforklaringerne må det lægges til grund, at det tiltalte selskab blev antaget til opgaven, idet selskabets ansatte havde erfaring med lignende arbejde. Der er således tale om et entrepriseforhold. Da der blev udført arbejde i ca. 6 meters højde på skibet påhvilede det tiltalte som arbejdsgiver at tilrettelægge og udføre arbejdet sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, hvilket ikke skete, hvorefter uheldet fandt sted, hvilket havde kunnet undgås eksempelvis ved at have ladet de ansatte udføre arbejdet iført sikkerhedsliner.
Tiltalte findes således skyldig i den rejste anklage.
Straffen fastsættes efter arbejdsmiljølovens § 82 stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2, jf. § 86, jf. § 38 stk. 1 og bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse § 30 stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 13, nr. 1 til en bøde på 40.000 kr.
Thi kendes for ret
T A/S skal betale en bøde på 40.000 kr.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
Udskrift af Østre Landsrets dombog
Dom afsagt den 18. december 2012 af Østre Landsrets 2. afdeling, nr. S-3867-11
Anklagemyndigheden
mod
T A/S
Odense Rets dom af 6. december 2011 (1-3079/2011) er anket af T A/S med påstand om frifindelse.
Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.
Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af vidne 1, 5, 2, 3, 6, 4 og 8, der alle har forklaret i det væsentlige som i byretten.
Vidne 1 har supplerende forklaret blandt andet, at vidne 2 fungerede som bindeled mellem kunden og de ansatte. Selve udførelsen af smedearbejdet kender smedene selv til. De har ikke altid en sjakbajs med til alle opgaver. Det kommer an på størrelsen af opgaven. T A/S havde ikke arbejdet med losning af skibe forud for denne opgave. Der var alene tale om arbejdsudlejning på timebasis. Det er rigtigt, at virksomhed A lejede dem ind, fordi T A/S rådede over et antal smede, hvilket virksomhed ikke selv gjorde. Det var meningen, at en repræsentant fra virksomhed A eller kaptajnen hele tiden skulle være til stede. Han ved ikke, om det blev drøftet nærmere, hvem der stod for sikkerheden. Det er kunden, der står for forsikring, sikkerhed m.v. Han ved ikke, hvorfor der ikke blev lavet en skriftlig aftale med virksomhed A, men han vil tro, at det var fordi, der alene var tale om en mindre opgave. Vidne 2 er senere blevet supervisor. De havde tidligere lavet opgaver for virksomhed A. Ved en entreprise giver de en fast pris på en konkret opgave. Vikaropgaver er timebaseret opgaver. Da han underskrev strakspåbuddet, tænkte han ikke, at han samtidig påtog sig ansvaret for opgaven på samme måde, som hvis det havde været en entreprise.
Vidne 5 har supplerende forklaret blandt andet, at vidne 2 var bindeled og sørgede for at organisere tingene. Det var T A/S, som havde svejsekompetencerne. Han har stadig mén efter ulykken. Han er under revalidering og er ved at uddanne sig som pædagog. Han har i dag begrænsninger i forhold til fysisk aktivitet og lange gåture. Som han opfattede det, var det kaptajnen, der besluttede at anvende skibets kran.
Vidne 2 har supplerende forklaret blandt andet, at det var virksomhed A, der ledte og fordelte arbejdet. Han var alene bindeled. Der var ikke nogen fra virksomhed A til stede på tidspunktet for ulykken. Han mener ikke, at de drøftede sikkerheden på stedet. I 2010 blev han supervisor. Dette arbejde indebærer et ansvar for opgaven. Men han var ikke supervisor i 2009. Det var vist skibets personale, der bestemte, hvem der skulle styre kranen.
Vidne 3 har supplerende forklaret blandt andet, at Arbejdstilsynet vurderede, at der var tale om overtrædelse af sikkerhedsforskrifterne, idet der var arbejdet 6,25 meter over omgivende niveau. Det var i den forbindelse uden betydning, om kranføreren måtte have begået fejl. Der var også andre risici for at falde ned, f.eks. at man snubler. Han opfattede det som om, at vidne 2 var arbejdsleder den pågældende dag. I tilsynssagen var der ingen, der gjorde ham opmærksom på, at T A/S, som nu hævdet, ikke var arbejdsgiver og dermed ikke rette modtager af påbuddet. Da han kørte ud på tilsyn, havde han fået besked om, at det var T A/S, der var arbejdsgiveren, og på stedet var det alene vidne 2, han talte med.
Vidne 6 har supplerende forklaret blandt andet, at virksomhed er et transport- og
speditionsfirma. Virksomhed A havde ikke smede i firmaet, og firmaet valgte derfor at leje T A/S ind til opgaven. Der var altså ikke tale om, at de manglede et par ekstra mand til opgaven. De bad om et sjak og en sjakbajs, der skulle styre sjakket. Det var ikke usædvanligt, at der ikke lå en skriftlig aftale.
Vidne 4 har supplerende forklaret blandt andet, at virksomhed A ikke havde nogen kompetencer med hensyn til svejsning ud af huset. Deres kompetencer lå i de speditionsmæssige
opgaver.
Vidne 8 har supplerende forklaret blandt andet, at han som portkaptajn var ansvarlig for koordinering af losningen og i den forbindelse stod for kommunikationen mellem skibet og virksomhed B. Han skulle sikre, at godset blev lodset i den takt, virksomhed B kunne tage fra, og samtidig i den takt, som var nødvendig for, at skibet kunne bevare sin stabilitet. Det gods, som var svejset fast, skulle frigøres, og i forhold til den opgave havde virksomhed A hyret folk fra T A/S ind. Det var virksomhed B, der bad om, at man også brugte skibets kran til losningen.
Landsrettens afgørelse
Det fremgår af sagen, at vidne 5 i forbindelse med arbejdets udførelse var ansat og aflønnet af T A/S. Der forelå ikke en skriftlig aftale mellem T A/S og virksomhed A om de nærmere omstændigheder vedrørende den opgave, som konkret skulle udføres i relation til fjernelse af "seafastnings" før lodsning af lugedæksler fra skibet.
Det fremgår endvidere af sagen, at vidne 2 fungerede som sjakbajs i forhold til de svejsere, herunder vidne 5, som af T A/S var sendt ud til den pågældende opgave.
Efter bevisførelsen lægger landsretten til grund, at vidne 5 under udførelsen af opgaven arbejdede efter anvisninger og instrukser fra sjakbajsen og dermed fra arbejdsgiveren, T A/S.
På denne baggrund tiltræder landsretten, at T A/S under vidne 5’s udførelse af opgaven på skibet havde det sikkerhedsmæssige ansvar efter arbejdsmiljølovgivningen for, at der herunder var truffet effektive foranstaltninger for at forebygge risikoen for nedstyrtning. Da der ikke var truffet sådanne foranstaltninger, findes T A/S herefter skyldig i den rejste tiltale.
Landsretten tiltræder, at bøden er fastsat som sket.
Landsretten stadfæster herefter den indankede dom.
Thi kendes for ret
Byrettens dom stadfæstes.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.